99 genbrug
19. nov 2007 02:37, ClausGode kinesere lader ikke noget gå til spilde. 2. og 3. dags ris er ikke usædvanligt – dvs at den ris der ikke blev spist i dag kan bruges igen i morgen eller i overmorgen. Og min ærede hustru lader heller ikke sine mange roser gå til spilde. Kronbladene bliver samlet op og lagt til side. I går aftes blev det første batch så brugt – de blev lagt i badekarret. Først lå konen i det dejligt varme karbad med rosenbladene, derefter ville Sabrina også op til hende. Så de endte begge op med at være i rosenblads bad. Så lugter de så godt bagefter – som konen siger.
Og for en gangs skyld vil jeg undlade at bringe et foto at en begivenhed i familien – dette er en ærbar side og det er meningen at det skal fortsætte sådan!


19. nov 2007 05:30
Det var dog en smart anvendelse. Så er der noget ved at give roser væk.
19. nov 2007 06:20
Men det giver ekstra regøring!
19. nov 2007 08:22
Min kone piller også buketter fra hinanden efterhånden som blomsterne visner. Dem der stadig er ok, bliver brugt på anden vis eller sat i en ny vase. Ikke meget går til spilde.
Den anden dag fik vi en sammenplantning af 3-4 forskellige planter (dækplanter mm). Den er nu blevet transformeret til hele 3 potteplanter. Det er da maximal udnyttelse? Jeg er nødt til at indrømme at det rent faktisk pyntede mere. Så blev det hele lige 3 gange så grønt :-)
19. nov 2007 08:52
Vi har ikke mindre end 5 vaser med roser stående rundt omkring derhjemme lige nu. Og hun plejer også at at dele buketterne op og er god til at ryde op i de visne.
19. nov 2007 08:54
Det er da en udemærket egenskab, det med ikke at lade noget gå til spilde. Jeg gemmer da også, hvis jeg har ris til overs?? Er det virkelig så underligt! Jeg smider ALDRIG mad ud, der kan bruges. Det synes jeg simpelthen ikke man kan være bekendt! Så enten gemmes det på køl og bruges følgende dage el. også fryses det. Nu har jeg så lige det problem med frysekapacitet, men der er håb om snarlig bedring på den front.
19. nov 2007 19:42
Jeg kunne godt æde et stort rosenbrød lige nu!
20. nov 2007 01:06
Jeg synes da heller ikke at man skal smide mad ud, men nogle gange overdriver fruen det altså lidt for meget og jeg er IKKE vild med opvarmede ris - jeg elsker nylavede ris og det er det jeg helst vil have - men jeg kan da godt se hvorfor. Faktisk er det tit sådan at konen laver 2 retter til aftensmaden og så er der 1 - 2 rester fra i går også og sådan fortsætter det - det giver et større udvalg hver aften.
Og godt brød kan man altid spise - det er noget af det jeg mangler mest ved DK - dansk brød (især gode danske rundstykker og wienerbrød). I Blaavand hear de en bager - uhm - de laver bare for godt morgenbrød.