Den kære svigerfamilie
19. okt 2006 03:50, ClausJa, den kære svigerfamilie. Det hele ville have været lettere uden dem (det er nu fint med Svigermor og Sabrina). Som før sagt mistede min svoger jo sit arbejde da han svarede chefen igen. Jiao Jiao (og resten af svigerfamilien) blev ved med at presse på med at jeg skulle spørge efter arbejde på værftet - svogeren vil kun være chaffør (doven?). Til sidst gav jeg op og spurte sådan henslynget en af vice-direktørerne som jeg er på god fod med. Han tog det åbentbart mere alvorligt end jeg troede. Han fik i al fald arangeret at han fik tilbudt et job på det gamle værft (jeg er på det nye værft) hos en underleverandør som jeg nogle gange har en lille berøring med. Det er et job med uddannelses mulighed (hvis han vil, ellers måtte han gerne bare være chaffør). Så er alle glade. Jeg er nu ikke helt sikker på at det går godt. Nu må vi se. Men "I'm off the hook".
Jiao Jiao er også ved at være færdig med indretningen og indkøb af møbler til den lejelighed hun har købt (hun har fundet nogle gode tilbud, men det løber hurtigt op). Det er meningen at vi skal bruge den i fremtiden når vi engang er flyttet fra Dalian og så kommer på besøg (Jiao Jiao kan ikke tilbringe mere en 3 dage sammen med sin Mor, så kan de ikke holde hinanden ud mere). Jeg tror nu også mest at det var fordi at så kan hun få flyttet hendes forældre og broders hjemstavns registrering til Dalian (af samme grund står lejeligheden i Svigermors navn). Hejmstavns registreringen er meget vigtigt i Kina og alt bliver meget lettere (også job mæssigt) hvis man er lokal. Normalt kan man ikke ændre den fra hvor man er født, men i de store byer kan man altså købe sig til den ved at købe fast ejendom (det skaber omsætning). Så det er atter en udgift på svigerfamilie kontoen. Det ser dog ud til at Jaio Jiao kan leje lejeligheden ud til "Den Philipinske Ambassadør" (det er bare noget vi kalder ham, da han er den der altid skal ordne de andre philipineres problemer her i byen). De har inspection på lørdag.
Den svigerfamilie har efterhånden kostet mig megen bekymring, ærgelser og penge. Den lejelighed de bor i nu er betalt af: Mig (430.000). De fleste af deres møbler er betalt af: Mig. I 2000 mente svoger at han skulle have en forretning. Det kunne han dog slet ikke finde ud af. Det kostede mig en masse tid og over 50.000. Det kostede også Svigermor 30.000 af hende sparepenge (dem tror jeg nok jeg også har betalt senere). Svigerfar havde også et fejlslået forretnings anligende 2003-2005 (det var på anledning af min svoger). Det kostede mig vel godt over 40.000 og en stor del af svigermor opsparing (det har jeg IKKE erstattet!). Desuden betaler jeg for svigerforældrenes underhold (1000 om måneden), de store faste udgifter og alt det løse.
Problemet er med alle de penge jeg "smider efter" svigerfamilien ikke bliver rigtig værdsat. Det er som om vi (Jiao Jiao, jeg kan jo ikke forstå dem) altid bliver bebrejdet at der ikke falder mere af. Det er jo let tjente penge (Ingen kvaler, Claus han betaler"). Det er også som når det er mig der har betalt for noget gør det ikke noget at det går i stykker eller at pengene forsvinder. Når det er deres sparepenge det går ud over, kan de græde i flere dage. Som her sidst da svigermor blev franarret hendes smykker af nogle svindlere (hun var så dum at politi manden sagde at hun ikke burde have lov til at gå med smykker der koster over 10 kr.). Halvdelen af de franarrede smykker var nu nogle jeg også havde betalt (de dyre). Hun får IKKE mere smykker af os!
Jeg viste nu godt at jeg giftede mig med hele familien, men dengang hanvde jeg ingen penge at give væk af og de havde ikke store forventninger. Med tiden har jeg tjent bedre og Jiao Jiao vil naturligvis kun det bedste for hendes familie - i Kina har man kun sin familie - staten er lige glad med om du sulter ihjel. Min løn er stadig ikke den største i verden, men vi har da et vist overskud. Men jeg skal jo også tænke på mig selv (jeg vil også forkæles lidt), der er sommerhuset i DK, min pension og først og fremmest Sabrina og hendes forhåbentlige bror/søster.
BUT THAT'S LIFE
19. okt 2006 08:13
Det er vist det man kalder kultursammenstød:), noget så naturligt for kineserne, men ualmindelig svært at forstå for os europæer
20. okt 2006 06:33
Som jeg skriver i enden: THAT'S LIFE! Jeg vidste hvad jeg gik ind til. Dengang forventede jeg også at skulle i Danmark igen inden for et år. Nu er vi i Kina på 7. år og det har naturligvis givet os et vist økonomisk overskud (boligudgifter er betalt af min arbejdsgiver) og lønnen er naturligvis med en ulempe dispensation (ophold udenfor Danmark). Så vi har haft rød til at bruge nogle af pengene, men jeg må sige at på det seneste har vi næsten haft en negativ formuevækst.
20. okt 2006 09:22
Men vi er opdraget til at vi i sådan en situation burde spare lidt op, til senere - fx til køb af hus i DK (hvis i når så langt), det er svært at omstille sig til en anden norm. Men selvfølgelig så viste du hvad du gik ind til, men derfor har man jo lov at brokke lidt alligevel ikke;)
20. okt 2006 10:37
Jeg vil nu give Claus ret. Det værste er ikke i sig selv pengene, men at det ikke bliver værdsat. Nu er min kinesiske svigerfar den rigeste i familien (og vil i nogle år tjene en del mere en mig). Og samtidig er han den ældste i hans familie. Min svigermor er samtidig den ældste i hendes familie. Dermed skal de betale 'ned' i familien, hvis nogen kommer på sygehuset eller i pengeproblemer. Morens familie er ikke slem for de er bymennesker fra storbyen Xian, men farens familie er fra Pingliang i Gansu provinsen. De har alle statslige jobs der, men er krævende med penge.
Alt har nu en grænse, og man skal ikke betale alt. Som regel opdager man senere, at pengene er frås og ikke en nødvendighed. Det så vi med egne øjne, da vi var på besøg i juli. Så har man bestemt ret til noget harme, og det er ikke kun danskere, men også internt i den kinesiske famile.
Herlig historie om smykkerne. Min nai nai gjorde noget af det samme, da hun kom ind mere fire toget fra provinsen til Xian. Svindlerne forklarede, at mine svigerforældre ville komme ud for en ulykke, men at de kunne redde dem, hvis hun kunne betale. Ingen var hjemme, så hun fløj ind og hentede penge. Herligt!
Håber at vi kan mødes over en øl til ambassadens julemiddag, hvis ingen af os skal til Danmark i julen. Det kunne være hyggeligt.
20. okt 2006 12:08
Hej Søren
For at din mail bliver at se tror jeg du kun skal opgive den! Og jeg forventer ikke at tage til Ambassadens julefrokost. Det er aldrig noget vi har gjort det i. Istedet forventer jeg at vi tager ned Den Danske Kirke i Hongkongs jule frokost (vist nok 25 november). Det er altid godt.
Du er heldig at have en svigerfamilie der godt rustet økonomisk. Svigerfar var entrepenør i gamle dage og da markedet røg ned pga for mange aktører gik han over demolition. Men pga af en arbejdsskade måtte han trække sig ud - en af hans arbejdere døde, Så nu har han bare lidt forefaldende arbejde og så hans elskede Mautai. Føj for satan hvor det stads smager af h.... til.
20. okt 2006 12:13
Hus i Danmark lyder godt - i princippet har det det næsten allerede. Købte et sommerhus i Blåvand sidste sommer. De har nogle ret opskruede sommerhus priser derovre. Men det er et dejligt sted og mine forældre er naturligvis meget glade for det. Vi har sommerhuset 5 uger om året - de har det de resterende 47 uger. Desuden tilbringer de jo naturligvis også meget tid der når vi er hjemme. De skal jo være sammen med deres barnebarn. Min Far tog fri 4 uger i sommers medens vi var hjemme og blev alle 4 uger sammen med os!