Er jeg til salg?
13. okt 2006 06:42, ClausJiao Jiao fik en gave fra nogen på værftet den anden dag. En fin gave som ikke var helt billig (prismærket sagde ca 5000, men det er ikke altid det er helt rigtigt). Hun synes da det var fint, men var da også helt klar over at det var noget vi ville give tilbage. Hvad jeg da naturligvis også gjorde. Det er en naturlig ting for en kineser at give "gaver" til andre og så naturligvis forvente at man hjælper dem. Som dansker har vi jo en lidt anden indgangs vinkel til den sag og jeg har en helt klar livsfilosofi på det område. Jeg vil ikke sætte mit gåde navn og rygte på spil. Og jeg hjælper gerne værftet (det er sådan set mit job) og gør det hver dag. Men jeg vil under ingen omstændigheder skylde nogen noget. Der er mange andre nationaliteter på værftet og vil da ikke udelukke at nogle af dem kan falde for fristelsen. Dog kan jeg ikke forestille mig at nogen af mine multikulturelle kolleger gør det - det er en del af vores koncerns kultur, at sige klart nej!
Min svoger har har lige mistet sit arbejde. Han talte igen til sin chef - 2 gange. Første gang var da han havde lovet at hente os i lufthavnen da vi kom tilbage fra Danmark - han ville bare have en ½ time før fri og så i forgårs da han ville hente lidt middagsmad og ikke fik lov af chefen. Ud af klappen! Men som altid kommer så det sædvanlige - kan du ikke lige arrangere han får et job på værftet, det er jo sådan man gør i Kina. Jo, det kunne jeg jo nok også, men så kommer den der med at skylde nogen noget, og at hans job kan bruges som pressions middel imod mig. Jeg siger som sædvanligt derfor "at jeg jo kan prøve", men ikke gør noget ved det. Jeg vil ikke skylde nogen noget!
Så svaret er klar: "Jeg er ikke til salg" og bliver det aldrig. Et princip er et princip, og det holder jeg klart på.
