Cykel
15. mar 2007 07:05, ClausDet er blevet forår - der er et dejligt vejr i dag. Mine tømmermænd fra i aftes er endnu ikke gået deres vej endnu - så jeg brugte min middagspause på en lille spadseretur i det dejlige vejr. Gik ud til den lokale cykel forretning. De blev helt glade for at se mig (en udlænding = mange penge - sådan tænker de nu en gang i Kina). Det er fed forretning med fede moutain bikes og racer cykler. Jeg kikkede på flere mountain bikes og kom frem til 3 som jeg måske godt kunne tænke mig.
2300 RMB - den jeg er mest varm på
2800 RMB - den fede
1600 RMB - den billige
Kan se at det kommer til at koste mig mellem 2000 og 3500 at få en cykel (med udstyr - hjelm, handsker osv.) Det er mindre en Jiao Jiao's lille rejse til Hainan, så det må jeg godt kunne læste?! (1 RMB svarer ca til 0,75 Dkr)
Men hvor skal jeg gøre af cyklen hvis jeg får mig en (skal lige have lov ved konen først). Der er ikke meget plads derhjemme og Sabrinas store klapvogn (importeret fra DK) fylder alt for meget i entreen. Har tænkt om jeg ikke kan hænge den på væggen oppe mod loftet derude. Ellers må jeg stille den i gangen udenfor - der er godt nok vagter på, men cykler har det med at blive stjålet her i Kina.
Gadget Freak købte en brugt mountain bike i sidste uge og beholdt den her på værftet for at køre på den. Vi andre har fået nogle lig at køre på af værftet, men det må han ikke - cykel mekanikeren kan ikke lide ham! Brættet og jeg sagde til Gadget Freak ar det var spildte penge at have den på værftet - den ville blive stjålet. Og ganske rigtigt - i går var der kun låsen tilbage - cyklen var væk! Han nåede at have den i 4 dage. 500 kr down the drain.
Alt der var tilbage af cyklen
Cykel tyveri er meget normalt her i byen og især her på værftet. Ikke kun det. Der er forsvundet meget fra vores skib på det seneste. Meget det der skinner er forsvundet: kobber rør, messing hængelåse, messing håndtag, bronze ventiler osv. Det er alt blevet solgt til metal. Det er ikke let når arbejderne får en elendig løn, så bliver de mere "kreative" for at skaffe sig "lønforhøjelser". Der er vagter, men de er sikkert med i det!?Skriv en kommentar
Links til dette indlæg
- http://www.google.com/search?hl=da&rls=com.microsoft:da:I... ( 3. maj 2007)
- http://www.eniro.dk/query?hpp=&ax=&what=web_local&search_... ( 3. maj 2007)






