Smartlog v. II » MonkeyClaus » 7 uger
Opret egen blog | Næste blog »

7 uger

5. jun 2007 06:10, Claus

7 uger – mit livs bedste 7 uger. Da Sabrina blev født holdt jeg min sommerferie og min barsel ud i et – dengang var jeg på dansk kontrakt – dvs 5 ugers ferie og 2 ugers barsel (samt 2 ugers barsel et halvt år senere). Nu har jeg kinesisk kontrakt og får 22 dages ferie og 1 (en) dages barsel – det var godt nok noget af en nedgradering.

Første gang hun åbnede øjnene

Men de 7 uger – det var den bedste tid. Sabrina blev født ved planlagt kejsersnit – hun sad i sædestilling og var blevet for stor. Hun vendte sig dog af sig selv 2 uger før tiden, men lægen mente at det ville være uforsvarligt at lade Jiao Jiao føde selv – mente ikke Sabrina kunne komme ud. Har lidt på fornemmelsen at det var for score kassen – man kan ikke være sikker her herude – men hvad skulle vi gøre? Så Sabrina blev født ved kejsersnit og jeg kom ikke med til fødslen.

Det var vel nok det lykkeligste øjeblik i mit liv – da de kom med Sabrina og Jiao Jiao – hvor var hun bare så dejlig. Jeg har altid elsket børn og langt om længe var mit eget barn der. Mine kolleger var lidt træt af mig under graviditeten – ”vi” var jo gravide – ”vi” skulle til undersøgelse (jeg var med hver gang) – ”vi” skulle føde – osv – det var ”vi” ”vi” hele tiden. 

Hun nød at komme ud i den fri luft

Men jeg holdt altså fri i 7 uger – og det var vores 7 uger. Jeg arbejde i Guangzhou dengang og skulle overføres til Dalian igen efter nytår (efter de 7 uger). Så vi fik 7 uger helt for os selv. Svigermor var jo 5 timer væk med flyveren og vi havde frabedt os hendes besøg. Så der var bare os 3 – konen, Sabrina og mig. Vi bare passede os selv og havde de bedste 7 uger – en superstart som forældre. Hvis der var noget slog vi bare på hotlinien til min søster i DK eller til mine danske kolleger i Guangzhou (deres hustruer). Jeg puslede om mine to piger og vi tog på små udflugter. I Kina må børnene ikke komme ud de første par måneder (?), men vi tog altså Sabrina med ud – til kinesernes store forargelse. 

Hun sov så sødt

De bedste 7 uger i mit liv – og en superstart – det var virkelig bare så fedt – bare os 3 og ingen andre – Sabrina fik ren forældre samvær. Måske vi overdrev det lidt – det hævnede sig jo senere – det tog lang tid før hun kunne være selv sammen med andre uden at vi var der – helst skulle hendes Mor være der – faktisk skulle Sabrina være et år før hun kunne sove uden at hendes mor var der. 

Hun var populær lige fra starten

Da vi ankom til Dalian 1.1.05 stod Svigermor udenfor døren og ventede - mine forældre besøgte os i marts og vi tog til Danmark i juni for at få Sabrina døbt.

Sabrina blev døbt i Sct. Nicolai kirke i Aabenraa - ligesom mig

Jeg kan kun anbefale at holde barsel sammen – det vil jeg også næste gang (hvis der bliver en næste gang).

Skriv en kommentar