MonkeyClaus

Den gik bare derudad igår - først tog vi toget og så skulle vi have været med flyveren - men den gik i stykker - og så var der ingen vej uden om - vi måtte tage toget en stor del af vejen imod Danmark. Heldigvis fik de senere lavet flyveren og vi kunne fortsætte med den. Og så for at det ikke skulle være løgn - mens vi var i Kina endnu ringede det på døren og ind trådte Farfar - lidt efter kom Farmor også - jeg troede ellers de var hjemme i Danmark og ventede på os - men nej - Sabrina havde ringet efter dem - hun ringede også til dem da flyveren gik i stykker. Det var nok derfor de kom - for at hente os, så vi kunne komme trygt hjem. Hun er helt på det rene med hvor HJEM er - det er i Danmark - det har hun fortalt mig adskillige gange på det seneste.

Som det ses havde vi travlt i aftes - Sabrinas stole blev stillet op på rad og række (futtog og flyver - der blev sagt mange gange fuuut -fuuut i aftes og stolene hoppede op og ned) - faktisk kneb det til sidst - der skulle jo være plads til mange: Sabrina, Mor, Far, Farfar, Farmor og til sidst kom der også nogle andre der skulle med. Først skulle hun føre toget, så blev det Mor og da Farfar kom blev han togfører - jeg blev det aldrig - men jeg fik da lov til at klippe den lille togførers negle. Og om en uge skal vi rigtigt afsted til Danmark.

Jeg fik ikke lige taget et foto af "tog og flyver" i aftes - så lige her et foto af en god revolutionær bils kølerfigur - en bil der er lavet i Kina - måske flot, men ikke særlig praktisk for de fodgængere der måtte blive spiddet.

Så er der 14 dage til vi skal hjem - uha hvor jeg glæder mig. Jo tættere vi kommer på afrejsen jeg mere jeg glæder mig. Konen er da også glad, men er selvfølgelig også ked af at skulle afsted herfra.

Det er jo her hendes familie er og så bliver livet i Danmark jo heller ikke så let som her i Dalian. Her har hun jo fri hver dag og kan gøre hvad hun næsten vil - som nu i går hvor hun brugte det meste af dagen på hendes nye hobby - te. Der blev handlet og drukket i går igen. Der kommer jo lidt andre kager på bordet når vi kommer hjem - mindre penge at bruge og mindre fritid - nu skal hun jo i skole og med tiden også ud på arbejdsmarkedet. Men på den anden side glæder hun sig også til at få noget at rive i. Det har endtil nu ikke kunnet betale sig at arbejde - hendes forventede indtægt var jo nærmest 2- 4% af min løn - altså ikke noget der kan ses på bundlinien - i Danmark kan det jo ses.

Hun er dog glad - endelig i går gik papirerne igennem som hun i noget tid har kæmpet med myndigheder om - så nu kan hun med god samvittighed tage afsted - alt er i orden.

Sabrina har klæbet til mig som fluepapair de seneste dage. Ikke så ringe endda - jeg kan slet ikke få for meget at det lille vidunder og jeg nyder hvert øjeblik - også selv om hun til tider kan være lidt rigeligt for meget og ret irriterende (hun har arvet hendes Mors temperament). Men desværre tror jeg det bunder i en alvorlig ting. Vi har i gennem længere tid forberedt hende på at vi snart skal til Danmark og bo - hun glæder sig - især at hun skal hjem til hendes elskede Farfar er en stor ting - meget stor ting - hun glæder sig!!!!

Men vi har nu også luftet at når vi kommer til Danmark skal Far ud og rejse og kommer ikke hjem til Sabrina og Mor hver dag mere - faktisk skal Far være væk længe fra dem (jeg skal jo ud og sejle på de 7 verdenshave i op til 3 måneder af gangen). Og det har hun åbenbart taget til sig - er bange for at det er derfor hun klæber til mig som fluepapir - uha - det lover ikke godt.

Sidst jeg var længe væk fra hende (og Mor) var i december 2006 hvor jeg var på kursus i 14 dage - efter 6 dage blev jeg nød til at arrangere at de begge fløj ned til mig - Sabrina manglede sin Far alt for meget og spurgte hele tiden efter mig. De blev så i 3 dage - det var dyrt - men alle pengene værd. Men de kan jo ikke bare tage med mig ud og sejle. Så jeg er godt nok spændt på hvordan det kommer til at gå. Og hvis hun (de) ikke kan klare det er der jo kun en vej - ikke mere 7 verdens have til sømanden Claus.

Vi var ude og gå i går - hun har villet holde mig i hånden hele tiden. Til sidst ville hun op til mig og efter 45 sekunder sov hun. Vi kom lige forbi en Starbucks, så der smuttede vi ind. Desværre havde de slukket for varmen igår - der var jo fridag og derfor ikke mange gæster - så vi frøs lidt - Sabrina frøs ikke hun havde rigeligt med tøj på og fik konens pels over sig i stolen - konen tog min. Og naturligvis sov Sabrina i næsten 2 timer - så det blev til en masse varm chokolade og the.

Jeg har lavet min beskrivelse på overskriften om - så den passer med virkeligheden: Oplevelser i Kina - snart også i Danmark.

Vi er som nævnt før jo på vej til Danmark nu. Billetterne er bestilt med ankomst i Danmark 30. januar, pladsen i børnehaven til Sabrina er klar 1. februar, konens opholdstilladelse sidder i hendes pas, bilen skal sælges en af de kommende dage og vi er så småt begyndt at smide ud / ryde op / give væk af vores ting og sager. Ikke at vi har så meget. Vi har prøvet at skulle sende vores ting hjem før og har allerede for meget opmagasineret - så denne gang har vi ikke samlet så meget. Det der fylder mest er tøj, Sabrinas legetøj, hendes skab og kommode, mit aquaterrarium (til skildpadder) og min cykel.

Når vi så  kommer tilbage til Danmark kan jeg lave beskrivelsen om igen: Oplevelser - før i Kina, nu i Danmark og på de 7 verdenshave.

Sabrina har været hos fotografen før jul - der følger flere foto senere og et fotogalleri på monkeyclaus.eu - skal lige have det lavet.

Og NB: jeg glæder mig til at komme hjem.

Vi fik jo et tilbud om at komme til Chile og arbejde. Meget spændende og vi ville gerne afsted. Men så kom deres (læs: Human Ressource Afdelingen) lønudkast. Og jeg må desværre sige at det ikke passede mig. Jeg er aflønnet i US$  og den er som det måske er mange bekendt faldet en hel del på det seneste (en del af min løn er kurssikret i DKr – en mindre del). Så min nuværende løn (set i Danske Kroner) er faldet med næsten 20 % over 2 år og så var forslaget de kom med oven i købet en yderligere reduktion (læs 19% hvis man regner det ud som jeg har gjort det) set i forhold til den jeg får nu og med et endnu mindre del kurssikret. Så jeg har sagt pænt nej tak. Jeg ville meget gerne til Chile – men ikke for enhver pris og slet ikke til den pris. Jeg ville faktisk ende op med en løn der var på lavere end hvad jeg fik i 2000 – bad deal and no thanks. Det var jeg da ked af – vi ville jo så gerne have været derover. But that’s life and life goes on!

Jeg har allerede arrangeret alternativ beskæftigelse – jeg spilder ikke tiden – det ordnede jeg samme dag. Jeg har jo nævnt det før her på siden at jeg længe har overvejet at tage ud og sejle igen – jeg er jo oprindeligt styrmand af uddannelse og sejlede som styrmand frem til 1998. Så jeg tager ud og sejle igen – det er planen nu og det er arrangeret. Så 31. januar næste år tager vi hjem til Danmark og jeg begynder processen med at få mit sønæringsbevis fornyet – en længere proces da jeg ikke har været ude og sejle i over 9 år (med fuld løn under processen).  Jeg har også et par andre ting der ligger og ulmer lidt under overfladen – men nu må vi se hvad der sker.

Men når alt kommer til alt så glæder jeg mig faktisk – at komme hjem til Danmark igen – efter 9 år ude skal det blive dejligt at få dansk jord under fødderne igen og jeg kommer ud og sejle igen – jeg er sømand og vil altid være sømand og havet kalder og har gjort det alle mine 9 år ude. Men jeg vil selvfølgelig også gerne være sammen med min dejlige familie 7 dage om uge hele året – ikke kun det halve år (man sejler 3 måneder ude og er så 3 måneder hjemme). Konen har det udmærket med at komme til Danmark – er bare ikke helt så glad for at skulle se frem til at være alene med Sabrina i 3 måneder af gangen. Nu må vi se om det går og desuden har jeg jo min familie derhjemme og de skal nok tage sig af de to. Vores økonomi bliver naturligvis også mere anstrengt i Danmark – før har jeg jo fået en god løn, i Danmark er lønnen mindre og generelt er lønninger anlagt på at der er 2 indkomster i familien – der går jo lige et par år før konen er helt integreret og kan få et job til en fornuftig løn. Så der bliver smalkost i et par år.

Så enden på det hele er at jeg faktisk er glad og glæder mig: Denmark – here we come!

Vi startede dagen med en sang for Farfar - idag er det nemlig hans fødselsdag - hele 64 bliver han.

Ja - det er jo det helt store spørgsmål derhjemme nu - helt frem til 13. november. Jeg har jo ikke de store problemer - jeg er ikke berettiget til at stemme - jeg bor jo i Kina - hvor jeg heller ikke må stemme! Vi er godt nok på vej til DK - men ikke før til januar - så jeg risikerer at skulle vente 4 år før jeg kan få lov til at stemme - øv!

Så - hvem vil i stemme på. Jeg ved godt hvem jeg ville have stemt på hvis jeg kunne - men det må jeg jo ikke. Og til alle jer derude vil jeg foreslå at sætte en indvandre venlig stemme (vi er jo på vej til DK med en indvandre - min kære hustru) - om det så er til højre eller til venstre vil jeg ikke blande mig i. Bliver i øvrigt spændende at se hvordan Ny Alliance klarer sig.

Jeg er sikker på min kære far er i syv sind nu. Han bliver jo 64 til december og havde planlagt at gå på førtid - men med den seneste senior skatte rabat (100.000 rabat i det år man er 64) var det vist meningen han ville blive. Han tænker sikkert - hvad nu hvis de inddrager den igen efter valget? Uha -uha -uha. Det er da en del penge at miste.

Forresten - min søster er sygeplejerske - så tænk også lige på de stakkels offentligt ansatte og vælg en af dem der vil give en bedre løn til især de stakkels sygeplejersker - de arbejder jo hårdt med et stort ansvar og en ringe løn (altså målt i cool cash - ikke i taknemmelighed fra andre). Og skaf lige en billig skat til mig når vi kommer tilbage til DK, en billigere børnehave til Sabrina, en billigere bil, noget billigere øl (så behøver jeg jo ikke køre til Tyskland for at hente det hele tiden).

Jeg tror jeg skal have sendt konen tilbage på skolebænken. Jeg fik jo lavet de her dejlige kinesiske tegn til vores sommerhus. Så da vi var på ferie i Danmark blev de så sat op. Jeg lagde dem frem , konen lagde den i ophængnings orden, jeg hang dem op og konen kontrollerede. Alt var i orden. Men Far udtrykte godt nok lidt tvivl med det ene tegn – så det ikke forkert ud. ”Det har du ikke forstand på” var min kommentar. Konen havde godkendt det og som ”Kina Sagkyndig” (det vil jeg have lov til at kalde mig!) sagde jeg også god for det!. Det var det – og sådan er det!

But guess what? Mr Jiang som hjalp mig med at få skiltene lavet ville jo gerne have et foto af skiltene ophængt og et af sommerhuset. Så det fik han. Og så var det lige at han efter noget tid lige ville kommenterer ophængningen en lille smule – det øverste tegn hænger vist nok forkert og skal drejes 180 grader. Jeg forelagde denne oplysning for konen sammen med fotoet – og hun måtte give ham ret! Det skal drejes. Har arrangeret at på lørdag vil det blive drejet – mine forældre tager i sommerhuset på fredag og min Far forsikrede mig om at han ville rette fejlen (som HAN jo havde påpeget allerede i august).

Og så var det at jeg foreslog konen at hun skulle tilbage på skolebænken og lære kinesisk igen. Det blev dog afvist og til hendes forsvar kan jeg da nævne at tegnet næsten er det samme når det er vendt på hovedet og det kan sagtens læses den vej – men det er forkert!

Det ser jo ud til at vi snart skal til DK og bo. Ansøgningen om opholdstilladelse til konen i Danmark er sendt. Vi har en lejekontrakt – det skal man have for at få opholdstilladelse – hjemme hos mine forældre. Det er noget indtil vi finder noget selv når vi kommer hjem. Faktisk mangler der kun 4 ting nu: 1. opholdstilladelsen 2. flybilletterne 3. flytning af vores ting og 4. et job. Alt andet er klart. Opholdstilladelsen burde ikke være noget problem, billetterne kan let bestilles, der er mange der vil flytte vores ting (det er dog i min kontrakt at det er firmaets problem) og som sagt – jeg har en job garanti. Så det kører på skinner og jeg tror at det er ”Danmark – here we come”. Jeg glæder mig – jeg har det godt med at være ud, men jeg har manglet Danmark meget og nu skal vi hjem (jubii). Hvis jeg skal være helt ærlig, så går jeg lidt og håber at jeg ikke finder noget herude – det vil gøre det hele lidt sværere med at tage hjem.

Navnet på vores sommerhus - "Lykkelig Familie" på kinesisk 

Hvorfor vil jeg gerne hjem – jo – det er dejligt i DK – især når man ser på det udefra og kun kender det fra ferier i de sidste 9 år – og så er der lille Sabrina. Er sikker på at hun vil trives meget bedre i Danmark. Så det eneste der holder os til Kina/Fjern Østen nu er: Konen og $. Konen har det sådan set udmærket med at komme til DK. Det med pengene er naturligvis noget andet. Min løn herude er bedre end jeg kan få i DK (og så er der betalt skat og fri bolig oven i). Men min løn er i US$ og den bare falder og falder i værdi og derfor bliver den mindre og mindre værd i Dkr. – så det er da et andet incitament til at drage hjem. Og vi klarer os nok – også selv om de jo bliver på en løn de første år – konen skal jo på integrationskurser og lære dansk.

Så jeg skal nok snart have lavet min Header om:

MonkeyClaus

Oplevelser i Kina – nu også snart i Danmark

En dejlig dansk blå himmel 

Det er vist ved at være på tide at jeg får lagt et par ferie foto ind her på siden - jeg har stadigt ikke fået downloaded dem i kameraet - så oi må nøjes med dem jeg har fra min mobilos

Der var masser af afslapning

Konen er som god kineser bange for solen og pakkede sig ind for at afskærme den

Sabrina naturligvis nød det danske sommervejr. Her i hendes Farfars soppebasin

Vi gik mange og lange ture - alle nød det - og Sabrina løb og løb

 Som det ses - jeg nød det også - her på den lokale Irske Pub i Blåvand

Og et lille stemningfoto af vores sommerhus en sen aften 

Danmark trækker – mere end før – meget mere! Det var da dejligt at være i Danmark, klar himmel, god mad, natur, plads på vejene, plads på fortovene osv – jeg kunne blive ved. Jeg mangler Danmark efter denne ferie – men jeg er også klar over at det var FERIE – dagligdagen i DK er andeledes.

Grunden til at Danmark trækker er enkel: Sabrina. Hun stor trivedes i Danmark. Det var en hel fornøjelse at se og mærke. Hun var mere glad end normalt (er godt klar over at FERIE også virker på hende), hun i den grad blev meget mere stimuleret og så har danske børn et aktivitets niveau på højde med hende – ikke som herude i Kina hvor hun kan virke uopdragen og uregerlig – i DK virker hun nærmest som lidt at en duks, med hendes næsten gode opførsel.

Også bare det da min stakkels niece kom til at give Sabrina nogle frø (små ærter) fra alm. Ærteblomst. Der var lige nogle der mente at det da vist var farligt – Claus fik ondt i maven – Uha! Det lød ikke godt. I Kina havde den stået på hospitalstur, henvisninger til andre, usikre udtalelser og megen og lang bekymring. Men ikke derhjemme. Kikkede på nettet, blev forvirret, ringede til vagtlægen og derefter til Giftcenteret på Bispebjerg Hospital. Alt i alt var alt overstået inden for mindre end 15 minutter og alt afklaret – utrolig venligt og oplysende opkald til Giftlinien. Se – det var let.

Det er lige sådan noget der gør en glad for Danmark – alt er meget lettere. Og så er det lige det med naturen, luften, mulighederne for fysisk udfoldelse, familien osv.

Og forresten – alm. ærteblomst er ikke giftigt – kun hvis man bruger det som en almindelig del af sin kost igennem lang tid (spiser meget i lang tid). Ellers er det ganske harmløst. Synd for Sabrinas kusine der kom til at give hende dem – hun blev noget forskrækket over os voksnes (læs min Mor, min søster (sygeplejerske) og mig) lidt rigeligt anspændte stemning indtil alt var afklaret.

Så er vores ferie snart overstået her i Danmark. Den har været alt - alt - alt -alt for kort. Vi har i den grad nydt denne ferie - især vores dejlige Sabrina har haft travlt - hun har løbet, gået, danset, hoppet, leget, grinet, jublet, gynget, gravet - ja, jeg kunne blive ved. Ferie af den aller bedste slags.

Danmark har været som Danmark skal være: sol, regn, blæst, stille vejr, varmt, lunt, koldt (helt ned til 5 grader den ene nat). Vi har hentet mange gode minder og nogle ekstra kg (mig 4-5 og konen 3).

 Hvor jeg bare kommer til at mangle Danmark denne gang - det bliver hårdt at tage afsted (imorgen søndag aften). Tror også Sabrina kommer til at mangle det - hun har i den grad nydt det. Her til morgen fortalte hun mig også at det var synd for hendes Farmor - hun kommer jo til at mangle hendes Sabrina - og det har hun ganske ret i.

Sabrina sad i lænestole og slappede lidt af her til morgen. Jeg sad ved sidden af hende og snakkede med hende (selv om jeg havde travlt og derfor fik jeg ikke lavet madpakken). Som vi sad der kikkede hun på mig med store øjne og så helt bedrøvet ud:

Sabrina vil hjem til Danmark!

Sabrina skal flyve til Danmark

I Danmark er det sjovt!

(.....)

Sabrina skal hjem og lege med Emma og Signe (hendes kusiner)

Osse med Farfar

Osse med Farmor

Far - Sabrina vil hjem til Danmark !!!

 

Hvad siger man så - der er hele 4 uger endnu - hvordan forklarer man hende hvor lang tid 4 uger det er - det er svært. Jeg har helt ondt af hende. Men er også glad - hun glæder sig.

Og læg mærke til at hun brugte ordet "Hjem". Hun er meget bevidst den unge dame - og det er ikke mig der har indoktrineret hende om det. Jeg siger måske nogle gange at nu skal "vi" snart hjem til Danmark, men heller ikke andet. Hun siger næsten altid at hun er dansker hvis hun bliver spurgt - en enkelt gang var hun dog en danser. Det er da dejligt at hun er sig bevidst om sin nationalitet (for mig er hun en dansker og det er hun sådan set også for sin Mor - det er vi enige om).

Og som sædvanligt bragte jeg vores lille aftale på bordet. Når vi kommer hjem til Farmor og Farfar skal vi smide sutten og ikke bruge sut mere! Så må hun få et stort stykke legetøj. Hver gang jeg nævner det og har har sutten ved hånden bliver den smidt væk. Det går rigtigt godt - håber den holder.

Sabrina kan ikke vente meget mere. Jeg er bange for at jeg er begyndt at omtale sommerferien i DK lidt for tidligt. Hun kan næsten ikke vente mere - snakker om Danmark, Farmor og Farfar og hendes 2 kusiner hele tiden. Hun snakker også meget om at flyve til DK og så tager hun sin flyver og flyver omkring derhjemme.

I lørdags kom der en jetjager lidt lavt hen over os og hun udbrød øjeblikkeligt: " Eb flyver - den skal til Danmark!" Hendes øjne lyste og og hun var klar - klar til at tage afsted med det samme.

Det er dejligt at hun gælder sig - blot er jeg bange for at hun ikke helt forstår når jeg siger at vi skal vente en hel måned endnu - en måned kan være lidt diffust når man bare er 2½.

Jeg glæder mig nu også - rigtigt meget! 

Sabrina sov til middag og da hun vågnede kom følgende kommentar.

Sabrina i Danmark og Signe er der - det er sjovt!

Signe er Sabrinas kusine. Hun må have drømt om Danmark og hendes to kusiner. Og så fortalte hun mig det på den måde. Hun var meget glad og jeg fik en længere udredning om at hun skulle til Danmark og lege med hendes kusiner Emma og Signe. Og at Farmor og Farfar var der. Hun skulle op og flyve. 

I går havde jeg for første gang i 20 år fat i mine eksamens papirer fra Statsskolen hjemme i Aabenraa. Human Resources hjemme i DK har bedt om en kopi – troede ellers de havde den – sidst jeg kikkede på eksamens papiret var i 1987 da jeg sendte en kopi til Rederiet og siden har jeg ikke haft fat i den. Har ikke haft brug for det, da jeg nu 20 år senere stadig er ansat i samme Rederi – det er over halvdelen af mit liv. Ikke at det er meget – jeg har 2 kolleger her på kontoret der allerede har haft 40 år jubilæum. Et firma man bliver i længe – det varer sikkert ikke længe før jeg får et stempel på røven: ”Property of the Company”.

Det var en hård dag i går. Mine forældre forlod os og efterlod et stort tomrum hjemme hos os. Sabrina var ked af det i går og her til morgen vågnede hun klokken 06 (hun plejer at sove til omkring 07.30), hun krammede mig hårdt og sagde så: Farfar er taget hjem. Hun lød helt ked af det, men var helt på det rene med at nu var Farfar og Farmor ikke her mere. Jeg har også gjort meget ud af at fortælle hende at de skulle hjem til Emma og Signe (mine to niecer) - det kan hun godt forstå - hun elsker de to piger lige så meget som sine bedsteforældre.

Så jeg endte op med en datter der stod tidligt op og var ret vågen her til morgen. Vi fik tjekket e-mailen: mine forældre var kommet godt hjem. Så det var både havregrød og det hele hun fik her til morgen - normalt spiser hun jo ellers i børnehaven.

Jeg havde ondt i maven i går - jeg må nok indrømme at jeg også var ked af at mine forældre tog afsted. Det har været ret dejligt at have dem på besøg og vi ser dem jo normalt kun 1-2 gange om året (når/hvis de besøger os i Kina og når vi er hjemme på sommerferie). Så jeg havde lidt ondt i maven i går - det kan også hænge lidt sammen med at jeg spiste et af de Bogø chokoladeæg og den ene (store) pose finsk lakrids som mine forældre efterlod. Ægget var fra Påske - Mor havde alt for meget godt med til Påsken til at vi kunne spise det.

Jeg manglede dem så meget i går at jeg bestilte en blomst til levering i dag til dem - de holder fri i dag og starter på arbejde i morgen. Bestilte en blomst sidst da de havde bryllupsdag - min Mor var meget glad for den og syntes det var en af de flotteste buketter hun nogen sinde havde fået - så bestilte hos samme forhandler igen (Margueritten på gågaden i Aabenraa). Håber den er lige så god denne gang.

De findes mange flinke mennesker i denne verden - gud ske tak og lov for det. Ellers ville det ikke være til at holde ud. Jeg gør mit bedste for også at være en af dem - det er ikke bare altid det lykkes helt. Jeg er generelt for opfarende og for genert nogle gang - jeg er ikke en af dem der bare snakker med andre - har nævnt det før at jeg vist til tider godt kan være en kedelig fætter.

Men i onsdags da mine forældre skulle til Københavns Lufthavn med toget var der altså et af de der flinke mennesker - Finn. Mine forældre stod på toget i Rødekro og da de kom til Kolding stod Finn på perronen og ventede på dem. Han kom bare for at vinke farvel til dem og ønske dem god tur. Se - det er hvad jeg vil kalde et flinkt og dejligt menneske!

Finn og hans lige så flinke hustru Britta - dejlige mennesker.

I går var det så endelig B-dag. Og mine forældre ankom og alle var glade - de kom godt nok lidt senere end planlagt - var forsinkede (SAS) ud af København og nåede ikke flyveren i Beijing. De prøvede hvad de kunne og manden bag disken udtalte da de prøvede en gang til: "Oh nej - ikke jer igen!". Men de kom altså ikke med - og ankom 3 timer for sent. Pyt med det. Men der var en katastrofe:

Sildene kom ikke med! De havde som nævnt før lidt for meget med: SAS vejede det til 2 kg. Og ganske som Thomas forudså i hans kommentar i går - "det er for meget  - i skal betale overvægt eller tage noget ud".  600 kr ville de have - de valgte at tage noget ud lægge det over i håndbagagen - som SAS også skulle medtage!?.  Ud kom osten (den blev lidt varm undervejs og mistede formen lidt (2 dejlige Riberhus - uhm!) og så var det de gjorde den helt store brøler: de tog også sildene ud!? De dejlige sild vi skulle have til Påske. Da de kom til sikkerhedskontrollen, blev de dumme sild selvfølgeligt afvist og væk var de. Katastrofe! Inde i lufthavnen ville min Mor så købe nye, men som min Far ræsonnerede: de ville nok også blive afvist i Beijing. Så ingen sild i år til Påske!

Et af mine bedste barndomsminder om mad er med hotdogs.

Hele familien, mig, min lille lillesøster, mine forældre, bedsteforældre og onkler og mostre. Vi var ude og plukke brombær og havde frokost kurven med. Der blev plukket mange brombær. Det blev sikkert til meget brombærsyltetøj det år. Jeg elsker en god hjemmelavet brombærsyltetøj. Og det er aller bedst på pandekager.

Men da dagen var omme og vi skulle hjem kørte vi altså alle hjem til mine bedsteforældre. Morfar havde besluttet at vi skulle have hotdogs og pølser. Det er de første hotdogs jeg kan huske. De bedste hotdogs jeg nogensinde har fået. En af de bedste dage i min barndom. Det var bare en rigtig god familie dag! Håber Sabrina også får sådan nogle gode dage af tænke tilbage på.

Men det var altså de hotdogs og brombær! Et rigtigt godt barndomsminde som jeg ind i mellem kommer til at tænke på. Senest var i går da jeg så Deborah's kommentar til mit indlæg om Futtog, pandekager........

Jeg fik halsbrand i går. Kraftig halsbrand og det brænder stadigvæk her i dag.

Jiao Jiao og Sabrina var trætte i går aftes - de havde jo været hjemme hele dagen og ikke lavet noget. Så kl. 20.30 gik de til køjs og sov igennem indtil her til morgen kl. 07. Jeg følte mig ikke så træt - havde jo været på arbejde og fået god motion i går. Så jeg satte mig hen for lige at se et par afsnit af Klovn - de 2 sidste afsnit af 1. sæson.

Men da jeg lige var i gang, så jeg også lige halvdelen af 2. sæson. Spiste en halv længde chips, et par af Sabrinas slikkepinde, en stor pose lakrids pinde, plus det løse der lige var på bordet. Så det blev til en del og jeg må indrømme alt for meget. Der kom halsbrand!

Klovn - en fed dansk komedie serie. Så den første gang i lørdags og jeg må sige at jeg morede mig! Det er god dansk komedie når det er bedst - al humoren er dejlig underspillet og til at føle på - dansk når det er bedst.

Der er nok mange der vil sige: "den er sgu da gammel, den serie" - det ved jeg godt. Jeg sidder helt herude i Kina og kan ikke følge med i hvad der sker derhjemme - især hvad de sender i TV. Fik til Jul 3 sæsoner af "Klovn". Så den første DVD i lørdags fra sæson 1. Morede mig! Der er et afsnit der hedder "hushovmesteren". Det starter med en stripper med store patter der fører sig frem. Viste det til Jiao Jiao og Ying Ni (Kineser der også er dansk gift). De rystede på hovedet og sagde som forvente: "De er skøre de danskere". Den var ALDRIG gået i Kina. Men i det afsnit bliver Frank Hvam kaldt "Patman" - fordi han er vild med de store bryster. Godt øgenavn som jeg må huske - den skal bruges en dag!

Så er de forsmåede svenskere og en enkelt SF politiker kommet op af stolene igen. Rådet for Støre Trafik Sikkerhed har lavet en ganske underholdende lille film om at sænke farten i byerne. En lille film der er blevet kendt over hele verden. Den er også fremhævet på mange kinesiske hjemmesider.

Hvorfor skal svenskerne altid være så forsmåede. Og hvorfor skulle den SF politiker også lige gøre det. Jeg vil give Rådet ret i at det virker på målgruppen (unge mænd 18 - 25) og at det skaber den nødvendige opmærksomhed omkring emnet: for høj fart i byerne. Og det er nu en gang sådan at bare bryster er noget de (vi) kan lige at kikke på - som min ældre pensions klare kollega siger: "man bliver aldrig træt af at se på piger".

Som dansker er det også sjovt at se kinesernes (mine venner og nogle af kollegerne) reaktion når jeg fortæller dem at det er et officielt dansk organ der har lavet filmen. Det kunne jo aldrig lade sig gøre - men de kikker dog med stor interesse på filmen - og i har jo nok gættet det: det er mandlige kolleger jeg snakker om. Jeg er ikke sikker på hvordan min kvindelig kinesiske kollega vil sige, men hun ville sikkert bliver foraget - ligesom svenskerne.

Se filmen her

Hjælp. Der er ikke mere ostehaps. I over en måned har vi ikke haft ostehapser. Sabrina elsker dem - hun er jo også halv dansker. Jeg har kunnet få andre slags ostehaps, men dem kan hun ikke lide. Det skal være dansk (ARLA) ostehaps!

De er et af de største problemer her i Kina. Forsynings sikkerheden er ikke for god. Vi kan få skiveskåret danske Samsø ost, dansk skiveskåret Havarti ost, Dansk camembert og Brie, dansk smør, dansk Kærgården, danske ostehaps og dansk fløde (langtids holdbart). Men nogle gange har de det, andre gange har de det ikke. Tit kan der gå måneder uden. Grunden til at vi i det hele taget kan få det, er der er kommet den tyske kæde METRO til Dalian. Ellers har vi CARREFOUR (fransk) og WALMART (USA). Men de fører sjældent danske produkter.

Og jeg må sige efter lang tids test. Danske mejeri produkter,  især smør / kærgården og fløde smager mange gange bedre end de franske, australienske, new zealandske osv. Især fløden har stor forskel. Jeg var f.eks. heldig at have gemt noget ARLA fløde til jul, for i december kunne vi ikke få det. Ellers havde ris alamanden ikke smagt så godt (den var god!). Der er italienske og franske oste som er gode, men som dansker vil jeg nu hellere have dansk. Helst en god Riberhus - uhm!

Vi bager selv vores rugbrød - vi kan få rugmels blanding i Shanghai (tysk). Noget pålæg kan vi få, mest kinesisk lavet med tysk / italiensk overvågning. Noget er udmærket, men der er nu ikke noget der slår en god rugbrødsmad med en god spegepølse (god dansk enebær røget). Men der er ikke spegepølse at få, kun salami og ikke for gode. Så jeg plejer at tage med fra DK og mine forældre håber jeg tager med ud til påsken når de kommer. Spegepølse mad er min favorit - bedst med lidt grevefedt. Sabrina er er god dansker og elsker også rugbrød. Hun får det dog sjældent. Jeg spiser det til middag på arbejde.   

Jul i Danmark!  Det lyder for godt til at være sandt. Og det er det jo desvære jo nok også. Jeg ville gerne hjem til jul i år igen - vi var hjemme til jul sidste år (brugte de 2 sidste uger af min barselsorlov på det. DEt var bare så fedt - Sabrina var allerede fyldt et år og hun bare nød det. Hun styrtede rundt og hun bare elskede at være sammen med familien. Men det var også stressende. Først omstillinger fra kinesisk tid og efter 2 uger fra dansk tid. Det tog lang tid for Sabrina og Jiao Jiao at stille sig om. Jiao Jiao siger at det stress vil hun ikke prøve igen og at et ophold derfor mindst skal være på 3 uger.

Jeg har ikke mere ferie tilgode. Vi har haft negativ formuetilvækst de sidste par måneder og vi vil have ret travlt sidst i december. Desuden skal jeg også på kursus 6 - 17 december. Så jeg kan ikke få det til at gå op.

Sabrina bare mangler sin Farfar og Farmor rigtigt meget. Igår måtte vi side i over en time (husk hun endnu ikke er 2 år og normalt absolut ingen tålmodighed har) og bare kikke på foto med hendes Farmor, Farfar og hendes 2 kusiner (Emma og Signe). Det er næsten ikke til at bære for hende nogle gange. Det er godt at i det mindste hendes Mormor (og Morfar) er her i byen. Ellers kunne hun slet ikke bære det, vil jeg tro. Hun snakker hver dag om dem.

Desvære ser det ikke ud til mine forældre kommer på besøg næste år. De var her 3 uger i maj i år. Det var bare så fedt - Sabrina bare elskede det. Problemet er at min Mor fylder 60 i april 2008 og derfor har inviteret alle til Beijing (vi skal jo ikke så langt så) for at fejre dagen. Det kommer til at tærre på deres rejsekonto og derfor ingen rejse for dem næste år!