En børshaj
1. nov 2007 02:28, ClausVi har fået os en børshaj hjemme hos os – konen har kastet sig ud i det store kinesiske børsshow. Og det er lidt af et show – det er et marked med store udsving – men generelt er der mest udsving opad. I lang tid har flere af vennerne deltaget i showet og flere har da også fået endda ufatteligt gode afkast. Vi snakker om fordobling af kapitalen inden for et ½ år nogle gange.
Så konen har kastet sig ud i det og har så haft et par succeser og er derfor helt vild i varmen – jeg før daglige rapporter på arbejdet (hun ringer til middag og fortæller status) – hun går rigtigt meget op i det. Men jeg maner hele tiden til besindighed – pas nu på! I går gik det helt galt – jeg prøvede tirsdag aften at opsætte hendes laptop så hun kunne printe med min printer via netværk og på en eller anden måde fik jeg disconnected internettet (hendes XP er på kinesisk – så det var rent gætværk – da jeg selv kører VISTA kunne jeg ikke bruge den som inspiration). Det fik hende ret meget op i omdrejningerne og jeg blev kaldt et par ord i telefonen som jeg ikke vil gengive her (jeg har jo lovet Deborah at jeg vil føre et sobert sprog her på siden). Problemet blev dog hurtigt løst og hun var på igen (og jeg var atter tilgivet)
Konen spørger mig om råd omkring investering – hey – det er den forkerte hun spørger – jeg har et ret dårligt afkast på mine investeringer – i år lidt over 10% - det er meget lidt når man ser på hvordan det danske marked har udviklet sig det seneste år. Næ – man skulle have købt en hulens masse aktier kinesiske værfter da de kom på børsen i 2003 (tror det var 2003) – det har på nuværende givet et afkast på over 5500% (investeringen 55 gange igen).
Der bliver dog sikkert ikke meget børsdag i dag for hende. Hendes Far har langt om længe givet sig og i dag skal de så til undersøgelser og have bestemt tid for hans hofteoperation.
Og forresten - hun har kun 10.000 RMB (7300 Dkr) at spille for - ikke noget med at hun har fået hele vores opsparing



1. nov 2007 05:56
Det var ærgeligt. Konen havde jo svigerfar med på hospitalet i dag. Viste sig at for at snakke med den professor hun ville skulle de have stillet sig i kø kl 05 i morges - så nu må de prøve igen næste torsdag. Og mens de var der var det at den der nye aktie som konen havde kik på blev budt ud til salg (første gangs udbud). Den startede på kurs 13 og til middag var den på kurs 65. Det er 5 gange investeringen - det kunne da have givet en god ferie - så konen har ringet og beklaget sig til sin Far - han kostede hende mange penge!
1. nov 2007 08:47
Øv hvor ærgeligt - både med aktierne og din svigerfar
1. nov 2007 09:10
It's life :-(