En ulykke kommer sjældent alene
16. nov 2007 06:08, ClausAtter engang viser det gamle ordsprog sig at være sandt. Svigerfar blev jo indlagt til udskiftning af sin hofte i onsdags. I går viste det sig så at Svigermor faktisk var rigtig syg. Jeg er ikke helt klar over hvad der er galt - udmeldingerne er lidt svævende fra min bedre halvdel (noget med gamle damer og knogler) og jeg har ikke kørt i det - hun har rigeligt om ørene. Men lægen mente i al fald at hun skal opereres og det snarest - fedt - 2 operationer på samme tid! Jo - en ulykke kommer sjældent alene. Svigermor skal til læge igen på mandag - så kommer den endelige dom. Konen vil have hun skal vente til Svigerfar er oppe igen - men hey - skal hun opereres snarest så er det vel snarest. Nu må vi se.
Svigerfar skal have en masse test endnu og så er de begyndt at snakke om at brække hans ben, sætte det i stræk og en masse andet. Ved ikke om kineserne er gale, sadister, dummer eller bare pengegriske. Nu må vi se hvad de vil - jeg kan kun komme med input om hvad jeg læser mig til fra DK. I Dk kommer man ind dagen før operationen - her er det en uge før.

Det hele stresser konen lidt - meget naturligt. Jeg havde på forhånd i går allerede meddelt at jeg vile besøge Svigerfar om aftenen - selvfølgelig ville jeg det - han er da på hospitalet. Det irriterede hende lidt - hun var jo træt - men jeg holdt på mit og han blev sgu så glad da vi kom (læs da Sabrina kom). Desuden var der jo ingen der havde opdateret ham med Svigermors forhold så han viste ikke noget. Så blev han da også opdateret om det. De er mærkelige de kinesere. Og selvfølgelig ville i derude da også tage på hospitalet og besøge Svigerfar hvis han blev indlagt og frem for alt - tage barnebarnet med så han kan blive opmundret og barnenbarnet kan få en forståelse for at der er nogle vigtige ting der forgår i familien for tiden og at hun derfor ikke kan forvente fuldt opmærksomhed hele tiden.
En god ting er dog at den stue Svigerfar ligger på er fin, god seng, TV, alarmknap der virker (en stor ting her i Kina), bad og toilet på stuen (2 senge), madordning (Svigerfar beklagede sig lidt over kvaliteten, men fik at vide at det må han altså leve med). Ham der havde sengen før ham kom kom fra Sydkina - havde hørt at de var gode her i Dalian - det lover godt. Så havde han også fået en pude med 4 kg hirse - der gentages - hirse - til at ligge på når han er blevet opereret. Sikkert en god ide og det er nu en gang sådan man gør i Kina. Hey - Svigermors hovedpuder er fyldt med tørrede bønner - meget hårde at sove med skal jeg hilse at sige.


