Smartlog v. II » MonkeyClaus » Friaften og massage
Opret egen blog | Næste blog »

Friaften og massage

5. okt 2007 08:43, Claus

Jeg var jo på arbejde i går. Svigermor kom og passede Sabrina, men endte op med at tage hende med hjem (jeg tror det var planlagt – jeg havde bare ikke fået det at vide). Så konen og jeg skulle have en dejlig friaften sammen – var vel også tiltrængt oven på det hele på det seneste. Men Claus havde selvfølgelig overarbejde på denne dagen hvor han arbejdede i ferien!

Vi tog ud og spiste og da vi kom hjem blev en lille flaske rødvin åbnet. Problemet var nu bare at Claus her faktisk ikke har taget det så godt med hele graviditeten som han gerne ville – så jeg har ikke sovet for meget på det sidste – når Jiao Jiao var kravlet i seng har jeg tit siddet oppe til hen ad 1 – 2 stykker om natten. Og anspændt har jeg da også været – og i går kom så prisen. Spændte skuldre og enorm hovedpine – ikke noget som panodil kunne gøre noget ved.

Så er det jo godt man bor i Kina. Man tager telefonen og ringer efter en massør. 5 minutter efter var hun der og jeg fik 45 minutter på skuldrene og lidt på ryggen. Det hjalp. Og så tidligt til køjs – klokken 9.30 var jeg under dynen – og af alle dage på vores friaften – men der var ikke noget at gøre ved det. Jeg vågnede da konen kom i seng til midnat og var oppe og fange nogle myg omkring 2 tiden – men derudover sov jeg igennem til kl. 9 her til morgen. Så jeg har det godt i dag – skuldrene er stadigt ømme, men det går meget bedre – i aften kravler jeg i seng med Sabrina ved 9 tiden – så i morgen skulle den være helt god.

Sabrinas hænder

Og hvad med Sabrina – hun har hygget sig. Min svoger og hans kæreste havde fri i går også så hun har rigtigt kunne herse rundt med dem alle sammen. Og her til middag i dag hentede vi hende og lige nu ligger hun og sover eftermiddagssøvn sammen med sin Mor.

Kommentarer

  1. Kriss
    5. okt 2007 09:45
    1

    AI - gad jeg godt kunne - hvor fedt at bare ringe efter en massør - for resten.... hvad med akupunktører? - kan man også ringe efter dem? - så flytter jeg sku til Kina med det vuns!

  2. Claus
    5. okt 2007 13:17
    2

    Sikkert - det er bare med at kende de rigtige. Jeg har en gang prøvet det der med akupuntur - da jeg havde en svær dårlig skulder og nakke. Det hjalp men jeg satte ikke pris på det. Men set i bakspejlet har jeg faktisk ikke haft det store besvær siden - før havde jeg en del skulder/nakke problemer (noget jeg har arvet fra min Mors familie)

  3. kriss
    6. okt 2007 20:08
    3

    Akupunktur er bare det bedste:) men angiveligt er kinesernes teknik lidt "ond" - de går ikke så højt op i om det gør ondt eller ej når de banker nålene i - vietnameserne er bedre på det punkt - siger min akupunktør, der er pære dansk

Skriv en kommentar