MonkeyClaus

Jeg har ikke så meget at lave i disse dage - det projekt jeg arbejder på er på prøvetur og jeg er derfor nærmest arbejdsløs og sidder mestens på min flade røv på kontoret. Meget handigt når der er mange praktiske detaljer der skal ordnes med vores hjemkomst til DK - men de er så at sige ordnet nu. Så jeg hænger lidt for meget og som man siger: lediggang er roden til alt ondt - og det kom i går. Jeg har en tendens til anspændt nakke, ondt i skuldrene og hold i nakken med der af følgende hovedpine (en familie skavank som jeg desværre har arvet). Jeg har en speciel rygpude som skal hjælpe mig med at side rigtigt i min kontorstol og når jeg normalt drøner rundt og har travlt har jeg ingen problemer. Men efter flere dage i stole kom regningen i går - av.

Ikke fordi jeg kan lave noget andet - der er andre projekter på kontoret som jeg kan hjælpe med -men det kræver at de spørger efter min hjælp - vi skal jo huske at jeg er den der er "fyret" her og dem der fortsætter - så jeg laver kun det jeg skal og hvad min samvittighed byder mig. Det projekt som jeg har, laver jeg færdigt før jeg tager afsted herfra og det går jeg op i med live og sjæl - jeg har en faglig stolthed og "fyret" eller ej - så bliver den færdiggjort lige så godt som alle de andre jeg har ledet før - der skal ikke være tvivl om mit engagement der - men når det kommer til at lave noget ekstra uden for boksen - så skal jeg aktivt opfordres og så vil jeg naturligvis gerne hjælpe - men jeg opsøger det altså ikke selv! Så jeg bliver sidden på min flade røv til jeg får en opfordring eller til mit projekt er tilbage i næste uge - forhåbentligt på onsdag. Og jeg må så prøve at sidde ordentligt og undgå lediggangens dårligdomme.

Der er dårlige tider – der er ikke så meget at lave i fremtiden – og der skal skæres ned – og sparekniven er blevet svunget – ja – nærmere en sparemachete. Så der har været en prikke runde. Vores manager fra København kom forbi og alle blev kaldt til samtale – en efter en.

Der er færre projekter i fremtiden, men det projekt jeg arbejder på her i Dalian er et af de få der vil fortsætte endda nogle år ud i fremtiden endnu. Så jeg tog den med ro – mit projekt fortsætte. Jeg havde bare lige glemt at det var en sparerunde og at lille Claus er en af de dyre drenge. So guess what? Jeg er blevet sparret væk – fra januar er det farvel til Dalian for os.

 

Hvad jeg så skal lave er ikke helt klart endnu. Der er ikke så mange jobs indenfor koncernen lige nu inden for mit specialområde – der har jo lige været en sparerunde. Så der er 2 muligheder: en andet job i en anden afdeling indenfor koncernen eller et job udenfor koncernen i mit specialområde (eller noget helt andet?)

Hvorfor er jeg blevet sparret væk. Der kan være så mange grunde til, men som sagt – jeg er en af de dyre drenge og det er nok der skoen er begravet. Der kan også være andre grunde og jeg har da mine teorier – men dem vil jeg nu holde for mig selv.

Så hvad vil jeg? Godt spørgsmål? Hvis jeg skal være helt ærlig og det skal man jo her på nettet: jeg vil gerne ud og sejle igen. Jeg har før nævnt det at det er noget jeg tit tænker på og jeg mangler havet – jeg mangler det rigtigt meget. Jeg er sømand! Jeg har tit tænkt på at tage ud og sejle igen. Men der er 2 mennesker i min krop: sømanden og familiefaderen. Indtil nu har familiefaderen haft overtaget – jeg vil blive hjemme hos familien. Men med den nyeste udvikling taget i betragtning – det kan være sømanden får en chance alligevel.

 

Ved ikke hvad jeg skal gøre. Rent karriere mæssigt er det helt sikkert en fordel at komme ud og sejle lidt igen og så måske efter 1 til 2 år at søge en anden karriere i land. Men kan familiefaderen klare det (og kan familien klare det)? Det kunne jo også være at det ville passe os så godt at jeg kunne blive ved med at sejle. Who knows?

Jeg har naturligvis søgt andre job uden for koncernen herude – men de gode vellønnede job hænger ikke på træerne herude lige nu. Nu må vi se hvad der sker. Ikke alle har svarret endnu og jeg har et par mere jeg vil søge. Come time – come sorrow – but it comes soon!

Jeg skal ikke bekymre mig om ikke at kunne få et job. Situationen i DK er god for arbejdssøgende, der er stor mangel på skibsofficerer og som rosinen i pølse enden har jeg et garantibrev. Ved min ansættelse i Kina fik jeg en garanti for at koncernen vil give mig et andet job når min ansættelse i Kina er ovre – så i princippet kan jeg bare læne mig tilbage og vente på hvad de finder til mig – men det har jeg nu ikke tænkt mig at gøre! Så jeg søger.

 

Så hvis der er nogen der kender nogen der lige står og mangler en mand med stor erfaring indenfor maling af skibe, at kunne samarbejde med vanskelige samarbejdspartnere, er vant til at arbejde og skrive på engelsk, er vant til at tage beslutninger her og nu (og ikke er bange for det) og en masse andre gode kvalifikationer – venligst kontakt mig – jeg kan være interesseret.

Der er 32 grader i skyggen, der er meget mere der hvor jeg arbejder. Jeg kan knap nok se ud af øjnene – sveden bare løber ned af ansigtet i stride strømme – og det svier i øjnene. Min filter masker er fuldstændigt gennemblødt og jeg kan næsten ikke trække vejret igennem den. Benene syrer og de er begyndt at ryste – har løbet hele dagen for at nå det hele og har jeg nu husket at drikke nok? Min T-shirt er så våd, at jeg vil tro den indeholder mindst en liter sved. Skoene svømmer i sved – det bare løber ned af benene og mine fødder er ufattelige trætte. Varmen og sveden får min allergi til at blusse op – det klør som en i søren (se – jeg kan godt holde kammertonen). Og alligevel løber jeg afsted igen – der er mere jeg skal nå!

En mandag på arbejde for lille mig. Hvorfor gider jeg det. Her sidder jeg som Assistent General Manager og burde føre mig frem og få andre til at gøre jobbet for mig og selv tage mig af de overordnede ting. Men nej – sådan er Claus nu en gang ikke indrettet. Claus vil være sikker på at alt er i orden, så han checker det hele selv. Claus kunne nøjes med at lave nogle punkt check, men nej – han skal helt ind i alle de besværlige hjørne og se efter (det er jo gerne der de snyder). Der er alt for meget arbejde til os – der er ferie tid på kontoret – men kineserne har jo ikke ferie, så de knokler bare der ud af – også lørdag og søndag. Så om mandagen har de rigtigt fået lavet en masse de vil vise os mandag – så mandag er altid en ekstrem travl dag – det samme er fredag – deres sidste chance for at opfylde ugens kvote.  

Jeg lærer det nok aldrig – jeg er en af den slags der vil være sikker på at det hele er OK og det gøres nu engang ved selv at checke det. Jeg slider mig selv op. Men jeg kan ikke lade være. Samtidigt skal jeg også sørge for at bevare det store overblik og lave de beslutninger som man nu en gang skal tage når noget går galt (kineserne kan til tider været en smule uprofessionel og det afstedkommer en del brandslukning) og det er nu en gang mit job. Jeg går op i mit arbejde og vil sikre mig at det er så tæt på 100% OK som det nu kan blive. Så de kan godt være lidt bange for mig derude – kineserne – nogle gange kan man høre dem – ”Det er Claus der kommer!”. Prøver ellers at hjælpe dem det bedste jeg kan – men indenfor rammerne – jeg er her for at sikre min arbejdsgivers slutprodukt og det ligger mig meget på sinde. Og som sagt går jeg meget op i mit job.

Så hvorfor gider jeg – fordi jeg går op i det 100%. Men føj hvor er man bare træt efter sådan en dag – der er ikke meget tilbage når man kommer hjem.

Kom lige til at se på mit tidligere indlæg fra i dag. Sikken en masse positivitet. Det ligner slet ikke mig - jeg kan godt være lidt af et brokhoved og det er jeg sikker på at dem der evt har fulgt lidt med her på siden vil kunne skrive under på. Men jeg prøvet nu også at se livet fra den positive side og den fik da vist hele armen her til morgen.

Men jeg har naturligvis ret - når man ikke har alt for mange bekymringer - nu har jeg jo også mange af dem - bare ikke af de normale dagligdags bekymringer - de er jo ordnet - og det giver da mere overskud til arbejdet og jeg er da også af typen der går 100% op i mit arbejde. Eneste forskel er at jeg nu hvor jeg er blevet ældre og har fået min Sabrina prøver at undgå overarbejde og weekend arbejde - før i tiden tog jeg det ikke så tungt med det heller.

 

Jeg har ondt af mig selv. Tænk alle de problemer jeg har ved at bo i Kina. Der er meget ”hardship” involveret i at bo langt væk hjemme fra – alle de ting man skal ordne selv:

Problemerne med at få Visa og opholdstilladelse – det ordner vores lokale human ressource afdeling – jeg afleverer bare mit pas og 2 foto

Problemerne med at skaffe en bolig – der stod en lejelighed klar da vi kom til Dalian og det var det.

Rengøring – det er med i lejen til lejeligheden – der kommer en dame hver dag mandag til fredag og gør rent, rydder op, redder sengen, skifter håndklæder hver dag og skifter sengetøj to gange om ugen, vasker gulvet 3 gange om ugen og når jeg er selv hjemme plejer opvasken at være klaret når jeg kommer hjem

Vedligehold – det ordner sig selv

Det elektriske og nettet – når der går noget i stykker eller jeg har problemer med nettet – ringer bare til management i huset og de sender reparatørerne op og ordner det – hvis der er problemer med de hårde hvide varer skiftes de bare (vi skiftede køleskab 3 gange på en uge en gang) – og de kommer naturligvis også hvis man ringer om aftenen klokken 7.

Transporten til og fra arbejde – der holder en bus og venter hver morgen klokken 7.40 og den kører os hjem igen om aftenen klokken 5

Billet til Danmark på sommer ferie – det ordner den lokale human ressource afdeling – jeg fortæller bare hvor, hvornår og hvem

Den ”dyre” børnehave – de henter og bringer børnene – vi har dog fravalgt denne option – er ikke tilfreds med sikkerheden i bussen, så konen bringer og henter Sabrina selv – børnehaven koster hele 1800 RMB (1300 Dkr) om måneden – men så er det nok også den bedste i byen og firmaet betaler de 75%, så det koster mig ca 375 Dkr om måneden. I børnehaven får de morgenmad, frokost og et måltid får de tager hjem og masser af frugt ind i mellem måltiderne – ikke noget bøvl med madpakke her

Alt bøvlet med at lave aftensmad – vi spiser meget ude – mindst 10 gange om måneden – nogle gange op til 20 gange om måneden – og hvis den er helt gal kan vi benytte os af nabohotellets roomservice – de leverer maden ved døren.

Indkøb i weekend and aften – her i Dalian lukker butikkerne klokken 10 om aftenen og weekend er der naturligvis også åbent til klokken 10 begge dage – desuden ligger der 4 døgnkiosker indenfor 100 meter fra hoveddøren

Reparation / vedligehold af bilen – man ringer, de kommer – da konen havde et punkteret dæk ringede hun, de kom og skiftede reservedækket, reparerede det punkterede og satte det på igen – det kostede 10 RMB (7 Dkr)

Sproget – så godt er mit kinesiske ikke – men jeg har jo valgt at gifte mig med en af dem, så jeg har altid en oversætter med

Lønnen – ikke den bedste i verden – men jeg får mere end hvis jeg arbejdede i Danmark og betaler IKKE den dyre danske skat – herude betaler jeg omkring 28 (brutto) – desuden betaler firmaet skatten.

Der er selvfølgelig mange andre ”hardships” ved at bo herude i Kina, men ovenstående var bare et lille udpluk. Jeg har naturligvis ikke medtaget at man IKKE kan smutte en i døgneren og købe lakridser – må pænt vente til der kommer nogen med posten fra DK - er endnu ikke løbet tør i år. Så som det ses kan det nogle gange godt være svært at være en dansker udstationeret i Kina.

Hjemveen. Det er ikke let at være væk hjemmefra og jeg mangler DK – men når man så tager ovenstående og så den lille fact at jeg er lokalt gift, forstås det at vi bliver. Er ikke sikker på at så mange andre derhjemme ville kunne blive her i så mange år – man ser tit at folk tager hjem efter 2 – 3 år ude – mangler DK for meget. Men for mig er det blevet en dagligdag og som min Mor tit siger – kan i klare jer hjemme i DK og ordne alle tingene selv? Efter 9 år ude kan man godt blive forvent.

Og hele ideen med at det skal være så let for os herude er netop at vi er her for at arbejde og firmaet sikre så at vi kun skal bekymre os om at arbejde – de ordner alt det andet. Good deal - hvis man kan leve med at være væk hjemmefra. Problemet er jo så også at man kan forvente at blive flyttet rundt til mange steder hele tiden. Jeg er bare heldig at firmaet har taget vældigt godt hensyn til mig og ladet mig blive i Dalian – de ved jo at konen er lokal og når hun er glad, er Claus glad og arbejder meget bedre – en ren Win/ Win situation.

Så mandag morgen begyndte ræset med Sabrinas øjne. Vi tog på universitets hospitalets øjenafdeling. Vi fik den flinke læge som tog Sabrina rigtigt godt. Og den var god nok – den var ikke god. Sabrina fik noget pupil udvidende salve og vi skulle komme på fredag igen. Fint tænkte vi – det gik godt og der er styr på det. Lægen gav Sabrina den første salve og hun blev lidt sur – hævede fingeren overfor lægen.

I børnehave med ungen – de havde noget optræden de skulle lave (forældrene var IKKE indbudt). Efter en time ringede de – Sabrina slog ud – hun var åbenbart allergisk overfor salven. Hente hende og til lægen igen. Hun var der ikke – vi gik ind til kollegaen. Havde hun fået den salve? Hun var vist lidt lille til den – tak for den oplysning!? Mente måske den anden læge havde givet hende for meget og det var derfor hun slog ud – det var ikke allergi!? Fedt – nu var vi lige glade og så røg den illusion.

  

Salven gør at hende øjne bliver meget følsomme overfor lys – hun skal åbenbart holdes inde uden direkte sollys i op til 3 uger!  Hvad skal man sige – stakkels barn. Godt vi har solbriller!

Så var det vi rigtigt forhørte os og vi fandt ud af at byens bedste børneøjenlæge var på Railway Hospital. Og ofte så står folk i kø fra om morgenen kl 3 for at konsultere ham. Ups. Vi tog bare derned – gik over på VIP afdelingen – jeg er jo en hvid mand og derfor en VIP. Vupti – vi var først i køen – faktisk stod vi ikke i kø – vi gik direkte ind til lægen og kom foran dem der var i rummet allerede. Han kikkede og tjekkede og konstaterede at pupillerne allerede var fint udvidede og hun ikke behøvede mere salve. At hun sandsynligvis har omkring +6.00 i korrektion med bygningsfejl. Hun skal have briller. Vi skal komme igen om 3 uger – så ordner vi den lille sag og så skulle alt være i orden!? Han var rigtig god til at styre Sabrina – hun slappede helt af – første gang hun har været så afslappet hos en læge!

  

Så nu må vi vente 3 uger – uden direkte sollys og ingen TV. Den med TVet kan jeg ikke forstå og tror ikke det er noget lægerne sagde – bare den kinesiske mødregruppes ide – konen er også meget vag med hvem der har sagt det og jeg er derfor kold – hvis ungen vil se en DVD for at falde lidt ned – så lad hende! Det er nogle gange problemet – Lost in translation og når konen har en ide (fra mødregruppen) prøver hun med vold og magt at gennemføre den – også hvis der skal en lille oversættelses fejl til – jeg kan se det i hendes øjne når hun har gang i det der.

Jeg har bestilt tid hos øjenlæge i DK: Jess Olsen i Esbjerg, 14/8 klokken 10.00. Det ordnede jeg allerede i mandags! Nogen der ved om han er god?

 

 I dag var det så konen og min tur. Vi tog til helbreds undersøgelse (firma betalt) – også på Railway Hospitalet. De har en speciel afdeling kun til det. Masser af blod ville de have – det jeg hader aller mest i denne verden er kanyler der skal ind i mig. Desuden mente ham den ene læge at jeg lige skulle have en CT scanning – ekstra 570 RMB (var sikkert ikke nødvendigt – men hvad ved jeg – så jeg tog den – ingen kvaler – firmaet betaler – og hvad skulle jeg gøre – han er lægen og han burde vide bedre end mig). I morgen eftermiddag skal vi ned og have resultaterne. Tror jeg er OK!?  

  

Peter havde lidt trøst til mig i går – han havde også været finger uheldig (med en blænder!). Han nævnte at han havde nogle foto på sin blog og jeg så efter – det var ulækkert. Jeg kunne mærke det i hele min krop – smerten – i alle mine led. Føj for den lede.

Der var bare et problem – smerten gik ikke væk – men jeg ignorerede den bare. Ud og arbejde. Men det blev værre. Til sidst kunne jeg ikke ignorere den mere. Jeg var faktisk syg! Havde faktisk været det siden i går morges, kunne jeg se i bakspejlet – havde bare ignoreret det – arbejdet frem for alt. Men jeg måtte altså give op og tog hjem klokken 3. Tog et langt karbad – alle led smertede og da konen og barnet kom hjem havde jeg 39,5 i feber. Ingen sult og ville bare sove. Klokken 9 var temperaturen oppe på 40,5, jeg tog 2 panodiler – men de virkede ikke – holdt de 40,5 yderligere 3 timer – så røg den lige under 40. Lang nat (jeg sov i Sabrinas seng – de 2 tøser sov sammen i vores seng).

Hele dagen i dag har temperaturen ligget mellem 38 og 39,5. Kedelig dag – har sovet en del og har ellers bare set lidt TV – total uden interesse – så sågar en gammel C. Bronson film – så ugidelig var jeg. Ikke noget med at se video eller at læse. Det har jeg ikke haft energi til. Jeg er bare helt færdig

Update 15/6: 

Her er linket til Peters finger

En af mine kolleger her på kontoret har 40 jubilæum og der er reception i dag. Han startede for 40 år siden i firmaet – det er godt nok lang tid.

Og det fik mig så til at tænke på at jeg faktisk selv startede i 1987 hos Rederiet. Så jeg har næsten (næste måned) 20 års jubilæum – det er mere end det halve af mit liv. Jeg startede med at skrive kontrakt som styrmandsaspirant ved Rederiet dengang i 1987 – jeg var bare 19 og var snart færdig på Statsskolen hjemme i Aabenraa – faktisk underskrev jeg kontrakten før jeg gik til eksamen – så jeg viste jo godt hvad jeg skulle lave og havde derfor intet eksamens pres – det var fedt. 

Efter eksamen tog jeg på søfartsskole og derefter på Skoleskibet Danmark (jeg hadede det skib), derefter ud og sejle i Rederiets skibe, på Navigationsskole og så kom det gode – ud og sejle som styrmand på de 7 verdenshave i Rederiets skibe. I 1999 gik jeg ved et tilfælde i land og er ikke kommet ud igen – nu sidder jeg i Kina, men stadigt for Rederiet – så det er over halvdelen af mit liv jeg har været her i samme firma – min eneste arbejdsgiver (hvis man ser bort fra nogle sommerferie jobs mens jeg gik i skole). Det er lang tid. Og vel efterhånden en sjældenhed – efterhånden er det vel normalen at man skifter mellem arbejdsgivere og ikke bliver hængende i samme firma.

 

Jeg ved ikke om jeg er blevet lidt smålig? I går var en rigtig møg dag. Startede godt, men over middag begyndte det at pisse ned. Men Claus kløede på og arbejdede løs. Gik på inspektion og var så meget uheldig (uheld eller kinesernes ignorance over for andre!?). Jeg fik en stål glød fra en skærebrænder i øjet. Det gjorde hurtigt ondt – Claus aflyste resten af sine inspektioner og begav sig tilbage på kontoret (i øsende regnvejr). Ringede til konen og sagde at jeg skulle på sygehuset og have mit øje efterset.
”Jeg har lidt travlt og er langt væk. Kan du ikke tage afsted selv”. OK – no problem – det kunne jeg da godt. Kender hospitalet – er efterhånden vel berettiget til VIP kort – er kommet der så tit. De har en læge der snakker lidt engelsk – han er ikke god – sidst overså han en stål splint – men han snakker engelsk.

Så Claus afsted og fik en bil fra værftet. Troede jeg skulle dø – idioten viste ikke hvordan man undgår dug på ruderne og vi kunne praktisk taget ikke se ud af vinduet og lytte til mig ville han ikke. Men frem kom vi. Var heldig. Fik kun en skramme / lille forbrænding – så det kan klares med lidt øjendråber. Hjem og hvile – det gjorde stadigt ret ondt. Blev godt våd – det er nærmest umuligt at opdrive en taxi i Dalian når det regner.

Kommer hjem og slapper af. Lidt senere undre jeg mig at jeg ikke hører fra konen og at konen ikke er kommet hjem med barnet endnu. 5.15 ringer konen så – hvordan har du det og kan du lige hente ungen (troede hun allerede havde hentet hende – afhentnings tid er 4.30). Nej det kan jeg ikke – det pisser ned og der er INGEN TAXI – og var det mahjong brikker jeg kunne hører i baggrunden – yes – det var det. OK – hun ville hente ungen. Ringer senere – sæt risen over og start at koge vandet til suppen hun havde gjort klar til. Som sagt så gjort.

De kommer hjem over 6 – stakkels Sabrina. Jeg er ved at være lidt sur – det var en lorte dag (undskyld sproget) allerede. Konen kommer hjem – laver suppen i trykkogeren og ungen er sulten. Tager låget af trykkogeren for tidligt og suppen løber ud over det hele. Det var også bare min skyld. I stedet for at sidde og slappe af – det gjorde jo ondt – kunne jeg jo bare have begyndt at lave maden da jeg kom hjem – jeg burde jo have været synsk og kunnet se at hun havde travlt med at spille mahjong og faktisk var nærmest ligeglad med husbondens øjne og at ungen skulle afhentes. Så det var faktisk min skyld at hun ikke fik spillet noget mere mahjong – og forøvrigt skal de spille igen i aften og hun kommer nok ikke hjem før i morgen tidlig – i dag skal jeg afhente ungen – hun kommer dog at afleverer bilen til middag. Så var det at jeg blev lidt rigeligt sur oven i hovedet – men jeg bed det i mig og svarede næsten ikke igen.

Jeg brugte det meget tid på at holde Sabrina i går aftes da de kom hjem – hun skulle ikke lide under vores humør. Der var en del kold luft fra begge sidder – følte os begge forurettede. Gik tidligt til køjs og sov tidligt. Alt i alt var i går en rigtig møg dag.

Og så er det at jeg spørger: Var det forkert at jeg var lidt sur oven i hovedet i går? Var det forkert af mig at føle mig forurettet? Havde konen ret at jeg burde kunne forstå hende.  – mahjong er vigtigere en hendes skadede husbond og hendes stakkel barn i børnehaven der venter på at blive afhentet. Var det forkert af mig at jeg ikke vadede ud i det øsende regnvejr og i det mindste prøvede på at finde en taxi (nærmest umuligt)og hentede ungen – så moderen kunne spille noget mere mahjong? Var det forkert af mig ikke at begynde at lave maden på eget initiativ bare fordi jeg havde lidt medlidenhed med mig selv. Var det forkert af mig at jeg ikke at i det hele taget ikke var forudseende og havde forudset at der skulle spilles mahjong og derfor havde sørget for ikke at blive skadet i øjet.
 

Slet og ret: Er jeg smålig?

Vi skal flytte – måske. Vi ved det ikke endnu. Den lejelighed vi bor i skal stige i husleje og da vi allerede bruger hvad vi må i husleje omkostninger (vi får huslejen betalt af min arbejdsgiver) er der kun 3 muligheder: 1) vi flytter 2) min arbejdsgiver betaler mere (tror jeg ikke) eller 3) som gode gamle logerende (6 år) slipper vi for husleje stigningen.

Grunden er den tiltagende inflation i Kina og desværre har Intel besluttet sig for at lave en fabrik her i Dalian – godt for Dalian – dårligt for os. Nu tror alle Property management firmaerne at nu skal de score kassen – Intel folkene har sikkert fede benefits og vil betale vildt meget for lejelighederne.

Vi ved ikke endnu om vi er købt eller solgt. Vi vil helst blive boende – man ved hvad man har – ikke hvad man får. Og så er vi ganske godt tilfreds hvor vi bor. Og især sikkerheden er god – nok en af de bedste i byen – en af grundende til at de fleste af mine expat kolleger alle bor der – det er en del af firmaets politik. 

 Vi har en fin stor lejelighed og vi kan da sagtens klare os med mindre og kunne også sagtens leve billigere. Men firmaet ønsker mobilitet og må derfor betale ekstra for at vi hurtigt kan opsige vores lejemål – nu har jeg jo været her i over 8 år – så vildt mobil er jeg vel ikke. Og desuden er det firmaet der forhandler og aftaler med udlejer – vi bor der bare. Det er faktisk en god ordning – ingen bekymringer for os udstationerede. Men vi er nogle (en hel del faktisk) med kinesiske hustruer og hvis vi i stedet fik lov til at handle lejelighed og få et tilskud fra firmaet (månedlig husleje) ville det nok være lettere for begge parter. Men det er nu ikke firmaets politik – det er i og for sig OK – samme forhold for alle og den nuværende ordning er den letteste for dem uden lokal kendskab / ægteskab.

At firmaet ikke vil sætte husleje beløbet op (ved ikke resultatet endnu) er selvfølgeligt træls, men på den anden side er det ikke lavt og jeg har da aldrig beklaget mig, så på en måde er det da forståeligt. Nu må vi se hvad der sker.

Har været ude og kikke et sted – fedt sted som jeg godt gad flytte hen, men som sagt – man ved hvad man har. Stedet har gode udendørs områder (vi har ingen nu), men indendørs er ikke gode (vi har de bedste i byen nu). Så sommeren er godt det nye sted, vinteren er meget bedre hvor vi bor nu. Det er ikke let.

 

I går havde jeg for første gang i 20 år fat i mine eksamens papirer fra Statsskolen hjemme i Aabenraa. Human Resources hjemme i DK har bedt om en kopi – troede ellers de havde den – sidst jeg kikkede på eksamens papiret var i 1987 da jeg sendte en kopi til Rederiet og siden har jeg ikke haft fat i den. Har ikke haft brug for det, da jeg nu 20 år senere stadig er ansat i samme Rederi – det er over halvdelen af mit liv. Ikke at det er meget – jeg har 2 kolleger her på kontoret der allerede har haft 40 år jubilæum. Et firma man bliver i længe – det varer sikkert ikke længe før jeg får et stempel på røven: ”Property of the Company”.

 

Nå – det var det med religionen og historie – jeg lagde mærke til at jeg faktisk fik 11 i både religion og historie. Ikke så ringe endda – ikke at det er noget jeg kan bruge til noget – men dejligt at have. Så – MonkeyClaus in China – good at Religion and History among others – also wise on what not to say to your Chinese wife! Så kom ikke her – jeg kunne måske være blevet til noget – nu blev jeg bare til kedelige mig ude i Kinas land – ikke at jeg fortryder. Jeg ville ud og sejle (alternativet var at studere astronomi – lyder kedeligt ikke?) og det har jeg aldrig fortrudt. At jeg sidder i Kina er by own choice og jeg har ikke fortrudt – det var jo her jeg fandt mine kære Jiao Jiao og senere kom vores kære Sabrina til.

Så – MonkeyClaus in China – good at Religion and History among others – also wise on what not to say to your Chinese wife!

 Mangler dog stadig havet og Danmark ind i mellem – det vil jeg ikke lægge skjul på. Men man kan ikke få alt her i livet – hvis jeg vinder på lørdag kan jeg dog få noget mere.  

Man skal passe godt på vejen og ikke ødelægge asfalten. Det er vist konklusionen af disse foto jeg tog i går.

 

Som det ses er der arbejdere nok til at passe på vejen – en arbejder koster ikke meget her i Kina. De stakkels bygningsarbejdere i ser på fotoerne får under 1000 kr om måneden og måske endda kun omkring 500 kr. Dalian er berømt for at være lavløns område.

Som det ses var der 8 arbejde, plus føreren af gravemaskine, der skulle til for at flytte den.

Som lovet foto fra allêen mellem motorfabrikken og propeller fabrikken. Vejret var ikke alt for godt (overskyet) og som nævnt før har jeg "kun" Picasa på arbejdet. Der er meget flottere i virkeligheden og det bare lugter dejligt.

Dette er så det næstsidste foto jeg har tænkt mig at vise fra forårets blomster på værftet - det er et foto jeg har fået af Walley Wang - han har observeret min interesse for at fotografere blomster på det sidste - vi arbejder sammen til dagligt.

I morgen satser jeg på at tage et foto af alléen mellem propellerfabrikken og mototfabrikken - de har de flotteste violet blomstrende træer jeg har set - kører hvert år omvej den vej mens de blomstre - var ikke helt udsprugne endnu i dag - tror de er klar i morgen. Og ja - der lugter dejligt over det hele - hvor jeg bare elsker foråret!

Jeg har haft travlt i dag. Fik købt cykel her til morgen, har fået købt en stor pumpe med filter til Kim og Agnes - samt lys, vandvarmer, plastik planter, forlængerledninger, termometer og meget mere. Og så har jeg naturligvis også været på arbejde! Det er jo normal arbejdsdag i Kina i dag.

Jeg skal cykle hjem på min nye fede cykel (foto følger snarest) til fyraften. Har også købt hjælm, triptæller, handsker mm. Glæder mig til at køre rundt på den.

Så de sidste to dage har været dyre: cykel, aquaterrarium (et terrarium med vand til sump skilpadderne) og alt tilbehøret. Mere følger i den kommende uge som jeg får cyklet og jeg får starter aquaterrariet op.

Lige et par foto jeg tog her i dag på værftet - det er dejligt med alle de farver og det gode vejr - og til jer andre i Kina der måtte se med - se den blå himmel - det har vi meget af i Dalian - det kan knibe andre steder her i dette luftforureningens land

Beklager den ikke alt for gode kvalitet - er taget med mit arbejdskamera og "kun" redigeret i Picasa - har ikke Photoshop på arbejdet

Har lyst til at vise dette foto - det er fra værftet og er et par uger gammelt. Det er en maler jeg har kendt i mange år - er en af den glade type mennesker. Kom lige forbi da han sad og fik sig et lille hvil - det han havde lave var såmen meget pænt. Jeg har lovet ham en kopi af fotoet - har bare ikke mødt ham på det seneste. Så det foto jeg har med er ikke for godt mere. Vil laminere et foto og tage det med.

Jeg har fået mig en ny cykel på arbejde. Mit gamle lig fik en flænge i fælgen (plastik fælg) og den gamle cykelsmed ville ikke lave den - skaffe reservedele - tror han ikke kan lide mig. Så jeg har gået rundt på inspektion i den sidste måned - god motion - og det har ikke gjort mig noget. Har blot måttet forlade pladsen tidligere og derfor har det stresset værftet. Så i forgårs gav de mig en ny cykel. Tror den passer til en tiårig knægt. Men den kan cykle.

De stjæler cykler hele tiden her på værftet (lønnen er for lav!?), så jeg gav den 50% chance for at være her endnu på mandag. Men jeg fik dem til at male den i går - med en rigtig grim farve - så jeg har vel sænket markeds værdien med 75% og dermed sænket chancen for at den bliver stjålet ned til omkring de 20%. Nu må vi se hvad der sker.

 

Før og efter maling

Har i sidste måned skrevet om min cykel og om de cykler der stjæles her på værftet og i Dalian generelt: Cykel og Endnu mere gammelt skidt

Har vist glemt at nævne at jeg lige pludselig fik ny arbejdsgiver sidste weekend. Søndag blev det datterselskab jeg arbejdede for nedlagt og vi blev alle overført til en under-afdeling inde på Rederiet. Det blev meddelt sidste fredag - jeg opdagede det dog først i mandags, da Den tavse Danske ønskede mig tillykke med den nye arbejdsgiver: Say what!? Havde ikke læst firma e-mail i weekenden og havde derfor ikke fået det med.

Så lige pludselig arbejder vi i en anden afdeling - faktisk arbejder vi nu får den afdeling som var vores kunde før i tiden. Det bliver spændende at se hvad det betyder i fremtiden. Alle er usikre på hvad det betyder: skal vi have nye kontrakter, vil de skære mere i hyren igen (ved sidste kontrakt skrivning var vi mange der mistede penge - nogle op til 30%), skal vi alle fyres osv..

Der var nogle i CPH der blev fyrede - en af dem var glad for det. Han stod lige for at ville sige op - havde fundet andet arbejde. Nu blev han fyret i stedet og bedt om øjeblikkeligt at forlade kontoret. Lidt af en gave når man er funktionær ansat og skal have over 6 måneders løn - som han så nu får kvit og frit, mens han stater på sit nye arbejde. Han må være særdeles glad - godt for ham - han er en rigtig fin fyr som alle kan lide. Vi har arbejdet sammen i 4 år i Kina før.

Så nu må jeg bare vente og se hvad der sker - tror dog ikke der sker noget - det er nok bare: Business as usual.

Nu havde jeg endeligt fået min nye jakke - og så nedlægger de firmaet - mon jeg må bruge den stadigt?

Der er kommet ny chef for en af de afdelinger jeg arbejder sammen med på værftet - det passer mig godt. Jeg har på fornemmelsen at ham den nye gut er meget bedre til positionen og at vi sikkert får et godt samarbejde. Dem der sad der før var til tider mere interesseret i at rage til sig som at gøre et godt stykke arbejde - sådan kunne jeg til tider i al fald godt føle det.

Han inviterede så mig og brættet ud til middag onsdag - jeg tog hele familien med. Vi havde en rigtig sjov aften og det var i det hele taget en af de der vellykkede middage hvor vi også fik snakket om arbejde og stadigt havde det sjovt sammen. Tror mine forældre også nyd det - de fik i al fald en oplevelse ud af det.

Jeg benyttede også lejligheden til at tage et af mine kæpheste op -  den mad arbejderne i den afdeling får er elendig - de er vildt sure over den. Problemet var at det var den gamle chefs, konens catering firma der leverede maden. Så jeg håber de smider dem på porten (nu da han er væk) og får noget god mad til arbejderne. Det kan gøre en stor fordel for os på længere sigt.

Vi var ude og spise japansk tepanaki - dvs. mad der bliver lavet ved bordet medens man ser på det. Man betaler bare 200 RMB (150 dKr) pr person, så bestiller man bare alt det gode mad man vil og drikker lige meget øl og sake man vil - godt koncept som vi benyttede os af - især Jiao Jiao fik meget af det gode (Rå fisk, store rejser, god fisk osv.). Det bedste er når der laves bøfkød og det flamberes - så skal man passe på ikke at få brændt øjenbrynene. Til sidst får man også flamberet is og banan. Det er godt. Sabrina var dog noget betænkelig. Vi har altid advaret hende mod noget der er varmt. Så jeg måtte holde godt om hende mange gange for at give hende den nødvendige tryghed - Far, Far - det er varmt!

Desværre fik jeg ikke taget fotos den aften - havde travlt med at holde Sabrina.

 

Sashimi fra anden restaurant her i Dalian

Det regner i dag og jeg har gjort noget som jeg ikke normalt gør - jeg har brugt hele 3 kvarter af firmaets dyrt betalte (mener de sikkert - jeg har en anden mening)  tid på at lave noget der overhovedet ikke har noget med firmaet at gøre - jeg brugte tiden på at tilfredsstille mig selv (og ikke på den måde som i måske kunne få associationer ved at læse det - det var ikke fysisk). Det regner og sner her til morgen og jeg har der ingen inspektioner her til morgen (har bare det mere travlt i eftermiddag). Jeg har som altid noget papir arbejde jeg er bagud med og som jeg burde lave - men nej - hellere tilfredsstille mig selv! Og så hjælpe min kollega Brættet med nogle log-on problem til firmaets intranet

"Mænd der hader kvinder". Jeg brugte altså 3 kvarter af firmaets tid til at læse afslutningen af Stieg Larssons særdeles anbefalelses værdige krimi. Jeg blev ikke færdig i aftes - konen krævede jeg kom i seng 00.30. Fik læst lidt til morgenmaden og måtte altså bare læse resten. Passede mig rigtigt godt at have tid og lejlighed til at kunne læse krimien færdig - og føj for en god krimi. Glæder mig allerede til den næste i trilogien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Den skulle være på vej til Kina snart.

Jeg kan på det varmeste anbefale at anskaffe sig og læse den roman. Den er god og fængslende lige fra starten og den overrasker hele vejen igennem de 523 sider. Der er mange gode vinkler, slægts historie, mord, intriger, fængsel, retssag, og meget mere. Man gætter mange gange og bliver overrasket og gætter igen og bliver overrasket - gætter lidt rigtigt og så vender bøtten igen - det er ikke nogen vild aktion roman, selv om der til tider er en smule aktion. Den er godt nok noget svensk og det ville have sine fordele at være svensker og forstå nogle af de ting der refereres til, men det betyder ikke det store og den viser svenskerne som vi danskere nu godt kan lide at se dem. Og beviser igen igen igen at de bare kan det der med gode spændingsromaner derovre i vores kære broderland.

Og med hensyn til de 3 kvarter som jeg har taget af firmaets tid. Det overlever de nok og jeg havde jo alligevel ikke inspektioner - det regnede jo. Desuden er jeg jo også til tider overarbejde / weekendarbejde og som senior manager får jeg jo ikke overtid - kun interessetid (som de kalder det - oversat betyder det "du får ikke en klejne for det og du har bare at gøre det"). Og for at det ikke skal være løgn - i går meddelte chefen mig at vi jo nok bliver nød til at have mindst en mand på arbejde hver lørdag. Det er nemlig faldet værftet for brystet at jeg med næb og klør hver uge på det kraftigste bekæmper al omtale af weekendarbejde (som jeg jo ikke får betaling for) - weekenden ser jeg som hellig - den er til at tilbringe sammen med verdens omdrejnings punkt og som nævnt før drejer min verden sig om min kære datter Sabrina.

Så nu ser det ud til at jeg skal tvinges til at tilbringe et sted mellem hver anden og hver fjerde lørdag hele dagen på det her lorteværft (ja - jeg vil have lov til at kalde det et lorteværft om lørdagen - det er min dag og ikke deres).  Lorteland og lortefirma (samme undskyldning som det med værftet).  Møg og pis!

Tak - det hjalp at komme af med det, men det er sgu stadigt noget gylle. Nu må vi se hvad der sker. Man skal ikke hidse sig for meget op på forhånd - det hjælper ikke. Nu er det bare at afvente og se hvad der sker - så når jeg ved mere og har fået styr på det må man jo se om man kan indrette sig eller om der må findes en anden løsning. Come time - come sorrow! Og læs "Mænd der hader kvinder" af Stieg Larsson

ADVARSEL: LÆS IKKE DETTE INDLÆG HVIS DU HAR SART MAVE ELLER SNART SKAL INDTAGE FØDE.

Af hensyn til sarte sjæle og for at undgå at folk for deres appetit ødelagt har jeg set mig nødsaget til at give ovenstående advarsel.

I dag og i går var jeg atter på inspektion i dokken. Igen var der masser af lort over det hele - og det var IKKE hundelorte - jeg så ingen hunde. Der var kun en masse arbejdere der løb rundt. Jeg ved godt hvorfor lortene er der (se: Det er bare lort), men det er stadigt lige ulækkert. Jeg tog da også fotoerne meget hurtigt og forlod stedet.

Som nævnt før - det er min grænse. Har mange gange før prøvet at træde i sådan en - det er noget der virkeligt kan ødelægge en hel dag. Føj for satan!

22/3: Har valgt at gøre fotoet meget mindre, da jeg faktisk synes det er for klamt. Jeg var lidt sur over det Lort i går og derfor mit indlæg. I dag er en ny dag og væk er gårsdagen lortehumør. Beklager mit lorte indlæg og jeg sidder faktisk og overvejer helt at fjeren det - Kina er et dejligt land på mange områder, men der er plads til forbedring.

Og det bare hvad det er! Den slags der er lavet af mennesker. Den fandt jeg i går nede i dokken.

Der er lang til toiletterne på værftet, hvor jeg arbejder. Og de er faktisk ret ulækre - skal jeg hilse og sige. Jeg cykler gerne de 10 minutter tilbage på kontoret for at skulle noget - hellere det end skulle på arbejder toilet. Det er sket for flere af kollegerne gennem tiderne at de har fået dårlig mave, men har nægtet at gå på toiletterne ude på pladsen. De er så endt op med at gøre det i bukserne. Men næsten hellere det, end på de toiletter derude.

Så jeg kan godt forstå at nogle af arbejderne ikke foruretter deres nødtørft på de toiletter. Men ulækkert er det og jeg går altid min vej og nægter at fortsætte min inspektion når jeg finder det - mine grænser er rykket meget siden jeg kom til Kina, men der er grænser - og lort er min grænse!

Som nævnt i går er min cykel her på værftet et gammelt lig. Faktisk er den sikkert ikke så gammel, 2 -3 år vil jeg tro. Jeg arvede den ved en kollega da han tog til Korea. Den jeg havde før den og før den og før den er alle blevet stjålet. Så nævnt i går stjæles der mange cykler her. Derfor er det at vores cykler har de specielle gule plastik eger - de er så lette at kende at de er svært at få dem ud herfra. Men de stjæles også - blot i mindre omfang. Har haft den her i over et år nu!

Den har det ikke godt. Forbremser eksploderede i sidste uge. Før første gang i 6 måneder har den ikke været punkteret i hele 2 uger nu - normalt er den til lapning 2 - 3 gange om ugen. Skærmene falder af hver 2. uge, pedalerne faldt af i sidste uge. Det er i høj grad en cykel af dårlig kinesisk kvalitet.

En stor del af problemet er dog også vores cykel smed her på værftet. Han var ældgammel (rigtig ældgammel) allerede da jeg kom i 1999, nu er han nærmest et mose fund. Vi havde et lille skænderi her til morgen. Jeg prøvede at gøre ham klart at jeg faktisk gerne ville have forbremsen lavet igen. Han mente at nu var der jo en bagbremse og den var nok! Dovne gammel satan! Når han spænder tingene fast rasler de også af efter kort tid. Mon han er blevet svagelig, og slet ikke kan spænde det mere - kan være det er problemet? Det er det samme når han skal lappe cyklen - man afleverer den til lapning og afhenter den efter middagspausen. Klokken 3 er den allerede flad igen. Tror at han tit ikke lapper den - bare pumper den op og konstaterer at den holder nok luft lidt endnu. Sådan!

De der cykelsmede vi har på værfterne er nogle sære fyre. Da jeg arbejde på værft i Guangzhou i Sydkina (tæt på Hong Kong), holdt cykelsmeden til under trappen. Ud over at reparere cykler, var han også det lokale orakel. Folk kom til ham og fik læst i deres hænder, fik konsulteret stillingen af sol, måne og stjerner, og så ordnede han den årlige velsignelse af køretøjer - det var med morbærblade og noget vand. Sjov seance at følge. Men han gik op i det med liv og sjæl - gør det sikkert stadigt.

Og slutteligt vil jeg nok indrømme at vi har det jo egentligt godt. Værftet stiller en cykelsmed til rådighed til at reparere de cykler som vi får stillet til rådighed - og det helt gratis. Så man kan jo ikke brokke sig for meget. Jeg kunne jo bare skaffe mig en cykel selv og jeg kunne jo bare reparere den selv! Men den ville jo nok blive stjålet

Dagen startede ellers godt. Sabrina kikkede på mig og sagde "Sovet godt, Far!" Sad hos mig og spiste knækbrød og drak mælk. Alt var godt. Fik en dejlig nysser ved hende da jeg skulle på arbejde. Det var tåget til morgen - betyder at der er mindre arbejde i dag. Så, alt i alt en god start på dagen - og den varede lige til 8.05. Den tavse Dansker spurgte så: hvad mener i om det der med skatten og selvangivelsen? Say what?

Der lå en mail i mailboksen her til morgen. I skal forresten lige huske at aflevere selvangivelse inden 21. marts! Kinesisk selvangivelse! Føj for satan og den lede. De satans skattefolk er ikke til at slippe af med. De vil ha' og ha' og ha'! Så var den morgen ødelagt - ja nærmest hele dagen.

Ikke fordi det betyder så meget. Jeg har en nettoløns kontrakt - dvs. at firmaet betaler min skat. Det er bare princippet og fordi der som altid er visse usikkerheds momenter. Jeg var indtil 1. april 2006 på en dansk kontrakt med løn udbetalt i DK, men betalte skat i Kina. 1. april overgik jeg til en kinesisk kontrakt i et af Rederiets kinesiske datterselskaber og får derfor min løn udbetalt i Kina (men nu med en nettoløns kontrakt - før var det bruttoløn). Så hvad med årets første 3 måneder - dem er der betalt skat af, men hvordan og så videre. Stor forvirring hele morgenen. Alle var oppe og køre - lorteland - lorte skat - lorte selvangivelse. Men senere på dagen er der kommet mere styr på det og alle har det bedre med det - det er bare lige ordet "selvangivelse" - det fik os til at gå i koma og selvspind. Og det viste sig at de var en misforståelse at de lige var kommet til at glemme at fortælle os det.

Som sagt. Før i tiden fik jeg min løn i DK og diæter i Kina. Men 1. april overgik jeg så til en kinesisk kontrakt med lønnen udbetalt i Kina. Blev ved samme lejlighed forfremmet til Senior Manager - alle over manager level får ikke overtid - kun interessetid. Derfor hader jeg weekend arbejde og overarbejde (nu nok også mest fordi det tager min tid væk sammen med Sabrina). Der værste er dog at jeg får min løn i US$ nu og den er bare faldet og faldet. Og halvdelen af lønnen får jeg udbetalt i Kina og den anden halvdel overføres til DK. Det er noget skidt. Flere penge her - betyder flere penge brugt her - svigerfamilien er sikkert glade - betyder desværre også færre penge i DK.

Der har ikke rigtigt været den store kapital forøgelse på det seneste. Vi har ret mange udgifter i DK, selv om vi ikke bor der. Den største er naturligvis vores sommerhus i Blåvand - dejligt sommerhus. Så hvad vi måtte få sparet op gennem året i DK, skal vi nok få formøblet når vi kommer på sommerferie. Det er dyrt. Og i år bliver det endnu dyrere. Konen bliver 30 i november og jeg ved allerede at det bliver dyrt i gaver! Hun er ikke billig i drift, men jeg elsker hende jo! That's life!

Og til sidst vil jeg lige nævne at jeg IKKE får noget ud af at betale skal i Kina. Ingen social velfærd, ingen hospitals omkostninger betalt, ingen børnehave betalt, ingen skole, ingen... osv. Det er ren vi tager og giver ikke noget igen! Og jeg er oppe på en skatte procent på 40% (her er kun bruttoskat - ingen fradrag!), så det er jo nærmest røveri.

Godt Rederiet betaler skatten, betaler sygeforsikringen, betaler 75% af børnehaven, betaler for skole (Endnu 4 år til Sabrina skal i skole), betaler pensionsbidrag i DK, og at jeg stadigt er medlem af dansk A-kasse. Ellers havde det slet ikke været til at holde ud. Så jer derhjemme, betalt jeres skat med glæde - i får noget for den igen - her ryger den sikkert i en eller anden korrupt embedsmands lomme.

Det er helt vildt. Efter 8½ år i mit nuværende job, hvor jeg hovedsageligt har arbejdet i områder hvor der er meget koldt i vinter halvåret, har Rederiet langt om længe givet os en vinter arbejdsjakke. Den kom godt nok først i går, men da der jo var dårligt vejr i går og pisse koldt (-8) var den velkommen.  

Jeg har naturligvis selv sørget for at få vinter jakker før. Værftet har venligst stillet nogle (dårlig kinesisk kvalitet) til rådighed. Har aldrig brugt dem, men selv indkøbt rigtig arbejdsjakke i DK når jeg var hjemme på ferie. Jeg har også selv købt arbejdshansker, sikkerhedsbriller, høreværn, knæpuder osv. Har oven i købet selv købt dyre Maglite (1200 Dkr) lommelygter for bedre at kunne gøre mit job. Det er ikke noget vi har kunnet få - det koster jo penge og det var ikke nødvendigt.

Men nu har jeg faktisk inden for det seneste år fået en ny Maglite og nu en arbejdsjakke - det er helt vildt. Håber ikke at det går ud over aktionærernes udbytte i år. Mange bække små, gør let en stor milliard når man er en stor koncern.  

Troede det var et overstået kapitel, men jeg blev forsøgt bestukket igen i går. Shit! Som dansker er det ikke acceptabelt og Rederiet har da også en helt klar politik på det område - bestikkelse tolereres ikke. Det giver os problemer nogle gange når myndigheds personer forventer at bliver bestukket og vi ikke gør det - company policy. At modtage bestikkelse er også en klart proklameret fyringsgrund!

Her i Kina er det en del af samfunds ordenen at der bestikkes.  Især når man har med myndighederne at gøre: politi, immigration, kørekort, læger, overordnede osv. Jeg kan IKKE finde ud af at bestikke folk, og derfor har jeg nogle gange fået problemer, når folk har forventet at skulle bestikkes.

Men problemet er altså at jeg blev forsøgt bestikket i går. Det blev gjort meget indirekte. Hvad de gjorde var at tage hjem til os og forsøgte at give Jiao Jiao en konvolut. Den var meget tyk siger hun - der må altså mindst have være 5000 RMB, men måske endda 10.000 RMB i kuverten. Hun afviste den naturligvis med det samme og bad dem på en pæn måde at forsvinde.

De havde dog en plan-B. Havde noget legetøj til Sabrina - en Barbie dukke. Da det var en person som vi begge godt kan lide og som vi (mest mig igennem arbejdet) mener man kan stole på, valgte hun at tage den gave. Så mistede han heller ikke for meget ansigt - det er vigtigt ikke at tabe ansigt her i Kina. Det var helt OK hun tog den dumme Barbie dukke. Sabrina blev glad for den. Desuden inviterede han mig også ud at spise på søndag og se det fyrværkeri som vi ikke fik set i ferien. Det er helt OK og regner med at tage min DK kollega (med DK familie, sønnen er 10) med, da de heller ikke fik set fyrværkeriet i ferien.

De ved godt på værftet at jeg ikke kan bestikkes - det har jeg markeret flere gange. Men de er under stort pres for tiden og jeg må nok sige at det nok et mig der sidder med magten til at afgøre om det kan løses. Et job som jeg bliver betalt for og som jeg tror jeg gør mit bedste for at tjene Rederiets interesser. Jeg tror ikke at det er det store problem og jeg har allerede hjulpet dem en del, men de var måske bange for at det ikke er nok?

Da de ved jeg ikke kan bestikkes, har de vel tænkt: En kineser kan næsten altid bestikkes og Claus's kone er jo kineser. Hende prøver vi lige at bestikke og ser hvad der sker. Og ja, hun er kineser, men på mange områder reagerer hun meget u-kinesisk og da hun også kender mit klare standpunkt, reagerede hun med det samme. Men hun er da kineser og det kan ikke benægtes - kan være at hun i et sekund eller to har været i tvivl, men heller ikke mere.

Det er noget SHIT!. Men i dag er en ny dag og vi må videre. Må dog lige få markeret kraftigt overfor de personer der tog hjem til konen i går, at det IKKE var acceptabelt og at det ikke skal forekomme igen!

Shit! Fuck! Pis! And that's life!

Læs evt også mit indlæg "Er jeg til salg" fra oktober - sidst jeg blev forsøgt bestukket, dog af andre på værftet.

Man skulle tro 3. Verdenskrig er brudt ud her i Dalian. Det har braget og buldret de sidste 2 dage - især mellem 7 - 9. I går og i dag er første arbejdsdag efter Kinesisk Nytår for de fleste virksomheder og kontorer. Og da det er første arbejdsdag i det nye (kinesiske) år, skal det skydes ind, så man er sikker på held i det næste år og ikke hjemsøges af onde ånder der ødelægger det hele. Så de helt store kanonskrald, lange løbere af lynkinesere og masser af krysantemum bomber (dem er der gode brag i) har været kosten de sidste morgener. Og hvis man ikke viste bedre kunne man tro at 3. Verdenskrig var brudt ud - men sådan er det hvert år. De er komplet vilde med fyrværkeri og bragen her i Kina - især her i Dalian er de berømte for at gå over gevind. De er sgu ikke rigtigt kloge, kunne man fristes til at mene.

   

Det er godt nok lidt synd for de stakkels kineserbasser, der har knoklet for at slibe dæk mm. Det begyndte at regne til middag, og da man nu en gang ikke kan male i regnvejr, blev min eftermiddag med et slag meget lettere at overskue. Det tog mig kun lidt over en time at bliver færdig og komme tilbage i læ på kontoret. Men det må være træls at se det arbejde man begyndte på meget tidligt imorges, blive til ren rust og vide at man komme til at slibe det igen imorgen. But that's life and I was happy to get off the hook!

Jeg ved ikke hvad der er galt. Jeg er bare så fucking træt. Hele min krop skriger og er øm. Søndag lavede jeg noget work-out og fik brugt en masse gode maskiner i gymnasiet. Men jeg overdrev ikke - mener jeg selv og jeg strak meget ud bagefter. Søndag aften var vi så til fest og jeg fik nogle øl, men ikke vildt overdrevent mange. Det blev lidt sent og da vi kom hjem skulle jeg jo også lige servicere konen lidt (hun er jo 9 år yngre end mig og forventer derfor den store tur hver gang og ofte - ikke at det gør mig noget - blot var jeg lidt overtræt allerede søndag).

                   

Mandag havde jeg som sædvanlig masser af arbejde. Jeg kravlede som sædvanligt rundt en del. Jeg tror, jeg generelt kravler op og ned hvad der svarer til en tur op og ned på en mindst 80 etagers bygning. Blot er det med den forskel at en stor del er på lodrette stiger og så er der en masse kravle arbejde (ned på knæerne og i mange akavede stillinger). Men det er jo noget jeg gør hver arbejdsdag. Men i går kunne jeg knap slæbe mig op af den sidste tank jeg inspicerede.

Da jeg kom hjem tog jeg et langt varmt karbad og slappede af hele aftenen. Jeg kunne ikke gøre andet - der var ikke mere energi tilbage.  Men igen skete det samme som lørdag nat: jeg kunne ikke sove og sad oppe det meste af natten (lørdag nat var det pga en ekstrem kraftig hovedpine). Så jeg har ikke fået sovet meget de seneste dage og min krop er fysisk træt og stadig øm over det hele.

Jeg havde lige glædet mig til i dag. Min kinesiske kollega begyndte sin ferie i fredags, men i dag skulle min filippinske kollega så dukke op. Fedt! Så kunne jeg få ham til at lave en broderpart af dagens arbejde. Men nej. Der lå en fax her til morgen. Han har fået det dårligt (fedt på leveren!?) og lægen har sagt han skal slappe af. Så han bliver på Filippinerne en uge ekstra. Fuck! Så jeg må bide i det sure æble og klø på. Og værftet har selvfølgelig masser af planer om meget arbejde i dag. Shit og fuck! Så jeg er nok også død træt i aften.

Men jeg kan da se frem til et par dage med afslapning i næste uge. Da fejre de Kinesisk Nytår her i Kina og vi har fri i en uge - og dog. Som sædvanlig er de bagefter med projektet og har allerede varslet at vi har inspektioner i ferie dagene. Så ugen bliver nok kun til 5 dage og så skal vi arbejde i weekenderne for at kunne holde ferie i en uge og derfor bliver det nok ikke til mere end effektivt til 3 - 4 dages afslapning. Men sådan er det hvert år - nogle år har vi kun fået 2 dages afslapning men har så arbejdet i weekenderne og dermed har feriedagene faktisk betydet at vi har arbejdet mere end vi ellers ville have gjort.

NB: beklager det dårlige sprog, men jeg sgu fucking træt!

Så fik jeg det - mit FROSIO certifikat. Så nu kan jeg kalde mig certificeret FROSIO inspektør nr 3451. FROSIO er norsk organisation som afholder eksamen og certificerer folk indenfor overfladebehandling og maling af stål og beton. Jeg var til eksamen 17. december sidste år og har lige fået mit certifikat. Det er mest for folk der arbejder inden for værfts og off-shore industrien med maling, der er certificeret igennem FROSIO.

         

Nu har jeg gennem de seneste 8 år ikke lavet andet end at inspicerer nybygning af skibe som maler inspektør, både i DK og i Kina (mest i Kina).

Nogen uddannelse inden for området har jeg ikke. Min baggrund er at jeg er uddannet navigatør og oprindeligt sejlede i Rederiets skibe som overstyrmand. Men nu har jeg altså fået papir på at jeg ved noget om maling.

Jeg har da også lært ret meget gennem de seneste 8 år og desuden var jeg i på kursus i 2 uger før eksamen.

Det var et ret godt kursus. Der var flere ting som jeg ikke vidste før som jeg lærte (mest kemi). Vi var 12 kursister: 2 danskere, 2 indonesere og resten kinesere. Kurset blev afholdt i Kunshan - ca. 2 timers kørsel fra Shanghai. Kurset var ret intenst og trykket var stort, da der jo skulle afholdes eksamen ved afslutningen. Eksamen og kurset var på engelsk. Det er ikke noget problem for mig, men nogle af kineserne havde problemer med sproget. Undervisningen foregik på Hempels (stor dansk malerfirma) fabrik og vores lærere var Søren Pii Johannessen fra Danmark og Gil Dolon fra Philipinerne - begge fra Hempel Academy. De gjorde et godt stykke arbejde og var gode til at formidle og motivere. Det var næsten muligt at holde sig vågen hele tiden, også selv om det var første gang i 14 år jeg var på skolebænken - det var hårdt. Jeg følte også et pres. Den eksamen skulle bestås. Det ville have været flovt at dumpe og skulle til re-eksamen i år. 8 år inden for branchen, ingen sprogproblemer osv. Så jeg følte presset og studerede og løste hjemme opgaver om aftenen som vi skulle. Der blev slet ikke tid til at løbe ud byen og have det sjovt. Kedelige Claus slog til igen. Men jeg bestod! Faktisk var der kun en som dumpede - stakkels ham.

 

Ja. Jeg var jo nærmest alene Far i 14 dage da Jiao Jiao var på hospitalet. Svigermor passede Sabrina i dagtimerne eller også var hun i børnehave. Der var dog to søndage hvor jeg passede hende hele dagen. Jeg tog hende selvfølgelig med ud på hospitalet hver dag for at se til hendes Mor (undtagen de 2 første dage efter operationen). Sabrina forstod godt at hun skulle passe på sin Mor og vi øvede hver dag at sige "Mor, I love You!", så hun kunne sige det når vi ankom. Det virkede godt. Det gjorde Jiao Jiao glad. Om aftenen tog jeg de fleste gange hjem sammen med Sabrina. Svigermor blev og passede Jiao Jiao de dage det var nødvendigt (jeg sov der kun de første to dage efter operationen). Så vi var alene om aftenen, natten og morgenen.

Sabrina opførte sig meget godt. Hun var næsten en engel. Hun ville have meget tryghed - især den første uge. Derefter blev det bedre. Så hun sad med mig i sofaen og så Teletobbies eller Jordbær Marie DVD (hendes favoritter). Om aftenen sov hun med mig i sengen og klamrede sig til mig. Om morgenen når vækkeuret ringede klamrede hun sig meget hårdt til mig - jeg måtte ikke stå op og gå fra hende. Det var nogle sene aftener. Først passe (give tryghed) til Sabrina, få hende puttet og sikre sig at hun ikke vågnede hurtigt efter for at se om jeg var der endnu, at få vasket tøj, gøre klar til dagen efter, så at sige alt i huset og det alt efter 22.00 eller om morgenen kl 06. Det er jeg ikke vant til. Det meste ordner Jiao Jiao i dagtimerne og vi har så mere tid sammen om aftenen. .

Men jeg må desvære også indrømme at selv om Jiao Jiao var på hospitalet og jeg / vi var bekymrede, så nød jeg også dagene. Det er dejligt når Sabrina bare holder om en og hele tiden hænger på en. Om natten når hun hele tiden skulle holde fast i mig var også dejligt, også selv om jeg ikke fik sovet så meget. Normalt skal jeg jo dele hendes kærlighed med Jiao Jiao - nu var den min helt alene. Det var dejligt. Sabrina var et ønskebarn og er så at sige hele mit centrum her i livet. Jiao Jiao har det nogenlunde på samme måde. Så jeg må indrømme at jeg nød at være alene Far. Har allerede foreslået Jiao Jiao at hun i Marts tager på en uges ferie. Så kan Sabrina og jeg få en uge sammen igen

Jeg må også bringer og henter Sabrina i børnehaven. Det gør jeg stadigt, selv om Jiao Jiao har været hjemme i en uge nu allerede. DEt er også dejligt. Det er normalt Jiao Jiao der gør det. Det betyder godt nok at jeg komme lidt sent på arbejde om morgenen og må gå lidt før tiden. Men vi har ikke så tralvt lige i disse dage på de tidspunkter, så det går nok.

Jeg var så i Shanghai igen i sidste uge. Det var en god tur denne gang. Jeg var indstillet på at skulle derned. Det var et "cultural awarness" kursus. Det var faktisk ret godt og jeg lærte da noget. Og så var jeg bedre forberedt denne gang og var ude og spise GOD mad og fik handlet lidt til den kommende sæson (vinter og jul). De havde også lakrids i det supermarked hvor de har til udlændinge. Det var bare vildt fedt - købte alt de havde.

Havde det godt med gamle venner og kolleger. Var ude og spise og en tur i nattelivet med dem. En helt igennem god tur. Den første aften var jeg på jazzbar. Vores jazzbar her i Dalian er udmærket, men den når kun den Shanghainesiske til sokkeholderne. Det en god aften med god whiskey (de havde Glenlivet!!!!!).

De har det hele i Shanghai, man kan spise alt muligt og det er godt, men jeg må nu sige at da jeg var hjemme igen passede det mig nu storartet. Jeg er ikke til livet i store metreopoler. Dalian er en fin lille størrelse til mig. Faktisk ville det også være dejligt at bare være hjemme i Aabenraa. Men skal det være herude, er Dalian nu mit første valg! 

Da jeg kom tilbage igen var Jiao Jiao og Sabrina til bryllup i Hebei, så jeg var alene hjemme. Det har jeg ikke prøvet længe og det var første gang jeg var væk fra Sabrina i så lang tid. Det var svært. Men det var nu også dejligt at få bare lidt frihed. Fik lavet lidt, fik købt Jiao Jiaos fødselsdag gave (puha, det lettede ikke have det hængende over hovedet). Det er første gang jeg har købt den i så god tid tror jeg - næsten 3 uger. Jeg fik også læst en bog og læser stadigt om aftenen. Det er derfor jeg ikke rigtigt har været på siden søndag hvor mit internet kom op at køre igen

Jiao Jiao fik en gave fra nogen på værftet den anden dag. En fin gave som ikke var helt billig (prismærket sagde ca 5000, men det er ikke altid det er helt rigtigt). Hun synes da det var fint, men var da også helt klar over at det var noget vi ville give tilbage. Hvad jeg da naturligvis også gjorde. Det er en naturlig ting for en kineser at give "gaver" til andre og så naturligvis forvente at man hjælper dem. Som dansker har vi jo en lidt anden indgangs vinkel til den sag og jeg har en helt klar livsfilosofi på det område. Jeg vil ikke sætte mit gåde navn og rygte på spil. Og jeg hjælper gerne værftet (det er sådan set mit job) og gør det hver dag. Men jeg vil under ingen omstændigheder skylde nogen noget. Der er mange andre nationaliteter på værftet og vil da ikke udelukke at nogle af dem kan falde for fristelsen. Dog kan jeg ikke forestille mig at nogen af mine multikulturelle kolleger gør det - det er en del af vores koncerns kultur, at sige klart nej!

Min svoger har har lige mistet sit arbejde. Han talte igen til sin chef - 2 gange. Første gang var da han havde lovet at hente os i lufthavnen da vi kom tilbage fra Danmark - han ville bare have en ½ time før fri og så i forgårs da han ville hente lidt middagsmad og ikke fik lov af chefen. Ud af klappen! Men som altid kommer så det sædvanlige - kan du ikke lige arrangere han får et job på værftet, det er jo sådan man gør i Kina. Jo, det kunne jeg jo nok også, men så kommer den der med at skylde nogen noget, og at hans job kan bruges som pressions middel imod mig. Jeg siger som sædvanligt derfor "at jeg jo kan prøve", men ikke gør noget ved det. Jeg vil ikke skylde nogen noget!

Så svaret er klar: "Jeg er ikke til salg" og bliver det aldrig. Et princip er et princip, og det holder jeg klart på.

Jeg var i Shanghai fredag - søndag. Skulle på value session - derom en anden gang. Men jeg kom altså til Shanghai - byernes by i Kina. Og hvad gjorde jeg - hastede ud i byen og havde det sjovt? Nej - var irriteret over at skulle derned og desuden pisse træt efter de sidste dages slid og Sabrina havde selvfølgelig heller ikke givet mig meget søvn natten før. Så jeg gik lige på sengen i hotellet og fik først en lorte aftensmad på hotellet kl 20 - der er ellers mange gode spisesteder i Shanghai.

Bagefter gik en kort tur på gågaden (lige ved siden af hotellet). Blev hele tiden overfaldet med: Rolex, masage, beautiful women, osv.. Der var mindst 100.000 andre på gaden også. Så irriterede Claus satte hurtigt kursen hjem - jeg var i ret dårligt humør - manglede allerede familien (mest Sabrina). Men så så jeg et varehus kun med børneting. Meget tøj, men på 6. sal var der legetøj. Det var dyrt. Fik et dukkehus fra Lego - Dublo, en politibil fra Lego - Dublo og en teletubbie dukker. Det var noget som Sabrina blev meget glad for. Vi lege hele aftenen igår.

Lørdag var jeg så på value session fra morgen til sent aften. Bagefter var vi dog nogle stykker - gamle kolleger (multi kulturelle) fra Guangzhou - som var ude og nyde nogle øl på en gade cafe. Det var ret hyggeligt, men ikke noget vildt. Søndag var bare rejsedag tilbage til Dalian.

 

                     

Det er det samme hver gang. Lige nu er der feriedage i Kina. Den eneste fra kontoret der har været på arbejde alle dagene er mig. Idag var en kinesisk kollega fra en anden afdeling her kort tid. De andre danske/engelske kolleger er gode til at arrangere at deres kinesiske kolleger tager det arbejde der måtte komme i feriedagene/weekender - ikke at der er så meget i de andre afdelinger.

Men nej. Claus han lærer det aldrig. Jeg ender gerne op med at tage det arbejde der kommer i weekender og i ferierne. Vi er 3 i vores afdeling, en kineser, en filipiner og mig. Jeg er jo faktisk den der har mest at sige og kunne bare sige at det skulle de bare tage sig af. Jeg er jo da trods alt Senior Manager, de er bare inspektører. Men sådan er jeg jo ikke - det ligger ikke i min natur. Det er det samme med inspektionerne ombord. Jeg vil altid være helt sikker på at alt er helt iorden og styrter rundt. Jeg kunne jo bare lade malingsleverandørens folk gøre en større del af jobbet og bare slappe af. Men nej - min faglige stolthed påbyder mig at sikre mig personligt, at alt er iorden. Det er noget der slider.

Og til min søster kan jeg sige at jeg altså har haft rigtigt meget travlt på det seneste!

De forbandede myg. Klokken er 02.30 om natter her i Kina. Jeg har fået mine sædvanlige 4-5 myggestik - skidt med det. Problemet er at Sabrina også får dem - selv om hun er smurt ind i myggebalsam. Igår havde hun et stort i panden. Men som sagt, så gjort. Klokken 2 vågnede jeg ved myggelyden. Tændte lyset og fangede 2 ret hurtigt - brugte mine ben som lokkemad.

Sabrina har problemer med at sove i disse dage og ender gerne op hos engang omkring midnat. Hun har heller ikke sovet eftermiddags søvn i 3 dage nu - der er sket for meget om eftermiddagen og hun har ikke kunnet falde ned til at kunne sove. Idag var hun ude hos Mormor, igår legede vi. Det er jo ferie tid i disse dage. Blot var jeg jo på arbejde idag - spild af min tid. Intet var klar, men det tog hele dagen alligevel - det er det samme hvert år.

Imorgen har de mange planer på værftet - men som sædvanligt i ferie tiden er det meste nok ikke klar - spildt dag igen sikkert. Er dog ikke sikker på at jeg skal være der hele dagen. Måske jeg tager til læge om eftermiddagen. Har fået en byld på venstre inderlår. Den var lille i flere dage, men pludselig her til aften da jeg vaskede mig var den stor (sket i løbet af i dag). Jeg kom til at røre den - det var sådan jeg opdagede det. Det bare sprøjtede ud med blod. Den er godt øm. Nu ser jeg hvordan den ser ud imorgen tidligt. Ellers er et lige en tur forbi lægen. De har sikkert en antibiotika kur imod det. Jeg ved dog godt at det ikke hjælper og vil da også sige nej til det.

Tirsdag var vi så som før omtalt til navngivning på værftet. Navnet blev Nautilus - ganske godt navn. Jeg viste nu godt at den kom til at hedde Nautilus - jeg godkendte malingen af navnet allerede i maj måned.

Det var en udmærket navngivning. De lagde ikke mærke til at det ikke var for pænt malet endnu. Det regnede nemlig, først under navngivnings ceremonien var der let regn. Bagefter medens der var rundvisning ombord begyndte det bare at pisse ned.

Jiao Jiao så strålende ud i hendes nye kjole (indkøbt om søndagen). Efter min mening var hun den flotteste af alle - men min mening er jo nok også farvet af min kærlighed til hende !?

Efter ceremonien på værftet blev vi kørt på Shangri-La hotellet (et af byen allerbedste - måske det aller bedste), hvor der var en lunch. Maden var kinesisk - udmærket men ikke noget speciel. Vinen var god, men holdt mig nu mest til øl. Under middagen var der optræden. Det var bl.a. et par med balletdans, hvor hun stod på tå oven på hans skulder - det må have gjort ondt. Jeg var ret imponeret. Der var også en ballance kunstner med paraplyer - vildt imponerende show.  Det var en udmærket dag og Sabrina blev så glad da jeg kom og hentede hende i børnehaven.

I dag havde jeg en "god" dag på arbejde. Det er lørdag, men da der var varslet inspektioner fra værftet kom jeg naturligvis - det er mit job (ikke fordi jeg får noget ekstra for det - overtid får jeg ikke). Ankom kl 9, var ombord kl 10 og sad så og ventede / hørte på deres undskyldninger indtil 10.30, hvor 4 rum i apteringer var "klar". De var bare temmeligt ikke klare da jeg kikkede. Ventede så til over 11 og kikkede på en ballasttank - de sagde rengøringen ikke var så god, jeg vil kalde den "ikke eksisterende". De andre inspektioner var ikke klar. Kom i eftermiddag og se det hele var deres kommentar - min kommentar var at da skulle jeg være på et andet projekt og inspicere. Men måske? Jeg troede ikke på at de kunne gøre rent til kl 15 som de sagde! 

Havde frokost pause fra kl 12 - 13. Gik ombord det andet projekt 13.15 og ventede indtil 14.30 før der overhovedet snakkedes om at lave noget. Desværre viste det sig at salt målingerne var for høje (der må ikke være for meget salt under malingen, så bobler den op). Sikken masse snak det afstedkom. 15.15 gik jeg på en overmaling som hurtigt blev afvist af mig - det var noget være skidt! Endelig så vi så noget der kunne godkendes - en tank som de havde repareret siden fredags, hvor den blev afvist. 

kl 16.15 gik jeg så ned i ballasttanken fra imorges - rengøringen var da blevet bedre på "gulvene", men alle side afstivningerne var stadig lige beskidte og deres areal er større - så et slag på tasken ville være at de kunne bliver færdig efter midnat - der er bare det problem at de begyndte imorges kl 03 og måtte være ret trætte allerede! Så det var naturligvis også noget der blev afvist.

For at summe op. Det meste af hvad jeg skulle have set idag så jeg ikke, det hvad jeg så var ikke godt nok (en enkelt sandblæsning fra igår gik igennem). Der var et par ting som jeg fik malingsleverandøren til at kikke på - det var oven i købet ting som slet ikke var på den varslede liste.

Så havde jeg måske ikke været bedre tjent med at blive i min seng i morges - hvem ved? Men det var altså min lørdag på arbejde. (Jeg kan da lige nævne at ikke alt weekend arbejde er lige så dårlig som i dag).