3 dage med hospitaler
27. jun 2007 13:53, ClausSå mandag morgen begyndte ræset med Sabrinas øjne. Vi tog på universitets hospitalets øjenafdeling. Vi fik den flinke læge som tog Sabrina rigtigt godt. Og den var god nok – den var ikke god. Sabrina fik noget pupil udvidende salve og vi skulle komme på fredag igen. Fint tænkte vi – det gik godt og der er styr på det. Lægen gav Sabrina den første salve og hun blev lidt sur – hævede fingeren overfor lægen.
I børnehave med ungen – de havde noget optræden de skulle lave (forældrene var IKKE indbudt). Efter en time ringede de – Sabrina slog ud – hun var åbenbart allergisk overfor salven. Hente hende og til lægen igen. Hun var der ikke – vi gik ind til kollegaen. Havde hun fået den salve? Hun var vist lidt lille til den – tak for den oplysning!? Mente måske den anden læge havde givet hende for meget og det var derfor hun slog ud – det var ikke allergi!? Fedt – nu var vi lige glade og så røg den illusion.
Salven gør at hende øjne bliver meget følsomme overfor lys – hun skal åbenbart holdes inde uden direkte sollys i op til 3 uger! Hvad skal man sige – stakkels barn. Godt vi har solbriller!
Så var det vi rigtigt forhørte os og vi fandt ud af at byens bedste børneøjenlæge var på Railway Hospital. Og ofte så står folk i kø fra om morgenen kl 3 for at konsultere ham. Ups. Vi tog bare derned – gik over på VIP afdelingen – jeg er jo en hvid mand og derfor en VIP. Vupti – vi var først i køen – faktisk stod vi ikke i kø – vi gik direkte ind til lægen og kom foran dem der var i rummet allerede. Han kikkede og tjekkede og konstaterede at pupillerne allerede var fint udvidede og hun ikke behøvede mere salve. At hun sandsynligvis har omkring +6.00 i korrektion med bygningsfejl. Hun skal have briller. Vi skal komme igen om 3 uger – så ordner vi den lille sag og så skulle alt være i orden!? Han var rigtig god til at styre Sabrina – hun slappede helt af – første gang hun har været så afslappet hos en læge!
Så nu må vi vente 3 uger – uden direkte sollys og ingen TV. Den med TVet kan jeg ikke forstå og tror ikke det er noget lægerne sagde – bare den kinesiske mødregruppes ide – konen er også meget vag med hvem der har sagt det og jeg er derfor kold – hvis ungen vil se en DVD for at falde lidt ned – så lad hende! Det er nogle gange problemet – Lost in translation og når konen har en ide (fra mødregruppen) prøver hun med vold og magt at gennemføre den – også hvis der skal en lille oversættelses fejl til – jeg kan se det i hendes øjne når hun har gang i det der.
Jeg har bestilt tid hos øjenlæge i DK: Jess Olsen i Esbjerg, 14/8 klokken 10.00. Det ordnede jeg allerede i mandags! Nogen der ved om han er god?
I dag var det så konen og min tur. Vi tog til helbreds undersøgelse (firma betalt) – også på Railway Hospitalet. De har en speciel afdeling kun til det. Masser af blod ville de have – det jeg hader aller mest i denne verden er kanyler der skal ind i mig. Desuden mente ham den ene læge at jeg lige skulle have en CT scanning – ekstra 570 RMB (var sikkert ikke nødvendigt – men hvad ved jeg – så jeg tog den – ingen kvaler – firmaet betaler – og hvad skulle jeg gøre – han er lægen og han burde vide bedre end mig). I morgen eftermiddag skal vi ned og have resultaterne. Tror jeg er OK!?






