Cave in
11. maj 2007 07:18, ClausLige i nærheden af hvor vi bor e de ved at bygge et højhus – det vil sige de er stadigt ved at lave fundamentet. I onsdag skete det der ikke må ske så. Forstærkningerne i siden i det vel omkring 30 – 40 meter dybe hul gav efter og jorden skred og det halve af vejen også. Heldigvis kom ingen noget til. Desværre var det ikke til at få et godt foto af det i aftes – må se om konen har smidt avisen ud – ellers kan jeg skanne deres foto ind.

Vi tog derover. Som gode kinesere er vi jo vildt nysgerrige. Så Sabrina op på hedes løbehjul og afsted det gik. Vi passerede Furama hotel undervejs – de har et springvand. Det er Sabrinas favorit sted i hele Dalian. Da hun var lille skulle vi over og se det dumme springvand hver dag – ellers var det ikke godt.

Vi tog løbehjulet med, da vejen hen til jordskredet jo var spærret og hun så bare kunne løbe rundt – men som sædvanligt (det burde jeg have vist) kørte de bare uden om og igennem alligevel. Så i weekenden tager jeg hende med ud på en stor plads uden biler og lader hende løbe der – hun elsker fart og spænding.



