Smartlog v. II » MonkeyClaus » jul
Opret egen blog | Næste blog »

Last x-mas

28. dec 2007 06:05, Claus

Så er julen overstået. I aftes efter af Sabrina var blevet lagt i seng lavede jeg mig en god tønde varm chokolade af resterne af min overtræks chokolade fra konfekt produktionene lige før jul. Og hvad er bedre en varm chokolade med cognac og flødeskum og så de sidste julesmåkager til - uha hvor var det dejligt. I aften pakker vi de sidste jule ting sammen - jeg begyndte allerede i går aftes - så nu er julen overstået og vi kan begynde at se frem til den næste år - hvor jeg allerede glæder mig!

varm chokolade

Jeg kom lidt hurtigt afsted til Shanghai og fik aldrig vist min hjemmelavede konfekt (som var ret god efter min mening) - hvide prikker er alkoholfri - uden prikker er med cognac

rulle

mums

alkoholfri

alkoholholdig

Jeg ved godt at det ikke er de flotteste konfekt i verden, men det er bedste jeg endnu har lavet og for en gangs skyld havde jeg ikke chokolade op til ørerne

Sove / ikke sove

27. dec 2007 01:21, Claus

Vi er helt rundt på gulvet hjemme hos os her oven på jule dagene. De sidste par dage har vi ikke kunnet sove om aftenen / natten. Det er blevet sent før vi er kravlet ind i sengen. Godt nok har vi lagt Sabrina i sengen - men sovet har hun ikke. Det kan hun slet ikke falde nok ned på jorden til. Hun kører stadigt derud ad i fulde jule omdrejninger. Og hun vågner mange gange i løbet af natten. Hvorfor konen og jeg ikke kan sove kan jeg ikke regne ud, men det må også være lidt julekuller

Så det er særdeles svært at komme op om morgenen, og jeg slog naturligvis vækkeuret fra her til morgen (tager den normalt en 3-4 gange på snooze) og tog så lige 2 minutter til at hvile hovedet - vågnede så en time senere - da var jeg lige ved at komme for sent i dag. Håber det er bedre i aften!

Sabrina

Sabrina fra før jul - hun havde lige fået sættet med hat, handsker og halstørklæde og ville have det på hele aftenen

Der kom pakke og julekonfekt

18. dec 2007 07:37, Claus

Der kom en pakke hjemmefra og dermed noget mere julestress (af den gode slags). I kassen var der udover slik, blade mm. også marcipan og overtræks chokolade.

Marcipan - lånt på odense-marcipan.dk

Så nu skal cognac flasken findes frem og der skal smuttes mandler og knækkes valnødder. Og så skal der laves dejlig hjemmelavet konfekt - julen er bare så dejlig - jeg glæder mig.

Og jeg har helt styr på fordelingen: 1 del cognac til marcipanen og 5 dele cognac til konfektmesterens gane - en nød til konfekten for hver 4 nødder til konfektmesterens gane - en del chokolade til konfekten for hver 3 dele chokolade på konfektmesterens fingre (som skal slikkes - men først til aller sidst) - 1 teske icing sukker til at styre marcipanen og 2 teske fulde på gulvet - et stykke hjemmelavet konfekt til andre for hvert stykke hjemmelavet konfekt som ryger lige ned i konfektmesterens hals.

Marcipan - lånt på odense-marcipan.dk

Fortsættelse følger ... (forhåbentligt)

Ikke helt normal

18. dec 2007 04:15, Claus

Kineserne er ikke helt normale og jeg er selv gift med en af dem. I søndags (min fridag og vores familie dag) mente konen at hun hellere ville på udsalg end være sammen med barn og husbond. OK - hun er kvinde og shopping genet er stærkt - men alligevel. Men hvis det var det hun ville - OK med mig - barn og husbond havde en god dag. Og ja - i Kina er der åbent også om søndagen - helt til kl 21 og det hver søndag!

Lad os se - i søndags var der så 8 dage til juleaften - så hvad ville man som normal antage at de ting man købte skulle bruges til - ja - det kan i jo nok regne ud selv. Men nu er kinesere ikke normale og både husbond og barn fik alle de ting hun havde købt til os med det samme da hun kom hjem - vi blev fint begavede med nogle dejlige ting (mest tøj), men for at være helt ærlig - jeg ville helst have ventet til på mandag - men sådan er der jo så meget.

Og jeg kan da også godt se hendes logik en lille bitte smule - hun ville naturligvis dele glæden ved at have gjort nogle gode indkøb sammen med os og så også undgå at skulle slæbe det hele med til Shanghai. Vi holder vores jul i Shanghai i år sammen med vores gode venner dernede. Barn og hustru flyver torsdag morgen og jeg flyver lørdag morgen og så hjem igen den 25. til aften.

Mere julefrokost i Dalian

18. dec 2007 01:15, Claus

Nettet / smartlog var ikke god i går og jeg havde selv rigeligt med andre ting at se til. Men her kommer en opfølgning til gårsdagens julefrokost indlæg (flere foto):

The best food

Åh - der var spegepølse - jeg elsker spegepølse - det bedste jeg ved.

Snaps  øl

Der var mange slags snaps og Carlsberg - Sabrina havde Lego med. En af kollegerne måtte forlade os tidligt - han forstod ikke at bide snapsene over

tom

Jeg spiste alt for meget

tom

Alt for meget snaps blev der drukket

konerne og børnene

Koner og børn

dekoration

Hyggelig dekoration i baren hvor festen blev holdt

interiør

Dekorationen i baren var delvis teknisk - noget jeg kan lide

Julefrokost i Dalian

17. dec 2007 02:09, Claus

Selv om man sidder meget langt væk fra lille Danmark kan man da godt få sig en god julefrokost. Især når et venligt dansk rederi af stor størrelse inviterer (ikke det jeg arbejder for - et andet med en anderledes personal pleje). Når så oven i købet at den ene medarbejderne på rederies kontor er tidligere forpagter på Hotel Ærø - uha - så kan det kun blive godt - og det var det. Mums - mums - og alt for meget mad - jeg spiste og spiste og spiste og fik så et par små og store til. Det var bare for godt og en stor tak til de venlige mennesker der havde arrangeret og kokkereret.

himmelsk mad

Himmelsk mad - spegepølsen fik jeg alt for meget af

 

Mine første

13. dec 2007 02:16, Claus

For første gang i mit 39-årige liv har jeg lavet mine egne brunekager. Har ellers altid nasset mig til andres eller til købekager. Faktisk ret sjovt at lave. Ikke de bedste brunekager jeg har smagt, men også langt fra de værste - og langt bedre end købekager. I aftes lavede jeg en stang - har stadigt 4 i fryseren. Bare for at prøve mig frem. Laver resten en af dagene.

massen

Først laves sukker, sirup og smørret klar

udskæring

De blev skårret tynde ud

resultatet

Det færdige resultat - mums

elfosselv

12. dec 2007 14:26, Claus

Jeg har elfet os selv på elfyourself.com - resultatet blev ikke for godt, men stadig sjovt - men vores internet er noget skidt i dag og jeg gad ikke prøve igen - beklager. Vores selv elf kan ses her (og samtidigt kan man lave en selv)

Elfyourself.com

Jul i Dalian

11. dec 2007 01:52, Claus

Vi juler derudad hjemme hos os når vi nu har tid. I aftes var det så at jeg lavede nogle dejlige karamelbrud med nødder (og chili) - opskriften har jeg fra valdemarsro.dk (et dejligt sted at komme i julehumør). Konen var helt vilde med dem og Sabrina fik da også et par stykker - de er gode (og stærke)! Og så var det at konen indskød - hvorfor laver du ikke lige noget gløgg også - og som sagt så gjort - dejlig juleduft hjemme hos os i går. Havde også nogle julesmåkager jeg havde Sabrina og hendes Mor havde købt (til mig).

Julekage hus i fuld størrelse

Julekagehus i fuld størrelse med en nydelig julenisse og dejlige julekager

Inde i julekagehuset

Inde i julekagehuset - mums - chokolade, kager, kløben mm.

Jule konkurrence I

1. dec 2007 14:15, Claus

Jeg har besluttet at lave en jule konkurrence i år - premierne er store (!?).

Jeg kom til at tyvstarte lidt i går. Det er en svær en at regne ud - men det er jo hele meningen. Der vil (forhåbentligt) komme nye spor hver dag. Dagens spor:

23 timer fra København og 36 timer fra Beijing - hurtigste! 

 

Adventstog
Sabrinas julekalender tog

 

Jul og vinger

29. nov 2007 02:25, Claus

I morges da vi skulle afsted til børnehaven kom følgende: 

Jeg vil gerne have vinger

Jeg vil gerne have små vinger

Så vil jeg flyve til børnehaven

Far - må jeg ikke godt få vinger?

Sabrina har set en Barbie tegnefilm hvor Barbie er en fe uden vinger. Til sidst i filmen får hun vinger og flyver afsted. Så nu vil Sabrina også gerne have vinger og flyve af sted. Jeg må ud og se om jeg kan få skaffet nogle vinger i dag - dem kan hun så få på søndag fra julenissen.

Jeg skal i det hele taget have fundet 24 ting til hende - det er jo snart 1. december. Vi har en julemands lastbil med 24 skuffer - den er meget spændende og hun kan næsten ikke vente.

Sabrina og jeg pyntede op til jul i går. Den ene julemand må dog blive i kassen - den blev hun bange for. Jeg har besluttet at vi skal se Bamses Julerejse i år til julekalender. Jeg har også Jul i den Gamle By, Julerup Færgeby og Vinterby Øster - men jeg tror Bamses julerejse er bedst til hende.  

Juletræet

16. jun 2007 15:47, Claus

Så røg juletræet ud - vi har også kun haft det stående i over et halvt år nu. Det havde det ikke så godt mere - varmen var hård ved det og jeg forsømte det også lidt rigeligt på det seneste. Det var stadigt grønt, men nålene var begyndt at falde af - jeg havde ikke vandet det i et godt stykke tid. Så ud kom det. Jeg fik vedligeholdelses (viseværts) afdelingen til at hente det. De hentede, bagefter kom housekeeping og gjorde rent efter dem. Alt jeg skulle gøre var bare at sige tak. Det var da let.

Træet på vores terrasse   På vej ud af døren

Nåle på vores terrasse 

Som det ses var vores juletræ i potte - derfor ha det holdt sig så godt. Det havde Jiao Jiao jo arrangeret sammen med SM's kone da jeg kom hjem fra kursus i december - min aller bedste julegave. Der var den dejligste lugt af jul - og året før var vi i DK og jeg havde købt meget julepynt. Det var ren lykke - ellers har vi måttet nøjes med plastik de andre år. Aldrig mere plastik!

Det har faktisk hjulpet en det på lysindfaldet i stuen - det tog en del lys ved at stå derude.