Smartlog v. II » MonkeyClaus » Hverdage i Dalian
Opret egen blog | Næste blog »

Hverdage i Dalian

18. apr 2007 07:48, Claus

Hvad lavede mine forældre mens de var i Dalian. Det var jo ikke de store udflugter vi var på - vi var kun ude nogle få steder. De gjorde mest det de var kommet for - at være sammen med Sabrina og sekundært at være sammen med Jiao Jiao og lille mig. Og de fik masser af samvær med Sabrina og jeg kan garantere for at det blev nydt - både af dem og af Sabrina. Jiao Jiao holdt sig helt i baggrunden og  det har da også resulteret i en forrygende udvikling i Sabrinas danske sprog i den tid de var her. Normalt er det jo kun om aftenen at hun får "dansk", lige pludseligt var det hele dagen og uden alt for mange kinesiske og engelske input.

Der blev leget meget, men det blev da også til en del udflugter ud i lokal miljøet om dagen. De var i parker og var ude og gå mange ture. Der blevet leget i hoppeborg, spist masser af nudler (Sabrina og jeg elsker nudler og mine forældre kan også godt lide dem), det blev til en tur i zoo (stor anti-succes) og vi fik kørt nogle ture langs kysten og nydt udsigten. Vi var også en tur oppe på Black Mountain - det laver jeg en separat foto reportage om.

 

Min Mor var med Sabrina i børnehaven - ikke den store succes og så var mine forældre naturligvis ude og handle - de var på marked og de var i stormagasiner. Der blev handlet en del og gaver pakket ned i kufferten til familien derhjemme. Sabrina fik mere tøj og vi har efterhånden rigeligt til foråret med alt det hun har fået ved mine forældre. Lidt legetøj blev det også til. Alt i alt vil jeg kalde det en god samværsferie - hvad det jo også var meningen at det skulle være - det er ikke let når vi bor så langt væk.

 

Og ja - jeg ved der er mange foto af min datter på min blog (og jeg har rigtigt mange flere) - men det er altså fordi hun er verden navle for mig.

Kommentarer

  1. Deborah
    18. apr 2007 15:20
    1

    Jamen ingen panik på den konto - jeg nyder hende ihvertfald, så tag det helt roligt ;-)

  2. helle læsø
    18. apr 2007 20:21
    2

    Hej Claus.
    Jeg synes bestemt heller ikke det "er så træls", med billederne af Sabina. Jeg har selv 2 af "slagsen", men mine er "helt rene kinøjsere". Den ene er født i Guilin og den anden er født i Huinan. Men her hos os er de "rendyrkede" søskende.
    Det må være helt specielt, at have familien på besøg, når du bor så langt fra Dk.
    Jeg kikker lige "ned" til dig en gang imellem. Ha' det nu godt i Kinesien...
    Helle

  3. Claus
    19. apr 2007 02:26
    3

    Tak skal i have - og jeg havde sådan set heller ikke tænkt mig at ændre det. Bloggen er til en stor del også til min familie derhjemme i DK og de "elsker" naturligvis (går jeg ud fra at se foto af hende - det siger de i al fald) og jeg skal jo bruge nogle af de ufatteligt mange foto jeg har af hende - jeg tror jeg sender omkring 25 - 40 foto hjem hver måned på e-mail og det er kun de gode der sendes hjem - har mange flere. Sabrina er meget bevist om at blive fotograferet. Lagde mærke til det sidst - ville tage et foto mens hun gik ned at trappen og hun stoppede op og poserede. Sådan!

    Og det med rigtige kineserbørn - det har vi også snakket om - min hustru kan desvære ikke få børn på naturmetoden mere (2 gange gravid uden for livmoderen). Vi prøver med lidt hjælp - og hvis det ikke lykkes så har vi snakket om at få en af de lokale og dermed en lille pige mere - drenge børn kommer kun op til adoption hvis de er syge eller handikapede her i Kina - pige børn er der desvære alt for mange af - det er stadigt det der med at kineserne foretrækker en dreng - især på landet - det er en skam.

Skriv en kommentar