Smartlog v. II » MonkeyClaus
Opret egen blog | Næste blog »

Chili og kaffe

31. mar 2007 15:02, Claus

Vi fik Sichuan mad til middag i dag - Sichuan mad er hovedsageligt lavet med chili. Mine forældre sagde at lidt stærk mad ikke var noget problem. Men da vi fik maden på bordet og de så al den chili blev de noget betænkelige - og de spiste nu heller ikke vildt meget. Jiao Jiao elsker stærk mad og jeg har heller ikke noget imod det - vi skal bare altid tænke på Sabrina - hun er dog ved at kunne spise semi-stærk mad. Der er ikke noget bedre end rigtig stærk Sichuan mad - det skal være så stærk at det sviger når man skal på lokum dagen efter og maven rumler hele dagen - uhm! Man skal dog tænke sig om:

En gang da vi tog hjem fra Beijing til Danmark overnattede vi på Holiday Inn Lido i Beijing. Lige uden for hotellet har de en rigtig god Sichuan restaurant. Vi fik rigtig god mad fyldt med chili aftenen før vi skulle flyve hjem - det er den længste / værste flyvetur jeg har været ude for igennem årene - maven rumlede hele vejen hjem - jeg måtte bruge flytoilettet - noget jeg ellers aldrig gør - det gør jeg aldrig igen - nu spiser jeg kun let mad før flyveturen.

Efter maden fik vi kaffe og varm chokolade på Starbucks - hjemme i Danmark er Starbucks ikke kommet endnu, men her i Kina stormer de frem over det hele - godt for det. De laver god kaffe, rigtig god varm chokolade og ufattelig god chokolade frappacino - uhm - der bruger man let mange penge. Jeg fik mig to store krus varm chokolade med flødeskum - det elsker jeg - men det var for meget - havde det ikke for godt i eftermiddags. Sabrina elsker også at gå på Starbucks.

Negle og kirsebærblomster

31. mar 2007 14:45, Claus

I dag var en blæsende kedelig lørdag. Oven i købet er der lidt sandstorm - der var sand i luften. Efter morgenmaden skiltes vi. Damerne kørte hen og fik ordnet neglene, alt imens min Far, Sabrina og jeg tog i Labourpark og så på kirsebær blomster - de er lige sprunget ud. Sabrina fik sig en lille vindmølle og var evig glad. Vi gik en lang tur i parken og da damerne var færdige med at få ordnet deres negle gik de ud og så på tasker - det er min Mors fødselsdag på fredag og hun vi gerne have en fin taske - og ikke en fake - men en rigtig og ikke en af de super dyre. Vi mødtes og fik mad sammen til middag.

 

Men kirsebær træerne er sprunget ud - det er godt - så i næste uge til Påske satser jeg på at vi tager ud i kirsebærtræs-parken uden for byen - der er der rigtigt mange kirsebær træer og når de er sprunget ud, er det rigtigt flot - vi tager derud hvert år - det taget kun 45 minutter at køre derud.

 

Et flinkt menneske

30. mar 2007 13:50, Claus

De findes mange flinke mennesker i denne verden - gud ske tak og lov for det. Ellers ville det ikke være til at holde ud. Jeg gør mit bedste for også at være en af dem - det er ikke bare altid det lykkes helt. Jeg er generelt for opfarende og for genert nogle gang - jeg er ikke en af dem der bare snakker med andre - har nævnt det før at jeg vist til tider godt kan være en kedelig fætter.

Men i onsdags da mine forældre skulle til Københavns Lufthavn med toget var der altså et af de der flinke mennesker - Finn. Mine forældre stod på toget i Rødekro og da de kom til Kolding stod Finn på perronen og ventede på dem. Han kom bare for at vinke farvel til dem og ønske dem god tur. Se - det er hvad jeg vil kalde et flinkt og dejligt menneske!

Finn og hans lige så flinke hustru Britta - dejlige mennesker.

Wienerbrød og tebirkes

30. mar 2007 10:22, Claus

Det regner igen! Sådan noget lort. Havde lige regnet ud at jeg kunne snige mig ud fra kontoret før tid og tage en taxi. Men nej - det pisser ned og så er der ikke til at få en taxi. Så jeg må pænt sidde på min pind og vente på bussen hjem.

Jeg ville jo have taget en taxi ud til I55-cafeen. Chefen meddelte mig jo her til middag, at fra og med i dag var der wienerbrød og tebirkes at få på I55 - hans hustru er jo blevet konditorchef der. Havde allerede fået smagen af wienerbrød i munden og glædede mig til tebirkes med riberhus ost til morgenmaden i morgen. Men nej. Når jeg kommer hjem vil jeg se om jeg ikke lige kan komme til at tage bilen og smutte derud. Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på - hvad nu hvis de ikke får det solgt og holder op med at lave det - verdens største katastrofe.

Havregryn fra DK - indsætter foto af wienerbrød istedet, hvis jeg får fat i noget!

Gaver, dukketøj og en hel forårs kollektion

30. mar 2007 06:43, Claus

Sabrina var ikke til at drive hjem i går da vi var nede og spise - hun ville lege med sin Farfar. Men jeg er jo ikke helt dum (nogle gange mener konen dog at jeg er det), så jeg sagde til hende: "Måske Farmor og Farfar har nogle gave med til dig". Svaret kom prompte: "Gaver!? - Hvor er Farmor ?- vi skal hjem!" Så hjem kom vi og kufferterne hentet og åbnet.

Som min Mor sagde: "Det er jo en fornøjelse at give Sabrina gaver". Hun var bare så glad for hver eneste  gave (og der var mange), som hun troligt åbnede og udbrød et "Nøj, den er god". Det var simpelthen et show for alle pengene

 

Da vi var færdige med at åbne alle pakkerne var det så at Jiao Jiao sagde:"Oh, I don't need to buy anymore clothes for Sabrina this spring and summer" Og det har hun nok ret i - min Mor var nok gået lidt over gevind med indkøb af tøj - da hun sad der og selv så det kunne hun også godt se det selv. Men de har jo heller ikke set Sabrina siden sidst i august sidste år.

 

De havde også den ene kuffert fyldt op med Sabrinas dukkebarnevogn (den fik hun sidste sommer - men vi kunne ikke have den med). Og det som Sabrina var aller mest glad for var mere tøj til hendes BabyBorn dukke. Allerede i går aftes skulle "Baby" have tøjet på. Og her til morgen har "Baby" også skullet påklædes mange gange. Jeg kunne godt lide Jiao Jiao'skommentar i aftes: "but she allready has several clothes for the doll". Jeg kan følge hende - som barn havde hun ingen dukker selv og det er da også mestens mig der leger med Sabrina og hendes dukker.

 

B-dag og æg

30. mar 2007 06:12, Claus

Godt ankomne i aftes tog vi mine forældre med direkte på hotel og bestilte buffet. Klokken var næsten 8 og alle var godt sultne. Som nævnt før - de har en rigtig god buffet på Shangri-La hotel. Der blev spist godt med suppe og salat. Og så var det lige min Mor fik en lys ide: de havde de der fine æg og de læ bare der. De var nok hård kogte. And guess what? Det var de selvfølgeligt ikke - de var ganske almindelige ukogte æg, som ham kokken der står i salat og Singaporeanske pandekager øen bruger. Vi var ved at dø af grin da hun glad slog ægget ned i tallerkenen for at skrælle det og æggemassen bare flød ud.

Som undskyldning kan nævnes at min stakkels Mor ikke havde sovet meget undervejs i flyverne og var godt træt på det tidspunkt - men sjovt var det.

Sabrina var bare Så glad og under hele middagen kunne hun næsten ikke sidde stille - tror kun hun spiste noget fordi de havde en af hendes favoritter: champignonsuppe. Ellers skulle hun bare løbe rundt og det var sammen med hendes elskede Farfar. "Farfar - kom!" "Farfar - kom nu!" "Hvor er Farfar?" "Farfar - kom så!" var bare nogle af de replikker der kom medens hun løb grinende rundt. Hun var bare så overglad.

Sabrina og hendes elskede Farfar

Allerede i lufthavnen kunne Sabrina slet ikke vente (vi ventede i en time da flyveren ud af Beijing var forsinket). Og da de komme: "FARFAR - FARMOR!" Da de gik over for at hente kuffertener: "Hvor er Farfar - hvor er Farmor?" I bilen på vej hjem blev der givet nøje instrukser om hvor Farfar og Farmor skulle sidde.

Mens vi venter i lufthavnen

Sild og SAS

30. mar 2007 05:43, Claus

I går var det så endelig B-dag. Og mine forældre ankom og alle var glade - de kom godt nok lidt senere end planlagt - var forsinkede (SAS) ud af København og nåede ikke flyveren i Beijing. De prøvede hvad de kunne og manden bag disken udtalte da de prøvede en gang til: "Oh nej - ikke jer igen!". Men de kom altså ikke med - og ankom 3 timer for sent. Pyt med det. Men der var en katastrofe:

Sildene kom ikke med! De havde som nævnt før lidt for meget med: SAS vejede det til 2 kg. Og ganske som Thomas forudså i hans kommentar i går - "det er for meget  - i skal betale overvægt eller tage noget ud".  600 kr ville de have - de valgte at tage noget ud lægge det over i håndbagagen - som SAS også skulle medtage!?.  Ud kom osten (den blev lidt varm undervejs og mistede formen lidt (2 dejlige Riberhus - uhm!) og så var det de gjorde den helt store brøler: de tog også sildene ud!? De dejlige sild vi skulle have til Påske. Da de kom til sikkerhedskontrollen, blev de dumme sild selvfølgeligt afvist og væk var de. Katastrofe! Inde i lufthavnen ville min Mor så købe nye, men som min Far ræsonnerede: de ville nok også blive afvist i Beijing. Så ingen sild i år til Påske!

glynoere.dk

Det er bare du dumme SAS kællingers skyld. De skal sgu altid være så nævenyttige - jeg plejer også at gøre mit yderste for at få mandlig betjening når jeg checker ind i København.  

B-dag udsat lidt endnu

29. mar 2007 07:56, Claus

Mine forældre kom sent ud af København og landede derfor for sent i Beijing. Så istedet for at ankomme kl. 14.40 er ankomst nu udsat til 18.30. Det er lidt synd for dem - de er gode danske og blev sikkert helt stressede af ikke at kunne nå det - jeg kender det selv. Jeg stresser helt vildt når jeg skal flyve - jeg hader det. Har fløjet meget gennem årene - men jeg hader det stadigt - det er nok noget af det mest stressende jeg kender - tænker altid på alt det der kan gå galt med at nå det.

Derfor gør vi altid det nu, at når vi flyver til Danmark overnatter vi på Hilton i Københavns Lufthavn. Så kan alle stresse af før vi tager hjem til familien. Det er gode penge at give ud.

En dagdrøm

29. mar 2007 07:01, Claus

Det regner igen. Og de skriver om at 10% af verden befolkning risikerer at skulle flytte pga. højere vandstand. Og de små øer risikerer helt at forsvinde. Så var det jeg lige lukkede af for verden i 2 minutter - og tog mig en lille stund med en af mine favorit dagdrømme: Claus sidder på en kridhvid stand med en dejlig drinks i hånden på Maldiverne. Sabrina løber rundt i vandkanten og hujer og skriger af glæde. Konen sidder naturligvis under en parasol - hun er jo bange for at blive mørkere (i Kina er det fint at være bleg - ikke solbrændt).

visitmaldives.com

Maldiverne - der har jeg altid gerne villet hen. Da jeg i gamle dage (før 1998) sejlede på de 7 verdenshave som styrmand, stod jeg altid og studere beretninger og detalje søkort over Maldiverne, når vi sejlede forbi på mellem Rødehavet og Singapore. Dengang sagde jeg altid til mig selv - der skal du hen! Og det tænker jeg altså stadigvæk - det er et særdeles højt prioriteret sted på min liste over steder der skal besøges. Bare dase og ase og dykke og drikke og spise og så videre. Det lyder næsten for at være for godt til at være sandt - og især når man sidder her med regnvejr og 5 grader udenfor.

Nu er det jo nok i siger - hvorfor tager han så ikke bare afsted? Og i har ret - hvorfor ikke? Og måske tager jeg allerede afsted i næste uge - jeg vinder jo nok i lotto på lørdag - det troede jeg også sidste lørdag - og lørdagen før  - og lørdagen før - og .... . Men down to earth, hvor for ikke? Jeg har jo mine 4 ugers sommerferie (ja - når man arbejde i Kina får man kun 4 ugers ferie hvert år!). Og det er rigtigt. Vi kunne bare pakke en lille kuffert med noget badetøj og lidt pænt tøj til aftensmaden og så tage afsted i 4 uger!

visitmaldives.com

Oh - det lyder meget tillokkende nu det er kommet ned på skrift - men: hvad så med Blåvand og vores dejlige sommerhus? Hvad med familien i Danmark - de vil også se og især mærke Sabrina (og os). Så jeg ved jo godt hvad det ender op med - vi tager til Danmark og holder en formidable sommerferie i Blåvand. Og om nogle år bruger vi vores sommerferie på også at rejse lidt rundt i Europa - Jiao Jiao vil ud og se den store verden - jeg forstår hende godt. Jeg har jo været mange steder i verden, men hun har kun set Danmark, lidt af Nordtyskland og så Paris.  

Men - en dag skal jeg til Maldiverne - det ved jeg med mig selv. På min liste over steder der skal besøges er også er også: Island - storslået natur (og jeg kendte en gang en pige fra Island - Gudridur - dejlig pige), Toscana - maden og naturen, Krydstogt langs den Norske kyst, Krydstogt i Caribien, Færøerne (har haft mange færøske kolleger gennem tiderne) - kan besøges på vej til Island, ja der er flere stede. Men Maldiverne er helt oppe i toppen på listen - oh - jeg glæder mig - BARE JEG VANDT PÅ LØRDAG!

danskespil.dk


B-dag i morgen

28. mar 2007 10:49, Claus

Alt er klar. De tager afsted til København lige om lidt. De strejker ikke alt for meget i dag og endnu er der ingen store forsinkelser. Sabrina har fået det meget bedre. Indkøbene i lufthavnen er diskuteret og de har kun 1,2 kg for meget med. Det kører på skinner.

Nu må vi bare vente og i aften skal vi kun tælle dage med en finger - så kommer Farmor og Farfar. Det er fedt. Er nu sikker på Sabrina vil tælle flere fingre - i går var der jo kun 2 dage - men hun insisterede på at tælle til fire.

De er stædige de kinesere

28. mar 2007 06:35, Claus

Kineserne kan være særdeles stædige - har faktisk længe overvejet at skrive et indlæg om Jiao Jiao og hendes Far - de er ret stædinge og især særdeles temperamentfulde.

Men nu vil jeg bare nøjes med at linke til en artikel på ekstrabladet.dk om et par der siger: Vi flytter aldrig.

Fra ekstrabladet.dk

Atter et bevis på kinesernes stædighed og et bevis på fremskridtet her i Kina - de mennesker er ikke blevet karnøflet endnu - i Kina er det ellers pengene der tæller - ikke den lille mand på gulvet. Men der er flere og flere sager hvor den lille mand også får ret.

Mænd der hader kvinder

28. mar 2007 05:20, Claus

Det regner i dag og jeg har gjort noget som jeg ikke normalt gør - jeg har brugt hele 3 kvarter af firmaets dyrt betalte (mener de sikkert - jeg har en anden mening)  tid på at lave noget der overhovedet ikke har noget med firmaet at gøre - jeg brugte tiden på at tilfredsstille mig selv (og ikke på den måde som i måske kunne få associationer ved at læse det - det var ikke fysisk). Det regner og sner her til morgen og jeg har der ingen inspektioner her til morgen (har bare det mere travlt i eftermiddag). Jeg har som altid noget papir arbejde jeg er bagud med og som jeg burde lave - men nej - hellere tilfredsstille mig selv! Og så hjælpe min kollega Brættet med nogle log-on problem til firmaets intranet

"Mænd der hader kvinder". Jeg brugte altså 3 kvarter af firmaets tid til at læse afslutningen af Stieg Larssons særdeles anbefalelses værdige krimi. Jeg blev ikke færdig i aftes - konen krævede jeg kom i seng 00.30. Fik læst lidt til morgenmaden og måtte altså bare læse resten. Passede mig rigtigt godt at have tid og lejlighed til at kunne læse krimien færdig - og føj for en god krimi. Glæder mig allerede til den næste i trilogien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Den skulle være på vej til Kina snart.

Jeg kan på det varmeste anbefale at anskaffe sig og læse den roman. Den er god og fængslende lige fra starten og den overrasker hele vejen igennem de 523 sider. Der er mange gode vinkler, slægts historie, mord, intriger, fængsel, retssag, og meget mere. Man gætter mange gange og bliver overrasket og gætter igen og bliver overrasket - gætter lidt rigtigt og så vender bøtten igen - det er ikke nogen vild aktion roman, selv om der til tider er en smule aktion. Den er godt nok noget svensk og det ville have sine fordele at være svensker og forstå nogle af de ting der refereres til, men det betyder ikke det store og den viser svenskerne som vi danskere nu godt kan lide at se dem. Og beviser igen igen igen at de bare kan det der med gode spændingsromaner derovre i vores kære broderland.

Lånt på Gyldendals

Og med hensyn til de 3 kvarter som jeg har taget af firmaets tid. Det overlever de nok og jeg havde jo alligevel ikke inspektioner - det regnede jo. Desuden er jeg jo også til tider overarbejde / weekendarbejde og som senior manager får jeg jo ikke overtid - kun interessetid (som de kalder det - oversat betyder det "du får ikke en klejne for det og du har bare at gøre det"). Og for at det ikke skal være løgn - i går meddelte chefen mig at vi jo nok bliver nød til at have mindst en mand på arbejde hver lørdag. Det er nemlig faldet værftet for brystet at jeg med næb og klør hver uge på det kraftigste bekæmper al omtale af weekendarbejde (som jeg jo ikke får betaling for) - weekenden ser jeg som hellig - den er til at tilbringe sammen med verdens omdrejnings punkt og som nævnt før drejer min verden sig om min kære datter Sabrina.

Så nu ser det ud til at jeg skal tvinges til at tilbringe et sted mellem hver anden og hver fjerde lørdag hele dagen på det her lorteværft (ja - jeg vil have lov til at kalde det et lorteværft om lørdagen - det er min dag og ikke deres).  Lorteland og lortefirma (samme undskyldning som det med værftet).  Møg og pis!

Tak - det hjalp at komme af med det, men det er sgu stadigt noget gylle. Nu må vi se hvad der sker. Man skal ikke hidse sig for meget op på forhånd - det hjælper ikke. Nu er det bare at afvente og se hvad der sker - så når jeg ved mere og har fået styr på det må man jo se om man kan indrette sig eller om der må findes en anden løsning. Come time - come sorrow! Og læs "Mænd der hader kvinder" af Stieg Larsson

Det store stygge internet filter er tændt igen

27. mar 2007 06:45, Claus

Jeg er blevet udelukket fra det store stygge internet - i al fald en del af nettet. Kineserne har atter skruet op for det store filter på nettet. I lang tid har vi kunnet surfe og læse næsten hvad vi vil på nettet - ja selv den stygge blogger.com sfære ( .blogspot.com) har jeg kunnet komme ind på. Det har været  sjovt at kunne følge mere med i de andre bloggeres gøre og laden. Men de dage er ovre igen. Det store censur filter er sat på igen og jeg kan kun gå ind omkring halvdelen af de blogs og hjemmesider jeg normalt kikker forbi.

De seneste 3 - 4 måneder har der ellers været få problemer - havde kun problemer sidst i december og først i januar pga. kabelbrud - men censuren har ikke været noget problem. Det var som om at den store frihed i forbindelse med OL i Beijing 2008 slog igennem - ja - udenlandske journalister har også fået lov til at skrive ucensureret her fra Kina. Men som alt andet her i Kina har legen en ende en dag - og for ca 2 uger siden sluttede legen og det store filter kom på igen

Så jeg sidder tilbage i lille Dalian og er blevet nethandikappet. But that's life - der er ikke noget jeg kan gøre ved det. Her i Kina er det nu en gang myndighederne der bestemmer og hvis de bestemmer at folk ikke må læse om alt det de gør forkert på nettet, ja - så kan du ikke læse om alt det de gør forkert. Det er lidt trælst for lille mig, men sådan er det bare i Kina og det må jeg lære at leve med. Der er ikke noget jeg kan gøre ved det alligevel.

B-dag på torsdag

27. mar 2007 02:53, Claus

Så er det snart så vidt - på torsdag. Vi glæder os!

Godt nok er Sabrina blevet syg (er blevet forkølet og fået sig en halsbetændelse - hun hoster som bare fanden), men vi er klar. 14.40 på torsdag indledes dette års besøg af Sabrinas danske Bedsteforældre: hendes elskede Farfar og Farmor ankommer. Det bliver sjovt for hende.

For at det ikke skal være løgn bliver de små 3 uger de er her nogle af de mest travle i lang tid - ikke at vi ikke normalt har meget travlt - men vi får ekstra meget travlt de næste 3 uger frem til den 15. marts og mine forældre tager afsted igen 16. marts om morgenen. Jeg ender op med at skulle arbejde i de næste 3 weekender - sådan noget lort. Men vi må se hvad der kommer og tage den derfra.

Jeg vil skilles

26. mar 2007 07:48, Claus

Jeg vidste det ikke selv, men jeg vil altså skilles. Det fandt jeg ud af fredag aften. Det kom som et lyn fra den blå himmel. Og det er mig der vil skilles - ikke konen. Og jeg er stadigt forvirret.

Kineserne har en lidt anden måde at tænke på som os danskere. Og af en eller anden grund skal konen også altid igennem "alt det du gør forkert" fasen når hun får noget at drikke - den indtræffer gerne efter 2 - 3 timer. Så får jeg at vide alle de ting jeg gør forkert og nogle gange også hvad resten af min familie gør forkert. "Alt det du gør forkert" fasen kommer som oftest når vi har startet for hurtigt op med at drikke eller hvis hun er i et generelt ikke for godt humør før vi får startet på at drikke. Den er sikker hver gang og fasen varer en halv til en hel time. Så må jeg bare sidde der og lytte til hendes beklagelser over "alt det jeg gør forkert".

Men jeg ville altså skilles - det var det vi skulle frem til. Da "alt det du gør forkert" fasen var over stået kom vi på en eller anden måde ind på emnet abort. Jeg har altid gået ind for fri abort og kvindens ret til at bestemme og egen krop. Men på den anden side har jeg heller aldrig lagt skjul på at jeg mener det er forkert at slå et foster ihjel, og har derfor altid sagt lige ud at hvis jeg bliver spurgt, vil jeg uanset hvad beholde barnet! Og så var det konen farede op - jeg ville jo skilles.

Den fattede jeg ikke lige, men her kommer hendes ræsonnement: Når/hvis (lød mest som når i hendes mund) jeg fik mig en elsker og hun blev gravid og spurgte mig hvad hun skulle gøre og jeg så ikke ville have hun fik en abort og at jeg derfor ville vedkende mig barnet og derfor blev nød til at betale for hendes underhold og sikkert også ville flytte sammen med hende - ja - så ville Jiao Jiao altså ikke bare stiltiende finde sig i det. Så i og med at jeg mener at det er forkert med abort (hvis jeg bliver spurgt) så mener jeg også at jeg vil skilles. Her er det sikkert mange der står af - hvad har hun gang i hende gimpen (undskyld sprogbruget - jeg mener det ikke)

Vi må ikke glemme at Jiao Jiao er kineser. Selv om hun ikke altid opfører sig lige kinesisk, så ligger det under overfladen. Og i Kina er det altså normalt at mænd der har penge har en Xiao Laopo (lille konen - også kaldet elsker). Og under indflydelse af alkoholen (Sake er noget farligt skidt og var i gang med Irish Coffee på det tidspunkt) virkede det åbenbart som en provokation på hende og hun kom så altså med det ræsonnement at jeg nok ville få mig en Xiao Laopo når hun blev ældre og at hun sikkert ville sørge for at blive gravid og da jeg så ville vedkende mig barnet og derfor sikkert flytte sammen med hende- ja - så ville jeg tage vores ægteskab på gulvet. Jeg prøvede at argumentere imod hendes argumenter - men det ville hun ikke høre på. For det første vil nok ikke tage mig en Xiao Laopo - det ligger ikke til mig, er jo allerede godt gift, har en godt familie, er sønderjyde (er næring og vil derfor ikke bruge penge på en Xiao Laopo) og så ligger det slet ikke i min natur at være utro.

Efter noget tid slappede hun da også af og kunne jo godt se det - jeg smider ikke penge væk og har i det hele taget ikke mange at smide væk af. Min løn (sammenlignet med mange andre i samme job) er ikke den bedste i verden og desuden: når jeg får min løn på min lønkonto, er det første Jiao Jiao gør er at overføre hovedparten til hendes konto - jeg får bare lommepenge. I Kina er det mest normalt at det er hustruen der fører husholdningen og pengesagerne. Mændene får kun lommepenge og bonusser (bonusser fra firmaet eller andre og som konen aldrig hører noget om). Jeg får ikke bonus ,men kun hvad Jiao Jiao giver mig eller som jeg spørger om. Det er OK med mig - har ikke det store forbrug selv - og skal jeg bruge penge får jeg bare ved hende. Så hun kunne nu godt se at det havde jeg ikke råd til - så jeg ville ikke skilles alligevel.

Har før skrevet om "alt det du gør forkert" fasen under Valentines 21 faser og 21 faser fortsat

Har før nævnt Xiao Laopo

Baked beans blev det ikke til

26. mar 2007 07:08, Claus

Vi fik altså gæster lørdag aften - jeg havde jo inviteret til Baked Beans - uhm - det er godt. Men nej. Vi fik hentet Sabrina fra Svigermor og Claus skulle igen med at gøre maden klar - bønnerne skal i ovnen i mindst 4 timer. Og alt var fundet frem og jeg var klar - og så var det det slog mig: idioten (altså mig) havde glemt at lægge de brune bønner i blød fredag aften. Så alt aflyst!

SM og Ni lørdag aften

Så jeg måtte ud og handle i en fart - havde ikke andet der kunne bruges. Ville så lave svinemørbrad fyldt med champignon - men nej - kunne ikke finde svinemørbrader. Så det blev til kotteleter i fad i stedet for.

Kotteletterne i fad

Havde lavet 6 smagsforstærkere til maden og til at hælde på brødet - især ved jeg at Ni gerne vil have det stærkt - så der var 2 slags chili

Der var is til desseten

Sof legede med Sabrinas byggeklodser

 

Pigerne hyggede sig

Og der blev danset

Jeg havde jo været ude og købe nyt stereo anlæg i fredags (hvis man kan kaldet det det). Vores CD afspiller har længe være dårlig - så nu røg den ud. Istedet købte jeg et sæt computer højtalere med subwoofer og trak et kabel fra værelset hvor computeren står. Så nu bruger vi PCen som anlæg - har ogås kun få CDere her i Kina, men alt fra Danmark blev lagt på harddisk da vi var hjemme sidste sommer. Det var et dyrt anlæg - 300 kr. Spiller faktisk ret godt - men SM har en bedre arbejdsgiver og tjener derfor mere - han har B&O anlæg med det hele (de rige har mange glæder)

Da de tog hjem lignede det noget hvor der var sprunget en bombe hjemme hos os. Fik først bund i det søndag morgen - alle var for trætte lørdag aften (husk vi også var i byen indtil tidligt morgen fredag).

Mens vi ryddede op søndag morgen hyggede Sabrina sig med at tage hendes Mors sko og støvler på

Fredag aften alene hjemme

26. mar 2007 06:33, Claus

En foto fremstilling af vores fredag aften ude og fejre vores 8 år sammen:

Jiao Jiao nød maden (japansk)

Vi fik rigeligt af Sake til maden

Sashimi (rå fisk) - uhm - godt med wasabi til - det var godt

Tempura - det elsker jeg

Soya bønne pasta (beancurd) stegt - uhm

Var til Wild West Party på F2 Bar

Og som i gamle dage - fik Dry Martini på F2

Alene hjemme i aften

23. mar 2007 09:31, Claus

Vi er alene hjemme i aften - mig og konen. Svigermor passer Sabrina i nat. Fedt! Den skal have hele armen, vil jeg tro - det er jo vores 8. år sammen i aften. Så der venter champagne derhjemme og vi skal ud og spise japansk (god sake at drikke til) uhm! Var ude og købe champagne glas i går - vi har brugt vinglas før, men nu skulle vi altså have de champagneglas!

Så vi skal nok ud og male byen rød bagefter vi jeg tro. Og jeg har fri i morgen! Har det nok ikke godt i morgen! Og i morgen aften skal vi have baked beans - har inviteret SM og familie - så får den nok hele armen igen - lang, god weekend forud ser det ud til.

Og til alle jer derude - Rigtig god weekend!

 

A

23. mar 2007 04:04, Claus

Sabrina har været i gang med at lære bogstavet A. Hun er jo kommet et trin op i børnehaven, så hun nu går i Totler 2. Så de er åbenbart begyndt på bogstaverne. Hun kom stolt hjem og gav mig hendes to ark med A'er.

 

 

Her i Kina skal man lære i børnehaven - faktisk skal de til eksamen før de kan komme i  børnehaveklasse og igen før de kan komme i 1. klasse. I børnehave klassen er der også terminsprøver. Det er svært for os danskere - især SM har haft mange sammenstød med kineserne - at forstå det. Vi kommer jo hjemme fra DK, hvor det hele er mere afslappet. Men sådan er det nu en gang ikke i Kina - ja faktisk i en stor del af resten af verden. Det er vel bare os danskere der er godt forvente. Heldige danske børn vil jeg have lov at sige.

8 år

23. mar 2007 03:14, Claus

Ja - så er der gået 8 år - hele 8 år hvor Jiao Jiao og jeg har været sammen. I dag er det 8 år siden jeg gav Jiao Jiao en nøgle til døren og hun flyttede ind. De 8 år er gået hurtigt. Der var ingen der kunne vide dengang at det skulle ende op i ægteskab og barn - men det gik hurtigt dengang.

Jeg kom til Dalian januar 1999, meget hurtigt mødte jeg denne søde unge dame som også lige var ankommet til Dalian. Hun kom til Dalian sammen med sin kusine - hun skulle have lavet en plastik kirurgisk rettelse af hendes næse. De kom tilfældigt ind på FATS bar hvor jeg sad og førte mig frem. Kusinen mente ikke at de kunne komme sådan et (fint og dyrt) sted, men det så Jiao Jiao anderledes på - hun ville se og prøve det hele. Men det endte i al flad med at hun kom hen til mig - det var i mine "dry martini" dage - drak alt for mange af dem dengang - uhm - har ikke fået det i længe - måske i aften!?. Men hun kom altså hen til mig: "Happy Birthday" sagde hun. Se, det var en replik der rigtigt fangede min opmærksomhed. Hendes engelsk var noget rustent dengang - så det var hvad hun kunne huske. Da hun kom over til kusinen, som stadigt var chokeret over at hun turde gå hen til mig, spurgte hun til hvad det nu egentligt var at "Happy Birthday" betyder.

Men jeg bød i al fald på drink, og der blev udvekslet mobil nummer (jeg havde intet, så jeg fik hendes). Vi mødtes nogle gange og jeg begyndte at fatte interesse for den unge dame. Skulle til nogle middage og inviterede hende med. Og så gik det bare der ud af. Hun var lidt syg dengang og jeg fulgte med hende til læge nogle gange - mit første møde med det kinesisk hospitals system. Hende og kusinen boede på et dårligst lille hotel. De flyttede til en lejelighed, da jeg begyndte at spørge til hvor de boede. Det andet var for dårligt til at de ville vise mig det. Så de flyttede, men da jeg så det syntes jeg det var alt for dårligt og jeg tror det var en af grundene til at jeg så hurtigt inviterede hende til at flytte ind hos mig - jeg var jo også blevet godt gammel dags forelsket i hende i mellem tiden.

Og så gik det bare der ud ad derefter. Det var de gode gamle dage (1999). Da tiden for min sommerferie i DK nærmede sig, tænkte jeg på at tage kort ferie, og komme tilbage og rejse med hende i Kina. Men så var det en af mine kolleger sagde: prøv da at få et visa til DK. Det var i de gode gamle dage før man fik fremmedforskrækkelse i DK, så det var faktisk let. Det tog 14 at få pas og udrejse tilladelse(udrejse tilladelse var nødvendigt fra Kina dengang - Svigerfar måtte invitere politifolk ud og spise). Visa til DK tog 4 dage - sådan.

Så hun tog med til Danmark. Da datoen 9.9.99 kom op mens vi var i DK, friede jeg til hende  - den dato skulle ikke forbigås. Mine forældre blev forlovet 6.3.66 og jeg kunne huske min Mors kommentar om at de skulle have ventet til 6.6.66. Så vi blev altså forlovet 9.9.99. 9 er et lykkebringen tal i Kina og betyder langt liv - så vi må få os et langt ægteskab sammen.

Vi kunne jo altid blive gift i Kina senere og var igang med at ordne de nødvendige papirer hos kommunen. Men familien i DK havde en anden opfattelse - så vi fik med lynets hast arrangeret et bryllup - vi blev gift 18.9.99. Og tog tilbage til Kina 21.9.99. Det var et lynbryllup og det var jo dejligt let. Nu kommer jeg fra Aabenraa og de er vant til at have bryllupper med udlændinge og de var meget venlige. Det er utrolig god behandling vi fik dengang. Vi blev gift på at konens pas oplyste at hun var ugift og at det var under 3 måneder gammelt. Utrolig god service.

Så vi har boet 8 år sammen nu og still going strong. Vi har endeligt fået vores datter og planlægger for den næste. Det tog 4 års seriøs prøvelse at få Sabrina - denne gang går vi efter at det skal gå hurtigere med den næste.

Hospitaler som pengemaskiner

22. mar 2007 04:50, Claus

Jeg har nævnt det før, at det er min opfattelse af mange hospitaler er rene pengmaskeíner her i Kina. Der er en artikel på dr.dk i dag om hvordan man ordinerer medicin til folk der har indleveret te istedet for urin. De elsker at ordinere medicin - og det skal altid være den dyre - også selv om den billigere kunne være bedre. Har oplevet det mange gange. Lægerne for provision efter hvor meget medicin de ordinerer og det er medicinene hospitalerne tjener pengene på - et lægebesøg koster kun omkring 5 kr. Hader at gå til læge her i Kina og er det tidspunkt jeg mest mangler DK.

Artiklen om pengemaskinerne kan læses her

To af mine indlæg om hospitalerne kan læses her

Sabrina på hospital

Jalousi hjemme hos os

22. mar 2007 02:43, Claus

Det er ikke let. Jeg må ikke kysse andre piger bare fordi de ser godt ud og fordi de er dejlige at holde om. Med det samme får jeg det der bebrejdende blik og jeg bliver meget kraftigt skubbet væk fra denne dejlige pige som man gerne vil kramme, omfavne, kysse mm.. Det er ikke let med den jalousi.

Så for søren tænker man måske - Claus er ved at komme i problemer. Vi har da også et problem - bare nok ikke at det der først kommer i tankerne når man læser ovenstående.

Hun er da lige til at kramme!

Det er Sabrina der til tider er jaloux. Den anden piger er naturligvis min elskede hustru. Som nu her til morgen. Jeg tog lige 10 minutters omfavnelse af konen her til morgen med lidt kys og kram. Sabrina lå ved siden af. Og hele tiden kom det der bebrejdende blik og hun prøvede med magt at skubbe mig væk. Det sker tit - hun vil have os for sig selv - os hver især.  Det var hende der startede det. Jeg var ved at klæde mig på og så kravlede Sabrina over til mig, tog mig hånden og trak mig ned til sig i sengen og gav mig så en kæmpe krammer - det var bare så dejligt - hun er god til at give gode følelser - og jeg kan se hun nyder det. Hun kommer med de dejligste "nyde lyde" når hun krammer. Og jeg krammer selvfølgelig igen alt det jeg kan

Hun er også rigtig dejlig at kramme!

Men det var det med mig og konen. Nogle gange er det OK og hun kommer og deltage i vores kramning, andre gange bliver hun jaloux og vil have det holder op med det samme. Det er meget sjovt at se g nogle gange provokerer vi hende så lidt ekstra. Det er det samme om morgenen når jeg så skal på arbejde konen skal have sit farvel kys og det må jeg ikke - Sabrina skal have først. Så Sabrina kan være temmelig jaloux, men jeg tager det som et godt tegn - det betyder at hun elsker os!

Os - hendes forældre

Endnu mere lort!

21. mar 2007 11:16, Claus

ADVARSEL: LÆS IKKE DETTE INDLÆG HVIS DU HAR SART MAVE ELLER SNART SKAL INDTAGE FØDE.

Af hensyn til sarte sjæle og for at undgå at folk for deres appetit ødelagt har jeg set mig nødsaget til at give ovenstående advarsel.

I dag og i går var jeg atter på inspektion i dokken. Igen var der masser af lort over det hele - og det var IKKE hundelorte - jeg så ingen hunde. Der var kun en masse arbejdere der løb rundt. Jeg ved godt hvorfor lortene er der (se: Det er bare lort), men det er stadigt lige ulækkert. Jeg tog da også fotoerne meget hurtigt og forlod stedet.

Som nævnt før - det er min grænse. Har mange gange før prøvet at træde i sådan en - det er noget der virkeligt kan ødelægge en hel dag. Føj for satan!

De seneste dages høst af foto - alle taget inden for 3 minutter - der er helt sikkert meget mere som jeg ikke så

22/3: Har valgt at gøre fotoet meget mindre, da jeg faktisk synes det er for klamt. Jeg var lidt sur over det Lort i går og derfor mit indlæg. I dag er en ny dag og væk er gårsdagen lortehumør. Beklager mit lorte indlæg og jeg sidder faktisk og overvejer helt at fjeren det - Kina er et dejligt land på mange områder, men der er plads til forbedring.

Status over alene hjemme

21. mar 2007 06:28, Claus

Vi var så alene hjemme i 5 fem dage - Sabrina og jeg. Og spørgsmålet er så om det gik godt eller dårligt. Et spørgsmål det er let at svare på: det gik fint - over al forventning.

En af mine kolleger kommenterede at "det ikke var passende for en mor at tage væk fra sit barn i så lang tid" - det ser jeg dog ikke noget problem i - Sabrina er næsten 2½ nu og det var på tide at de to prøvede at være væk fra hinanden. Og når alt kommer til alt - tror jeg faktisk at det var Jiao Jiao der var mest plaget at afsavnet. Mange kinesere (og Svigermor) mente også at det var uforsvarligt at Jiao Jiao tog af sted i hele 5 dage. Det kan man da ikke - jeg har dog hele tiden sagt (og presset på for) at hun skal tage på en ferietur.

Sabrina græd ikke en eneste gang når talen kom ind på hendes Mor. Faktisk har hun næsten ikke grædt i de 5 fem dage vi var alene hjemme. Nu jeg tænker over det har der faktisk været meget mindre skrig og skrål i de fem dage end der normalt er. Ikke fordi jeg har været mere eftergivende end normalt - men hun har sikkert vidst at der var ingen anden at beklage sig til og så har jeg også temmeligt meget mere tålmodighed end Jiao Jiao. De har det med at hidse hinanden op de to - de ligner hinanden for meget på det punkt - og Jiao Jiao ligner sin Far.

Så hvis jeg skal summere op - det var en succes og jeg nød hver et minut - og jeg er ganske sikker på at Sabrina også nød det - hun var glad hele tiden og der var aldrig noget brok. Nævnte Mor flere gange hver dag, og når vi snakkede om at Mor var ude og flyve (og legede at hun var ude og flyve) var alt OK. Jeg er meget glad for at Jiao Jiao tog af sted - nu ved vi at det kan lade sig gøre og Jiao Jiao kan føle sig mere fri. Ikke at hun straks vil farte land og rige rundt - men hun har muligheden og dermed friheden - det er det det kommer an på.

En kollega kommenterede, da jeg bragte emnet op om at konen nok ville tage på en lille ferietur og at jeg skulle passe Sabrina - jamen, tager hun ikke ungen med sig - du har da helt misforstået det, lille Claus. Og det er da rigtigt - med dem ude af byen kunne jeg da rigtigt kaste mig ud i det Dalianske natteliv. Men det var jo ikke det det gik ud på. Konen skulle have noget afslapning (dvs uden "ungen" til at hidse hende op) og set fra min side gik det netop ud på at Sabrina og jeg skulle have nogle gode dage sammen - bare os to. Og det havde vi - rigtigt gode dage. Glæder mig allerede til næste gang!

Midt om natten og Svigermor

21. mar 2007 05:46, Claus

Det var midt om natten - klokken var 01.30. Alle lå og sov - undtagen selvfølgelig lige mig. Nøglen blev sat i hoveddøren og der kom støj fra entreen. Viste godt at det var vores elskede Mor og hustru. Jeg ventede på hende og kunne derfor ikke sove.

Sabrina var tilfældigvis "næsten vågen" - var ved at rulle rundt i sengen. Så jeg vækkede hende - "Mor er lige kommet hjem". "Mor kommer hjem - op til Far" svarede hun. Så op til mig og ud og sige velkommen hjem til Mor. Sabrina blev så glad for at se sin Mor - ja - Mor blev også glad for at se Sabrina  - jeg blev naturligvis også glad for at se hende

Et ældre foto af mine to piger

Da Mor så var klar til at kravle op til os i sengen, vente Sabrina ryggen til sin Mor og kikkede på mig med store øjne. Syntes det var synd for Jiao Jiao og jeg kunne se at hun faktisk gerne ville kramme sin Mor - ville blot sende en besked om at hun mente at hun havde være forlænge væk. Så jeg sagde: "Giv Mor en stor krammer - så bliv hun glad" Hurtigere end man kan sige "nu" havde hun vendt sig om og gav sin Mor en stor krammer - blev ved med at holde hende indtil hun faldt i søvne. Det var et godt øjeblik.

Da Sabrina var faldet i søvn kravlede jeg da også om til Jiao Jiao og krammede hende  - blev der resten af natten. Dejligt at have hende hjemme igen. Fik ikke sovet meget i nat - men det gør ikke noget - Jiao Jiao er hjemme igen og det er bare dejligt.

Og så er det alle siger - hvad fan.... har Svigermor med det at gøre. Jo - ser i - da jeg sad og spiste min morgenmad kl. 7 her til morgen puslede det igen ved hoveddøren og en nøgle blev at i låsen. Det var selvfølgelig Svigermor - igen. Hun kom med masser af friske grønsager (fra morgenmarkedet).

Hun havde også 2 par sko med til Sabrina - det kunne hun faktisk ikke være bekendt, synes jeg. Jiao Jiao har gaver med fra turen - og dem havde Sabrina ikke fået endnu. Så kommer Svigermor og vil have del i gave glæden - det kan hun ikke være bekendt. Sabrina prøvede skoene og så var det hun havde et af sine øjeblikke. Tog dem af igen og satte dem ud i entreen - dem kan jeg tage på senere. Godt gået Sabrina. Normalt er det ikke til at drive nyt tøj og fodtøj af hende, når hun prøver det - er rigtig bevist mht. påklædning.  

Grise transport og dyre etik

20. mar 2007 06:10, Claus

Grise transport - ja - dyre transport er et emne der ofte er oppe at vende hjemme hos jer  i Danmark. Jeg synes da det er godt at man i Danmark har den velfærd der skal til at gå op i dyrevelfærd og transport af dyr.

Men nu sidder jeg tilfældigvis i Kina og kikker på hvordan man gør her. Det er helt andre regler og metoden. I Kina er det pengene der tæller - ikke etikken. Det er med at få det bedste ud af de foreliggende omstændigheder. Etikken er på vej - det mærkes rundt omkring.

Grise transport i Kina - temperaturen er ca 0 grader.

Vi er begyndt at kunne få økologiske grønsager og kød der er mærket med betegnelse "lokal, unden vækstfremmere (læs anabolske steroider mm.), god dyrevelfærd, uden overdrevent medicinering, mindre stress, mm.. Det er på vej frem, men det er min helt klare fornemmelse at der er lang vej igen - hovedparten af alle husdyr i Kina lever under og transporteres under forhold som er helt uacceptable i Danmark. Og her er det helt klart pengene der tæller - det er forståeligt - mange bønder tjener under 5000 kr om året.  

Grunden til at de økologiske grønsager og de etisk rigtigere kødvarer er på vej frem er af samme grund som de fleste andre steder - folk er blevet mere beviste om hvad de propper i munden inde i byerne og er et velstands signal. Mellemklassen i Kina er voksende og de får flere penge mellem hænderne. Mængden af biler er nærmest eksploderet de seneste år og forbruget stiger og stiger. Og så er der altså også blevet plads til at tænke økologiske og dyre etisk - blot er der et problem.

Man kan ikke stole på at det faktisk er rigtigt hvad der bliver sagt - man må tage sælgers (de store udenlandske og kinesiske supermarkeds kæders) ord for at det er rigtigt. Der er ikke noget regerings organ til kontrol og synd og bedrag er en meget udbredt ting i Kina. Der er årligt mange skandaler med falske eller dårlige madvarer.

Vi i vores familie køber tit de økologiske grønsager, men vi køber også almindelige grønsager. Det kommer helt an på kvaliteten af grønsagerne - den kan være meget svingende her i Dalian (generelt er den ikke alt for godt - er meget bedre i f.eks. Shanghai og Guangzhou). Kødet køber vi hvad der er bedst og tit ender det op med at være det ovenfor nævnte etisk rigtige - men det udelukkende fordi det er det bedste.

Grise transport hjemme hos os

Den er IKKE god!

19. mar 2007 06:00, Claus

Vores bil er ikke god nok. Det er ellers en udmærket Toyota Corolla 1.8 med automat gear og i en fin blå farve.

Men den var ikke god nok for den unge frøken i går. Vi var som skrevet ude og handle i aftes. Der var mange andre der også og vi måtte helt over i hjørnet af parkeringskælderen. På vej tilbage til bilen efter køb af brandbilen, kommenterede vi de biler vi mødte. Der var masser af store Audier, Volvoer, BMW, Porsche og Mercedeser - alle i de store top modeller - ikke de billige - de rige kinesere har MANGE penge! Dem kunne hun (og jeg) jo rigtigt godt lide.

Men vi kom så hen til vores lille Corolla: "den er IKKE god!" var kommentaren fra Sabrina og så ville hun sgu ikke ind i den. Så vi måtte lige tage et øjeblik der med faste blikke - det endte dog med at jeg nærmest måtte tvinge hende ind i bilen og ned i babystolen. Så jeg lærte noget i går - ikke kommenterer de store biler som gode - så synes hun ikke om vores.

Konen har også sagt at hun vil have en større bil - ikke til mig men til andre kinesere. Her i vinters har der været glat en del gange og Sabrinas børnehave ligge oppe ad et lille bjerg og vejen dertil er lidt stejl. Så der har været flere gange hvor hun ikke har kunnet kommet op. Har prøvet at forklare og vise hvordan man kører på glat vej - men den er ikke røget ind. Jeg kan sagtens komme op. Vi har heller ikke haft vinterdæk på - det kunne også hjælpe. Problemet er bare, hvor vi skal gøre af det andet sæt dæk - vi har ingen kælder el.lign.


Jeg er ellers glad for Corolla'en. Den kører godt og det er fedt at have automat gear når man bor i en storby (2,3 millioner). Der er alt for megen stoppen og starten hele tiden og masser af kødannelse.

Vafler og brandbil

19. mar 2007 05:36, Claus

Vi skulle have vafler i går - uhm! Blot et lille problem. Vi har ikke noget vaffeljern. Så i går aftes klokken 19 tog vi ud for at handle vaffeljern (Jeg ved godt, at det var søndag i går - men i Kina lukker man ikke bare fordi det er søndag).

Vi fandt et fint vaffeljern fra Phillips. Det kunne både lave vafler, toast og stege fisk (udskiftelige plader). Fint - det tager vi. Men nej - de havde kun udstillings modellen - og den kunne vi ikke få! Lorte butik og lorteland. Det var det eneste vaffeljern Sabrina og jeg kunne finde. Så vi fik ingen vafler!

Men de havde udsalg på Lego - så vi kom lige til at købe en brandbil. Hun blev så glad - jubi! Var lige ved at købe en politistation - men syntes det var for meget. Så vi legede med brandbil i går aftes.

1-2-3-4-5-6-7-8-9-10

19. mar 2007 04:17, Claus

Her til morgen talte vi også hvor mange dage der er til Farmor og Farfar kommer til Dalian. De ankommer den 29. Vi glæder os - både Sabrina, mig og selvfølgeligt nok aller mest mine forældre. De har ikke set hende siden august sidste sommer, hvor vi var hjemme på sommerferie. De ser hende kun på fotos jeg mailer hjem og når vi video Skyper.

Mine forældre var herude i maj sidste år. Min Far havde den obligatoriske hjemmelavede dukkeseng med til Sabrina (Alle 3 børnebørn - piger - har fået en). Hun var så glad og det var meget vigtigt at hun hjalp med at samle den. Et af mine favirit fotos

Sabrina har lært at tælle til 10 på dansk - har kunnet det i en lille måned nu. Hun tæller hele tiden, når vi er sammen. Jeg tror hun vil vise mig hvor god hun er til det - hun (og jeg) er da også stolt. Så vi tæller alle mulige ting og det hjælper. Som nu det der med at tælle til hvornår Farmor og Farfar kommer (og Mor også).

Jordbær sæsonen er slut

19. mar 2007 02:47, Claus

 

Årets første jordbær sæson er slut - godt den næste allerede startede før den første sluttede.

Der er visse fordele ved at bo i Kina. De har 5 - 6 jordbær sæsoner i løbet af året. Det gode er at sæsonerne efterhånden bliver så lange at de overlapper hinanden - vi har så at sige jordbær hele året. Problemet er nu at vi er lige i starten af den 2. sæson - så de er ikke så gode endnu. For 2 uger siden da vi stadig havde fra 1. sæson var de smadder gode. Vi spiser mange jordbær hjemme hos os - i det hele taget spiser vi meget frugt.


I går da Svigermor kom tidligt om morgenen havde hun lige 2 kg jordbær med - så vi fik mange jordbær i går. Jeg har også jordbær med på arbejde i dag og sidder faktisk lige at spiser af dem - uhm!

Tomater er også en slags frugt her i Kina. De fås i meget små og de sælges som frugt. De er helt gode og vi spiser også mange af dem - Sabrina elsker dem også.

1 - 2

19. mar 2007 02:34, Claus

Vi talte dage her til morgen. Nu er det kun 2 dage til Mor kommer hjem. Og Sabrina græder stadigvæk ikke. Jeg er endnu mere vildt imponeret - men jeg har også gjort mit bedste for at holde hende tryg og beskæftiget hele tiden. Når alt kommer til alt tror jeg at den der mangler de andre mest er Jiao Jiao der mangler os. Det er også hendes første gang væk fra os siden Sabrina blev født.

"Mor er ude og flyve"

Jiao Jiao er rigtigt kommet på charter ferie og er blevet snydt adskillige gange - vi har sikkert meget at grine af når hun kommer hjem. Hun har også taget nogle foto. Vi komme med nogle af de gode historier når hun kommer hjem og fotoer med. Blandt andet var der ingen el på det ene hotel de skulle bo!? Og de fandt sig i det - de er sgu anderledes de kinesere.

Vi mangler også Mor!

Og så søndag morgen….

18. mar 2007 16:15, Claus

Sov godt i nat. Vågnede ved at der var noget der puslede i stuen. Sabrina kikkede på mig med store øjne: "Det er Mor!?". Jeg viste nu med sikkerhed at Mor var langt væk på Hainan - jeg vækkede hende over telefonen 5.50. Så jeg gik ud og så efter. Og det var som forventet: Svigermor. Søndag morgen klokken 7.45. Hvad fanden lavede hun der vil i tænke - jeg gjorde det i al fald. Hun har nøglen til vores lejelighed og havde bare låst sig ind. Morgenmaden (risvælling og teæg - æg kogt i te og i lang tid - er helt grønne indvendigt) stod klar på bordet.

Hun ville simpelthen sikre sig at hendes kære barnebarn fik noget ordentligt mad - kan man nu stole på at ham Calause (det kalder kineserne mig) kan passe hende ordentligt. Er nu sikker på at hun ved at jeg er godt til at passe hende - men hun ville lige være sikker - og så kunne hun jo lige kramme Sabrina lidt også. Jeg blev lidt meget irriteret - men bed det i mig. Sabrina blev glad for at se hende - det er da altid en trøst. Men der røg den fredelige morgenmad sammen

Vi slap dog hurtigt af med hende, tog til musik (hver søndag formiddag) og tog så til kysten hvor vi spiste vores medbragte madpakke, Sabrina legede i hoppeborg, kørte i karrusel, vi så på små flyvere og drager. Vi havde det ret sjovt.

Hun sov medens vi kørte hjem. Eftermiddagen gik med at rydde op og vaske tøj og lave aftensmad. Vi fik frikadeller - for første gang lykkedes det Sabrina at holde gaflen i venstre og kniven i højre og skære kartoflen medens hun holdt den med gaflen - hun (og jeg) var ret stolte.

Efter middag video Skypede vi med mine forældre. Sabrina tegnede sammen med min Far - det var ret morsomt. Alle var igen meget glade.


Så alt i alt endnu en glad dag - blot forstyrret af Svigermor i morges - men hun er tilgivet

Forår i luften

17. mar 2007 17:19, Claus

Foråret er også kommet til Dalian her i Kina. Fredag var det dejligt og i dag endnu dejligere. Der er stadigt omkring 3 - 5 grader om natten og omkring 8 - 10 grader i dag timerne - men solen skinner og det er dejligt i solen og hvor der er læ. Sad og ventede i solen en halv time i går - slumrede faktisk lidt hen til sidst.

I dag skulle vi ud og købe fisk og planter til mit akvarium. Blot var det ikke kun os der havde opdaget at der var ved at blive forår. Cirka det halve af Dalian (lidt overdrevet måske) var på markedet - dvs lige uden for markedet - der holder de gade marked og der var fyldt op i dag. Tog os en halv time at komme frem og få en parkerings plads. Men vi fik fisk og planter - ikke hvad jeg havde forestillet mig, men det var Sabrinas dag i dag og jeg lod hende bestemme.

Vi kikkede på mange slags kæledyr og blev enige om at vi måske vil have nogle skildpadder og en fugl lidt senere. De solgte også små pattegrise som kæledyr - de kinesere er sgu ikke normale - men det er også grisens år i år - så måske?

Alene far og god mad

17. mar 2007 17:04, Claus

Sidder og får mig en stille øl efter en dag med som alene far. Jiao Jiao rejste jo til Hainan i går og Sabrina og jeg er alene hjemme. Det har været en travl dag, men i høj grad også vores dag!

Jiao Jiao i lufthavnen

Vi startede dagen med Teletubbie-havregrød - det er hvad vi kalder havregrød her hos os. Sabrina elsker det - det er kun i weekender at hun får det - de andre dage spiser hun jo morgenmad i børnehaven. Faktisk ville hun allerede have det i går aftes da vi skulle sove - nævnte at i morgen skulle vi have Teletubbie-havregrød. Hun kunne slet ikke vente.

Sabrina ser Teletubbies mens jeg laver havregrøden

I går aftes fik vi pølser og pommes frites. Men for alle dem der så vil sige at det var da usundt igen, vil jeg blot nævne at vi startede med gulerødder og rosiner. Og naturligvis den daglige vitamin pille. Og ingen pandekager denne gang - hun spurgte ellers efter dem - fik en lille is i stedet.


I dag til middag fik vi noget af Sabrinas favorit mad - japansk. Udon nudler, oksekød i ultratynde skiver stegt i sesamolie, tempura, japansk ægge stand med krabbe, rejse og tang, samt miso suppe (tang suppe). Jeg bestilte til to, men hun spiste så meget at jeg ikke blev mæt - men skidt med det. Glemte at tage et foto af maden!

Her til aften var vi hjemme hos Gadget Freak og hans familie og vi gik sammen ud at spise - fik noget koreansk / western combi food.  Udmærket og frem for alt hyggelig atmosfære. Og Sabrina hyggede sig - hyggede sig så meget at hun faktisk ville hjem til dem og sove - de har to piger på 10 og 12.

I morgen skal vi have frikadeller til aften og jeg laver en madpakke og tager med i middag i morgen. Søndag skal Sabrina til musik om formiddagen - det synes hun er så sjovt og derefter tager vi ud til kysten og spiser madpakken - det er i al fald planen.  

Sabrina er jo et trygheds barn (som sine forældre) - men hun tager det faktisk meget godt at Mor ikke er hjemme - har ikke grædt en eneste gang - er vildt imponeret. Har også gjort meget ud af at forklare hende at Mor er ude og rejse (flyve) og at hun snart kommer hjem igen og sikkert har købt noget godt til Sabrina.  For at illustrere det for hende legede vi "Mor flyver i flyver" i går aftes. Synes selv det var en godt indfaldsvinkel. Og den ser ud til at virke.

 

Det er bare lort

16. mar 2007 05:36, Claus

Og det bare hvad det er! Den slags der er lavet af mennesker. Den fandt jeg i går nede i dokken.

Der er lang til toiletterne på værftet, hvor jeg arbejder. Og de er faktisk ret ulækre - skal jeg hilse og sige. Jeg cykler gerne de 10 minutter tilbage på kontoret for at skulle noget - hellere det end skulle på arbejder toilet. Det er sket for flere af kollegerne gennem tiderne at de har fået dårlig mave, men har nægtet at gå på toiletterne ude på pladsen. De er så endt op med at gøre det i bukserne. Men næsten hellere det, end på de toiletter derude.

Så jeg kan godt forstå at nogle af arbejderne ikke foruretter deres nødtørft på de toiletter. Men ulækkert er det og jeg går altid min vej og nægter at fortsætte min inspektion når jeg finder det - mine grænser er rykket meget siden jeg kom til Kina, men der er grænser - og lort er min grænse!

Endnu mere gammelt skidt

16. mar 2007 04:19, Claus

Som nævnt i går er min cykel her på værftet et gammelt lig. Faktisk er den sikkert ikke så gammel, 2 -3 år vil jeg tro. Jeg arvede den ved en kollega da han tog til Korea. Den jeg havde før den og før den og før den er alle blevet stjålet. Så nævnt i går stjæles der mange cykler her. Derfor er det at vores cykler har de specielle gule plastik eger - de er så lette at kende at de er svært at få dem ud herfra. Men de stjæles også - blot i mindre omfang. Har haft den her i over et år nu!

Den har det ikke godt. Forbremser eksploderede i sidste uge. Før første gang i 6 måneder har den ikke været punkteret i hele 2 uger nu - normalt er den til lapning 2 - 3 gange om ugen. Skærmene falder af hver 2. uge, pedalerne faldt af i sidste uge. Det er i høj grad en cykel af dårlig kinesisk kvalitet.

En stor del af problemet er dog også vores cykel smed her på værftet. Han var ældgammel (rigtig ældgammel) allerede da jeg kom i 1999, nu er han nærmest et mose fund. Vi havde et lille skænderi her til morgen. Jeg prøvede at gøre ham klart at jeg faktisk gerne ville have forbremsen lavet igen. Han mente at nu var der jo en bagbremse og den var nok! Dovne gammel satan! Når han spænder tingene fast rasler de også af efter kort tid. Mon han er blevet svagelig, og slet ikke kan spænde det mere - kan være det er problemet? Det er det samme når han skal lappe cyklen - man afleverer den til lapning og afhenter den efter middagspausen. Klokken 3 er den allerede flad igen. Tror at han tit ikke lapper den - bare pumper den op og konstaterer at den holder nok luft lidt endnu. Sådan!

De der cykelsmede vi har på værfterne er nogle sære fyre. Da jeg arbejde på værft i Guangzhou i Sydkina (tæt på Hong Kong), holdt cykelsmeden til under trappen. Ud over at reparere cykler, var han også det lokale orakel. Folk kom til ham og fik læst i deres hænder, fik konsulteret stillingen af sol, måne og stjerner, og så ordnede han den årlige velsignelse af køretøjer - det var med morbærblade og noget vand. Sjov seance at følge. Men han gik op i det med liv og sjæl - gør det sikkert stadigt.

Og slutteligt vil jeg nok indrømme at vi har det jo egentligt godt. Værftet stiller en cykelsmed til rådighed til at reparere de cykler som vi får stillet til rådighed - og det helt gratis. Så man kan jo ikke brokke sig for meget. Jeg kunne jo bare skaffe mig en cykel selv og jeg kunne jo bare reparere den selv! Men den ville jo nok blive stjålet

Noget andet gammelt skidt

16. mar 2007 02:12, Claus

Kom til at læse min indlæg i går om at blive 46. Efter at have læst den kom jeg frem til at jeg ikke lige havde fået det budskab ud som det var meningen. Det er lige som om at teksten under billedet (Noget andet gammelt skidt)  kan give de forkerte associationer.

Derfor - undskyld igen - og jeg vil derfor så gerne sige at jeg godt ved at livet fortsætter efter de 40 og at det ganske sikkert er et godt liv. Jeg kan jo se at SM klarer sig udmærket (og mange andre for øvrigt).

Indsætter lige et foto af noget andet gammelt skidt, men bare som en illustration, ikke fordi at jeg prøver at antyde noget!

46 - føj for den lede

15. mar 2007 09:46, Claus

Skulle forresten hilse fra SM og sige af 46 ikke er så slemt som jeg får det til at lyde - STILL GOING STRONG! Han fortalte mig på en pæn måde at han ikke mente, at det var pænt skrevet (han gav mig et gok i nøden - ikke alt for hårdt). Og spurgte så hvad jeg mente med føj for den lede.

Sagde pænt undskyld, men 46 lyder nu stadig ældgammel for mig. Ved godt at tiden for de 40 nærmer sig, så det er vel bare de sidste krampetrækninger fra et næsten ældgammelt fjols.

Noget andet gammelt skidt

Arbejde – tjene penge – købe bil

15. mar 2007 09:28, Claus

"Far skal på arbejde. Han skal tjene penge. Han skal købe bil." Meget materialistisk udtalelse må man mene. Især når man tænker på at den kom fra en 2 årig. Den ene morgen da jeg var på vej ud af døren på vej til arbejde, var ovenstående hvad Sabrina sagde til sin Mormor. Det er ikke noget jeg har lært hende - det blev også sagt på kinesisk. Har Svigermor mistænkt for at stå bag.

Hver morgen forklarer jeg Sabrina at nu skal jeg gå fordi jeg skal på arbejde. Oftest svarer hun: Nej! Men det ender med at hun giver mig en farvel nysser og siger bye, bye. Tit følger hun mig også til døren.

Sabrina er vild med biler - har altid været det. Hun elskede at kikke på biler og busser fra vinduet da hun var mindre. Nu har hun vel 15 små legetøjsbiler, 3 fjernstyrede biler, 2 lego biler, 2 lego traktorer, en elektrisk motorcykel hun kan køre på, en trehjulet cykel og en skubbebil til at side på. Men hendes favorit er nok lego politibilen - den er bare god.

Cykel

15. mar 2007 07:05, Claus

Det er blevet forår - der er et dejligt vejr i dag. Mine tømmermænd fra i aftes er endnu ikke gået deres vej endnu - så jeg brugte min middagspause på en lille spadseretur i det dejlige vejr. Gik ud til den lokale cykel forretning. De blev helt glade for at se mig (en udlænding = mange penge - sådan tænker de nu en gang i Kina). Det er fed forretning med fede moutain bikes og racer cykler. Jeg kikkede på flere mountain bikes og kom frem til 3 som jeg måske godt kunne tænke mig.

2300 RMB  - den jeg er mest varm på

2800 RMB - den fede

1600 RMB - den billige

Kan se at det kommer til at koste mig mellem 2000 og 3500 at få en cykel (med udstyr - hjelm, handsker osv.) Det er mindre en Jiao Jiao's lille rejse til Hainan, så det må jeg godt kunne læste?! (1 RMB svarer ca til 0,75 Dkr)

Men hvor skal jeg gøre af cyklen hvis jeg får mig en (skal lige have lov ved konen først). Der er ikke meget plads derhjemme og Sabrinas store klapvogn (importeret fra DK) fylder alt for meget i entreen. Har tænkt om jeg ikke kan hænge den på væggen oppe mod loftet derude. Ellers må jeg stille den i gangen udenfor - der er godt nok vagter på, men cykler har det med at blive stjålet her i Kina.   

Gadget Freak købte en brugt mountain bike i sidste uge og beholdt den her på værftet for at køre på den. Vi andre har fået nogle lig at køre på af værftet, men det må han ikke - cykel mekanikeren kan ikke lide ham! Brættet og jeg sagde til Gadget Freak ar det var spildte penge at have den på værftet - den ville blive stjålet. Og ganske rigtigt - i går var der kun låsen tilbage - cyklen var væk! Han nåede at have den i 4 dage. 500 kr down the drain.

Alt der var tilbage af cyklen

Cykel tyveri er meget normalt her i byen og især her på værftet. Ikke kun det. Der er forsvundet meget fra vores skib på det seneste. Meget det der skinner er forsvundet: kobber rør, messing hængelåse, messing håndtag, bronze ventiler osv. Det er alt blevet solgt til metal. Det er ikke let når arbejderne får en elendig løn, så bliver de mere "kreative" for at skaffe sig "lønforhøjelser". Der er vagter, men de er sikkert med i det!?

Mere mad

15. mar 2007 04:37, Claus

Jeg har nævnt det før og nu gør jeg det det igen - jeg skriver meget om maden her i Kina - det er nok fordi jeg elsker den. Men altså her en beretning mere:

I går fik vi en uventet middags invitation. Det var en næsten forretnings middag - det var Hempel der inviterede. Men gode venner og flinke mennesker, så vi tog med. Fra kontoret var vi Brættet (for som min hustru sige - det er som at tale til et bræt) og hans hustru (de er papirgifte - brylluppet skal fejres 26. maj), Gadget freak og så Mig og familie. Kimo og familie sagde nej tak - det var kort varsel og de er jo ikke så vilde med det kinesermad.

Brættet og hans hustru

Gadget freak - han gik dog tidligt - har jo fået konstateret fedt på leveren og er pludseligt blevet meget påpasselig med hvad han spiser. Men han kom til tiden - det ligner ham slet ikke - er normalt altid mindst ½ time forsinket

Så sædvanligt var der rigtig meget og god mad - der var også ting som jeg ikke spiste - men kineserne elsker det og det er godt for dem.

Masser af god mad

Rådyr og vagtel æg - var godt - Sabrina spiste også meget af det

Kogte friske rejer - er altid godt dyppet i soya - Sabrinas farvorit

Oksekøb på støbejernsfad - syder i lang tid efter serveringer - er altid meget mørt

Krabber skal der til - Jiao Jiao elsker dem

Krabbe skjolde på rad og række - jeg spiser ikke krabbe - er ikke så vild med dem.

Søpindsvin - en delikatesse her ude og godt for mandens potens

Jeg er dog ikke vild med den og spiser den ikke - hvis jeg kan blive fri

Sabrina i krig med spisepinde og krabbe skjold - hun kan godt lide krabbe

Masser af frugt - Sabrina elsker det

Frugten kom i skåle lavet af is med lidt rødkål i for give farve

Sabrina havde en god aften og hyggede sig vildt meget

Sabrina igen

Og igen

Jiao Jiao skal jo på tur til Hainan imorgen (fredag), og skulle egentligt afsted sammmen med en af veninderne og en anden venindes bror (?). Jiao Jiao ordnede lige alt det med rejse i går eftermiddag - har en ven der har et rejseburo. Men midt under middagen ringede veninden og bakkede ud og ville pludseligt ikke med. Problemet er jo at rejsen allerede var bestilt og Jiao Jiao ville gerne være sammen med en af veninderne. Men hun tager nu nok afsted alligevel tror jeg - sådan lød det i al fald her til morgen.

Jiao Jiao fik lidt rigeligt at drikke og blev rød i kryderen - det var nok det med veninden der meldte fra - det irriterede hende meget!

De laver deres eget øl på restauranten - det smager godt - men hvor rent det er ved jeg ikke - jeg ender tit op med hovedpine dagen efter at vi har været der - har det også i dag - kan også hænge sammen med de mængder af øl der gled ned i løbet af aftenen.

Efter middagen gik vi hjem - godt at få lidt frisk luft. Alle sov godt og Sabrina der kom ret sent i seng var godt træt her til morgen.

Det var atter en mad beretning fra Riget i Midten - håber i kan lide den - den smagte godt skal jeg hilse og sige.

Rekreation

14. mar 2007 07:27, Claus

Konen synes hun trænger til lidt rekreation - så hun og et par veninder er blevet enige om at tage til Hainan på fredag. Kort varsel, men OK med mig. De satser på at få arrangeret det hele i morgen. Hainan er Kinas sydligste provins - en stor ø ud for Vietnam. Hainan bliver også kaldt for Kinas Hawaii. Et af de fattigste provinser i Kina, så der er billigt, strandene er rigtigt gode og vejret godt.

Men det er også hårdt at være hustru og jeg kan sagtens se at hun trænger til rekreation. Lad os tage i går f.eks.. Op klokken 7 og gøre sig klar. Aflevere Sabrina i børnehaven klokken 8. Bilen var til reparation, så hun måtte gå ned i supermarkedet og handlede og gå tilbage igen (15 minutters gang). Slappe lidt af i sofaen. Blev afhentet af veninde og tog ud til en kæmpe buffet (32Kr/person) og spiste alt for meget. Hjem og slappe lidt af. Hente bilen og afhente Sabrina i børnehaven. Hjem og lege lidt med Sabrina. Lave aftensmad, (ikke spise for meget af den - stadigt mæt fra den store buffet), sidde og snakke lidt ved bordet, rydde af og vaske op (medens jeg vaskede mig og legede lidt med Sabrina). Chatte lidt på nettet og se en serie i TV. Kravle til køjs 22.30.

Jeg kan godt se at det var en hård dag og at man kan trænge til rekreation. Men jeg synes det er fint. På kontoret starter en prøvetur i dag og derfor har jeg meget mindre arbejde de næste 5 - 6 dage. Har IKKE noget imod at være alene hjemme med Sabrina - tværtimod. Det bliver sjovt! Vi skal hygge os og have det sjovt! Glæder mig!

Skat

14. mar 2007 07:01, Claus

Dagen startede ellers godt. Sabrina kikkede på mig og sagde "Sovet godt, Far!" Sad hos mig og spiste knækbrød og drak mælk. Alt var godt. Fik en dejlig nysser ved hende da jeg skulle på arbejde. Det var tåget til morgen - betyder at der er mindre arbejde i dag. Så, alt i alt en god start på dagen - og den varede lige til 8.05. Den tavse Dansker spurgte så: hvad mener i om det der med skatten og selvangivelsen? Say what?

Der lå en mail i mailboksen her til morgen. I skal forresten lige huske at aflevere selvangivelse inden 21. marts! Kinesisk selvangivelse! Føj for satan og den lede. De satans skattefolk er ikke til at slippe af med. De vil ha' og ha' og ha'! Så var den morgen ødelagt - ja nærmest hele dagen.

Ikke fordi det betyder så meget. Jeg har en nettoløns kontrakt - dvs. at firmaet betaler min skat. Det er bare princippet og fordi der som altid er visse usikkerheds momenter. Jeg var indtil 1. april 2006 på en dansk kontrakt med løn udbetalt i DK, men betalte skat i Kina. 1. april overgik jeg til en kinesisk kontrakt i et af Rederiets kinesiske datterselskaber og får derfor min løn udbetalt i Kina (men nu med en nettoløns kontrakt - før var det bruttoløn). Så hvad med årets første 3 måneder - dem er der betalt skat af, men hvordan og så videre. Stor forvirring hele morgenen. Alle var oppe og køre - lorteland - lorte skat - lorte selvangivelse. Men senere på dagen er der kommet mere styr på det og alle har det bedre med det - det er bare lige ordet "selvangivelse" - det fik os til at gå i koma og selvspind. Og det viste sig at de var en misforståelse at de lige var kommet til at glemme at fortælle os det.

Som sagt. Før i tiden fik jeg min løn i DK og diæter i Kina. Men 1. april overgik jeg så til en kinesisk kontrakt med lønnen udbetalt i Kina. Blev ved samme lejlighed forfremmet til Senior Manager - alle over manager level får ikke overtid - kun interessetid. Derfor hader jeg weekend arbejde og overarbejde (nu nok også mest fordi det tager min tid væk sammen med Sabrina). Der værste er dog at jeg får min løn i US$ nu og den er bare faldet og faldet. Og halvdelen af lønnen får jeg udbetalt i Kina og den anden halvdel overføres til DK. Det er noget skidt. Flere penge her - betyder flere penge brugt her - svigerfamilien er sikkert glade - betyder desværre også færre penge i DK.

Der har ikke rigtigt været den store kapital forøgelse på det seneste. Vi har ret mange udgifter i DK, selv om vi ikke bor der. Den største er naturligvis vores sommerhus i Blåvand - dejligt sommerhus. Så hvad vi måtte få sparet op gennem året i DK, skal vi nok få formøblet når vi kommer på sommerferie. Det er dyrt. Og i år bliver det endnu dyrere. Konen bliver 30 i november og jeg ved allerede at det bliver dyrt i gaver! Hun er ikke billig i drift, men jeg elsker hende jo! That's life!

Og til sidst vil jeg lige nævne at jeg IKKE får noget ud af at betale skal i Kina. Ingen social velfærd, ingen hospitals omkostninger betalt, ingen børnehave betalt, ingen skole, ingen... osv. Det er ren vi tager og giver ikke noget igen! Og jeg er oppe på en skatte procent på 40% (her er kun bruttoskat - ingen fradrag!), så det er jo nærmest røveri.

Godt Rederiet betaler skatten, betaler sygeforsikringen, betaler 75% af børnehaven, betaler for skole (Endnu 4 år til Sabrina skal i skole), betaler pensionsbidrag i DK, og at jeg stadigt er medlem af dansk A-kasse. Ellers havde det slet ikke været til at holde ud. Så jer derhjemme, betalt jeres skat med glæde - i får noget for den igen - her ryger den sikkert i en eller anden korrupt embedsmands lomme.

100

13. mar 2007 06:18, Claus

Så kom dagen - hele 100. Det lyder ikke af meget og det er det nu heller ikke. Men det er de første 100 og det er dem der bestemmer om det er noget der skal videreføres eller skal afgå ved døden. Og jeg tør vist nok love at det er videreførelse der er på programmet - synes selv at det går godt. Er selv tilfreds med de første 100, også selv om der har været problemer og jeg en overgang gik død. Men nu kører det og jeg er tilfreds med fremskridtene. Det kan blive meget, meget bedre - men det der var målet mener jeg at have opnået.

Dette er mit indlæg nr. 100 her på bloggen. 100 indlæg på 183 dage. Men når man fraregner de over to måneder jeg ikke lavede nogen indlæg, svarer det næsten til 1 om dagen. Ikke så ringe endda. Min produktivitet er steget på det seneste.

Det er faktisk helt sjovt at blogge. Det er meget lettere. Før i tiden fik jeg mig aldrig rigtigt taget sammen til at skrive de mails med vores oplevelser som jeg ville. Nu kan folk bare (familie og venner) kikke forbi og læse hvis det vil - eller ikke vil - det er helt op til dem.

Navnet MonkeyClaus kom jeg på da jeg ville oprette min egen hjemmeside og skulle bruge et unikt navn. Jeg er født i abens år i den kinesisk kalender og derfor kom navnet op.  Først ville jeg bare lave en hjemmeside om vores lille familie og så bare skrive lidt engang i mellem. Men det var for besværligt at up- og downloade på den side (hos One.com). Så siden gik hurtigt lidt kold. Besluttede så at blogge rigtigt i stedet. Prøvede mange blogsider, bl.a. jubii, blogger.com mm. Men efter at have oprettet MonkeyClaus alle steder (de er der vel egentligt endnu?), fandt jeg hurtigt ud af at smartlog var lettest og enklest. Derfor smartlog - og jeg er egentligt godt tilfreds - blot er der lidt server problemer en gang i mellem.

Banner fra min hjemmeside MonkeyClaus.eu 

Udseendet kunne være bedre og i princippet ville jeg gerne forbedre den - men jeg er IKKE så meget det det med koder. Så prøver mig lidt frem og har da fucket en del op gennem tiden - min hjemmeside fik jeg helt ødelagt da jeg en gang ville pille lidt - tog langt tid at lave det hele igen. Er til tider lidt misundelig på nogle af de blogs som jeg læser - især når de har fedt design og fede foto - alt det jeg gerne ville have. Men - måske en dag i fremtiden! Ville aller helst prøve kræfter med Wordpress, men tør ikke!

Har langt om længe fundet ud af det med foto og lavet mig en konto hos flickr.com (MonkeyClaus). Så jeg går efter at indsætte så mange foto som muligt - går det sjovere og lettere for dem derhjemme at følge med i hvad Sabrina laver. Normalt sender jeg bare store mængder af foto uden kommentarer hjem - her er det med kommentarer.

Mit danske skriftsprog er også blevet forbedret. Jeg har jo i mange år nærmest kun skrevet på engelsk - breve, rapporter, kommentarer, faxer osv.. Så det har været lidt af en udfordring at skulle skrive på dansk igen. Især i starten kunne jeg se at det kneb med stavningen og ordstillingen. Nu er jeg begyndt at bruge Word - det har i al fald hjulpet på stavefejl og "tyrkfejl". Men synes selv det går fremad.

Jeg skriver alt for meget - nogle gange - jeg har alt for meget at ville sige. Der er mange andre bloggere der skriver meget også og jeg læser en del af dem. Men jeg ved også at man tit kan gå hen og stå af hvis man skriver for meget - er sikker på at mange allerede er holdt op med at læse dette indlæg allerede - det er langt og måske også ret kedeligt - er nok mest til mig selv. Men jeg har altid brugt tat skrive meget og jeg er også en af de mennesker der for at sige lidt skal sige meget. Skal altid lige fortælle det samme på flere forskellige måder for at sikre mig at den røg ind på lystavlen - og derved ender det tit med at folk mister tålmodigheden og den så slet ikke ryger ind på lystavlen. Er blevet bedre til at styre mig gennem årene. Især er det et problem med Jiao Jiao - hun er IKKE til lange forklaringer. Det skal være kort!

Og til sidst lidt statistik. Har haft næsten 19.000 hits på min blog gennem tiden. Har tilmeldt mig Chart.dk. Ligger i dag som 132 på listen af de mest besøgte blogs - ikke så ringe endda - det er jo ikke verdens mest interessante emner jeg behandler. Har ca. 15 unikke besøgende om dagen - deraf er den ene jo nok mig selv. Kan også se at når man søger (googler) på nettet kommer min side op i de sjoveste sammensætninger. Det tror jeg vil skrive om en anden gang.

Jeg har selv nogle favoritter blandt mine indlæg - vil skrive et separat indlæg om det.

Min interesse for blogging var før i tiden mest blogge om udlændinge og nogle kinesere i Kina. Det har jeg gjort i flere år. Det er først nu hvor jeg selv skriver blog at jeg er begyndt at kikke på danske blogs - og er blevet fanget af det - læser ikke så mange udenlandske Kina blogge mere.

Og til sidst tak for de kommentarer jeg har fået - det er dejligt. Det viser at der er andre der læser hvad jeg skriver - også selv om det hovedsageligt er til familien derhjemme. Ved med mig selv at jeg tit gerne lige ville kommenterer andre blog indlæg, men jeg får det ikke gjort. Skam dig Claus!

Hyperaktive fantasi

12. mar 2007 08:54, Claus

Har langt om længe fået læst min seneste roman færdig - det tog lidt længere tid end beregnet. Den var ikke lige hvad jeg troede og den fængede ikke rigtigt - den var for langt ude. Alt for langsom til at komme i gang - den fængede ikke før efter side 250. Troede ellers den ville være god. Er skrevet af Helen Feilding (hende der har skrevet Bridget Jones' dagbog). Så, jeg vil ikke anbefale at læse den.

Lånt på gad.dk - læste selv fra Gyldendals Krimi og Spænding bogklub

Har ellers fået læst en del bøger på det seneste. Det gik lidt i stå efter at Sabrina kom, men jeg har fået taget mig sammen og har næsten fået læst en om ugen på det seneste. Har bare været denne Hyperaktive for langt ud roman der holdt mig hen - tog mig over to uger.

Har meldt mig ind i Gyldendals Krimi og spændings bogklub - er mest til krimier. Kan faktisk ikke styre det - har bestilt rigtigt mange bøger på det seneste. Mine forældre har rigeligt at se til med at sende alle de bøger herud. Krimi og spænding til mig, fra 2 børnebogsklubber til Sabrina (Disney og Gyldendal), National Geografic magasin på dansk, Illustreret Videnskab, Digital Foto, Basserne, Anders And, plus det løse. Så vi får jævnligt pakke hjemme fra - det koster mig en formue i porto.

Sabrina oven på lidt af sidste pakkes bøger - der var også Gajoller - hun elsker gajol - især sort gajol.

Så slog jeg dem forhåbentligt ihjel

12. mar 2007 05:42, Claus

Jeg var massemorder i går. Jeg slog en masse snegle ihjel. Mit akvarium blev i december angrebet af uanede mængder af snegle. Jeg fik nye planter og fisk. Nogle af fiskene var åbenbart syge og der var snegle med planterne. Jeg havde snegle før, men kunne holde dem nede. Men det gik helt galt denne gang.

Fiskene døde en efter en, og til sidst slog jeg de sidste to ihjel - de to største - det gjorde ondt. Og så lige som jeg gav op - lod bare akvarium være akvarium og lod det bare stå. Planterne groede lystigt og det var egentligt ikke grimt at se på. Men nu blev det mig for meget. I går - efter i over en måned at have truet med det - tømte jeg det, vaskede det og desinficerende jeg det. Alle stenene blev kogt, alt udstyr skilt ad, vasket, skrubbet og desinficeret. Jeg er spændt på om pumpen virker når jeg hælder vand på i aften?

Så når jeg køber planter og fisk senere i denne uge, vil jeg passe godt på at få renset dem godt for snegle først, og jeg tror jeg vil købe noget sneglegift.

Jeg har ikke verdens største akvarium - kun 60 liter. Men det er bare mit "start op" akvarium - jeg vil have et mindst 300 liter her i foråret. Det er i al fald plan A. Har altid været fascineret af akvarier. Havde også som barn. Nu kan jeg igen. Synes det er sjovt at følge dem. Jiao Jiao er også lidt fascineret af det - det er dog kun det med at kunne få fiskeyngel og derved øge bestanden, at kunne give væk og i sidste ende måske endda sælge dem og tjene nogle penge - kinesere er opportunister.

Oplevelser og mad i Kina

11. mar 2007 06:26, Claus

Måske skulle jeg ændre min overskrift til: MonkeyClaus - oplevelser og mad i Kina.

Jeg synes mine indlæg om mad har taget lidt overhånd her på det seneste. Af denne måneds 18 indlæg er der mad indblandet i de 10 - det er over 55%. Men nu er mad gerne et omdrejning punkt omkring mange af de oplevelser jeg vil dele jer derhjemme og jeg vil da heller ikke lægge skjul på at mad betyder meget for mig.

Og når man tænker på hvor meget det betyder, må man da sige at det er godt klaret at holde mig på en vægt på under 80 kg.

Jiao Jiao lavet dumplings - en af mine favorit retter

Og nu vi alligevel er igang. Jeg lavede Asparges suppe i går. Uhm - den var god - Sabrina også elskede det. Har ikke fået Aspages suppe siden 1. januar 2006 (da vi var i DK til jul), men jeg fandt for første gang i 6 år asparges på dåse i januar her i Dalian. Vi har gerne friske asparges til sommer, men kun grønne, ingen hvide.

Er på arbejde i dag - en højt hellig søndag - men havde lige en rest suppe med - god middags pause i dag.

Krabber - en dilikatesse i Kina - ikke en af mine favoritter

46

11. mar 2007 06:04, Claus

Føj for den lede - at tænke sig at blive så gammel - 46. Jeg har heldigvis næsten "hele" 8 år endnu før det bliver min tur. Men det var altså så vidt for SM i fredags og som det byder sig, blev det naturligvis fejret på 5-stjernet hotel. Sådan.

Byens bedste buffet (efter min mening) blev indtaget og udryddet (der var også andre gæster). SM holdt en low profile fest - vi var 3 par og 4 pigebørn - alle hustruerne kinesiske og os mænd 2 danske og en østrigsk. Vi fik godt med mad og især alt for meget dessert - som sædvanligt! Der blev også til lidt øl.

På Shangri-La hotel har de ikke nogen lege-afdeling for børnene. Det lod de sig dog ikke stoppe af. De styrtede rundt og var sikkert ret irriterende for nogle af de andre gæster - men i Kina tilgives de. De ligner jo udlændinge, er vældigt søde at se på og de overdriver ikke og skriger - de løb bare lidt rundt. Sabrina, Sof og Isa går alle i samme børnehave, leger tit sammen og er næsten jævnaldrende - ½ års forskel. Så de havde slet ikke tid til at sidde ned og spise den første time og de sad ikke længe. De havde alt for meget gang i den.

De var nu heller ikke den mest ophidsende fest jeg har været med til. Alle var nærmest dødtrætte - hustruerne fordi de kom hjem torsdag aften (var jo ude og fejre Kvindernes Kampdag), mændene pga. af generel træthed efter en lang og for tiden særdeles hård arbejdsdag.

Men fejret blev SM og nu er det bare at vente til man selv nærmer sig de 40 - jeg har endnu 1½ år til at ignorere 40erne og er sikker på at overgangen til 40erne vil blive forbigået i stilhed. Det er sgu ikke noget at fejre - mener jeg!

Brombær og hotdogs

10. mar 2007 14:56, Claus

Et af mine bedste barndomsminder om mad er med hotdogs.

Hele familien, mig, min lille lillesøster, mine forældre, bedsteforældre og onkler og mostre. Vi var ude og plukke brombær og havde frokost kurven med. Der blev plukket mange brombær. Det blev sikkert til meget brombærsyltetøj det år. Jeg elsker en god hjemmelavet brombærsyltetøj. Og det er aller bedst på pandekager.

Men da dagen var omme og vi skulle hjem kørte vi altså alle hjem til mine bedsteforældre. Morfar havde besluttet at vi skulle have hotdogs og pølser. Det er de første hotdogs jeg kan huske. De bedste hotdogs jeg nogensinde har fået. En af de bedste dage i min barndom. Det var bare en rigtig god familie dag! Håber Sabrina også får sådan nogle gode dage af tænke tilbage på.

Fra tulip.dk

Det må egentligt have kostet min Morfar en bondegård at købe hotdogs og pølser og sodavand til alle den aften. Og pengene hang ikke på træerne dengang. Men jeg er sikker på at han har været stolt som en pave. Han var en dejlig blød Morfar. Og jeg kan mærke hans blødhed tit - det er nogle af de gener jeg helt sikkert har fra ham. Der skal efterhånden ikke meget til mere. Jeg mangler ham stadigt - også nu små 20 år efter han døde.

Men det var altså de hotdogs og brombær! Et rigtigt godt barndomsminde som jeg ind i mellem kommer til at tænke på. Senest var i går da jeg så Deborah's kommentar til mit indlæg om Futtog, pandekager........

Men det var altså de hotdogs og brombær! Et rigtigt godt barndomsminde som jeg ind i mellem kommer til at tænke på. Senest var i går da jeg så Deborah's kommentar til mit indlæg om Futtog, pandekager........

Futtog, pandekager, kvindekamp, Madonna og haffelaffer

9. mar 2007 04:48, Claus

Nu rabler det sgu helt for ham Claus i Dalian, vil man nok tænke når man ser overskriften. Men der er faktisk en sammenhæng.

I går var det kvindernes internationale kampdag (her i Kina kalder de det bare Womens Day). Her i Kina gør man faktisk meget ud af dagen og kvinderne får en halv fridag. Tror dog det mest gælder for statsvirksomheder, vores kvindelige kolleger her på kontoret arbejdede nu hele dagen. Men Womens Day skulle altså fejres og vores kinesiske og filippinske hustruer var ude og spise i aftes og gik på bar bagefter

Sabrina og jeg var alene hjemme. Så det var vores aften! Så der blev smovset. Vi fik pølser med remulade, ketchup og ristede løg - uhm - sagde Sabrina og var glad. Selvfølgelig var der chokolademælk til pølserne

Bagefter lavede vi pandekager - det er nemlig noget vi begge to sætter stor pris på. Sabrina hjalp mig med at lave og prøvesmage dem. Vi bare hyggede os!

Så skulle der spises - pandekager med syltetøj og flødeskum. Det tog lidt overhånd til sidst og vi gik over til at sprøjte flødeskum direkte fra dåsen ind i munden. Vi blev enige om ikke at sige det til Jiao Jiao - så hold mund derud! Vi spiste alt for meget og jeg endte op med halsbrand igen i aftes til sengetid - det sker alt for ofte for tiden.

Efter maden (vi lod opvasken stå - i dag er det jo ikke Womens Day mere) spurgte jeg Sabrina hvad hun så ville? Lege! Lege hvad? Futtog! Så vi smuttede ind til Sabrina og pakkede boksen med Brio togene og alle de mange skinner ud. Hun har meget og det kan vi endnu ikke få i Kina. Jeg har personligt slæbt det med fra Danmark (det var nu mest SAS der slæbte). Så vi futtede der ud af i aftes.

Vi skulle også høre musik imens. Jeg spurgte troskyldigt Sabrina hvad hun ville høre? Jeg kendte nu godt svaret - det er det samme hver gang: Madonna! Prøvede at lokke hende til lidt Safri Duo, men der var ikke noget at gøre - det skal være Madonne - Sabrina elsker at danske til Madonnas "Confessions on a Dance Floor".

Efter at have leget med futtog i lang tid skulle der ske noget andet. Vi havde lige fået pakke hjemmefra i går. Så vi pakkede den ud og fandt alle de gode bøger, Anders And blade og gajolerne som var sendt med. Sabrina elsker Gajol - især de sorte. Så der blev sendt mange glade tanker til bedsteforældrene i går.

Efter at have pakket ud og smagt på varerne, skulle vi læse lidt. Lige for tiden er Peter Plys hendes favorit historier. Så vi i går aftes læste vi "Peter Plys og Haffelaffen". Efter hånden var det blevet sengetid og hun faldt da også hurtigt i søvn.

Alt i alt en særdeles god aften - så vi sætter stor pris på Kvindernes Kampdag hjemme hos os. Jiao Jiao var også tilfreds. De fik masser af god japansk mad og var på god bar bagefter. Blot var det kedeligt at hun ikke kunne drikke, da hun igen igen er på medicinering (denne gang en urinvejs betændelse).

Så jeg mener med ovenstående at have bevist at jeg ikke er rablende skør. Og NB. Jeg ved godt at vores diæt i går aftes ikke var sund! Men hun fik da sin vitaminpille og har sikkert fået godt med grønsager i børnehaven. Og nu var det altså vores aften - sådan

I55

9. mar 2007 02:10, Claus

"Hans hustru er en dejlig kvinde". Jeg chokerede mine kolleger lidt sidste år. Vores gamle chef skulle pensioneres og vi fik at vide hvem der skulle afløse ham. Jeg kendte vores nye chef og hans familie godt. Vi har arbejdet sammen i Guangzhou og i Danmark. Og hans hustru er en dejlig kvinde - og det sagt fra min mave. Hun er konditor - uhm - hun laver verdens bedste wienerbrød i hele Kina. Det var først da jeg forklarede dette og da alle kender min trang til kager, var min kommentar meget forståelig.

I55 er den cafe hvor hun lige har fået arbejde - fedt - adgang til professionel ovn, røremaskiner, gode råvarer osv. Så jeg ved godt hvor vi skal meget på cafe i fremtiden og hvor vi også skal hente kagen til eftermiddags kaffen.

So all Danes and other cake and pastry lovers of Dalian - I55 is the place to go!

Mænd er bare lykkeligere mennesker - sådan er det bare

8. mar 2007 02:19, Claus

Dit efternavn kan du beholde som det er. Garagen er din egen.
Bryllupsforberedelser ordner sig selv. Chokolade er bare en blandt flere slags lækkerier.

DU kan blive præsident eller statsminister. Du kan aldrig blive gravid.
Du kan have en hvid T-shirt på i badelandet. Du kan gå uden T-shirt i badelandet. Automekanikere fortæller dig sandheden.

Hele verden er din pisse-rende. Du behøver ikke køre til en anden tankstations toilet blot fordi dette er for ulækkert. Du behøver ikke tænke over hvilken vej du skal dreje en møtrik. Du har det samme arbejde men tjener mere. Rynker gør dig mere karakterfuld. Du kan blot leje smokingen til store fester.

Folk kigger aldrig på dit bryst når du taler til dem. Det nærmest forventes at du bøvser under og efter måltidet. Du kan prutte. Nye sko giver dig ikke vabler eller slidmærker. Du har det samme humør altid.


Telefonsamtaler varer højst 30 sekunder. Du ved ting og sager om biler, våben, fly.... En uges ferie kan snildt rummes i én kuffert. Du kan selv åbne flasker og rødbedeglas. Du får anerkendelse for at være betænksom. Hvis nogen glemmer at invitere dig kan I stadig være venner.

Dit undertøj koster 49 kr. for 3 stykker. Tre par sko er mere end nok for dig. Du har aldrig betænkeligheder med om dit tøj sidder ordentligt.. Du er ikke i stand til at se om dit eget tøj er krøllet.
Hele dit ansigt er i de farver naturen har givet det. Den samme hårmode varer i årevis, måske endda årtier. Du er kun nødt til at barbere dit ansigt og halsen.

Du må lege med legetøj hele livet. Din mave vil sædvanligvis skjule dine brede hofter. En taske og én farve til alle årstider. Du går med shorts, uanset hvordan dine ben ser ud. Du kan ordne negle med en lommekniv. Du kan vælge, om du vil have overskæg.

Juleindkøbene til 25 familiemedlemmer ordner du på 25 minutter den 23. december. Det er ikke underligt at mænd er mere lykkelige.

Ovenstående har jeg fået hos "Den koreanske Dansker". Meget passende til i dag, hvor det er kvindernes internationale kampdag.

Kokos makroner

7. mar 2007 06:45, Claus

God dag i dag! Lao Taitai havde lavet kokos makroner og taget dem med på kontoret. Det er bare lykken! Det er noget jeg kan lide. Og jeg må jo nok krybe til korset og indrømme at jeg nok er den der spiste flest her på kontoret. Jeg kan simpelthen ikke holde fingrene væk.

Lao Taitai er vores stålkvinde her på kontoret. Hun har allerede 6 børnebørn hjemme i DK. Lao Taitai er det nogle af kineserne kalder hende - det betyder gammel dame - på en venlig og respektfuld måde.  Hun er den der bager vores rugbrød her på kontoret - godt vi har hende.

Jeg begyndte at komme med kommentarer om at hun så så ung og smuk ud i sidste uge - med den bagtanke at komme til at nævne at det var længe siden vi havde fået kokos makroner. Og se. Det hjalp. De kom i dag. Tak!

Kan man spise det?

7. mar 2007 06:16, Claus

Det kan jeg vist ikke lide! Det er da grønsager - det spiser jeg ikke! Fisk - nej tak! Min nye kollega Kimo (Kineserne kan ikke sige Kim) er ikke helt begejstret for den kinesiske mad - hans familie er endnu mindre begejstret (nogle vil nok sige lidt kræsne - de foretrækker kød). Det er sådan set ikke noget problem. Undtagen når vi er ude og spise med forretnings forbindelser - så må man jo spise hvad der kommer på bordet - de betaler jo. De er nu gode til altid at tage hensyn til os udlændinge.

God mad på bordet - Sabrina spiste godt

Jeg har ikke de store problemer med kineser maden - elsker meget af, spiser det meste og springer bare over de ting som jeg ikke er vilde med. Og der er altid masser af øl! At Kimo og familie har nogle problemer med maden er nu ikke det store problem. Det kommer med tiden - det er jeg sikker på. De har kun været her 2 måneder og skal lige lære alt det nye.

Sur-sød fisk - den bedste fiskeret i verden (efter min mening)

Vi var ude og spise med en af vores malings leverandører i går. Det er gode gamle venner! Vi har kendt hinanden i over 8 år nu - de var med til mit bryllup og jeg til deres. Vi snakkede om gamle dage og alt muligt andet. Jeg gik hen og blev lidt beruset - jeg kan godt lide øllet der hvor vi spiste - de laver den selv - dejlig frisk.

Vennerne

En venlig politimand!?

7. mar 2007 05:47, Claus

Hende den sure mokke sagde bare "Pis off - ikke mit bord". Det var hvad kællinge betjenten sagde. Men straks kom en venlig mandlig betjent, og spurgte hvad der var hændt. Og straks kom de frem til den betjent de skulle snakke med. Også han var ekstremt venlig -alt kunne ordnes og han ordnede så lige det hele. Flere problemer i fremtiden kan også sagtens løses - i ringer bare til mig - her er mit nummer. Se det var en venlig politimand - sjældent set (i Kina i al fald)

Lånt på Flickr.com
Kvindelig trafik betjent her fra Dalian

Min kollega "gadget freak" kom tilbage fra Filippinerne i forgårs. Som udlænding i Kina skal man melde sig på den lokale politistation inden for 24 timer efter ankomst (det er noget management sørger for der hvor vi bor). De meldte sig og politimanden fandt ud af at de jo var flyttet (Jiao Jiao er jo blevet deres udlejer) - og det var der ingen der havde meldt til politiet - SHIT - TROUBLE. De ringede straks til Jiao Jiao, men hun havde ikke lige tid - Sabrina skulle afhentes i børnehaven. Hun snakkede med betjenten og aftalte at hun kunne komme i dag med papirerne i stedet. Han lød venlig, sagde Jiao Jiao.

Men her til morgen tog Jiao Jiao og Josh (Gadget freaks filippinske hustru) så hen til politiet. Den kvindelige betjent var altså meget ubehøvlet, men alle de mandlige betjente var venlige og især ham der kørte sagen var meget venlige! Meget hjælpsom. Nu er Jiao Jiao jo også en dejlig kvinde at se på og Josh er nu også ikke så ringe endda. Jeg har på fornemmelsen at det var en meget bidragende faktor at det var 2 kønne piger der mødte op.

Jiao Jiao til Skanderborg festival 2003

Hvorfor gav han så dem sit mobil nummer. Det var nok en slet skjult opfordring til at invitere ham ud til lunch. De ringede til ham bagefter og inviterede ham ud. Kunne dog først i morgen. Som Jiao Jiao - det kan være billige penge at spendere - kan hjælpe os meget i fremtiden - man skal altid have venner inden for politiet. Vi havde før i tiden en ven i kriminalpolitiet - det var meget hjælpfuldt nogle gange. Forbindelse og venner er meget vigtigt i Kina - har over i købet sit eget navn: "Guangxi".

Brændende Klovn

6. mar 2007 06:30, Claus

Jeg fik halsbrand i går. Kraftig halsbrand og det brænder stadigvæk her i dag.

Jiao Jiao og Sabrina var trætte i går aftes - de havde jo været hjemme hele dagen og ikke lavet noget. Så kl. 20.30 gik de til køjs og sov igennem indtil her til morgen kl. 07. Jeg følte mig ikke så træt - havde jo været på arbejde og fået god motion i går. Så jeg satte mig hen for lige at se et par afsnit af Klovn - de 2 sidste afsnit af 1. sæson.

Men da jeg lige var i gang, så jeg også lige halvdelen af 2. sæson. Spiste en halv længde chips, et par af Sabrinas slikkepinde, en stor pose lakrids pinde, plus det løse der lige var på bordet. Så det blev til en del og jeg må indrømme alt for meget. Der kom halsbrand!

Jeg har skrevet det før, men gør det lige igen. Fuck hvor er Frank Hvam og Casper Christensen vildt sjove i Klovn - fed serie! Jeg morede mig vildt godt i går aftes. Men det blev også sent - kravlede ikke ind til Jiao Jiao og Sabrina før 00.45.

Vildt – en ny jakke!

6. mar 2007 05:54, Claus

Det er helt vildt. Efter 8½ år i mit nuværende job, hvor jeg hovedsageligt har arbejdet i områder hvor der er meget koldt i vinter halvåret, har Rederiet langt om længe givet os en vinter arbejdsjakke. Den kom godt nok først i går, men da der jo var dårligt vejr i går og pisse koldt (-8) var den velkommen.  

Jeg har naturligvis selv sørget for at få vinter jakker før. Værftet har venligst stillet nogle (dårlig kinesisk kvalitet) til rådighed. Har aldrig brugt dem, men selv indkøbt rigtig arbejdsjakke i DK når jeg var hjemme på ferie. Jeg har også selv købt arbejdshansker, sikkerhedsbriller, høreværn, knæpuder osv. Har oven i købet selv købt dyre Maglite (1200 Dkr) lommelygter for bedre at kunne gøre mit job. Det er ikke noget vi har kunnet få - det koster jo penge og det var ikke nødvendigt.

Men nu har jeg faktisk inden for det seneste år fået en ny Maglite og nu en arbejdsjakke - det er helt vildt. Håber ikke at det går ud over aktionærernes udbytte i år. Mange bække små, gør let en stor milliard når man er en stor koncern.  

McChicken

6. mar 2007 05:15, Claus

Jeg hader McChicken - deres burgere smager ad helvede til. Andre kan lave chicken burgere der kan spises, men det kan de sgu ikke fra McChicken. Det er i al fald min uforbeholdne mening. Alt for spicy og smager ikke godt. Jeg kan lige gå med til en KFC chicken burger, men hvem fanden vil have kylling, hvis de kan få en oksekøds burger i stedet? Lorteland!

Jeg ved godt at hjemme i DK hedder det McDonald's, men her i Kina burde de lave det om til McChicken. Kineserne er ikke så meget til Oksekød og derfor er der mere salg i kylling - det er nok derfor McDonald's satser så meget på kyllinge burgere i stedet. KFC er meget større her i Kina. Kineserne foretrækker nu en gang kylling frem for oksekød!

Det er så OK, men her på kontoret får vi burger en gang om ugen. Det er kineserne der bestiller, men vi har mange gange sagt (højt) at oksekød nu smager godt! Men nej - de foretrækker kylling og derfor bestilles kun kylling - lorteland!

Men jeg overlever. Jeg har jo regnet den ud på forhånd og tager min egen madpakke med på arbejde. I dag stod den på en sammenklappet med salami og en ostemad - meget bedre end deres lorte McChicken!

Beklager den dårlige omtale af Riget i Midten, men nogle gange pisser de mig bare af! Det går snart over igen. Det hjælper at sige "lorteland", så ligesom ryger luften af ballonen.

Isede vinduer

6. mar 2007 02:22, Claus

Det var koldt i går og især i nat - og der blæste stadigt en hård vind. Opdage ikke lige at konen havde skruet helt op for vores vandforstøvere. Så her til morgen var vores vinduer helt isede til. Godt vi har en opsamling bakke som en del af vinduet - ellers ville der være vand over det hele.

Isende blæsevejr

5. mar 2007 09:15, Claus

Reklame skiltene fløj os om ørene, busserne rutschede ind i hinanden og ind i andre biler,  folk kunne ikke stå fast, træerne væltede, mange trafik uheld, meget langsom kørsel, lang hjemtur, strømsvigt og stearinlys belysning.

I går eftermiddag blæste det op fra Nord - rigtigt meget. Stiv kuling med vind stød af storm styrke. Samtidigt kom det isslag. Is over alt, desværre også på vejene. Vi var ude hos svigermor i går - det var den sidste dag i det kinesiske nytår. Det begyndte at blæse og blæste mere og mere. Og så kom isslaget. Så alt blev glat og iset til. Jeg sagde til sidst - "Nu kører vi og det er nu!" Og så kørte vi afsted i snegle fart. Vores dyt har automat gear - ikke det bedste når der er glat og de fandens kinesere ikke kan finde ud af at køre når der er glat. Det kniber med at de kan køre ordentligt under normale forhold, men når det bliver glat knækker tråden helt.

Det blæste så meget, at busserne rutschede rundt og ramte hinanden og andre biler. Samtidigt blæste de store reklame standere som kineserne elsker omkuld og rundt over det hele. Det var ikke sjovt. Til sidst efter have holdt i en halv time uden at komme ud af stedet og kunne se alle tingene rutsche rundt og blæse omkuld blev der en lille åbning mellem nogle busser og Claus listede lige igennem. Så vi kom stille og roligt hjem (20 km/t). Normalt tager turen 25 minutter, i går næsten 2 timer.

Hjemme kom og gik strømmen hele tiden - den ene gang var vi uden strøm i over en halv time. Sabrina blev noget forskrækket, så vi ravlede i seng med stearinlys på bordet og med en lommelygte der lyste på væggen. Vi lavede så skyggebilleder på væggen - det var meget hyggeligt. Fik nærmest et chok da lyset kom igen - alt var tændt!

Børnehaven er lukket i dag (alle skoler er også lukket) og der er mange fabrikker uden strøm. En stor del af værftet er også lukket på grund af manglede strøm i dag. That's life, men jeg har stadigt haft inspektioner i dag.      

Brækkende regnvejr

5. mar 2007 08:48, Claus

Lørdag nat regnede det så meget at jeg måtte brække mig en stor del af søndagen.

Det begyndte da ellers godt. SM havde lavet oksemørbrad bøffer, med bearnaise sovs og alt det andet gode. Til dessert var der hjemmelavet is med after eight og M&M. Spiste som sædvanligt for meget!

Efter maden gik SM og jeg i byen. Skulle mødes med Lao Ni og fejre hans fødselsdag. Lao Ni og hans storebror (64 og 79) var rigeligt beduggede, så efter et par genstande gik vi videre alene. Vi fik et nogle Bloody Mary's, en del øl og var så klare til at bevæge os hjem - var blevet lettere beduggede også. Men det pissede ned i lår tykke stråler.

Lao Ni får fødselsdagskage - som gode kunder i F2 bar får vi VIP behandling, så jeg organisede en kage og fødselsdag sang

Så vi tog lige en mere - og en mere - og en mere - og en mere - og en mere - og en mere -  osv. . Det blev nemlig ved med at pisse ned i lår tykke stråler. Til sidst begyndte vi over i købet at synge Karaoke (og alle der har hørt mig synge ved det ikke lyder godt - så som det ses var vi ret desperate). Til sidst gav vi dog op og bevægede os ud i det pis øsende regnvejr. Men der var lige en bar under vejs hvor vi kunne få en øl og være i tørvejr - og en bar mere hvor vi kunne få en øl og være i tørvejr og ......

Så søndag morgen (efter små 3 timers søvn) startede jeg på toilettet med at snakke i den store telefon - det gjorde jeg mange gange. Fik ikke noget at spise før klokke 3 i går eftermiddags. Lørdag var sjov - søndag meget mindre sjov.

Dansker eller kineser?

2. mar 2007 15:19, Claus

Hvad er du? Dansker eller kineser? Det var spørgsmålet til Sabrina her til aften. Det skete igen i dag at nogle kinesere blev vildt imponerede - det der udlændinge barn kunne jo snakke kinesisk. Derfor spurgte Jiao Jiao så Sabrina: Hvad er du? Dansker eller kineser? Og svaret kom prompte: "Jeg er en danser!" og så begyndte hun at danse. Genialt neutralt svar. Godt gået Sabrina!

Bestikkelse

2. mar 2007 05:42, Claus

Au, det gør ondt - rigtig meget ondt. Hvorfor gør det ondt? Hvor er lægen? Hun kommer om lidt! Har i da ikke givet anæstesi lægen en "gave"?  Nej! Så gør det selvfølgeligt ondt - det er i selv uden om! Beskeden til Jiao Jiao efter at hun var blevet opereret og havde meget ondt.

Den eneste måde at få tingene til at glide her i Kina er gennem bestikkelse. Bestikkelse er en del af samfunds kulturen. Alle bestikker og alle kan bestikkes - næsten. Der er nye tider på vej og man bekæmper da også bestikkelsen hårdt fra Regeringens side. Jeg kan nu ikke lade være med at tænke på at mange af dem i landets ledelse som sidder og advokerer og lovgiver mod korruption, selv har modtaget og givet bestikkelse undervejs op i systemet - sådan virker det nu en gang her i Kina.

Den lavere rangerende modtager bestikkelse fra dem under sig og fra andre og de penge beholder de så lidt af og betaler resten opad i systemet. Jo mere du betaler opad, jo større chancer har du for selv at komme opad og derved få flere penge nedefra. Så jo højere du er i systemet jo mere får du. Og de er gode bureaukrater her i landet og de har rigtigt mange af dem. Det er hel jungle af bureaukrater derude. Det kan være svært at finde den der lige kan skrive under på det dokument du har med og så finde den næste der skal skrive under.  

Som dansker er det svært at forstå hele bestikkelses systemet og endnu sværere at give den. Selv Jiao Jiao som jo er kineser har problemer med at finde ud hvornår og hvordan. Så vi er tit kommet ud i problemer- har ikke fået betalt de rigtige på de rigtige tidspunkter.

En overgang blev Jiao Jiao stoppet hele tiden for selv de mindste trafik forseelser og fik bøder - rigtige bøder. Hun var vist kommet til at fornærme en trafik politibetjent og havde ikke betalt under bordet. Så hun skulle bare kanøfles! Ellers er det normalen at man enden betaler bøden på 200 RMB og får en rigtig bøde med en kvittering, eller man betaler 50 eller 100 RMB uden kvittering. Man har også point system i Kina som i DK- man må få 12 point om året. Til nytår smides de gamle points ud. Rødt lys er 6 point, fuld optrukken streg er 3 points, udkørsel hvor det ikke er tilladt er 2 points - det var hvad Jiao Jiao fik det ene år - hun holdt sig altså lige under de 12 points, men det kostede 800RMB. Så fik vi os nogle venner blandt politiet - det ordnede den sag, ikke flere bøder der!

Vores "røde lyn" som vi solgte i 2003

Jeg har selv prøvet en gang at ville give en "gave" i en kuvert til en læge der skulle operere Jiao Jiao. Havde gjort mit hjemme arbejde og spurgt kinesiske venner om hvordan jeg skulle gøre det. Men da det var så vidt fuckede jeg det helt op og det endte op med at lægen ikke ville modtage "gaven". Han var nu også en flink fyr og det kan jo være at det bare var fordi han ikke ville bestikkes - men på den anden - han var jo kineser og læge - så jeg heller mest til teorien om at det var mit kluntede måde gøre det på der ødelage det hele. Operation var for øvrigt ingen succes - men det var til dels på grund af forkert medicinering før og da det var overlægen der udskrev medicinen (og ham havde jeg jo heller ikke givet en "gave"), var det nok mest derfor.

Men de var altså det med at det gjorde ondt efter operationen. I januar blev Jiao Jiao opereret for graviditet udenfor livmoderen. Efter operationen og da hun kom til bevidsthed og kom tilbage på sygestuen, havde hun utroligt stærke smerter i operations området. Det gjorde rigtigt ondt kunne jeg se. Sygeplejerskerne kunne ikke give smertestillende og vi måtte vente til lægen kom - var til frokost. De andre læger var der, men ville ikke hjælpe. Lorte land! Så efter 20 - 25 minutter kom de endeligt med en sprøjte. Bagefter da smerterne blev diskuteret, blev Jiao Jiao så spurgt om vi havde betalt operations lægen og anæstesi lægen under bordet før operationen? Det havde vi ikke! Jamen, så var vi også selv ude om det, selvfølgeligt gjorde det så ondt! Det skulle de nok sørge for - som en advarsel til alle andre om, at hvis der ikke betales, vil det gøre ondt. Har senere diskuteret det med kinesiske venner og kolleger. De fleste tror ikke at det kan passe, men trækker alligevel lidt på det - det kunne måske godt ske - man ved jo aldrig.

Hvad kan man lære ved det. Hellere betale "just in case", end sidde der med problemerne bagefter. Og jeg må se at få lært hvordan man gør.

 

Lao Ni

2. mar 2007 02:18, Claus

Lao Ni er ved at blive en gammel mand. Han kalder sig godt nok selv Xiao Ni (unge Nielsen), men vi ved bedre. Vi har i alle årene kaldt ham Lao Ni (gamle Nielsen) når han ikke var der. Men i morgen bliver han altså 64. Det er godt klaret at holde ud i så mange år inden for vores job. Og tillykke med det!

Foto fra i går - helt ung ser han jo ikke ud mere - but still going strong

Aksel var min mentor da jeg startede i Kina helt tilbage i 1999. Mange af de ting jeg ved er ting jeg har lært af ham. Faktisk var det Aksel der "giftede os" i Kina i 1999. I Kina starter bryllupsfesten/ceremonien med at mandens chef læser vielses attesten op. Min chef den gang havde jeg ikke det bedste forhold til ,jeg er sikker på at det ville han ikke og desuden var Aksel min mentor og så kunne han snakke kinesisk - så det var ham der læste vielses attesten op og holdt tale - både på dansk, engelsk og kinesisk. Sjov fest - blot husker jeg ikke så meget - de bar mig væk da jeg ikke kunne stå på benene mere - for meget mautai (kinesisk brændevin).  

Vi har drukket mange øl sammen gennem tiderne her i Kina - Aksel har altid har et stort kærligheds forhold til øl!

Ja, sjovt det har vi haft det!

Og nogle gange må man tage de bid tilværelsen giver!

Det ældste foto jeg kunne finde af Aksel - helt tilbage fra 2002 - fra hans fødselsdag tror jeg for øvrigt.

Så Aksel - et stort tillykke med fødselsdagen!

Mantau

1. mar 2007 05:47, Claus

Mantau er kinesisk brød bagt ved damp. I går lavede Sabrina et "mantau" i børnehaven. Hun var noget stolt da hun kunne vise mig den. Hun fik også lov til at spise den til aftensmaden - jeg fik også lov til at smage den - men kun et lille stykke. Det var udmærket - tror nu også pædagogerne havde hjulpet lidt rigeligt, da den faktisk så fin ud. Men Sabrina var stolt og det er det der tæller

Sabrina's mantau

Sabrina tager sin mautau

Sabrina spiser sin Mantau

Jiao Jiao gav mig lidt massage i nakken efter middagen, og det skulle Sabrina selvfølgelig også gøre.