Ferien snart overstået
8. sep 2007 10:12, ClausSå er vores ferie snart overstået her i Danmark. Den har været alt - alt - alt -alt for kort. Vi har i den grad nydt denne ferie - især vores dejlige Sabrina har haft travlt - hun har løbet, gået, danset, hoppet, leget, grinet, jublet, gynget, gravet - ja, jeg kunne blive ved. Ferie af den aller bedste slags.
Danmark har været som Danmark skal være: sol, regn, blæst, stille vejr, varmt, lunt, koldt (helt ned til 5 grader den ene nat). Vi har hentet mange gode minder og nogle ekstra kg (mig 4-5 og konen 3).
Hvor jeg bare kommer til at mangle Danmark denne gang - det bliver hårdt at tage afsted (imorgen søndag aften). Tror også Sabrina kommer til at mangle det - hun har i den grad nydt det. Her til morgen fortalte hun mig også at det var synd for hendes Farmor - hun kommer jo til at mangle hendes Sabrina - og det har hun ganske ret i.



