Alene far og god mad
17. mar 2007 17:04, ClausSidder og får mig en stille øl efter en dag med som alene far. Jiao Jiao rejste jo til Hainan i går og Sabrina og jeg er alene hjemme. Det har været en travl dag, men i høj grad også vores dag!
Jiao Jiao i lufthavnen
Vi startede dagen med Teletubbie-havregrød - det er hvad vi kalder havregrød her hos os. Sabrina elsker det - det er kun i weekender at hun får det - de andre dage spiser hun jo morgenmad i børnehaven. Faktisk ville hun allerede have det i går aftes da vi skulle sove - nævnte at i morgen skulle vi have Teletubbie-havregrød. Hun kunne slet ikke vente.
Sabrina ser Teletubbies mens jeg laver havregrøden
I går aftes fik vi pølser og pommes frites. Men for alle dem der så vil sige at det var da usundt igen, vil jeg blot nævne at vi startede med gulerødder og rosiner. Og naturligvis den daglige vitamin pille. Og ingen pandekager denne gang - hun spurgte ellers efter dem - fik en lille is i stedet.
I dag til middag fik vi noget af Sabrinas favorit mad - japansk. Udon nudler, oksekød i ultratynde skiver stegt i sesamolie, tempura, japansk ægge stand med krabbe, rejse og tang, samt miso suppe (tang suppe). Jeg bestilte til to, men hun spiste så meget at jeg ikke blev mæt - men skidt med det. Glemte at tage et foto af maden!
Her til aften var vi hjemme hos Gadget Freak og hans familie og vi gik sammen ud at spise - fik noget koreansk / western combi food. Udmærket og frem for alt hyggelig atmosfære. Og Sabrina hyggede sig - hyggede sig så meget at hun faktisk ville hjem til dem og sove - de har to piger på 10 og 12.
I morgen skal vi have frikadeller til aften og jeg laver en madpakke og tager med i middag i morgen. Søndag skal Sabrina til musik om formiddagen - det synes hun er så sjovt og derefter tager vi ud til kysten og spiser madpakken - det er i al fald planen.
Sabrina er jo et trygheds barn (som sine forældre) - men hun tager det faktisk meget godt at Mor ikke er hjemme - har ikke grædt en eneste gang - er vildt imponeret. Har også gjort meget ud af at forklare hende at Mor er ude og rejse (flyve) og at hun snart kommer hjem igen og sikkert har købt noget godt til Sabrina. For at illustrere det for hende legede vi "Mor flyver i flyver" i går aftes. Synes selv det var en godt indfaldsvinkel. Og den ser ud til at virke.







17. mar 2007 17:56
Det er da en rigtig sød pige du har der :-)
17. mar 2007 18:06
Tak skal du have - hun er i vores øjesten og nok til en vis grad verdens navle for os. Hun fylder ret meget i vores liv.
At hun så er et blandings produkt( halv dansk, halv kinesisk) hjælper også - har lagt mærke til at mange europæer der har fået børn (især døtre) med kinesiske hustruer, generelt får søde børn.
17. mar 2007 21:28
Jeg er helt sikker på, du er en rigtig god far. Og hvor er hun sød det lille nus! Når jeg ser hende, bliver jeg ked af, jeg ingen har!
18. mar 2007 16:31
Om jeg er en god far ved jeg ikke - men jeg gør mit bedste. Hun var i høj grad et ønskebørn - vi havde prøvet i aktivt i 4 år før graviditeten kom. Satser på at der kommer familie forøgelse næste år - har bestilt assistance til august når vi er i DK på sommerferie. Jiao Jiao mistee jo sin sidste æggeledder i januar - så natur metoden er ikke mulig mere.
Jeg har altid godt kunnet lide børn og jeg elsker da også at lege med dem - det er også mest mig der leger med Sabrina hjemmehos os. Jeg overvejede i min ungdom faktisk at blive børnehave pædagog - men valgte istedet at tage ud og sejle istedet.
18. mar 2007 17:29
Min kærestes bror er gift med en kineser og de har en søn på seks måneder - han er også temmelig sød :-)
18. mar 2007 19:45
P.S.: Jeg glemte at sige, at det med "gode blandinger" kan jeg kun gå helt ind for ;-)
19. mar 2007 04:00
Jeg ved ikke hvad der sker - men der sker et eller andet. Der er utroligt mange af de danske (unge) mænd der kommer til Kina der bliver kinesisk gift. Det er nærmest en epidemi. Der er en standard frase inden for firmaet at hvis man bliver sendt til Kina (og især til Dalian): Du skal passe på - ellers bliver du gift. Af alle de ungkarle der er kommet til Dalian fra DK er der kun en der er kommet en kollega herfra uden at blive gift - han var også 2 meter høj.
Der er forøvrigt også adskillige gifte kolleger der er blevet skilt fra deres danske hustruer og blevet gift her i Dalian. Jeg ved ikke hvorfor - men sådan er det bare.
Jeg plejer at sige at det var mig der åbnede ballet. Jeg var den første der blev lokalt gift, men så gik det stærkt. Det var ligesom om pigerne fik øje op for at det var muligt, drengene at det var jo egentligt OK. Der var mange bryllupper de første par år her i Dalian derefter.