Smartlog v3 » MonkeyClaus » Hønsefødder og orme
Opret egen blog | Næste blog »

MonkeyClaus

Oplevelser i Kina

Hønsefødder og orme

14. Jan 2008 04:24, Claus

Det var så den weekend - med hønsefødder og det hele. Vi har fået os en del god mad i weekenden - hønsefødderne lod jeg dog kineserne om at nyde - de elsker dem til gengæld. Og krabbe blev det også til igen. Lørdag middag fik vi dimsum - dejligt - Svigerfar og Svigermor kom og der blev spist. Jeg er vild med dimsum, men jeg springer altså de hønsefødder over - men både konen og Sabrina spiste dem med velbehag. Der blev også drukket ret meget te. Jeg er vild med reje dimsummen - jeg fik alt for mange.

hønsefødder reje dimsum

Lørdag aften stod den på dejlig lam og igen krabbe, samt en masse andre gode ting - Sabrina spiste en stor krabbe - hjulpet med pillerierne af hendes mor. Jeg holdt mig til lammet og det andet godt (og naturligvis øllet). Vi var ude og spise med nogle gode venner - ret hyggeligt, men koldt - det er blevet koldt i Dalian - lørdag var der -11, søndag -12 og idag -13 - uha hvor det er koldt - og desværre også blæsende. Så de kunne ikke rigtigt holde temperaturen i restauranten - godt vi havde forudset det og havde godt med tøj på.

Søndag middag var vi til stor buffet - igen masser af seafood  og søndag aften spiste vi hos Svigermor - som sædvanligt var det dejligt - masser af dejlige dumpling (Svigermor laver rigtigt gode dumplings), chickenwings, stegte rejer, silke orme (det er vel nærmest pubber) og andet godt. Hun ved godt hvad vi gerne vil have.

Hos svigermor

Kommentarer

  1. Kim
    14. Jan 2008 05:21
    1

    Hønsefødder (og andefødder) er heller ikke lige mig, men jeg elsker dumplings. Pubberne har jeg hidtil sprunget over - fik dem dog tilbudt som morgenmad i sidste uge, men synes ikke lige tidspunktet var til det, men det skal vel prøves én gang.

  2. Claus
    14. Jan 2008 05:55
    2

    Prøv dem - de er ikke så ringe endda - hvis man kan se bort fra at de lidt ulækre at kikke på og få i munden

  3. Peter
    14. Jan 2008 10:07
    3

    Jeg kan faktisk godt lide hønsefødder. I hvertfald dem der er billede af her på siden. Jeg fik nogle lidt mere ukrydrede (vist bare kogte) hos mine svigerforældre, og de var lidt for kedelige. Desuden havde de uklippede negle, og det var en mindre lækker oplevelse, at sidde der med en hønseklo uden manicure i munden. Puha. De krydrede smager derimod godt nok. Så er det bare konsistensen man skal lære at holde af.

    Glem de silkeormskokoner. De er simpelthen for klamme. Jeg smagte en halv i sommers, og det bliver nok den sidste jeg smager af dem i dette liv. I hvertfald hvis jeg skal bestemme.

  4. Kim
    14. Jan 2008 15:26
    4

    Jeg undre mig tit over hvorfor i alverden de spiser den slags - om det mon er et lev fra gamle dage, hvor man var tvungen til at spise alt for at overleve. Fik engang kogt hanekam, hvilket absolut smagte af ingenting, men konsistensen var forfærdelig, og nærigsindholdet sikret minimalt - blev dog betragtet som en delikatesse.

  5. Claus
    15. Jan 2008 01:13
    5

    Det er meget let - de er bare IKKE normale - og som du siger - det er sikkert et levn fra gamle dage - men sjovt nok - det som vi tit synes er klamt - som nu f.eks ande tunger (et helt fad med ande tunger) - det er de nu en gang vilde med - og sjovt nok - som nu de der silkeorme - jeg er vilde med dem - du kan se Peter kan lide hønsefødder - det er da ting som de fleste danskere helt sikkert springer over.

  6. Peter
    15. Jan 2008 08:02
    6

    I bund og grund er vi bare nogle forkælede størrelser, der er præget af vores opvækst og er vant til at kunne takke nej. Det giver lidt af en brat opvågning når man stå midt i Kina og må klare sig på beskub. Men det er nok en sund proces at gennemgå, men ikke altid lige lækkert undervejs :-)

  7. Claus
    15. Jan 2008 08:51
    7

    Uha nej - men det bedste er at vi jo bare er de der dumme udlændinge der ikke forstår noget og derfor tilgives vi næsten alt

  8. Peter
    15. Jan 2008 09:02
    8

    Jeg kan høre at du ikke kender min kone! :-)

  9. Claus
    15. Jan 2008 09:08
    9

    OK - måske hun ikke tilgiver og presser på - men de andre (1.399.999.999 kinesere) tilgiver og hvis du siger nej tak - så går det nok - jeg har lært at sige nej - og det virker faktsik udmærket - der er da lejligheder hvor man bliver nød til lige at tage lidt for at være høflig - mest under forretningsmiddage - ja - at man bliver nød til at sige ja til en mautai - føj for den.

  10. Peter
    15. Jan 2008 09:10
    10

    Mjoe, hun er nu tilgivende nok på det Dansk-Kinesiske område, men hun er jo kvinde og de kan tricks med at huske. ;-)

    Jeg håber nu for øvrigt det er ironisk det med mautai. Det er da herregodt!

  11. Claus
    15. Jan 2008 09:21
    11

    Herregodt!????? - OK - der findes et par enkle (af de meget dyre) som næsten kan drikkes (og kun næsten) - men som hovedregel er det da noget af det mest udrikkelige stads i verden. Nej - lad os få noget japansk Sake - uhmmmmm - kan være vi skulle tage ud og spise japansk i aften - vi har en restaurant - spis, og drik alt hvad du kan for ca 125 Dkr. - Sake ad libitum - uha - uha -uha

  12. Peter
    15. Jan 2008 09:25
    12

    Ha ha... jeg drikker det med velbehag, men omvendt er jeg sjældent typen der sidder og hyggedrikker det (som dig og whiskey). Det kommer kun frem ved særlige lejligheder og det er ikke engang det dyre af det. Nok middel. Alligevel nyder jeg det. :-)

  13. Claus
    15. Jan 2008 09:49
    13

    Der er en enkelt jeg til nød kan drikke - af den lidt billigere slags - og kun når den er varm - og kun når jeg skal (sammen med Svigerfar - men det behøver jeg ikke mere - han er tørlagt - efter hans hofte operation fik han jo en blodpror og lægen har på det bestemteste forbudt ham at drikke mere). Men eller s NEEEEEJ tak - men en god whiskey - åh - jeg bliver helt varm om hjertet bare ved tanken.

  14. Kim
    15. Jan 2008 10:57
    14

    Hvis der er to ting jeg ikke kan fordrage er det søpølse og mautai. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan de kinesere kan få et helt glas (tætter på ølglas end snapseglas) mautai ned og nyde det samtidig. At de så køre hjem bagefter er en helt anden sag.

  15. Peter
    15. Jan 2008 11:50
    15

    Jeg fik godt nok dem jeg skulel have da jeg var i kina. Der var sprut til alle familiemåltider (hvor der var lidt ekstra gæster ud over konen og jeg). Og det var til bunden og så et mere og til sidst øl. Puha.

  16. Claus
    15. Jan 2008 12:58
    16

    Søpølse - det spiser jeg ikke mere. Konen spiser dem med velbehag - deter jo sundt - jeg er ligeglad -NEJ - ikke på vilkår.
    Og Peter - hvis du fik så meget mautai mens i var i Kina må du da næsten kunne smage det endnu - jeg kan altid smage den i mindst 2 dage efter. Og jeg forstår heller ikke hvordan de kan drikke det af de store glas - jeg bliver altid meget syg bagefter hvis jeg har gjort det. Og så det med at man altid skal Gambai (i bunden) - puha.

  17. Peter
    15. Jan 2008 14:19
    17

    Jup - det var en del jeg fik. Ikke hver dag, men når vi var på resturant. Jeg havde så også en ufrivillig pause, hvor min mave var ødelagt. Det var nu af maden, for det begyndte inden jeg fik den første mautai. Som du siger er det altså ikke snapseglas de drikker. De var lidt mindre end de gode gamle "Affermann-stel". Der kan vel være det der svarer til lidt over det halve af Affermann'et. Det er noget der rykker når det er mellem 50-60% sprut afhængigt af producenten. Den jeg har derhjemme er på 53, så den er pænt stærk, men ikke en af de værste.

  18. Peter
    15. Jan 2008 14:21
    18

    Hov glemte lige: nej, jeg kunne ikke smage dem dagen efter. Altså, hvis jeg ser bort fra denne gang:

    http://www.joecool.dk/blog/?p=409

  19. Claus
    16. Jan 2008 08:03
    19

    Det er utroligt at de kan holde til det - for du har ret - det er nogle velvoksne glas de drikker det af. Og utroligt at du ikke kunne smage det dagen efter - jeg kan altid smage det (især efter en bøvs) i op til to dage efter

    Og jeg kan se at du sikkert som mig har fået en flythjemmefra gave engang - et helt sæt "affmanns" glas - dem er der mange af i omløb og de er jo så dejligt billige (bedste sennep i verden forøvrigt - synes jeg)

  20. Peter
    16. Jan 2008 08:10
    20

    Ikke alene fik jeg en håndfuld da jeg flyttede hjemmefra, men vi samler dem også pga. smagen. Dvs. konen elsker dem. Alle andre (dyre med honning og alverden), gider hun ikke. Skal ikke brokke mig. Der er en del forskel på prisen på den gode måde :-)

  21. Claus
    16. Jan 2008 08:27
    21

    Jeg synes stadigt bedst om en god affmannssennep - det ved man jo hvad er og så får man jo også et gratis glas - oven i købet med låg til - hvad mere kan man forlange - jeg tror jeg fik et sæt på 10 da jeg flyttede hjemmefra

  22. Kriss
    16. Jan 2008 09:08
    22

    Hvordan får man for meget dimsum??? - ser stadig for mig hvordan min farmor hev en kyllingefod op af suppen og suttede den ren.....så var JEG færdig med at spise........... må være noget kulturelt - hun købte også kyllingen (eller hønen??) levende, drejede halsen om på den og smed den i gryden... men suppen smagte nu godt nok - altså lige ind til den der fod dukkede op

  23. Claus
    16. Jan 2008 09:31
    23

    Man får for meget dimsum når maven siger: puha - nu løber jeg snart over. Og de der hønsefødder - der sætter jeg altså også grænsen - men som det ses i kommentarerne har folk der har været i Kina forskellige grænse - jeg er jo f.eks. vild med de der silke orme - dem er det ikke mange vesterlændinge der accepterer. Man kan også få nogle helt små silkeorme der er friturestegte - mums også

  24. Replica Christian Louboutin Heels
    6. Jan 2011 08:58
    24

    *Vores forhold til luften som forholdet mellem fisk og vand.

Claus
En blog om mine oplevelser i Kina sammen med min hustru Jiao Jiao (kineser) og vores datter Sabrina (nov 2004). Det er en blog mest for familie og venner i Danmark, så de kan følge med i hvad vi laver herude - mest om Sabrina. Der er dog også beskrivelse af mine sammenstød med den kinesiske kultur og enkelte sure opstød

Kalender

« October 2017 »
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

Om os og meget andet

Arkiv

www.flickr.com
This is a Flickr badge showing photos in a set called Favorits. Make your own badge here.

Dalian - 7 timer foran DK


Vejret i Dalian lige nu

Vejret i Aabenraa lige nu

SmileyCentral.com

Tags

Arkiv

Relaterede