50.000
6. jun 2007 06:13, ClausJeg sparrede 50.000 Kr. i lørdags – og da penge sparret er penge tjent er det jo ikke så ringe endda.
Vi var ude hos Svigermor for at aflevere Sabrina og så var det jeg lagde mærke til Svigermor ring – den lignede til forveksling en ring JEG havde givet konen (en kærlighedsgave) – og ganske rigtigt – det var den ring. Jeg nævnte så, at jeg troede vi var blevet enige om at Svigermor kun skulle have uægte smykker – hun giver dem jo alligevel væk til fremmede. Og desuden mente jeg jo at jeg havde givet konen ringen – hun mente at da det var hendes, kunne hun gøre hvad hun ville med den!
Men konen havde altså fået den ide at hendes Mor skulle have den her ring (hey – den kostede næsten 5000). Godt nok brugte konen den ikke så tit, men det er en hvidguldsring med en stor blå rubin og det ser altså ikke pænt ud på en gammel dame (Svigermor). Så jeg blev faktisk lidt sur – men valgte at se det fra den positive side.

Konen bliver 30 til november – jeg vidste allerede hvad hun skal have: 1) en perlehalskæde med et flot lukkestykke (fra Danmark – de kinesiske lukkestykker kan jeg ikke lide) 2) en ring. Ringen så vi sidste år i Odense og den var drøn flot på konens finger – rødguld med en stor diamant og prisen var tæt på 60.000 (da jeg som udenlandsdansker får momsen igen ville det blive 50.000). Jeg foreslog om hun ikke skulle have den – hun sagde nej og så arbejdede jeg ikke mere i det – et nej er et nej! Senere har hun bebrejdet mig at jeg ikke købte den – for da hun sagde nej mente hun jo ja – hey – jeg hørte et tydeligt nej og så var den potte ud. Men suma sumarum – Claus havde beslutte at prøve at skaffe den igen her til sommer – til hendes fødselsdag.
Men hvis hun alligevel bare giver det hele væk, skal hun sgu ikke have den ring – slut, prut, final og det var det! Hun får kun perlekæden! Så jeg sparrede lige over 50.000 Kr. – ikke så ringe endda – kan være jeg finder noget jeg kunne lide i stedet (jeg skal jo have min N95er, men den er jo noget billigere).


