Smartlog v. II » MonkeyClaus » I må ikke gå
Opret egen blog | Næste blog »

I må ikke gå

18. apr 2007 06:53, Claus

Der var en lørdag aften og vi skulle ud og have en enkelt øl med noget godt mad til. Det var min Far og mig der skulle på en lille "herre-tur". Nogle gange har vi mænd ret til at bare være mænd uden kommentarer fra vores bedre halvdele. Så vi skulle altså ud og have en bedre herre-middag med øl til. Vi skulle på Paulaner - en tysk restaurant med hjemmelavet øl brygget af tysk brygmester og med god tysk kost på menuen - ja selv menu kortet er på tysk (og engelsk naturligvis).

Da vi så var klar til at tage afsted var der bare lige et lille problem - Sabrina syntes ikke at det var OK at hendes Farfar og Far bare smuttede uden at tage hende med. Så hun satte sig resolut foran hoveddøren og ville ikke lade os komme ud - sådan! Det endte op med at tage os næsten en halv time at få hende overtalt til at vi måtte tage i byen i stedet for at være sammen med hende. Til sidst blev vi enige om at hun kunne følge os til døren og så sige farvel derfra. Og som aftalt, så gjort og afsted vi kom.

Vi fik et par store wienersnitsler og rigeligt af deres hjemmelavede øl. Det var faktisk rigtigt hyggeligt og vi havde lige pludseligt masser af tid til at snakke om både ditten og datten - hjemme blev næsten hele tiden forstyret af Sabrina der skulle lege med sin Farfar - hvilket sådan set var ganske OK. Og når hun sov var det mere socialt samvær i sofaen. Så vi endte op med at side der til hen ad 10 tiden, hvor vi så tog ned på Alice-Bar - et af de steder hvor udlændingene her i Dalian kommer. Der fik vi nogle flere øl og hen ad 1-tiden kom vi hjem og kravlede ind under dynen. Så ingen dårligedomme næste dag. Godt for det samme - det var jo Påskedag.  

Skriv en kommentar

Links til dette indlæg

  1. http://www.google.dk/search?hl=da&q=herre+middag&meta= ( 6. maj 2007)