Valentines 21 faser - fortsat
15. feb 2007 08:46, ClausFølgende er en mere uddybende gennemgang af de 21 faser i Jiao Jiao's Valentines Dag:
- Det samme hver morgen.
- Der blev power shoppet i går - der er udsalg og så skulle hun også lige have en fin kjole til om aftenen (3500 RMB). Til mig kunne hun ikke lige finde noget og overvejede derfor at købe et par underbukser til 20 RMB. Men synes at hun nok hellere måtte sigte lidt dyrere - havde jo lige brugt 3500 på sig selv. Så det blev til en dejlig lækker skjorte til 1200 RMB - en god kopi skjorte fra markedet til 100 RMB havde nu også kunnet gøre det, ville jeg mene.
- Som alle kvinder - det tager lang tid
- Hun har den nye kjole på og er færdig med al make-up. Så kommer trick spørgsmålet, som alle gifte mænd ved at de skal svare med et: "yes my darling - very beautiful"
- Ankommet til restaurant - som du forud bestilte bord til for 3 uger siden - kommer beskeden: jeg fik en stor buffet til middag med nogle af mine venner og er faktisk ikke sulte - jeg gider for øvrigt ikke sidde her. Men du prøver ihærdigt at ignorere det og efter det første glas rødvin er alt glemt - dog kommer der hurtigt et: har du ikke bestilt salat?
- Efter det første glas rødvin og den næste time: en belæring om alle de ting jeg (den kære husbond) gør eller har gjort forkert eller som irriterer hende - og listen er lang skal jeg hilse at sige. Det er noget som ofte kommer op når rødvinen kommer ind (af en eller anden grund er det kun ved rødvin at det dukker op)
- Det er den nyeste ide. Har allerede prøvet at sondere terrænet. Blot er det svært når man samtidigt først vil møde kl 8.30 (Sabrina skal jo i børnehave først), skal hjem kl 4 (Sabrina skal afhentes og maden skal laves) og kan ikke tage overtid. Det hjælper naturligvis heller ikke at man kommer til samtale med smykker i 10.000 kroners klassen, har sin minkpels på, kommer kørende i en bil til 180.000 og så tilbyder sig til et job hvor lønnen er under 1000 RMB (under 2% af min løn). Det er svært at overbevise folk om at du gerne vil have et arbejde og at du vil beholde det. Men hun har da fået tilbudt stilling som elsker - har dog venligst afslået.
- Så var alt normalt igen!
- Så var middagen slut og vi skulle videre - ud på bar og drikke
- Selverkendelse er en god ting - denne her dukker gerne op efter et vist indtag af alkoholiske drikke
- Atter et trick spørgsmål som alle gifte mænd kender svaret på: "yes my darling , you're very beautiful and you're even more beautiful than when we got married!" At jeg så synes at hun faktisk er smuk har intet med det at gøre.
- Det var da helt OK, blot var der ret pakket i baren. Vi kom også til at aftale at vi skulle begynde at gå til dans - jeg satser lidt på at hun allerede var så omtåget på det tidspunkt, at hun ikke husker det mere.
- Der var den igen.
- Trick spørgsmål igen, men let at svare på og det kom lige fra hjertet: "yes my darling and I always will!"
- Ikke smart når man står midt i en bar. Det gik nu også meget hurtigt over - det er lige som den tid af måneden startede i går. Nok også derfor også at punkt 6 varede så lang tid - bliver let pirrelig på den tid af måneden og lunten kan være meget kort.
- Selverkendelse slog hårdt ned. Vi startede med rødvin til maden. Første bar fik vi øl og masser af gin-tonics. Næste bar blev der indkøbt en flaske whisky. Jeg drikker den altid strait med is - Jiao Jiao med cola. Hun opdagede sikkert ikke at hun kun fik whisky i glasset en gang. Derefter efterfyldte jeg kun med cola. Så det var mig der fik broderparten af flasken og det var nok mig der burde have sagt det. Til hendes forsvar skal det også nævnes at det er længe siden byen er blevet malet rød sidst. Jeg er i lidt bedre træning.
- Der var en overgang hvor ben koordinationen ikke fungere så godt. Det hjalp efter noget tid - det var nok de efterhånden ret tynde whisky-colaer der virkede.
- Sidste bar. Alle tjenerne kender Sabrina og derfor kommer hun på banen.
- Og så ringede svigermor (som var barnepige). Sabrina sov ikke endnu. Nu skulle vi hjem
- Det gik hurtigt
- Første ord her til morgen. Derefter kom et tøvende godmorgen som svar på mit godmorgen. Jeg havde allerede være oppe i noget tid og havde det faktisk ret godt - efter forholdene.


