En kineser ser bagsiden af samfundet
2. nov 2006 06:34, ClausFandt for noget tid siden en side med oversættelse af en kinesisk piges oplevelser da hun opdagede bagsiden af samfundet. Den er værd lige at bruge 5 minutter på.
http://www.zonaeuropa.com/20060724_1.htm
Der er meget stor forskel på rig og fattig i Kina. Folk dør stadigt af sult i Kina og hvis man ingen penge har kan man ikke komme på hospitalet, i skole osv. Her gælder de "gode" kapitalistiske dyder "har du penge kan du få, har du ingen må du gå!" Inde i byerne er der nogle der er styrtende rige - store BMW og Audi er "normale" biler i bybilledet her i Dalian. Mellem klassen i byerne er også under udvikling. Men hovedparten af Kinas befolkning bor stadig på landet og der er udviklingen og pengene ikke rigtigt kommet ud. Nogle steder er forholdene blevet bedre (i nærheden af de store byer), men hovedparten er stadig dybt fattige og bor under ufatteligt dårlige forhold. Kina er kontrasternes land.
Jeg har være på landet mange gange og har også boet hos noget af Jiao Jiaos familie derude. Det kan være noget af en prøvelse for en behageligt indstillet dansker. Men det er også en god måde at få forståelse på. Det er IKKE sjovt at sove på en seng lavet af mursten uden en madras, det er ikke sjovt at side (stå op) på et udendørs lokum som bare er et hul i jorden hvor du kan se miderne kravle rundt og som ikke er blevet tømt det sidste halve år. Føj for satan. Det er noget der stopper ens naturlige tarmfunktion skal jeg bare lige hilse at sige. Har vist nogle foto - vil se om jeg husker at indsætte dem en dag. Men de har også en glæde ved livet og er meget flinke mennesker. Og som ham udlændingen får jeg altid den bedste seng, det bedste tæppe, den bedste tallerken, den bedste mad osv..



25. nov 2006 04:28
Hej Claus. Har du travlt i denne måned? Det er ellers så hyggeligt at læse dine indlæg på bloggen, da jeg kan genkende meget af det, du fortæller om.