Hvor skal man tage hen i byen?
23. jan 2007 13:38, ClausFik en mail fra Martin som lagde en kommentar sidst. Han er lige kommet til Dalian og skal være her i et halvt år. Spørger hvor man kan få en fyraftens øl mm sammen med andre vesterlændinge (går ud fra han spørger til hvor man skal gå i byen og "more" sig). Jeg var nok ikke lige den rette at spørge. Det er ikke meget jeg går i byen mere. Jeg er og bliver et Familie menneske. Jeg vil hellere lege med min datter og være sammen med konen (kan jo altid drikke en øl eller 2 derhjemme - hvad jeg nu også oftest gør).
Jeg kommer da i byen en enkelt gang imellem. Oftest ender jeg med at side i et hjørne og bælle øl og evt snakke med dem jeg kom med. Jeg er ikke typen der bare går hen til andre og snakker med dem. Jeg ser sikkert også fraværende ud og ser vel nærmest forskrækket ud hvis nogen tiltaler mig. Så som det ses er det ikke det bedste grundlag for en sjov nat. Det gik bedre før i tiden - men jeg er vel bare som nogle har påpeget "en kedelig fætter". Jeg kan sagtens hygge mig og nogle gange har jeg det såmen også meget sjovt (mest efter alt for meget øl).
Det sidst år har jeg vel kun være rigtigt i byen en 4-5 gange. Har dog planer om en tur på lørdag, men den går nok i vasken. Mine forældre kommer til påsken. Så skal mig og den gamle i byen. Sidste forår de var her var vi på en ordentlig tur i byen. Vi havde det rigtigt sjovt, men føj hvor vi hang med hovedet næste dag. Jeg har altid hovedpine og kører oftest stor lastbil dagen efter - hele dagen. Da mine forældre var her var det ret sjovt. Min Far fik 500 RMB (400 kr) med - det både til mad og drikkelse. Vi startede på PAULANER (tysk brauhause) og var så på diverse barer. Godt jeg havde hævekort og mange flere penge. Det var en god og dyr aften. De 500 RMB holdt forøvrigt kun de første 2 timer, men sjovt var det. Når man ved man får det dårligt alligevel kan den lige så godt få hele armen.
Nævnte mit problem over for kollegerne idag. De var villige til at hjælpe, indtil de hørte navnet var Martin. De håbede det var en ung dame. Vi er mestens mænd på kontoret - kun 2 kvinder. Men til gengæld mener Jiao Jiao at hun har en løsning. Hun har nogle veninder der kan følge ham i byen og vise hvor man skal gå hen. Skal dog lige finde ud af om han er single (som om det er et problem). De fleste mænd der er eller har været på vores kontor er blevet forlovet og gift her i Dalian - også selv om de var gift i DK før de kom her. De Dalianesiske unge piger er uimodståelige. Jeg giftede mig allerede med en i 1999. Så Martin - pas på! Nu er du advaret!


