Smartlog v. II » MonkeyClaus » En dagdrøm
Opret egen blog | Næste blog »

En dagdrøm

29. mar 2007 07:01, Claus

Det regner igen. Og de skriver om at 10% af verden befolkning risikerer at skulle flytte pga. højere vandstand. Og de små øer risikerer helt at forsvinde. Så var det jeg lige lukkede af for verden i 2 minutter - og tog mig en lille stund med en af mine favorit dagdrømme: Claus sidder på en kridhvid stand med en dejlig drinks i hånden på Maldiverne. Sabrina løber rundt i vandkanten og hujer og skriger af glæde. Konen sidder naturligvis under en parasol - hun er jo bange for at blive mørkere (i Kina er det fint at være bleg - ikke solbrændt).

visitmaldives.com

Maldiverne - der har jeg altid gerne villet hen. Da jeg i gamle dage (før 1998) sejlede på de 7 verdenshave som styrmand, stod jeg altid og studere beretninger og detalje søkort over Maldiverne, når vi sejlede forbi på mellem Rødehavet og Singapore. Dengang sagde jeg altid til mig selv - der skal du hen! Og det tænker jeg altså stadigvæk - det er et særdeles højt prioriteret sted på min liste over steder der skal besøges. Bare dase og ase og dykke og drikke og spise og så videre. Det lyder næsten for at være for godt til at være sandt - og især når man sidder her med regnvejr og 5 grader udenfor.

Nu er det jo nok i siger - hvorfor tager han så ikke bare afsted? Og i har ret - hvorfor ikke? Og måske tager jeg allerede afsted i næste uge - jeg vinder jo nok i lotto på lørdag - det troede jeg også sidste lørdag - og lørdagen før  - og lørdagen før - og .... . Men down to earth, hvor for ikke? Jeg har jo mine 4 ugers sommerferie (ja - når man arbejde i Kina får man kun 4 ugers ferie hvert år!). Og det er rigtigt. Vi kunne bare pakke en lille kuffert med noget badetøj og lidt pænt tøj til aftensmaden og så tage afsted i 4 uger!

visitmaldives.com

Oh - det lyder meget tillokkende nu det er kommet ned på skrift - men: hvad så med Blåvand og vores dejlige sommerhus? Hvad med familien i Danmark - de vil også se og især mærke Sabrina (og os). Så jeg ved jo godt hvad det ender op med - vi tager til Danmark og holder en formidable sommerferie i Blåvand. Og om nogle år bruger vi vores sommerferie på også at rejse lidt rundt i Europa - Jiao Jiao vil ud og se den store verden - jeg forstår hende godt. Jeg har jo været mange steder i verden, men hun har kun set Danmark, lidt af Nordtyskland og så Paris.  

Men - en dag skal jeg til Maldiverne - det ved jeg med mig selv. På min liste over steder der skal besøges er også er også: Island - storslået natur (og jeg kendte en gang en pige fra Island - Gudridur - dejlig pige), Toscana - maden og naturen, Krydstogt langs den Norske kyst, Krydstogt i Caribien, Færøerne (har haft mange færøske kolleger gennem tiderne) - kan besøges på vej til Island, ja der er flere stede. Men Maldiverne er helt oppe i toppen på listen - oh - jeg glæder mig - BARE JEG VANDT PÅ LØRDAG!

danskespil.dk


Kommentarer

  1. kriss
    29. mar 2007 10:16
    1

    Måske du skulle lade være at udskyde det - pludselig er Maldiverne ikke det paradis vi forestiller os længere:( dykning på Maldiverne lyder tiltalende!

  2. Claus
    29. mar 2007 10:52
    2

    Jeg ved det godt og det er også derfor at den står så højt på listen. Har altid villet tage dykkercertificat - men har aldrig fået det gjort og pludselig en dag ud i fremtiden vil jeg ende op med at blive for fed og gammel og i dårlig kondi og... . Som det ses har jeg mange undskyldninger - men - jeg skal til Maldiverne! Og helst for at dykke også, men også for bare ase og dase og ......!

  3. kriss
    30. mar 2007 09:42
    3

    Man bliver aldrig for gammel og fed til at dykke:) bruger bare lidt mere luft dernede - og så må man lidt tidligere op - fordi der ikke er så meget luft tilbage

  4. Claus
    30. mar 2007 09:59
    4

    Ved jeg godt - det var mere det der med de gode (dårlige) undskyldninger. Og det jeg helst vil er at ase og dase.

  5. kriss
    30. mar 2007 11:45
    5

    Du behøver næsten ikke bevæge dig når du dykker - bare lade dig "flyde" af sted - så bruger du også mindre ilt;)

  6. claus
    30. mar 2007 13:30
    6

    En anden metode er jo også bare at snorkle. Jeg tror at jeg bare bruger det hele som en undskyldning for hvorfor jeg/vi ikke er kommet dertil endnu. Men imorgen er det lørdag og jeg vinder - måske

Skriv en kommentar