MonkeyClaus

Hvad gør man ved en person der er lidt negativt stemt over for noget - man stiller en gulerod for ham. Som nu i går - Svigerfar ville gerne spille Mahjong - ikke at jeg har noget imod at de spiller - men de lukker sig helt ude fra resten af verden og så sidder vi bare der - os der ikke spille - men de havde regnet den ud - se - en øl mere til dig - den var allerede åbnet og så mente de den var klar. Jeg havde da heller ikke noget mod at de hygger sig - det er nu en gang en af de aller bedste måder at hygge sig på i Kina: at spille mahjong sammen - de går vildt meget op i det - og naturligvis skal der spilles om penge - ellers er det IKKE sjovt. En af de andre måder de hygger sig på er at drikke te - mere om det en anden dag.

De er dybt optagne af spillet og ser ikke os andre

Se hvor optaget konen er og så et foto af min "gulerod"

Det var så den weekend - med hønsefødder og det hele. Vi har fået os en del god mad i weekenden - hønsefødderne lod jeg dog kineserne om at nyde - de elsker dem til gengæld. Og krabbe blev det også til igen. Lørdag middag fik vi dimsum - dejligt - Svigerfar og Svigermor kom og der blev spist. Jeg er vild med dimsum, men jeg springer altså de hønsefødder over - men både konen og Sabrina spiste dem med velbehag. Der blev også drukket ret meget te. Jeg er vild med reje dimsummen - jeg fik alt for mange.

Lørdag aften stod den på dejlig lam og igen krabbe, samt en masse andre gode ting - Sabrina spiste en stor krabbe - hjulpet med pillerierne af hendes mor. Jeg holdt mig til lammet og det andet godt (og naturligvis øllet). Vi var ude og spise med nogle gode venner - ret hyggeligt, men koldt - det er blevet koldt i Dalian - lørdag var der -11, søndag -12 og idag -13 - uha hvor det er koldt - og desværre også blæsende. Så de kunne ikke rigtigt holde temperaturen i restauranten - godt vi havde forudset det og havde godt med tøj på.

Søndag middag var vi til stor buffet - igen masser af seafood  og søndag aften spiste vi hos Svigermor - som sædvanligt var det dejligt - masser af dejlige dumpling (Svigermor laver rigtigt gode dumplings), chickenwings, stegte rejer, silke orme (det er vel nærmest pubber) og andet godt. Hun ved godt hvad vi gerne vil have.

Det lyder skørt - men det  er sand - røde tal på bundlinien er godt - her i Kina. Rødt er en god farve herude og rødt er indbegrebet af Kina og kinesisk kultur. Så derfor er det da meget naturligt at bruge røde tal som noget godt - som nu f.eks måden man angiver om aktiekurser i i plus eller minus: plus er rødt og minus er grønt. Atter et eksempel på at ting er anderledes her i Kina og at man skal passe på som udlænding - jeg husker stadigt første gang konen begejstret viste mig aktiekurserne - se hvor godt det går - jeg syntes det så skidt ud - med alle de røde tal.

Konen har bøvl - bøvl med de lokale myndigheder. Der sidder en eller anden lille embedsmand og er stædig - selv tror jeg det bunder i en af de gode gamle kinesiske dyder - denne embedsmand har IKKE fået penge nok under bordet af hende. Hun har nogle papirer der skal igennem - og på et af de andre regeringskontorer havde de lavet en skrive fejl, som denne embedsmand fandt. Hun gik tilbage og de indrømmede - de havde lavet en fejl (utroligt - de indrømmede en fejl - fremskridt i Kina) og de rettede den så. And Guess What? Nu vil embedsmanden have et brev fra det andet regeringskontor om at de har lavet en fejl - det får man da aldrig - en skriftlig indrømmelse på at man har lavet en fejl - never ever får man den. Det kan jo bruges mod dem senere. Så nu er sagen gået lidt i hårdknude.

Så konen har haft gang i sine kontakter (som desværre ikke lige kan hjælpe med den myndighed) - og de er blevet enige om at hun bliver nød til at gå op i systemet og beklage sig og derved prøve at skræmme den forsmåede embedsmand. Nu må vi se hvad der sker - det kan gå to veje - det løser problemet eller han stiller sig helt på bagbenene og det bliver en gotisk knude der ikke kan løses.

Og for at det ikke skal være løgn er det ikke en gang for os - det er for hendes bror hun ordner det (og jeg betaler) - hun er ved at sikre hendes bror (og forældre) en hjemstavnsregistrering i Dalian - en meget vigtig ting her i Kina. Det har allerede været en bekostelig affære - som så mange andre affærer. Og efter alt det bøvl og de penge ville det godt nok være meget træls hvis det hele falder af bordet pga. en forsmået embedsmand. Og som sædvanligt er det konen der hænger på hele bøvlet - familien forventer at hun ordner alt for dem (og det gør hun så) - men nu kommer der snart andre boller på suppen - om 20 dage er vi væk og de må klare sig selv!

Konen havde bestilt flybillet til Shanghai og billetterne ankom. Hun havde vores pas og alt blev efterset og godkendt. Heldigvis kontrollerede jeg billetterne bagefter. Der havde nemlig sneget sig en lille stavefejl ind i mit navn - der stod Cluas istedet for Claus. Da jeg påpegede fejlen udspillede sig følgende samtale (det skal nævnes at fruen har et stærkt temperament):

Konen: Det er også din fejl - hvorfor hedder du også det!

Cluas: Det er et navn mine forældre har valgt

Konen: Jeg skriver altid Cluas - så det er det!

Claus: Der står Claus i mit pas!

Konen: Det er jeg ligeglad med - det skal laves om!

Konen: Og forøvrigt - du kan selv bøvle med at lave billetten om - det er ikke mig der har et sådant dumt navn!

Cluas: OK - det vil jeg gøre!

Konen: Og det navn skal stadig laves om (til Cluas)

Efter noget tid faldt hun dog ned igen og fik billetten lavet om. Hun kunne godt til sidst se at det nok var lettere at lave billetten og og selv huske hvordan Claus staves end at ændre mit navn til Cluas i passet, kørekortet, opholdstilladelse, fødselsattest osv.

Far - der er ulækkert

Far - det er altså for ulækkert

Det vil jeg altså ikke

Det lugter ikke godt 

Det er nogle af de ting Sabrina sagde til mig en af gangene vi besøgte Svigerfar på hospitalet og hun skulle tisse. Vi var ude på patient / gæstetoilettet på afdelingen og så kom ovenstående. Og jeg vil give hende ret - det var ulækkert og føj for en stank. Toilet standarden her i Kina er ret ofte lav - også på hospitalerne - læs evt også mere om toiletstandard ovre hos Christina i Shanghai.

Men man må sige at den lille Sabrina er bevist om problemet - måske fordi hendes Far har det med at kommentere dårlige toiletforhold - men denne gang var det hende - ikke mig.

Lad os lige spørge os selv. Hvis du hypotetisk set fik en diskusprolaps ved bækkenet og havde ondt. Du er dog i behandling og jeg har det efter omstændighederne godt. Din søster og hans mand og din bror kommer for at besøge dig – din bror er ikke god til at arbejde – han er bedre til at tigge penge ved familien og så klatte dem væk. Du har travlt med at opvarte dem (det kan du godt selv om du har den diskosprolaps). Samtidigt ligger din husbond på hospitalet og har gennemgået en større operation som gik galt og samtidigt fik han lige en blodprop. Han har haft det ret dårligt og alle har været særdeles bekymret. Alt i mens du naturligvis går rundt derhjemme og opvarter din besøgende familie. Da dit barnebarn så oven i købet kommer på besøg ser du ikke noget problem i at alle dine gæster pulser løs mens de spiller majong (aftalen var at i skulle følges til hospitalet) – så det nærmest er umuligt at se fra en side af stuen til den anden. Alle siger godt nok de vil besøge patienten – men venter lige en dag mere – nu har de det jo lige så godt. Så efter at din husbond for 6 dage siden fik operationen og nu endeligt har det godt besøger du ham – nu da resten af din familie alligevel tager derhen.

Det var en blodprop ved lungerne Svigerfar havde. Han fik noget blodfrotykkende og fik så den plodprop. Nu har han fået en masse blodfortyndende og nu er alt godt. Var på besøg idag og han ser rigtig godt ud - dejligt. Og lægerne var "glade" - det var "bare" en blodprop - ikke en operations komplikation. En stor del af læge staben på sygehuset var forbi for at se på ham. En CT scanning afgjorde sagen.

Faktisk er han så godt ved den at vi får vores Mor og hustru hjem i nat - dejligt.

Lørdag er det så vidt - da skal Svigerfar under kniven. Normalt opererer ham professoren kun onsdag og torsdag, men da han er på forretningsrejse et par dage bliver det altså til lørdag. Så er den weekend ødelagt også. I Kina er det familien der skal passe de syge på hospitalet og der er ingen portører, så det er også familien der skal bære den syge over på sengen efter oprationen - forresten - kan være der er portører, men de laver bare ikke noget ud over at hæve lønnen.

Så min weekend kommer til at gå på hospitalet - lige hvad jeg havde lyst til!? Må hellere huske at tage en bog med - de kan blive meget kedeligt med al den kineser snak - tried it - done it - been there before. Jeg har god erfaring med kineser hospitaler (som familiemedlem - ikke som indlagt - 7-9-13 - bank under bordet)

Man skulle tro de er synske i Beijing. I dag er det jo d. 15/11 - den officielle start på fyringssæsonnen her i Kina (som alt andet i Kina er fyringssæsonnen styret af Beijing). For netop i aftes blev det koldt - der var 1 grad da vi tog hjem fra restauranten i aftes og der var -3 her til morgen (og det blæser). Nu er vi jo så heldige at de som så mange andre kinesere ikke helt følger Beijings anvisninger i vores boligblok - vi har haft varme på i over 3 uger nu. Men det er ved at blive halvkoldt på kontoret. Den elektriske varmeovn er rykket helt hen til mine ben og den kører på fuld power. Det er faktisk svært at skrive når den ene arm hele tiden holdes på varmeovnen. Hvis i kikker ude i højre sidebar vil i også kunne se at der for en gang skyld er koldere i Dalian end i Aabenraa.

Det passer nok konen - så kan hun finde sin pels frem (kom frem allerede i aftes) - hun elsker sine pelse (hun har 2 - en mink og en sæl). Her i Dalian skal man have pels på! Sådan er det bare! Og så ser hun nu også dejlig ud i pels - jeg kan bedst lide hende i sælen - det er nok også derfor jeg gav hende den - har altid syntes at sælskind (grønlandsk) er utroligt flot. Hvis jeg skal være ærlig (og det skal man jo) - så har jeg også en sælskinds pels (grønlandsk) - konen insisterede og jeg gav mig hurtigt. Dejligt i vintertiden. En anden dejlig ting og en af de aller bedste her fra Kina (alle pelsene er danske) er casmere lang underbukser - konen har adskillige og jeg har 2. Tror jeg vil hjem og finde dem frem fra bagerst i skabet i aften.

Man kan godt være for god til sit arbejde. Det vil så let bringe ens kolleger i et dårligt lys og det vil de naturligvis ikke have. Så hvordan løser man det problem – det er da meget enkelt – man bagtaler kollegaen og sørger for at kollegaen bliver forflyttet. It’s the Chinese way to do business.

I Sabrinas børnehave var der en af lærerne – hende kunne alle børnene rigtigt godt lide – en af de der sjæle der bare har det rigtige tag i børnene. Og det kunne de andre naturligvis ikke holde ud – at alle børnene foretrak hende frem for dem. Og så var det de bagtalte hende og hun blev forflyttet. Alle børnene blev kede af det, forældrene var uforstående (alle vidste jo at børnene elskede hende), men kinesisk logik er ikke for burhøns. Så hun sidder nu et andet sted i byen og har et administrativt job – hey – hvad er der galt her – bare fordi man er for god må man ikke. I søndags da Sabrina havde fødselsdag havde en af forældrene arrangeret at hende læreren kom også – Sabrina blev så glad og hun skulle vise hende alle sine gaver – og fortælle – og ...... . En stor skam, but that’s life in China.  

Jeg blev vred i fredags - meget vred - og også ked af det. Det viser sig at Sabrina de sidste 2 måneder har fået lov til at sidde og kikke på mens alle de andre børn i hendes klasse hver tirsdag og torsdag har haft leg med ler. I 2 måneder - stakkels barn - og hun elsker sådan noget. Hun må have været ufatteligt ked af det - tænk sig - lærerne har bare sat hende i et hjørne og bedt hende passe sig selv mens de andre har leget med ler. Åh - jeg var VRED - det var konen også og hun gik straks til børnehave lederen og gav hende en mega røffel da hun fandt ud af det i fredags. Jeg fik først historien om aftenen. Og hvor var jeg ked af det på Sabrinas vegne. Mærkeligt hun ikke har sagt noget om at være ked af det derhjemme.

Hvorfor var hun ikke med. Vi skulle betale 200 RMB for et ½ år og jeg afleverede jo Sabrina i børnehaven efter ferien. De har på intet tidspunkt spurgt mig - det er jeg sikker på. Og da de dumme kinesere har været bange for at tabe ansigt har de ikke spurgt mig (det er jeg sikker på) og har så bare sagt at jeg sagde nej til at betale - for fand.. - det ville jo da aldrig nægte. Møjsøer - undskyld ordvalget - men jeg er vred.

Alle der har været i Kina kender kinesernes hang til LARM - for larm vil jeg have lov til at kalde det. De skruer altid helt op for volume knappen - især når de vil sælge noget eller der skal holdes taler (samt en masse ekko). Sådan er det bare her i Kina - alt skal være højlydt. Husker stadigt det første år i Kina - boede ved gågaden. Lørdag og søndag morgen klokken 8 begyndte de og de stoppede ikke før ved 21 tiden og alle prøvede de at overgå hinanden i lydstyrke. Ofte oplever man at de skruer så meget op for lyden at det der kommer ud er helt forvrænget - man sådan er det nu en gang i Kina!

Danse truppen fra Malaysia Tourists Board

Men jeg prøvede så noget nyt i går - kineserne blev overgået. På et af byen hoteller har de Malaysisk tema for tiden og de har så malaysiske dansere der skal underholde mens man spiser. Søde piger forøvrigt. Og de skruede helt op for volumen - helt op! Og så kom en af tjenerne (kineser) og skruede ned - tak tænkte Claus så - og så kom det aller sjoveste - vupti kom en af Malayerne og skruede helt op igen. Fedt tænkte jeg!? Men kort tid efter kom så en af kineserne og skruede ned - ham malayen så noget bister ud - men han undlod dog at prøve igen. 1 - 0 til kineserne og HEY - de skruede ned - det lover godt for Kina - fremskridt!

Sabrina synes de var vældigt sjovt med deres dans

Det blev rigtigt sjovt da så en af drengene kom og bød fruen med op på scenen (sikkert fordi hun var den kønneste i lokalet) - NEJ -NEJ -NEJ - det skulle hun under ingen omstændigheder - ikke noget med at blive til grin foran alle de andre. Sabrina ville heller ikke med op - jeg blev ikke spurgt - men jeg er jo også en gammel knak på 39 (hun var ellers ret sød hende den ene)

Det er ikke altid let at blive enige om hvordan børneopdragelsen skal foregå når man er et dansk-kinesisk forældre par (tror faktisk også at dansk-dansk eller kinesisk-kinesisk forældrepar også har problemer). Som nu her søndag morgen. Sabrina var jo forkølet og stemmen meget ru. Så vi valgte at blive hjemme i stedet for at tage på en lille morgentur. Så Sabrina og jeg gik ned på den indendørslegeplads vi har i bygningen. Den er mest anlagt for de 0 – 6 årige – desværre er der over 80 børn i bygningen og der er mange i 7 – 16 års alderen som også bruger den. Så tingene hærges hurtigt – specielt de unge drenge har svært ved at styre sig – så tingene som er til de små bliver meget hurtigt ødelagt.

Så søndag morgen ville Claus så lære sin datter nogle gode danske kvalitets normer. Jeg viste hende den der Flodheste bamse som møjungerne havde revet ben og hale af. Så vi fik fat i et sysæt og Claus i fællesskab med sin engagerede datter syede bennet på Hippo igen (halen kunne vi ikke finde). Det er da opdragelse der vil noget (synes jeg selv)!

Om eftermiddag havde vi så besøg af Isa og hendes Mor (Isa er østrisk – kinesisk). Og de var naturligvis også nede og lege lidt på legepladsen. Og hvad var det så lige at Sabrina havde med hjem? Hun havde den legetøjs kaninbamse som også hører til dernede med hjem. Hvorfor har hun den med hjem – var mit enkle spørgsmål til konen – det er jo ikke hendes? Det gør da ikke noget! Og hun ville så gerne have den med! Så røg hele min fine indlæring fra om morgenen.

Og konen kan ikke se det forkerte i det – det er det værste – det er jo bare en bamse fra legepladsen – den er der da ingen der mangler! En meget typisk kinesisk antagelse. Husker sidst det skete – for ca et ½ år siden. Det viste sig dog at det var nogens legebamse og denne nogens manglede sin bamse ret meget. Så vi fik besøg af nogle ret oprørte børn der var på jagt efter ”the culprit”. Bamsen blev afleveret, men det ser ud til at konen intet lærte af den sag. Nogle gange er dansk og kinesisk retsopfattelse anderledes – men jeg kæmper videre – min datter (og hustru) skal nok få det lært!

Jeg tror jeg skal have sendt konen tilbage på skolebænken. Jeg fik jo lavet de her dejlige kinesiske tegn til vores sommerhus. Så da vi var på ferie i Danmark blev de så sat op. Jeg lagde dem frem , konen lagde den i ophængnings orden, jeg hang dem op og konen kontrollerede. Alt var i orden. Men Far udtrykte godt nok lidt tvivl med det ene tegn – så det ikke forkert ud. ”Det har du ikke forstand på” var min kommentar. Konen havde godkendt det og som ”Kina Sagkyndig” (det vil jeg have lov til at kalde mig!) sagde jeg også god for det!. Det var det – og sådan er det!

But guess what? Mr Jiang som hjalp mig med at få skiltene lavet ville jo gerne have et foto af skiltene ophængt og et af sommerhuset. Så det fik han. Og så var det lige at han efter noget tid lige ville kommenterer ophængningen en lille smule – det øverste tegn hænger vist nok forkert og skal drejes 180 grader. Jeg forelagde denne oplysning for konen sammen med fotoet – og hun måtte give ham ret! Det skal drejes. Har arrangeret at på lørdag vil det blive drejet – mine forældre tager i sommerhuset på fredag og min Far forsikrede mig om at han ville rette fejlen (som HAN jo havde påpeget allerede i august).

Og så var det at jeg foreslog konen at hun skulle tilbage på skolebænken og lære kinesisk igen. Det blev dog afvist og til hendes forsvar kan jeg da nævne at tegnet næsten er det samme når det er vendt på hovedet og det kan sagtens læses den vej – men det er forkert!

Når man opholder sig i Kina høre man mange sjove ting - og nogle af de sjoveste er når kineserne rigtigt kører derudead på chinglish (kinesisk engelsk). Bevares - vi danskere er da også gode til denglish (man kan næsten altid høre når det er en dansker der snakker engelsk) - men kineserne er til tider rigtigt gode.

På det lokale koncern kontor her i byen havde vi en ung, flot, ambitiøs, veluddannnet dame som tog sig af os her på vores kontor. Da hun første gang introducerede sig var det med:

Hello - I'm Clever!

Med den mening at hun hed Clever. Ikke det smarteste valg i verden af et engelsk navn - men jeg forventer at det var en oversættelse af hendes kinesiske navn - som på en eller anden måde betyder klog. Vi fik dog stor morskab med det på vores kontor.

Senere kom så den aller sjoveste. Hun ringede og sagde så:

I'm no longer Clever!

Hun havde fundet ud af det nok var et dårligt navn og valgte et helt andet, men startede med at sige som ovenstående. Vild morskab hos os - hun har dog aldrig fået at vide vi grinte af hende. Hun har forøvrigt i dag en lovende karriere inden for koncernen og skal nok få en god stilling. Hendes engelsk er også forbedret - dengang kom hun lige fra skolen - nu har hun faktisk lært at bruge sit engelsk. Men sjovt var det da.

Sabrina her til morgen på vej i børnehaven 

Spil til børn må gerne ligne nogle dagligdags ting som de kan forholde sig til. I lørdags da det igen igen igen øsede ned tog jeg Sabrina med i et af de store indkøbscentre, hvor de har en stor indendørs legeplads med masser af aktiviteter. Og et af spillene som hun prøvede var: "Tramp en kakkelak". Det går ud på at trampe på en knap med fødderne når den lyser. Og hvad er mere naturligt som at lave et "Tramp en kakkelak" spil. Det kan godt virke lidt sjovt derhejmme - men der er mange kakkelakker herude og det er en naturlig reaktion at trampe dem når man ser dem - så den kender børnene sikkert fra deres dagligdag. And just for the record - vi har IKKE kakkelakker hjemme hos os - vi holder rent og der sprøjtes ret ofte imod dem fra managements side.

Tramp en kakkelak spillemaskinen - 1 kr pr spil

Vi var også inde på legepladsen med mange aktiviteter - her leger hun med vindmaskinen. Hun hoppede i næsten en ½time på trampolinen - har en video med det - men har ikke lige en video konto (YourTube) - så den kommer ikke med - måske en anden gang. Det er utroligt så meget man kan med en N95'er - fed mobil med det hele

Vi er ved at få ryddet op i vores skabe og skuffe – vi kan jo se frem til at skulle flytte i den nærmeste fremtid. Så vi kan lige så godt få begyndt og der faktisk en hel del der skal ud. Det er utroligt hvad man kan nå at samle sammen gennem årene. Selv om vi må sige – det meste af det vi har er Sabrinas ting. Det er ufatteligt hvor meget tøj og legetøj et knap 3 årigt barn kan nå at få. En del af oprydningen har også været terapi for konen. Oven på det hele med alle vores graviditets og aborts problemer har hun brugt noget af tiden på at rydde op i Sabrinas gamle tøj og legetøj. Det er blevet sorteret efter alder, om det skulle gemmes, smides ud eller gives til Svigermor (hun kan give det væk eller gemme til min svoger forhåbentligt får afkom – tror det gemmes) og blevet pakket ned i store plastkasser med låg. Alt det gode er gemt – alt det billigere er givet videre. God terapi for konen at gøre det.

Blandt andet blev denne maske kasseret - den fandt mig og Sabrina dog og havde lidt sjovt med den før den blev helt smidt ud

Det er ikke kun Sabrinas ting der skal ryddes op i – jeg skal f.eks. også have ryddet op i mit barskab (et arbejde som jeg villigt påtager mig – er godt i gang) og alt det andet lort man får samlet sammen. Der er allerede røget meget ud og der kommer mere. Faktisk er det få ting vi vil have med hjem. Jeg vil bare have noget af mit tøj, min computer med udstyr (printer, keyboard, højtalere, mm.) mine foto ting og mit akvarium (akvaterrarium). Konen skal bare have noget tøj med og lidt makeup ting. Plus hendes seneste lille ide: hun vil have vores bil med hjem til DK. En kinesisk fremstillet Corolla med andet design end i Europa. Ideen er sådan set OK – men der er lige den med de høje danske afgifter. Har sendt en forespørgsel til Skat for at få en anslået afgifts fastsættelse. Når den så kommer (om lang tid sikkert), vil jeg så tage stilling til konens forslag.

Der er derudover også nogle ginflasker i fryseren og nogle andre i køleskabet. Der findes ikke noget bedre end en kold gintonic før aftensmaden / efter aftensmaden, en god whiskey før man skal i seng og naturligvis skal man aldrig fornægte en god kold øl - det skal man have til aftensmaden! Og øl er let at få - vi har ikke mindre end 4 døgnkiosker der sælger øl indenfor 100 meter fra hoveddøren. 

Der er dårlige tider – der er ikke så meget at lave i fremtiden – og der skal skæres ned – og sparekniven er blevet svunget – ja – nærmere en sparemachete. Så der har været en prikke runde. Vores manager fra København kom forbi og alle blev kaldt til samtale – en efter en.

Der er færre projekter i fremtiden, men det projekt jeg arbejder på her i Dalian er et af de få der vil fortsætte endda nogle år ud i fremtiden endnu. Så jeg tog den med ro – mit projekt fortsætte. Jeg havde bare lige glemt at det var en sparerunde og at lille Claus er en af de dyre drenge. So guess what? Jeg er blevet sparret væk – fra januar er det farvel til Dalian for os.

Hvad jeg så skal lave er ikke helt klart endnu. Der er ikke så mange jobs indenfor koncernen lige nu inden for mit specialområde – der har jo lige været en sparerunde. Så der er 2 muligheder: en andet job i en anden afdeling indenfor koncernen eller et job udenfor koncernen i mit specialområde (eller noget helt andet?)

Hvorfor er jeg blevet sparret væk. Der kan være så mange grunde til, men som sagt – jeg er en af de dyre drenge og det er nok der skoen er begravet. Der kan også være andre grunde og jeg har da mine teorier – men dem vil jeg nu holde for mig selv.

Så hvad vil jeg? Godt spørgsmål? Hvis jeg skal være helt ærlig og det skal man jo her på nettet: jeg vil gerne ud og sejle igen. Jeg har før nævnt det at det er noget jeg tit tænker på og jeg mangler havet – jeg mangler det rigtigt meget. Jeg er sømand! Jeg har tit tænkt på at tage ud og sejle igen. Men der er 2 mennesker i min krop: sømanden og familiefaderen. Indtil nu har familiefaderen haft overtaget – jeg vil blive hjemme hos familien. Men med den nyeste udvikling taget i betragtning – det kan være sømanden får en chance alligevel.

Ved ikke hvad jeg skal gøre. Rent karriere mæssigt er det helt sikkert en fordel at komme ud og sejle lidt igen og så måske efter 1 til 2 år at søge en anden karriere i land. Men kan familiefaderen klare det (og kan familien klare det)? Det kunne jo også være at det ville passe os så godt at jeg kunne blive ved med at sejle. Who knows?

Jeg har naturligvis søgt andre job uden for koncernen herude – men de gode vellønnede job hænger ikke på træerne herude lige nu. Nu må vi se hvad der sker. Ikke alle har svarret endnu og jeg har et par mere jeg vil søge. Come time – come sorrow – but it comes soon!

Jeg skal ikke bekymre mig om ikke at kunne få et job. Situationen i DK er god for arbejdssøgende, der er stor mangel på skibsofficerer og som rosinen i pølse enden har jeg et garantibrev. Ved min ansættelse i Kina fik jeg en garanti for at koncernen vil give mig et andet job når min ansættelse i Kina er ovre – så i princippet kan jeg bare læne mig tilbage og vente på hvad de finder til mig – men det har jeg nu ikke tænkt mig at gøre! Så jeg søger.

Så hvis der er nogen der kender nogen der lige står og mangler en mand med stor erfaring indenfor maling af skibe, at kunne samarbejde med vanskelige samarbejdspartnere, er vant til at arbejde og skrive på engelsk, er vant til at tage beslutninger her og nu (og ikke er bange for det) og en masse andre gode kvalifikationer – venligst kontakt mig – jeg kan være interesseret.

I aften skal vi ud og spise med hele svigerfamilien. Det er Månefest i aften og så skal man spise sammen. Meget hyggeligt. Og så skal der udveksles månekager - faktisk er de blevet udvekslet i de sidste par uge - det er en kæmpe industri her i Kina. Jeg har ikke noget imod månekager - bare jeg ikke skal spise dem!

Jeg skrev om Månekagerne sidste år ved samme tid (hey - jeg har blogget i over et år nu) - læs mit indlæg her og lær om månekager

Indpakningen betyder næsten mere end selve månekagerne

I går var det 8 år siden vi blev gift på Aabenraa Rådhus. Som tiden den dog går. Vi tog en stille aften. Med konens tilstand var der ikke indbudt til det helt store. Jeg havde 2 x 8 roser med hjem og så var vi ude spise en middag. Vi måtte gå tidligt hjem da konen fik ondt i maven. Så det var ikke den helt store interessante aften. Da Sabrina var kommet i seng sad vi bare og holdt om hinanden og slappede af sammen og snakkede. Det gør vi en del for tiden. Der er så meget at snakke om og bekymre os om. Og bekymringer er netop hvad konen ikke har brug for nu i hendes tilstand - det stresser hende for meget.

Gaven til konen er købt, men ikke givet endnu. Det må vente til hun bliver 30 til november. Det bliver en kombineret bryllupsdags, fødselsdags og jule gave. Og jeg kan jo lige så godt sige det - jeg sparrede ikke pengene som proklameret i juni. Jeg købte naturligvis en diamantring til konen. Ikke den vi så på sidste år - men en anden og lige så dyr. Den er meget flot. Jeg sagde det nok dengang - jeg er jo alt for blød og jeg elsker hende jo alt for meget - og nu er der jo også noget nyt på vej! Hun ved det jo godt - hun var med til at købe den. Men den bliver ikke hentet frem før til november!

Vi har travlt herude og jeg har netop udfyldt ansøgning om opholdstilladelse i Danmark for konen. Den er ikke sendt endnu, men det gør vi nok snart. Så - det ser ud til at vi vender snuden mod Danmark til nytår. Det er i al fald planen lige nu.

Vil lægge et foto af ringen ind en af dagene - tror jeg nok - hvis jeg kan få det med foto til at virke igen.

Det gik rigtigt godt. Søndag morgen - fik rundstykker og alle var glade. Vi gjorde os klare og skulle til stranden. Ud og køre. Og så var det det gik galt. Vi kom kørende (med mig ved roret) og så var det lige at hende der den gamle dame besluttede sig for ikke at se sig for og bare vadede ud foran bilen. Så den kære Claus har for første gang i sit liv kørt nogen ned. En ikke sjov oplevelse. Hun gik lige ind i siden på bilen og blev ramt af sidespejlet. Jeg havde ikke meget fart på, men nok til at spejlet knækkede af og hun fik sig lidt knups i siden. Ikke nogen store skader der, mere chock for os alle.

Konen ordnede det med snakken - ikke noget med at vise ham den hvide mand frem (hvid mand = rig mand i Kina). De havde dog godt set at det var en hvid mand. Sabrina var naturligvis også ked af det hele og kom med mange spørgsmål.

Slutningen på det hele blev at det blev ordnet i mindelighed - det var hende der bare var vadet ind i os - konen gav hende 300 RMB for svie og smerte - må se om det kan klare det. Desuden kostede det 1000 RMB at få nyt sidespejl. Så konen var ikke alt for glad i går formiddags.

I går aftes fortalte Sabrina sin Mormor og Morfar hele historien om at hendes Far havde kørt en gammel dame ned - der var mange detaljer med - de får meget med de små. Hun kunne jo nok heller ikke undgå at få noget at det med hendes Mor forklarede (på en mindre pæn måde) hendes Far. Hun græd lidt i søvne i nat - det er ellers længe siden jeg har hørt det - ved ikke om det var derfor.

Så strand turen blev aflyst - jeg havde IKKE lige lyst til det oven på den oplevelse. Så vi tog på legeplads med Sabrina før vi skulle til hendes sædvanlige formnings klasse klokken 11.30.

Konens faster kom til Dalian i går. Med sig havde hun en af konens kusiner og dennes søn (3 måneder ældre end Sabrina). Konen hentede dem på jernbane stationen og så kørte de ud til Svigermor. Jeg havde frabedt mig at komme derud - var klar over at det ville blive et rigtigt kineser snak orgie. Vi mødes nok en af dagene alligevel.

Konen købte noget snack til børnene og de hyggede og legede sammen. Det gik godt - indtil så lige pludselig ham ungen gav Sabrina en ludsing. Sjovt nok gav hun ikke igen, men i stedet sagde hun

Jeg vil hjem til min Far!

Jeg vil hjem til min Far nu!

 

Og så pakkede hun al snacken ned i posen (selv en papirsserviet røg med) og så var hun klar til at tage hjem - og hjem ville hun. Da de kom hjem fik jeg en fin udredning hvor hun viste mig hvordan hun havde fået en ludsing. Og jeg fik følgende:

Sabrina blev sur

Sabrina ville hjem til Far

Nu er Sabrina glad

Og så var alt godt igen. Og hun viste mig sine snacks. Fik lige vist her til morgen igen hvordan hun havde fået den ludsing. Men det er da ikke værre end at de har leget sammen igen i dag.

Faktisk var jeg ret overrasket over at hun ikke gav igen af samme skuffe. Hun har været lidt for meget på det seneste og har skubbet og slået nogle af de andre børn på hovedet. Så jeg benyttede lejligheden til at holde en lille moral prædiken i aftes - man skal være mod andre som man vil have de skal være mod en. Og at man IKKE må slå. Ved ikke om den fes ind - det kan være svært at afgøre nogele gange.

Stakkels Morfar. Konen havde sin far med på hospitalet i går. Han har længe beklaget sig over smerten i hofterne - men har nægtet at gå til læge - han kan IKKE lide hospitaler. Men efter at være blevet kørt ned i sidste uge var der altså ingen vej uden om. Så de tog på hospitalet. Og yes - den er gal - han skal have 2 nye hofter! Hospitalet er faktisk lidt overbelagt for tiden - så han venter til september - det er OK - så er vi tilbage fra ferie og konen kan ordne alt det praktiske - i Kina er det familien der plejer folk der er indlagt. Lægen sagde at de villebeholde ham i 20 dage efter operationen. Hvis jeg kender kineserne ret er det 20 dage i sygesengen uden at måtte røre sig.

 Så i går aftes forklarede jeg så Sabrina at hendes Morfar skulle på hospitalet og at han var ked af det og var bange. Vi har lige fået 2 bøger fra Sabrinas børnebogklub - den ene om at være glad og den anden om at være ked af det. Så vi læste i den om at være ked af det og snakkede så om Morfar.

Senere på aftenen fortalte hun mig så at Morfar var bange og at han var ked af det. Jeg svarede at det var synd for stakkels Morfar og hun forklarede mig hvordan hun ville trøste ham næste gang hun så ham (det bliver så i aften).  Hun tog det ret alvorligt - godt det samme - viser at hun havde forstået det. Heldigt at vi lige havde fået de bøger fra Danmark.

Svigerfar kom pludselig her til eftermiddag. Han kan ikke arbejde i et par dage da han blev kørt ned i går aftes - det var føst da han kom vi hørte om det. Det gik mest ud over cyklen. Han er blevet trykket lidt på lårene - ingen skader ellers. Det var heldigt.

Det var min svoger der fulgte med ham til hospitalet - og så naturligvis ham idioten der kørte ham ned. Idioten (lad os bare kalde man det - han kørte jo min Svigerfar ned) kørte dem på hospitalet og betalte det hele - selvfølgelig. Han får også repareret cyklen igen. Men konen blev lidt sur og ringede og skældte hendes bror ud - ham idioten skulle da også have betalt for tabt arbejdsfortjeneste - nu han ikke må lave noget i resten af denne uge.

Egentlig er det jo også ret synd for Svigerfar - tænk at han stadigt skal arbejde - han jo jo gammel og burde pensioneres - han er jo hele 57! De klarer sig jo udmærket uden det arbejde (ingen kvaler - Claus han betaler) - men Svigermor kan faktisk ikke holde ud at have ham gående hjemme og dovne - så hun forlanger at han arbejder - det er 7 dage om ugen fra tidligt morgen til 6-7 om aftenen. Men han beklager sig ikke - vil sikkert hellere det end være hjemme og høre på konens beklagelser - Svigermor er ret god til at beklage sig - ros kender hun ikke.  

Konens kusine har fået taiwanesisk statsborgerskab. Hun har de i 7 år været proforma gift med en taiwaneser og har derfor fået taiwanesisk statsborgerskab. Godt for hende – det var det hun ville. Hun har opholdt sig en del på Taiwan og havde da også en god kæreste derovre. Han var godt nok ikke for køn, men meget flink - jeg syntes de passede godt sammen. Desværre havde han den vane at ville drikke XO cognac til maden (det er noget taiwanesisk). Det smager altså ikke godt skal jeg hilse at sige. Kusinen anlagde sig om en taiwanesisk accent mens hun var der – også når hun var hjemme på besøg.

Men den holdt ikke. De er ikke sammen mere. Tror det var lidt fordi han ikke havde nok penge – efter hendes mening. Hun (og hendes familie) har det med at regne alt op i penge. Desuden kom der lidt rigeligt kurre på tråde da hun aborterede 2 gange i træk. Det er synd for hende.

Kusinen (og hendes familie) har altid været vildt misundelig på konen. Hun fik jo både en god mand, med tiden en god økonomi og et dejligt barn.

Men nu er hun altså langt om længe blevet taiwaneser og hvad er så det første hun gør – at flytte hjem til Kina. Det har jeg moret mig meget over. Så nu skal hun have opholdstilladelse i sit eget land.

Og det bliver meget sjovere. Hun har besluttet sig for at starte en forretning – god ide – hun har sikkert hvad der skal til. Hun kan lægge over halvdelen og mangler derfor bare at låne ca 1 million. Bare et problem – som taiwaneser kan man da ikke låne til det her i Kina og i Taiwan kan hun ikke låne til noget i Kina. Ups – det var ikke for smart – man skulle nok være forblevet kineser – så havde det ikke været et problem. Normalt ville man så bruge hendes bror navn på lånet – men hans værdier er for lave til at kunne komme i betragtning til et lån (han er luddoven og lever på nas).

Så den business ryger sig nok fløjten – bare fordi man skulle være taiwaneser og ikke ville være kineser mere. Jeg morer mig lidt – selv om jeg da godt kan føle for hende – men som man siger: Man ligger som man har redt!

Jeg skal på kur – det har konen besluttet. Vi var jo ude og grille i søndags og de andre kineser koner beklagede sig over min BMI (Body Mass Index). Konen tog det til sig og har sat mig på kur. Og hold nu fast – de beklagede sig over at jeg var for tynd og at de derfor kunne udlede at hun ikke lavede god nok mad til mig. Så der var fed mad i går – jeg spiste for meget og havde det ikke godt her til morgen.

Vi spiser en del grøntsager - som her 

Jeg vil da medgive at de andre herrer har en højere BMI end mig (en har ret meget højere), men jeg synes selv jeg er lidt små fed – der er da en god bilring (183cm – 78kg). Vi spiser ikke så meget kød hjemme hos os – både konen og jeg har det godt med grøntsager og frugt. Tror faktisk at vi overholder sundheds styrelsens ”6 om dagen” retnings linier. Har dog også meddelt konen at jeg ikke har tænkt mig at tage på – hvis noget så skal det være at tabe sig, men generelt er det bare at nyde livet det gælder om – og da grøntsager er en del af det – så lad os blive ved det.

Vi spiser meget frugt og rigtigt meget vandmelon - uhm - det er godt 

Konen på den anden hånd er på slankekur igen. Hun er også blevet en smule bredere om livet, men ikke noget alarmerende. Men hun vil af med de ekstra 3 – 4 kg og arbejder på sagen.

Vi er ret multikulturelle os danskere herude i Kina. På kontoret hvor jeg arbejder er vi 5 nationaliteter: dansk, engelsk, koreansk, filippinsk og naturligvis kinesisk. Det er et dansk firma, så cirka halvdelen af os er danskere, resten af de andre nationaliteter (mest kinesiske). Og hovedparten af os vesterlændinge er multikulturelle gift.

Faktisk har vi i organisationen længe været berygtet her oppe i Dalian. Det er standard at alle vesterlandske ungkarle bliver gift inden for de første 2 år de er i Dalian! Der er kun en enkelt der er sluppet gennem nåleøjet – men har var også næsten 2 meter og faldt derfor ret meget udenfor. Desuden er ALLE de vesterlandske mænd, der ikke har haft deres vesterlandske hustruer med og som var under 50 da de ankom alle blevet skilt fra deres vesterlandske hustruer og blevet lokalt gift også. Det er faktisk ret mange gennem årene. Ikke alle er blevet kinesisk gift – en enkelt mødte en japaner her i Dalian som han giftede sig med. Men ellers er det kinesiske piger der har scoret os vesterlændinge – eller er det den anden vej – det er det vel. De eneste der ikke er blevet lokalt gift er dem der har medbragt deres vesterlandske familie (kone og børn) (en af dem er oven i købet også blevet skilt og bliver lokalt gift) og dem som var multikulturelt gift før de kom til Dalian.

Vi har også kontorer andre steder i Kina, men der er gifte procenten langt fra så høj. Der er et eller andet over pigerne heroppe i Dalian – nordkinesere er generelt også højere, fyldigere og bedre udrustede end piger syd fra i Kina – nede sydpå er de alt for små og tynde.

Det var mig der åbnede ballet. Jeg var den første der blev gift og derefter gik det hurtigt. Mine kolleger og/eller deres kærester fik hurtigt blod på tanden.

Så – danske kvinder – pas på – de har et eller andet herude som i åbenbart ikke har – statistikken taler sit eget sprog. Lad ikke jeres danske husbond rejse alene herud hvis i ikke vil af med ham. Stem på de partier der vil forhindre udlændinge i at komme til Danmark – hvad nu hvis en masse kinesiske piger kom til Danmark og alle mænd valgte dem i stedet for jer? And just for the record – i danske mænd skal ikke være bange for konkurrence. De kinesiske mænd har ikke det der skal til.

Disclaimer:

En af mine kollega gjorde mig opmærksom på at jeg nok generalliserede lidt rigeligt i ovenstående. Det er nok rigtigt - derfor denne disclaimer. Vi er det meste af tiden vel omkring 40 danskere i Dalian fra omkring 5 - 6 firmaer (enkelte er her som den eneste dansker i et firma). Og ikke alle falder inden for ovenstående. Faktisk kommer de "andre" mere "helskindet" ud af Dalian end vi gør på vores kontor. Kender faktisk ikke til andre skilsmisser end dem fra vores kontor. Men jeg har set flere andre (læs: de fleste andre) danske ungkarle blive indfanget i det kinesiske net.

Herude i Kina betyder Partiet alt (der er jo kun det ene og det har magten!). Man kan ikke bare melde sig ind – det er noget man skal gøre sig fortjent til. Sidst da konen havde lidt problemer og skulle have kørt hjælp i stilling kom den op til overfladen igen – havde hun haft partibogen i orden havde hun haft endnu mere magt. Så måske hun skulle se at få ordnet den lille detalje. Og kan hun så blive medlem af Partiet?:

 For:

I Kina har man forsørger pligt overfor sine forældre (og sine børn). Der er ikke nogen socialforsorg der er værd at tale om – det er kun tidligere statsansatte der får pension (tit rækker den til brødet, men det kniber med smørret). Hospitalerne er bruger betaling og har man ikke et arbejde med forsikring skal man betale det hele selv – ellers er det normalt at forsikringerne dækker 85% af udgifterne.

I Kina er der ingen vej uden om – det står direkte i lovgivningen at man har forsørger pligt overfor sine forældre. Traditionelt var det den ældste søn der havde forsørger pligten (det var så også ham der arvede det hele), men nu er den delt mellem alle familie medlemmerne. Det er ikke unormalt at læse i aviser om forældre der sagsøger deres børn fordi de efter deres mening ikke har opfyldt forsørger pligten. Man læser også om at søskende sagsøger hinanden pga forsørger pligten overfor forældrene. Det sker også at forældre, hvis søn er død sagsøger enken for at få pengene og den lejelighed de bor i – de forventer nemlig ikke at hun vil forsørge dem – oftest er det forældrene der har betalt lejeligheden men forventning om at bliver forsørget. Og så er det at jokeren kommer – med Kinas etbarnspolitik er der pludselig kun et barn i hver familie – det vil sige at et ægtepar skal forsørge 2 forældre sæt – det kan blive dyrt. Traditionelt er det mandens forældre der flytter ind hos ægteparret. En af de hyppigste skilsmisse grunde i Kina er faktisk at fruen i huset og Svigerfamilien (mest Svigermoren) ikke kan sammen – det er ikke let når man bor under samme tag – ofte sammen i en 2 værelses lejelighed.

Mønsteret ændre sig – nu er det nærmest sådan at det er fruen i husets forældre der bliver passet bedst på – det er ofte hende der styrer økonomien og alle praktiske ting – så hun har magten i hjemmet og forfordeler så sine forældre. Så mange byboer vil gerne have en datter nu – de ved godt at en datter vil passe bedre på dem når de bliver gamle eller skal på hospitalet.

I Kina står det direkte i ægteskabs lovgivningen at man ved giftermål overtager sin del af forsøger pligten. Det vidste jeg godt da vi blev gik – konen og jeg. Jeg vidste godt jeg overtog forsøger pligten. Havde ikke rigtigt noget dengang alligevel (negativ formue) – det er gået os bedre siden – og det er derfor mig og mig alene (jeg tjener pengene hjemme hos os) der har forsørger pligten lige nu – konens bror kan ikke bidrage meget (endnu). Så jeg vadede jo ikke ind i noget jeg ikke vidste noget om – så jeg kan jo ikke brokke mig for meget (brokker mig nu også sjældent – især når man tænker på hvilket brokhoved jeg til tider kan være – bare spørg mine kolleger – jeg kan til tider drive dem til vanvid).

Gifter man sig med en kineser gifter man sig med hele familien – that’s just a fact of life and you just have to learn to live with it! Så enkelt er det. Og det har jeg jo så indrettet mig efter – jeg giftede mig jo ikke af økonomiske grunde, men for kærligheden (da jeg dengang havde negative formue kan man vist også roligt sige at konen heller ikke giftede sig af økonomiske grunde – jeg lagde alle kort på bordet og en flot pige som hende kunne sagtens have gjort det meget bedre)

Familie mønsteret er meget anderledes her i Kina. Her betyder familien alt. Og vigtigst af alt er den ældste søn. Ved faderens død bliver han automatisk familiens overhoved. En del af familie mønsteret er respekt – respekt over for den ældre generation. Her tager man sig af sine gamle (der er ingen andre der gør det), oftest bor man sammen med sine forældre og måske også ens bedsteforældre.

Her i Kina bliver der holdt familieråd om store ting i familien, familien skal nærmest godkende kærester og forlovelser, tit et det familien der arrangerer at en kæreste bliver introduceret til de unge mennesker og man går meget op i børnenes skolegang (der er et enormt pres på de stakkels børn).
Reelt kan man sige at i Kina passer man på hinanden og man lytter til den ældre generation. Traditionelt er det sådan at når man bliver gift bliver kvinden en del af mandens familie og udtræder af hendes egen familie. Reelt er det dog ikke sådan mere – især med Kinas etbarns politik.

Men i bund og grund er kineserne er bundne af deres traditioner – men det ændre sig – den generation der vokser op nu vil se helt anderledes på det – det er nogle forkælede møgunger som intet kan selv, der vokser op – etbarns politikken gør at børnene forkæles og opfører sig som konge og baroner i hjemmet (der er kun et barn og begge sæt bedsteforældre har kun et barnebarn at deles om). Da det ofte er bedsteforældrene der passer barnet, bliver de møg forkælet. Men som sagt – det ændres – mange forældre vælger at sætte deres børn i børnehave i stedet for at lade bedsteforældrene passe barnet – netop for at undgå ovenstående.

Og skal jeg skrive om familie mønsteret med min Svigerfamilie. De er ikke helt normale og ikke helt som andre kinesere – de falder lidt uden for på nogle områder – andre passer de ind. Så for konen er hendes familie af meget høj prioritet og de skal passes – hey – det er hende der ordner alt for dem – hun er alt for god ved dem – de forventer det nærmest og jeg synes til tider at de ikke sætter pris på det – der kommer bare kommentarer om hvorfor hun ikke også lige har ordnet det der også – det er der andre der har gjort for deres forældre (har de hørt hos naboerne). Og hun bidder det i sig og venter den anden kind til – i stedet får jeg på puklen – og så må jeg vende den anden kind til – og jeg – jeg har kun jer derude og så mit gode humør. Selv når de har været bare alt for meget og hun er godt sur – dagen efter kommer kommentarer – ”de er jo mine forældre og min eneste bror og jeg vil ALTID passe godt på dem”. God indstilling – den er vel en god opsummering af det kinesiske familie mønster - jeg ville bare sætte pris på om de kunne sætte lidt mere pris på hvad hun gør for dem og vise det. Så til tider er der ting der sker (som nu den med ringen jeg skrev om i går) som jeg synes er forkert og jeg sætter mig på bagben – som kineser er det en naturlig handling og for konen en selvfølge.

Der fik jeg da vist skrevet lidt rigeligt – havde egentlig et lille indlæg i tankerne – men det tog overhånd – beklager.

Som nævnt var det børnenes dag i onsdags – wrong message – det er i dag – som sædvanligt havde jeg ikke lige fået den rigtigt forstået.

Men de fejrede den altså i børnehaven med udflugt i onsdags – det var der jeg fik den galt i halsen. De var ude på landet og se på kyllinger, andre fugle og kaniner – alle de der små nuttede dyr. De fik lov til at fodre dem og alt det som børn nu kan lide. Og hvad var det så lige der røg gennem Claus’s hoved da jeg fik det fortalt – ikke Sabrinas glade ansigt og hende gode oplevelse – nej – rørte hun ved dem ? Hvad med fugleinfluenza? Fik hun vasket hænder bagefter? Hey – der har ikke været nogen fugleinfluenza i Kina i lang tid og vi fik det aldrig heroppe. Som sædvanligt bekymre jeg mig for meget!

Snakkede med en af lederne her på værftet om det (kineser). Hans datter der går i 5. klasse er på landet hele denne uge – på opdragelsestur ude på landet – så byboerne kan lære om bondens hårde lod her i tilværelsen. Man skal for øvrigt også på opdragelsestur på landet når man læser videre. Faktisk en god ide – men den giver mig lidt associationer omkring kulturrevolutionen – da alle studerende blev sendt på landet.  

Det går godt – rigtigt godt. Jeg er ganske tilfreds. Jeg hjalp jo min kære svoger med at få arbejde i efteråret. Var lidt imod det i starten – men krøb så til korset – det er nu en gang sådan man gør i Kina. Han var bare på udkig efter et chauffør job – bare sidde ned, ikke tænke, ingen fremtids udsigter (og så en lorteløn). Et eller andet sted undervejs skete der noget. Jeg skaffede chauffør jobbet – man mente han så frisk ud og tilbød ham et bedre job (tror hans kære søster – min hustru – hjalp lidt på vej). Men han tog det bedre job – et job hvor han først skulle uddanne sig og ”Learn the trade”.

Godt han gjorde det. Det fængede faktisk og han er utroligt glad for arbejdet (og kollegerne). Faktisk har det gjort ham så interesseret at han næsten hver aften går til undervisning i engelsk og andet. Han arbejder for sagen. Her sidst snakkede han så med chefen – han syntes selv det gik godt – rigtigt godt – og ville derfor gerne have lønforhøjelse – hey – han fik det sgu – så nu kommer han op på 2000 om måneden – det er en god løn efter kun et halv år og uden erfaring inden for området – men så er det altså også arbejde 7 dage om ugen.

Jeg ser jo ikke meget til ham mere. Han går jo i skole om aftenen og han arbejder på et andet værft end mig. Han besøger nogle gange Jiao Jiao i hans middags pauser – og det var under det sidste besøg at det rigtigt gode kom – det med de 2000 og at han derfor havde besluttet sig for at ville købe en lejelighed (en lille en på omkring 50 m²). Pengene ville han låne i banke, bruge af sin opsparing og selvfølge blot hente noget af Svigermors opsparing – sådan gør man nu det i Kina.

Det er godt – det viser han er glad for det hele – at han tror på fremtiden og at han kan se lys for enden af tunnelen. Det er rigtigt godt. Hvorfor vil han have en lejelighed – jo som alle andre vil han gerne væk fra Mor og Far -  og dem der kender mine Svigerforældre ville kunne forstå hvorfor. Og så er det meget lettere ude på det store kæreste/ægteskabs marked hvis man har noget selv. Han har nemlig ikke været for heldig på det område må man vist desværre nok sige. Desuden som konen siger det: hvis han skulle blive gift og få børn – ja så er det bare ud med Forældrene – de kan flytte ind i den lille lejelighed og han kan så flytte ind i den lejelighed som Svigermor og Svigerfar bor i nu (den som jeg har betalt) – den er jo over 100m². Sådan!

Der er kun en hage ved al den herlighed. Jeg ved jo godt hvad der sker når/hvis der findes lejelighed og der skal lånes (faktisk har konen allerede kik et sted til ham – de spilder ikke tiden i den familie). Der skal også betale 30–40% kontant – og hvor er det nu lettest at finde nogle af dem – ja – dem der har været med her før eller som kender Kina, de kender nok allerede svaret – de findes hos Claus. Så når den dag oprinder ved jeg jo nok hvad samtalen kommer til at dreje sig om derhjemme. Som konen sikkert siger: min bror har så og så mange penge, deres mor har så og så mange penge og hun har selv lagt lidt (!? – sikkert mere end jeg tror) penge til side og nu mangler de bare lige så og så mange penge og så er der selvfølgelig også lige det med møblerne. Så kunne jeg ikke lige tænke mig at sponsorer et tilskud - som om jeg har et valg? Så den kære svigerfamilie kommer til at bruge nogle flere af mine hårdt tjente penge – igen – igen – igen. Men som nævnt før – i Kina gifter man sig med hele familien.

Så det går godt – hvis man bare lige ser bort fra den forventbare udgift  – men den vil jeg ikke tænke på nu (ikke tage sorgerne for meget på forskud) – bare fokusere på det positive. Så alt i alt – det går rigtigt godt

NB: Flickr er ved at få en "massage" og er derfor "nede" - derfor ingen foto i dette indlæg - komme måske senere.

I morgen er det store bryllups dag. Min kære kollega Brættet – min vel nok bedste og længste ven blandt kineserne (foruden naturligvis min kære hustru) skal langt om længe giftes. Det var på tide – vi er jævnaldrende (han er 4 måneder ældre end mig) – så han er 39. Det var vist ved at være på tide – nærmest i sidste øjeblik.  

Gennem årene har Jiao Jiao arrangeret mange stævnemøder med forskellige kvinder til ham – det har til tider nærmest været hendes hovedopgave her i livet – skulle man tro. Men et par gange var der et lidt længere forhold, men det holdt normalt ikke længe. I 2003 troede vi sagen var afgjort, men nej – et eller andet gik galt. Men nu er sagen afgjort. Festen holder vi i morgen, de blev reelt gift allerede i januar (vielses attesten blev underskrevet).

Brættet – navnet har jeg givet ham pga. hans til tiden fremtræden som et bræt – som konen nogle gange siger – Some times it’s like talking to a piece of wood. Men han er nu god nok – vi er lidt af samme støbning – Brættet og mig. Han er hvem han er og det lægger han ikke skjul på – er ret ærlig og det er det jeg sætter aller mest pris på ved ham. Vi arbejde sammen da jeg først kom til Kina i 1999 og i mellemtiden er vi oven i købet gået hen og er blevet kolleger (samme arbejdsgiver). Det er dejligt og vi arbejder sammen hver dag.

Konen var til sandsigerske i mandags. Først ville hun ikke have fortalt mig noget om det – kender min reaktion. Sagde det til sidst alligevel – kunne ikke holde mund. Jeg ignorerede det dog – men i går spurgte jeg så alligevel til det. For at virke interesseret.

Så bringer hun også held til sine familie og venner. Vennerne ved jeg ikke, men familien vil jeg give hende ret i. Claus betaler troligt for deres levned og Claus har skaffet sin kære svoger et arbejde, før det betalte han for hans kære svogers forretning (som gik ned og alle pengene mistet) og før det..... Desuden har Claus købt den lejelighed som hele svigerfamilien bor i,  Svigermor fik en guldhalskæde til over 2000 til Mors dag, Svigermor og svigerfar tager på ferie rejser betalt af – mig, svigerfar havde et forretnings eventyr betalt af hans kære svigersøn (mig) for nogle år siden – det kostede mig vel 40.000 ++ og jeg kan blive ved. Så ja – hun bringer vist held til sin familie. Ikke at jeg beklager mig alt for meget – jeg viste godt at når gifter sig med en kineser gifter man sig med hele familien. Da vi blev gift havde jeg ikke en klejne (skyldte penge væk), men nu er vores økonomi OK og derfor har der været plads til at bruge pengene på svigerfamilie. Så den røde Ferrari bliver der ikke råd til – dertil er svigerfamilien for dyr.

Desuden var der nogle flere forudsigelser af lille interesse – og hvad kostede så den seance – ja – 50 kr. Så – pyt – hvis man tager det som underholdning er de 50 kr vel OK. Næste uge har hun sikkert allerede glemt alt om det – hun er jo en af dem der ikke bekymre sig så meget. Det sagde hende sandsigersken.

Har før skrevet om min kære svigerfamilie – se her

Ekstra: Var ude og spise lunch med konen - god mad og af den aller bedste slags - gratis (vi kender ejeren af restauranten og hun insisterede på at vi ikke skulle betale). Konen har haft lidt ret irriterende tør hoste siden i går - hun resonerede at det er nok fordi hun har talt dårligt om hende sandsigersken - en slags forbandelse nedkaldt over hende. Og så grinende vi alle 3.

Har været utroligt heldig og har fundet matador på kinesisk. Ikke serien, men spillet. Og endnu bedre – det er på engelsk og kinesisk. Det kan da ikke være bedre. Så kan alle jo være med. Vi har allerede det danske spil herude (Jiao Jiao elsker at have hotel på Rådhuspladsen og så lænse mig får alle pengene – det er noget der rigtigt tiltaler en god kineser sjæl), men vi bruger det ikke så tit. Det er for besværligt med at skulle oversætte hele tiden.

Så vi kan tage vores danske matador spil med hjem til sommerhuset til sommers – ikke at vi får spillet så meget – det kommer an på vejret. Når vi er i sommerhuset er det også mest Kalaha og Derby vi spiller.

Man skal passe godt på vejen og ikke ødelægge asfalten. Det er vist konklusionen af disse foto jeg tog i går.

Som det ses var der 8 arbejde, plus føreren af gravemaskine, der skulle til for at flytte den.

Kineserne har talt: en ond ånd har taget bolig i min kære datter og det er ganske vist. De kan se det i hendes øjne – jeg har kikket og kan ikke se noget – men jeg er jo heller i kineser – de er ”meget” bedre til sådan noget

Faldt lige over de her foto fra vores 1. maj ferie sidste år - mine forældre var her til 1. maj sidste år og vi var på en lang køretur rundt i Liaoning provinsen hvor vi bor.

Her i Kina fejres 1. maj med maner og man har "ferie" i en uge - jeg skal dog arbejde hele denne kommende weekend og så lige 3- 4 dag i ferien - men lidt ferie kan vi da holde - sammen med resten af Kina og det dermed enorme opbud af mennesker alle steder. Har ikke styr på hvornår jeg har fri endnu - så vi har ikke arrangeret noget endnu.

Og jeg må advare - det er atter en masse foto af min elskede Sabrina - og kun af hende - og som sagt - de er alle lige et år gamle.

Klar til udflugt

På den vestligste ende af Den kinesiske Mur - ved grænsen til Nord Korea

Et hul i Muren

I Kejser Paladset i Shengyang - der kom kejserne fra før de flyttede til Beijing

Jeg er glad og får masser af opmærksomhed

Jeg førte mig frem på promenaden i Dandong - grænsebyen til N. Korea

Familien Yao vandt - som forventet - de stædige asner giver aldrig op - jeg ved det af bitter erfaring.

I går aftes var ham idioten blevet mør - en nat i kachotten og udsigt til mere tid i kachotten - Konens "venner" havde fat i den lange ende kunne han godt se og det så ud til at hans "venner" i politiet sagde at spillet var tabt og han måtte give sig og indgå forlig. Faktisk skulle han bare ned med nakken og sige undskyld - men så var det at det hele eskalerede og kom op i en højere rets instans - sagen var på vej for retten. Så til sidst endte det med at ham idioten måtte sige undskyld og som et plaster på såret tilbød han at give en erstatning på 800 RMB. Så Svigerfar får 800 RMB og en undskyldning ud af hele affæren og jeg får en masse middag mm. som jeg skal afholde (og betale) - så det går vel lige op (blot med den forskel at pengene får Svigerfar og jeg betaler de andre - dårlig forretning for mig!?)

Men de vandt og det var hovedsagen. Men tænk lige det hele igennem - Svigerfar var den forurettede og det er OK at han skal have erstatning / æresoprettelse. Men hvordan var det at det blev ordnet - ikke ved retfærdighed - det var slet og ret sådan at vi havde bedre "venner" og mere guangxi end ham idioten havde. Det har ikke noget med retfærdighed at gøre. Og for at det ikke skal være løgn - jeg er sikker på at fruen om nødvendigt havde kunnet ordne det hele på den anden side af loven også - som alle gode kinesere der tænker fremad,  har hun naturligvis også kontakter / "venner" af "venner" på den anden side af loven - the black way connections.

Dalian er vores hjemby det er her vi har "venner" og guangxi - hvad nu hvis det havde været i en anden by som vi bare lige var på besøg i - ingen "venner" og ingen guangxi - og vi bliver overfaldet af nogle der har "venner" og guangxi - så kunne det sgu været endt op med hvis vi anmeldte det, at vi endte op i kachotten og skulle betale til de "stakkels" forurettede (dem som overfaldt os). Retsstillingen er ikke god - som udlænding er jeg sikker på at jeg ville være bedre stillet, men hvad med den kinesiske del af familien - ham udlændingen (meget "rig" - det tror de alle udlændinge er - hey - hvis jeg var meget rig boede jeg nok ikke i Kina) har mange penge og nu skal de plukkes.

Retssikkerheden er faktisk en af de sværeste områder som udlænding i Kina - på de fleste andre områder er her jo ikke så dårligt endda. Nu arbejder jeg for et stort dansk  foretagende (det største!?) og jeg er sikker på at de har de nødvendige kontakter på meget højt niveau og hjælp (forsikringer mm.) som ville kunne hjælpe os i en tilspidset situation - så jeg tager det ikke så alvorligt - hvis vi komme ud i en gevaldig knibe vil der være hjælp at hente. Der er naturligvis også den danske ambassade!?  Hvis man på den anden hånd "bare" arbejde for en mindre dansk firma eller evt et kinesisk selskab - så kunne det blive noget af et problem.

Men konklusionen på det hele og som sagt rigtigt af fruen:  DON'T MESS WITH THE YAO'S - THEY NEVER GIVE UP AND THEY WILL PREVAIL!

Sabrina hedder Yao til mellemnavn og har desværre også arvet en del af Yao'ernes stædighed - det er ikke let med to af dem derhjemme

Så de var på politistationen hele dagen i går - Jiao Jiao og Svigerfar. De er jo stædige de to - familien Yao giver aldrig op! Og ham idioten skal ned med nakken - sådan!

Så vores bekendte i politiet blev altså sat på sagen i går - desværre viste det sig at ham idioten også havde nogle bekendte i politiet. Så Jiao Jiao  mobiliserede nogle andre bekendtes bekendte i politiet (det er meget normalt det der med vennetjenester - i Kina er det sat i system og hedder Guangxi). Så til sidst endte det op med at ham den stakkels unge politibetjent som havde sagen og som ikke kendte nogle af parterne indkaldte alle de bekendte politibetjente og så holdt de møde om hvordan sagen skulle løses - normalt skulle der bare uddeles en lille bøde og en undskyldning - så var den potte ude. Men ham idioten er desværre også en stædig satan og nægter - vil ikke tabe ansigt.

Efter at have holdt møde næsten hele eftermiddagen, gav de op - så sagen skal afgøres ved en højere instans - nu skal den helt op på højeste niveau inden for Dalians område og så må den gå sin rette vej. Jiao Jiao har godt nok også bekendte der har bekendte på det høje niveau inden for politiet - men som hendes bekendte sagde - nu kører sagen og ham idioten har sikkert ingen bekendte der og det ville være dumt at belemre "vennerne" med så lille en sag - det er bedre at bruge vores Guangxi hvis vi engang skulle få en stor sag på hænderne.

Ham idioten havde taget en arbejder med som skulle vidne i hans favør - det er godt nok synd for den stakkels gut - har slet ikke noget med det at gøre og bliver viklet ind i sagen - men når chefen siger man skal gør man det vel - ellers bliver han vel også fyret. Desværre må jeg sige for gutten har Jiao Jiao venner hos politiet mere magt end ham idiotens - så han ordnede lige at idioten og den stakkels gut blev tilbageholdt og kom i kachotten i går da det gik i hårdknude og sagen blev sendt videre. Det var ikke noget Jiao Jiao havde bedt om - det var noget han fandt på af sig selv - vel for at imponere Jiao Jiao.

Gad nok vide hvad det her kommer til at koste mig - der er blevet brugt en del guangxi de seneste dage - så der er sikkert en del middag der skal afholdes og folk der skal underholdes, tjenester der skal gøres og mere guangxi opbygges igen. Mit umiddelbare gæt er en regning på mellem 1000 og 2000 kr, men kan let gå hen at blive endnu dyrere. But that's life - ned med nakken skal ham idioten!

Og det er sådan man gør i Kina. Guangxi, Guangxi, Guangxi - det er det der får hjulene til at løbe lidt mere gnidningsfrit.

Det er ikke let at være den der stædige person som er vant til at være den der vinder - i kraft af sin stædighed. Men det er nu sådan at man ikke kan vinde hver gang.

I mandags skete det for min Svigerfar og Jiao Jiao har haft travlt lige siden. Svigerfar fik en på sinkadusen og det gør ondt på æren - ikke at det gør særligt meget ondt andre steder. Det eneste han kan fremvise er en lille afskrabning på overfladen af sin hånd - men æren - den har det ikke godt. Jiao Jiao er en god datter og hjælper sin Far med det problem.

Og for en gangs skyld var Svigerfar uforskyldt. Han besøgte en kammerat i hans middagspause og det passede ikke kammeratens chef. Så Svigerfar sagde OK og fortrak. Desværre var der en af arbejderne der mente at chefen åbenbart ikke havde sagt det hårdt nok og ventede derfor på Svigerfar ved udgangen fra pladsen og gav Svigerfar en på sinkadusen. Hey - Svigerfar gjorde som han fik besked på og fik så alligevel en på sinkadusen- det er også forkert - så jeg kan godt forstå han er sur.

Betjenten har spurgt Jiao Jiao hvad der skal ske med ham gutten der slog Svigerfar - bøden i sådanne tilfælde er 500 RMB - Jiao Jiao vil ikke gå efter penge / bøde - hun vil bare have at ham gutten får problemer - og at Svigerfar får æres oprettelse!

Se - det er noget man kan sætte pris på - og en af grundene til at jeg elsker at gå til kinesiske bryllupper: der sker en masse - man oplever mange ting hurtigt - man mødes med mange - drikker og spiser en masse - og bedst af alt: det er hurtigt overstået

Søndag var vi til bryllup - Mr Yi skulle giftes - dvs han var allerede gift - men festen blev altså holdt i søndags. 300 gæster - det begyndte 10.45 og vi tog hjem igen klokken 13.30 og vi blev længe! Så regnet fra hvornår vi tog hjemmefra og til vi var hjemme igen tog det lidt over 3½ time - med transport!

Det var et rigtig kineser bryllup og jeg hyggede mig som sædvanligt - Sabrina var syg og svigermor passede hende - godt det samme - der var lavt til loftet og rummet blev hurtigt tilrøget og der var ret "larmende".

Der blev kysset ret meget - mere end normalt til bryllupper her i Kina

Følgende er en lille foto reportage med kommentarer fra brylluppet - der er lettere på den måde.

Der skal bukkes for hinanden og for forældrene

Gommens Far var meget emotionel og holdt lang tale med diverse formaninger - og han gjorde det meget højt

SJ syntes det var for højt

Masser af mad - den var dog ikke så god

Der skal skåles med brudeparret, man skal have sig i smøg og hvis man ikke ryger en karamel

Klokken 13 var der næsten tomt

At ride på hest er en sjov forlystelse - især hvis hesten er af glasfiber og vipper frem og tilbage. Sabrina skal altid op og ride på hest når hun besøger sin Mormor. Så Mormor og Sabrina skal afsted og hver gang gentager det samme ritual sig. De kommer op til hesten og lige pludselig vil ungen ikke ride - drejer i stedet af og går ind i den lokale kiosk - piller de godter ned af hylderne som hun gerne vil hav, lægger dem på disken og peger på sin Mormor - hun betaler.

Mormoren har prøvet at sige - sorry - ingen penge. Så har Sabrina lært det - har så hjemmefra bedt om penge til sin Mormor og har givet dem til hende når vi ankom. Sådan! I lørdags prøvede vi så en ny variant. Sabrina skulle op og "ride" igen og kom til disken - Mormor havde igen "ingen" penge. Ikke noget problem proklamerede hun - jeg har penge sagde hun og tog så ellers det små sedler hun i gennem længere tid har tilsjusket sig - her i Kina er der pengesedler helt ned til 10 øre - men hun havde nu mest nogle 1 og 2 kroner. Hver gang vi har fået penge tilbage siger hun at hun vil have nogle og har så fået de små. Mønterne får hun også - det er til hendes Rasmus Klump sparebøsse. Så allerede som 2½ årig har hun fuldt styr på det der med pengene.

Hvad er det med kvinder? Jeg lærer det nok aldrig helt. Kom hjem i går - konen og barnet var ikke hjemme: de er nok på legepladsen, tænkte jeg. Og ja - det var de - bare ikke hvor vi bor men i børnehaven - alle børnene havde åbenbart en ide om at lege på børnehavens legeplads i går, så de kom sent hjem. Jeg tog et bad og begyndte at lave noget aftensmad.

Med tiden kom de hjem og jeg syntes der var noget anderledes ved konen, så jeg spurgte stille og roligt: hvad har du lavet i dag? Det skulle jeg ikke have gjort, hun havde fået sig en klipning og var særdeles ikke tilfreds med resultatet. Så da jeg spurgte tog hun det som bekræftelse på at det ikke var godt. Så øjeblikkeligt meddelte hun at hun ville tage til en anden frisør og få det rettet op og det ville ske nu. Jeg ville godt nok være færdig med maden om et kvarter, men det skulle være nu! Så konen som altid bliver sur når mig og Sabrina ikke kommer af os selv når vi burde regne ud at nu burde maden være færdig (vi leger på Sabrinas værelse og kan ikke se eller høre det), hun gik og kom først hjem efter en time. Kold spagetti med chili/tomat sovs til hende.

Samtidigt var Sabrinas pandehår blevet lidt langt og det klippede konen selv i tirsdags: med Sabrinas lille negleklippe saks. Det er godt nok noget af det mest ujævne stykke klipning jeg længe har set. Men det har hun jo selv gjort og nægter at indrømme at det er en forfærdelig klipning og at den stakkels unge ser herrens ud. Da nogle af de andre børn var blevet forsøgt klippet af deres mødre kunne hun dog sagtens se det skæve og kunne kritisere det, men ikke nu hvor hun selv har gjort det - om jeg nogensinde lærer at forstå de kvinder?  

Sabrina har et område i højre side hvor der ikke gror noget hår - det er blevet barberet en del gange i forbindelse med at hun har fået drop (i hovedet) og nu har de skøre kunøjsere så sagt til hende at hun skal barbere det og gnide det med ingefær. Så stakkels Sabrina blive udsat for en gnidning med ingefær hver aften - stakkels tøs - hun kan ikke lide det. Jeg har sagt fra, men jeg vender jo bare lige ryggen til et øjeblik og fremme er ingefæren igen. De er gale de kunøjsere - og kvinder - dem lærer jeg nok aldrig helt at forstå?

Foto fra før klipningen - vil ikke vise den elendighed på nettet

Lige nogle af de foto jeg tog af træer i Kirsebærtræs Parken - ikke Kirsebærtræer da de ikke var sprunget ud endnu.

Påske morgen fik vi fin morgenmad sammen - det var kun 2. gang i den tid mine forældre var der at det var muligt. Derefter skulle Sabrina finde de Påskeharer jeg havde gemt rundt om i lejeligheden - faktisk overså hun den største - den står der stadigt. Hun mente dog at det var kaniner - hun elsker kaniner (fra Teletubbies).

Efter morgenmaden tog vi ud i kirsebærtræs parken - en lille time fra hvor vi bor. Forventede at blomsterne var åbnet - det var de allerede inde i byen - men nej. Så vi kom ud og så på en masse træer der ikke var sprunget ud endnu. Men det ar nu en god tur alligevel - der var meget andet at se på, frisk luft og alle fik rørt sig. Og Sabrina fandt mere chokolade. Sidste år da mine forældre var hos os var vi også derude og da var de sprunget ud - så de har set hvor flot der kan være. Vi tager måske derud på lørdag igen(!?).

De havde lige lavet en midlertidig mini zoo i parken. Der var små grisebasser, hundehvalpe, kyllinger, geder og kaniner - alt sammen meget Påskeligt. Sabrina var særdeles meget optaget af kaninerne. Hun så rigtig ynkeligt på mig og sagde: "Sabrina ha' kaniner med hjem". Og for at det ikke skulle være løgn - så var de selvfølgeligt til salg. Men da sagde jeg altså nej! - også selv om Jiao Jiao begyndte med at vi jo altid kunne afsætte dem til Svigermor og når de blev for store kunne vi jo bare spise dem! Men jeg var standhaftig og de kom ikke med hjem!

Vi fik Påskebrunch på Shangri-La til middag. Det var med fri øl og champagne, foruden buffeten. Så vi fik godt med champagne den dag. Der var også masser af aktiviteter til børnene: der var en klovn, en Påskehare der gik rundt og frem for alt, der var Påskeæg indsamling i gårdhaven. Alle børnene (og der var mange) fik en kurv og skulle så samle Påskeæg (hårdkogte æg der var farvede). De andre (og større) børn styrtede afsted og var ved at falde over hinanden. De løb dog alle samme vej, så vi gik bare ned i den anden ende og der var masser af æg. Så Sabrina fik samlet sig mange æg, og så var det jeg begik en fejltagelse - som god dansker og et mennesker der også tænker på andre - sagde jeg at nu var det nok og gjorde nogle af de børn der ikke havde fundet nogen æg endnu opmærksom på det gode område med de mange æg. Det viste sig nemligt bagefter at der var en konkurrence med hjem der fandt flest æg. Så da jeg nævnte at jeg havde vist andre hvor æggene var og havde stoppet Sabrina i indsamlingen, da blev Jiao Jiao lidt sur og sagde at det bare var så typisk mig og så dumt gjort. Ikke at de betød noget - hun havde nok ikke fået førstepræmien alligevel - det var de andre unger alt for griske til. Og hun fik da en af anden præmierne: en sort og hvid fleecejakke med Shangri La's logo og i størrelse 8 år. Den fik svigermor med hjem - der er sikkert nogle i familien der kan bruge den - Sabrina skal IKKE går i den!

Påsken fejres IKKE i Kina - der var dog gudstjeneste i den lokale kristne kirke - jeg ved ikke helt hvilken trosretning den tilhører, men gudstjeneste var der - min kollega Lao Taitai var der - en rigtig god kinesisk gudstjeneste med masser af blinkende farvede lys osv. . Hun kunne dog synge med på mange af sangene - de er jo byggede op på samme melodier - de sang kinesisk og hun dansk!

Vi var IKKE i kirken til Påske - jeg er ikke specielt kristen, men er dog medlem af folkekirken og Sabrina er da også døbt. Faktisk gen-indmeldte jeg mig i folkekirken da Sabrina skulle døbes - udmeldte mig i 1992. Jeg udmeldte mig fordi jeg ikke er specielt troende og fordi jeg dengang skulle ud og sejle under DIS (Dansk Internationalt Skibsregister). Under DIS er man skattefri og man får så "udlignet" de skattefradrag man ellers ville have - dvs at man får fradragene udbetalt istedet for at få fradrag i skatten på dem. Ved at udmelde mig fra folkekirken opnåede jeg så at få kirkeskatten udbetalt - ellers ville den være landet i Rederens lomme - det er jo forkert vil jeg mene.

Jeg brugte så medens jeg sejlede at give et stort bidrag til sømandskirken i Hong Kong - det er var den bedste sømands kirke i gamle dage (da Hans var præst der). Har altid opfattet det som værende min kirke da jeg sejlede og kom der da også tit.

Denne Påske tilbragte jeg med at arbejde - jeg havde dog fri Påskesøndag. Vil skrive et lille indlæg med foto om vores oplevelser den dag - samle Påskeæg, se på blomster, spise chokolade

Kineserne kan være særdeles stædige - har faktisk længe overvejet at skrive et indlæg om Jiao Jiao og hendes Far - de er ret stædinge og især særdeles temperamentfulde.

Men nu vil jeg bare nøjes med at linke til en artikel på ekstrabladet.dk om et par der siger: Vi flytter aldrig.

Atter et bevis på kinesernes stædighed og et bevis på fremskridtet her i Kina - de mennesker er ikke blevet karnøflet endnu - i Kina er det ellers pengene der tæller - ikke den lille mand på gulvet. Men der er flere og flere sager hvor den lille mand også får ret.

Så er det snart så vidt - på torsdag. Vi glæder os!

Godt nok er Sabrina blevet syg (er blevet forkølet og fået sig en halsbetændelse - hun hoster som bare fanden), men vi er klar. 14.40 på torsdag indledes dette års besøg af Sabrinas danske Bedsteforældre: hendes elskede Farfar og Farmor ankommer. Det bliver sjovt for hende.

For at det ikke skal være løgn bliver de små 3 uger de er her nogle af de mest travle i lang tid - ikke at vi ikke normalt har meget travlt - men vi får ekstra meget travlt de næste 3 uger frem til den 15. marts og mine forældre tager afsted igen 16. marts om morgenen. Jeg ender op med at skulle arbejde i de næste 3 weekender - sådan noget lort. Men vi må se hvad der kommer og tage den derfra.

Jeg vidste det ikke selv, men jeg vil altså skilles. Det fandt jeg ud af fredag aften. Det kom som et lyn fra den blå himmel. Og det er mig der vil skilles - ikke konen. Og jeg er stadigt forvirret.

Kineserne har en lidt anden måde at tænke på som os danskere. Og af en eller anden grund skal konen også altid igennem "alt det du gør forkert" fasen når hun får noget at drikke - den indtræffer gerne efter 2 - 3 timer. Så får jeg at vide alle de ting jeg gør forkert og nogle gange også hvad resten af min familie gør forkert. "Alt det du gør forkert" fasen kommer som oftest når vi har startet for hurtigt op med at drikke eller hvis hun er i et generelt ikke for godt humør før vi får startet på at drikke. Den er sikker hver gang og fasen varer en halv til en hel time. Så må jeg bare sidde der og lytte til hendes beklagelser over "alt det jeg gør forkert".

Den fattede jeg ikke lige, men her kommer hendes ræsonnement: Når/hvis (lød mest som når i hendes mund) jeg fik mig en elsker og hun blev gravid og spurgte mig hvad hun skulle gøre og jeg så ikke ville have hun fik en abort og at jeg derfor ville vedkende mig barnet og derfor blev nød til at betale for hendes underhold og sikkert også ville flytte sammen med hende - ja - så ville Jiao Jiao altså ikke bare stiltiende finde sig i det. Så i og med at jeg mener at det er forkert med abort (hvis jeg bliver spurgt) så mener jeg også at jeg vil skilles. Her er det sikkert mange der står af - hvad har hun gang i hende gimpen (undskyld sprogbruget - jeg mener det ikke)

Efter noget tid slappede hun da også af og kunne jo godt se det - jeg smider ikke penge væk og har i det hele taget ikke mange at smide væk af. Min løn (sammenlignet med mange andre i samme job) er ikke den bedste i verden og desuden: når jeg får min løn på min lønkonto, er det første Jiao Jiao gør er at overføre hovedparten til hendes konto - jeg får bare lommepenge. I Kina er det mest normalt at det er hustruen der fører husholdningen og pengesagerne. Mændene får kun lommepenge og bonusser (bonusser fra firmaet eller andre og som konen aldrig hører noget om). Jeg får ikke bonus ,men kun hvad Jiao Jiao giver mig eller som jeg spørger om. Det er OK med mig - har ikke det store forbrug selv - og skal jeg bruge penge får jeg bare ved hende. Så hun kunne nu godt se at det havde jeg ikke råd til - så jeg ville ikke skilles alligevel.

Har før skrevet om "alt det du gør forkert" fasen under Valentines 21 faser og 21 faser fortsat

Har før nævnt Xiao Laopo

Sabrina har været i gang med at lære bogstavet A. Hun er jo kommet et trin op i børnehaven, så hun nu går i Totler 2. Så de er åbenbart begyndt på bogstaverne. Hun kom stolt hjem og gav mig hendes to ark med A'er.

Ja - så er der gået 8 år - hele 8 år hvor Jiao Jiao og jeg har været sammen. I dag er det 8 år siden jeg gav Jiao Jiao en nøgle til døren og hun flyttede ind. De 8 år er gået hurtigt. Der var ingen der kunne vide dengang at det skulle ende op i ægteskab og barn - men det gik hurtigt dengang.

Jeg kom til Dalian januar 1999, meget hurtigt mødte jeg denne søde unge dame som også lige var ankommet til Dalian. Hun kom til Dalian sammen med sin kusine - hun skulle have lavet en plastik kirurgisk rettelse af hendes næse. De kom tilfældigt ind på FATS bar hvor jeg sad og førte mig frem. Kusinen mente ikke at de kunne komme sådan et (fint og dyrt) sted, men det så Jiao Jiao anderledes på - hun ville se og prøve det hele. Men det endte i al flad med at hun kom hen til mig - det var i mine "dry martini" dage - drak alt for mange af dem dengang - uhm - har ikke fået det i længe - måske i aften!?. Men hun kom altså hen til mig: "Happy Birthday" sagde hun. Se, det var en replik der rigtigt fangede min opmærksomhed. Hendes engelsk var noget rustent dengang - så det var hvad hun kunne huske. Da hun kom over til kusinen, som stadigt var chokeret over at hun turde gå hen til mig, spurgte hun til hvad det nu egentligt var at "Happy Birthday" betyder.

Og så gik det bare der ud ad derefter. Det var de gode gamle dage (1999). Da tiden for min sommerferie i DK nærmede sig, tænkte jeg på at tage kort ferie, og komme tilbage og rejse med hende i Kina. Men så var det en af mine kolleger sagde: prøv da at få et visa til DK. Det var i de gode gamle dage før man fik fremmedforskrækkelse i DK, så det var faktisk let. Det tog 14 at få pas og udrejse tilladelse(udrejse tilladelse var nødvendigt fra Kina dengang - Svigerfar måtte invitere politifolk ud og spise). Visa til DK tog 4 dage - sådan.

Vi kunne jo altid blive gift i Kina senere og var igang med at ordne de nødvendige papirer hos kommunen. Men familien i DK havde en anden opfattelse - så vi fik med lynets hast arrangeret et bryllup - vi blev gift 18.9.99. Og tog tilbage til Kina 21.9.99. Det var et lynbryllup og det var jo dejligt let. Nu kommer jeg fra Aabenraa og de er vant til at have bryllupper med udlændinge og de var meget venlige. Det er utrolig god behandling vi fik dengang. Vi blev gift på at konens pas oplyste at hun var ugift og at det var under 3 måneder gammelt. Utrolig god service.

Så vi har boet 8 år sammen nu og still going strong. Vi har endeligt fået vores datter og planlægger for den næste. Det tog 4 års seriøs prøvelse at få Sabrina - denne gang går vi efter at det skal gå hurtigere med den næste.

Jeg har nævnt det før, at det er min opfattelse af mange hospitaler er rene pengmaskeíner her i Kina. Der er en artikel på dr.dk i dag om hvordan man ordinerer medicin til folk der har indleveret te istedet for urin. De elsker at ordinere medicin - og det skal altid være den dyre - også selv om den billigere kunne være bedre. Har oplevet det mange gange. Lægerne for provision efter hvor meget medicin de ordinerer og det er medicinene hospitalerne tjener pengene på - et lægebesøg koster kun omkring 5 kr. Hader at gå til læge her i Kina og er det tidspunkt jeg mest mangler DK.

Artiklen om pengemaskinerne kan læses her

To af mine indlæg om hospitalerne kan læses her

Sabrina på hospital

Grise transport - ja - dyre transport er et emne der ofte er oppe at vende hjemme hos jer  i Danmark. Jeg synes da det er godt at man i Danmark har den velfærd der skal til at gå op i dyrevelfærd og transport af dyr.

Men nu sidder jeg tilfældigvis i Kina og kikker på hvordan man gør her. Det er helt andre regler og metoden. I Kina er det pengene der tæller - ikke etikken. Det er med at få det bedste ud af de foreliggende omstændigheder. Etikken er på vej - det mærkes rundt omkring.

Grise transport i Kina - temperaturen er ca 0 grader.

Vi er begyndt at kunne få økologiske grønsager og kød der er mærket med betegnelse "lokal, unden vækstfremmere (læs anabolske steroider mm.), god dyrevelfærd, uden overdrevent medicinering, mindre stress, mm.. Det er på vej frem, men det er min helt klare fornemmelse at der er lang vej igen - hovedparten af alle husdyr i Kina lever under og transporteres under forhold som er helt uacceptable i Danmark. Og her er det helt klart pengene der tæller - det er forståeligt - mange bønder tjener under 5000 kr om året.  

Grunden til at de økologiske grønsager og de etisk rigtigere kødvarer er på vej frem er af samme grund som de fleste andre steder - folk er blevet mere beviste om hvad de propper i munden inde i byerne og er et velstands signal. Mellemklassen i Kina er voksende og de får flere penge mellem hænderne. Mængden af biler er nærmest eksploderet de seneste år og forbruget stiger og stiger. Og så er der altså også blevet plads til at tænke økologiske og dyre etisk - blot er der et problem.

Man kan ikke stole på at det faktisk er rigtigt hvad der bliver sagt - man må tage sælgers (de store udenlandske og kinesiske supermarkeds kæders) ord for at det er rigtigt. Der er ikke noget regerings organ til kontrol og synd og bedrag er en meget udbredt ting i Kina. Der er årligt mange skandaler med falske eller dårlige madvarer.

Vi i vores familie køber tit de økologiske grønsager, men vi køber også almindelige grønsager. Det kommer helt an på kvaliteten af grønsagerne - den kan være meget svingende her i Dalian (generelt er den ikke alt for godt - er meget bedre i f.eks. Shanghai og Guangzhou). Kødet køber vi hvad der er bedst og tit ender det op med at være det ovenfor nævnte etisk rigtige - men det udelukkende fordi det er det bedste.

Grise transport hjemme hos os

Der er visse fordele ved at bo i Kina. De har 5 - 6 jordbær sæsoner i løbet af året. Det gode er at sæsonerne efterhånden bliver så lange at de overlapper hinanden - vi har så at sige jordbær hele året. Problemet er nu at vi er lige i starten af den 2. sæson - så de er ikke så gode endnu. For 2 uger siden da vi stadig havde fra 1. sæson var de smadder gode. Vi spiser mange jordbær hjemme hos os - i det hele taget spiser vi meget frugt.

I går da Svigermor kom tidligt om morgenen havde hun lige 2 kg jordbær med - så vi fik mange jordbær i går. Jeg har også jordbær med på arbejde i dag og sidder faktisk lige at spiser af dem - uhm!

Tomater er også en slags frugt her i Kina. De fås i meget små og de sælges som frugt. De er helt gode og vi spiser også mange af dem - Sabrina elsker dem også.

Sov godt i nat. Vågnede ved at der var noget der puslede i stuen. Sabrina kikkede på mig med store øjne: "Det er Mor!?". Jeg viste nu med sikkerhed at Mor var langt væk på Hainan - jeg vækkede hende over telefonen 5.50. Så jeg gik ud og så efter. Og det var som forventet: Svigermor. Søndag morgen klokken 7.45. Hvad fanden lavede hun der vil i tænke - jeg gjorde det i al fald. Hun har nøglen til vores lejelighed og havde bare låst sig ind. Morgenmaden (risvælling og teæg - æg kogt i te og i lang tid - er helt grønne indvendigt) stod klar på bordet.

Hun ville simpelthen sikre sig at hendes kære barnebarn fik noget ordentligt mad - kan man nu stole på at ham Calause (det kalder kineserne mig) kan passe hende ordentligt. Er nu sikker på at hun ved at jeg er godt til at passe hende - men hun ville lige være sikker - og så kunne hun jo lige kramme Sabrina lidt også. Jeg blev lidt meget irriteret - men bed det i mig. Sabrina blev glad for at se hende - det er da altid en trøst. Men der røg den fredelige morgenmad sammen

Efter middag video Skypede vi med mine forældre. Sabrina tegnede sammen med min Far - det var ret morsomt. Alle var igen meget glade.

Så alt i alt endnu en glad dag - blot forstyrret af Svigermor i morges - men hun er tilgivet

Jeg har nævnt det før og nu gør jeg det det igen - jeg skriver meget om maden her i Kina - det er nok fordi jeg elsker den. Men altså her en beretning mere:

I går fik vi en uventet middags invitation. Det var en næsten forretnings middag - det var Hempel der inviterede. Men gode venner og flinke mennesker, så vi tog med. Fra kontoret var vi Brættet (for som min hustru sige - det er som at tale til et bræt) og hans hustru (de er papirgifte - brylluppet skal fejres 26. maj), Gadget freak og så Mig og familie. Kimo og familie sagde nej tak - det var kort varsel og de er jo ikke så vilde med det kinesermad.

Brættet og hans hustru

Gadget freak - han gik dog tidligt - har jo fået konstateret fedt på leveren og er pludseligt blevet meget påpasselig med hvad han spiser. Men han kom til tiden - det ligner ham slet ikke - er normalt altid mindst ½ time forsinket

Så sædvanligt var der rigtig meget og god mad - der var også ting som jeg ikke spiste - men kineserne elsker det og det er godt for dem.

Masser af god mad

Rådyr og vagtel æg - var godt - Sabrina spiste også meget af det

Kogte friske rejer - er altid godt dyppet i soya - Sabrinas farvorit

Oksekøb på støbejernsfad - syder i lang tid efter serveringer - er altid meget mørt

Krabber skal der til - Jiao Jiao elsker dem

Krabbe skjolde på rad og række - jeg spiser ikke krabbe - er ikke så vild med dem.

Søpindsvin - en delikatesse her ude og godt for mandens potens

Jeg er dog ikke vild med den og spiser den ikke - hvis jeg kan blive fri

Sabrina i krig med spisepinde og krabbe skjold - hun kan godt lide krabbe

Masser af frugt - Sabrina elsker det

Frugten kom i skåle lavet af is med lidt rødkål i for give farve

Sabrina havde en god aften og hyggede sig vildt meget

Sabrina igen

Og igen

Jiao Jiao skal jo på tur til Hainan imorgen (fredag), og skulle egentligt afsted sammmen med en af veninderne og en anden venindes bror (?). Jiao Jiao ordnede lige alt det med rejse i går eftermiddag - har en ven der har et rejseburo. Men midt under middagen ringede veninden og bakkede ud og ville pludseligt ikke med. Problemet er jo at rejsen allerede var bestilt og Jiao Jiao ville gerne være sammen med en af veninderne. Men hun tager nu nok afsted alligevel tror jeg - sådan lød det i al fald her til morgen.

Jiao Jiao fik lidt rigeligt at drikke og blev rød i kryderen - det var nok det med veninden der meldte fra - det irriterede hende meget!

De laver deres eget øl på restauranten - det smager godt - men hvor rent det er ved jeg ikke - jeg ender tit op med hovedpine dagen efter at vi har været der - har det også i dag - kan også hænge sammen med de mængder af øl der gled ned i løbet af aftenen.

Efter middagen gik vi hjem - godt at få lidt frisk luft. Alle sov godt og Sabrina der kom ret sent i seng var godt træt her til morgen.

Det var atter en mad beretning fra Riget i Midten - håber i kan lide den - den smagte godt skal jeg hilse og sige.

Konen synes hun trænger til lidt rekreation - så hun og et par veninder er blevet enige om at tage til Hainan på fredag. Kort varsel, men OK med mig. De satser på at få arrangeret det hele i morgen. Hainan er Kinas sydligste provins - en stor ø ud for Vietnam. Hainan bliver også kaldt for Kinas Hawaii. Et af de fattigste provinser i Kina, så der er billigt, strandene er rigtigt gode og vejret godt.

Men det er også hårdt at være hustru og jeg kan sagtens se at hun trænger til rekreation. Lad os tage i går f.eks.. Op klokken 7 og gøre sig klar. Aflevere Sabrina i børnehaven klokken 8. Bilen var til reparation, så hun måtte gå ned i supermarkedet og handlede og gå tilbage igen (15 minutters gang). Slappe lidt af i sofaen. Blev afhentet af veninde og tog ud til en kæmpe buffet (32Kr/person) og spiste alt for meget. Hjem og slappe lidt af. Hente bilen og afhente Sabrina i børnehaven. Hjem og lege lidt med Sabrina. Lave aftensmad, (ikke spise for meget af den - stadigt mæt fra den store buffet), sidde og snakke lidt ved bordet, rydde af og vaske op (medens jeg vaskede mig og legede lidt med Sabrina). Chatte lidt på nettet og se en serie i TV. Kravle til køjs 22.30.

Jeg kan godt se at det var en hård dag og at man kan trænge til rekreation. Men jeg synes det er fint. På kontoret starter en prøvetur i dag og derfor har jeg meget mindre arbejde de næste 5 - 6 dage. Har IKKE noget imod at være alene hjemme med Sabrina - tværtimod. Det bliver sjovt! Vi skal hygge os og have det sjovt! Glæder mig!

Dagen startede ellers godt. Sabrina kikkede på mig og sagde "Sovet godt, Far!" Sad hos mig og spiste knækbrød og drak mælk. Alt var godt. Fik en dejlig nysser ved hende da jeg skulle på arbejde. Det var tåget til morgen - betyder at der er mindre arbejde i dag. Så, alt i alt en god start på dagen - og den varede lige til 8.05. Den tavse Dansker spurgte så: hvad mener i om det der med skatten og selvangivelsen? Say what?

Der lå en mail i mailboksen her til morgen. I skal forresten lige huske at aflevere selvangivelse inden 21. marts! Kinesisk selvangivelse! Føj for satan og den lede. De satans skattefolk er ikke til at slippe af med. De vil ha' og ha' og ha'! Så var den morgen ødelagt - ja nærmest hele dagen.

Som sagt. Før i tiden fik jeg min løn i DK og diæter i Kina. Men 1. april overgik jeg så til en kinesisk kontrakt med lønnen udbetalt i Kina. Blev ved samme lejlighed forfremmet til Senior Manager - alle over manager level får ikke overtid - kun interessetid. Derfor hader jeg weekend arbejde og overarbejde (nu nok også mest fordi det tager min tid væk sammen med Sabrina). Der værste er dog at jeg får min løn i US$ nu og den er bare faldet og faldet. Og halvdelen af lønnen får jeg udbetalt i Kina og den anden halvdel overføres til DK. Det er noget skidt. Flere penge her - betyder flere penge brugt her - svigerfamilien er sikkert glade - betyder desværre også færre penge i DK.

Der har ikke rigtigt været den store kapital forøgelse på det seneste. Vi har ret mange udgifter i DK, selv om vi ikke bor der. Den største er naturligvis vores sommerhus i Blåvand - dejligt sommerhus. Så hvad vi måtte få sparet op gennem året i DK, skal vi nok få formøblet når vi kommer på sommerferie. Det er dyrt. Og i år bliver det endnu dyrere. Konen bliver 30 i november og jeg ved allerede at det bliver dyrt i gaver! Hun er ikke billig i drift, men jeg elsker hende jo! That's life!

Godt Rederiet betaler skatten, betaler sygeforsikringen, betaler 75% af børnehaven, betaler for skole (Endnu 4 år til Sabrina skal i skole), betaler pensionsbidrag i DK, og at jeg stadigt er medlem af dansk A-kasse. Ellers havde det slet ikke været til at holde ud. Så jer derhjemme, betalt jeres skat med glæde - i får noget for den igen - her ryger den sikkert i en eller anden korrupt embedsmands lomme.

Nu rabler det sgu helt for ham Claus i Dalian, vil man nok tænke når man ser overskriften. Men der er faktisk en sammenhæng.

I går var det kvindernes internationale kampdag (her i Kina kalder de det bare Womens Day). Her i Kina gør man faktisk meget ud af dagen og kvinderne får en halv fridag. Tror dog det mest gælder for statsvirksomheder, vores kvindelige kolleger her på kontoret arbejdede nu hele dagen. Men Womens Day skulle altså fejres og vores kinesiske og filippinske hustruer var ude og spise i aftes og gik på bar bagefter

Sabrina og jeg var alene hjemme. Så det var vores aften! Så der blev smovset. Vi fik pølser med remulade, ketchup og ristede løg - uhm - sagde Sabrina og var glad. Selvfølgelig var der chokolademælk til pølserne

Bagefter lavede vi pandekager - det er nemlig noget vi begge to sætter stor pris på. Sabrina hjalp mig med at lave og prøvesmage dem. Vi bare hyggede os!

Så skulle der spises - pandekager med syltetøj og flødeskum. Det tog lidt overhånd til sidst og vi gik over til at sprøjte flødeskum direkte fra dåsen ind i munden. Vi blev enige om ikke at sige det til Jiao Jiao - så hold mund derud! Vi spiste alt for meget og jeg endte op med halsbrand igen i aftes til sengetid - det sker alt for ofte for tiden.

Efter maden (vi lod opvasken stå - i dag er det jo ikke Womens Day mere) spurgte jeg Sabrina hvad hun så ville? Lege! Lege hvad? Futtog! Så vi smuttede ind til Sabrina og pakkede boksen med Brio togene og alle de mange skinner ud. Hun har meget og det kan vi endnu ikke få i Kina. Jeg har personligt slæbt det med fra Danmark (det var nu mest SAS der slæbte). Så vi futtede der ud af i aftes.

Vi skulle også høre musik imens. Jeg spurgte troskyldigt Sabrina hvad hun ville høre? Jeg kendte nu godt svaret - det er det samme hver gang: Madonna! Prøvede at lokke hende til lidt Safri Duo, men der var ikke noget at gøre - det skal være Madonne - Sabrina elsker at danske til Madonnas "Confessions on a Dance Floor".

Efter at have leget med futtog i lang tid skulle der ske noget andet. Vi havde lige fået pakke hjemmefra i går. Så vi pakkede den ud og fandt alle de gode bøger, Anders And blade og gajolerne som var sendt med. Sabrina elsker Gajol - især de sorte. Så der blev sendt mange glade tanker til bedsteforældrene i går.

Efter at have pakket ud og smagt på varerne, skulle vi læse lidt. Lige for tiden er Peter Plys hendes favorit historier. Så vi i går aftes læste vi "Peter Plys og Haffelaffen". Efter hånden var det blevet sengetid og hun faldt da også hurtigt i søvn.

Alt i alt en særdeles god aften - så vi sætter stor pris på Kvindernes Kampdag hjemme hos os. Jiao Jiao var også tilfreds. De fik masser af god japansk mad og var på god bar bagefter. Blot var det kedeligt at hun ikke kunne drikke, da hun igen igen er på medicinering (denne gang en urinvejs betændelse).

Så jeg mener med ovenstående at have bevist at jeg ikke er rablende skør. Og NB. Jeg ved godt at vores diæt i går aftes ikke var sund! Men hun fik da sin vitaminpille og har sikkert fået godt med grønsager i børnehaven. Og nu var det altså vores aften - sådan

Det kan jeg vist ikke lide! Det er da grønsager - det spiser jeg ikke! Fisk - nej tak! Min nye kollega Kimo (Kineserne kan ikke sige Kim) er ikke helt begejstret for den kinesiske mad - hans familie er endnu mindre begejstret (nogle vil nok sige lidt kræsne - de foretrækker kød). Det er sådan set ikke noget problem. Undtagen når vi er ude og spise med forretnings forbindelser - så må man jo spise hvad der kommer på bordet - de betaler jo. De er nu gode til altid at tage hensyn til os udlændinge.

God mad på bordet - Sabrina spiste godt

Jeg har ikke de store problemer med kineser maden - elsker meget af, spiser det meste og springer bare over de ting som jeg ikke er vilde med. Og der er altid masser af øl! At Kimo og familie har nogle problemer med maden er nu ikke det store problem. Det kommer med tiden - det er jeg sikker på. De har kun været her 2 måneder og skal lige lære alt det nye.

Sur-sød fisk - den bedste fiskeret i verden (efter min mening)

Vi var ude og spise med en af vores malings leverandører i går. Det er gode gamle venner! Vi har kendt hinanden i over 8 år nu - de var med til mit bryllup og jeg til deres. Vi snakkede om gamle dage og alt muligt andet. Jeg gik hen og blev lidt beruset - jeg kan godt lide øllet der hvor vi spiste - de laver den selv - dejlig frisk.

Vennerne

Hende den sure mokke sagde bare "Pis off - ikke mit bord". Det var hvad kællinge betjenten sagde. Men straks kom en venlig mandlig betjent, og spurgte hvad der var hændt. Og straks kom de frem til den betjent de skulle snakke med. Også han var ekstremt venlig -alt kunne ordnes og han ordnede så lige det hele. Flere problemer i fremtiden kan også sagtens løses - i ringer bare til mig - her er mit nummer. Se det var en venlig politimand - sjældent set (i Kina i al fald)

Kvindelig trafik betjent her fra Dalian

Min kollega "gadget freak" kom tilbage fra Filippinerne i forgårs. Som udlænding i Kina skal man melde sig på den lokale politistation inden for 24 timer efter ankomst (det er noget management sørger for der hvor vi bor). De meldte sig og politimanden fandt ud af at de jo var flyttet (Jiao Jiao er jo blevet deres udlejer) - og det var der ingen der havde meldt til politiet - SHIT - TROUBLE. De ringede straks til Jiao Jiao, men hun havde ikke lige tid - Sabrina skulle afhentes i børnehaven. Hun snakkede med betjenten og aftalte at hun kunne komme i dag med papirerne i stedet. Han lød venlig, sagde Jiao Jiao.

Men her til morgen tog Jiao Jiao og Josh (Gadget freaks filippinske hustru) så hen til politiet. Den kvindelige betjent var altså meget ubehøvlet, men alle de mandlige betjente var venlige og især ham der kørte sagen var meget venlige! Meget hjælpsom. Nu er Jiao Jiao jo også en dejlig kvinde at se på og Josh er nu også ikke så ringe endda. Jeg har på fornemmelsen at det var en meget bidragende faktor at det var 2 kønne piger der mødte op.

Jiao Jiao til Skanderborg festival 2003

Jeg hader McChicken - deres burgere smager ad helvede til. Andre kan lave chicken burgere der kan spises, men det kan de sgu ikke fra McChicken. Det er i al fald min uforbeholdne mening. Alt for spicy og smager ikke godt. Jeg kan lige gå med til en KFC chicken burger, men hvem fanden vil have kylling, hvis de kan få en oksekøds burger i stedet? Lorteland!

Det er så OK, men her på kontoret får vi burger en gang om ugen. Det er kineserne der bestiller, men vi har mange gange sagt (højt) at oksekød nu smager godt! Men nej - de foretrækker kylling og derfor bestilles kun kylling - lorteland!

Men jeg overlever. Jeg har jo regnet den ud på forhånd og tager min egen madpakke med på arbejde. I dag stod den på en sammenklappet med salami og en ostemad - meget bedre end deres lorte McChicken!

Au, det gør ondt - rigtig meget ondt. Hvorfor gør det ondt? Hvor er lægen? Hun kommer om lidt! Har i da ikke givet anæstesi lægen en "gave"?  Nej! Så gør det selvfølgeligt ondt - det er i selv uden om! Beskeden til Jiao Jiao efter at hun var blevet opereret og havde meget ondt.

Den eneste måde at få tingene til at glide her i Kina er gennem bestikkelse. Bestikkelse er en del af samfunds kulturen. Alle bestikker og alle kan bestikkes - næsten. Der er nye tider på vej og man bekæmper da også bestikkelsen hårdt fra Regeringens side. Jeg kan nu ikke lade være med at tænke på at mange af dem i landets ledelse som sidder og advokerer og lovgiver mod korruption, selv har modtaget og givet bestikkelse undervejs op i systemet - sådan virker det nu en gang her i Kina.

Den lavere rangerende modtager bestikkelse fra dem under sig og fra andre og de penge beholder de så lidt af og betaler resten opad i systemet. Jo mere du betaler opad, jo større chancer har du for selv at komme opad og derved få flere penge nedefra. Så jo højere du er i systemet jo mere får du. Og de er gode bureaukrater her i landet og de har rigtigt mange af dem. Det er hel jungle af bureaukrater derude. Det kan være svært at finde den der lige kan skrive under på det dokument du har med og så finde den næste der skal skrive under.  

Som dansker er det svært at forstå hele bestikkelses systemet og endnu sværere at give den. Selv Jiao Jiao som jo er kineser har problemer med at finde ud hvornår og hvordan. Så vi er tit kommet ud i problemer- har ikke fået betalt de rigtige på de rigtige tidspunkter.

En overgang blev Jiao Jiao stoppet hele tiden for selv de mindste trafik forseelser og fik bøder - rigtige bøder. Hun var vist kommet til at fornærme en trafik politibetjent og havde ikke betalt under bordet. Så hun skulle bare kanøfles! Ellers er det normalen at man enden betaler bøden på 200 RMB og får en rigtig bøde med en kvittering, eller man betaler 50 eller 100 RMB uden kvittering. Man har også point system i Kina som i DK- man må få 12 point om året. Til nytår smides de gamle points ud. Rødt lys er 6 point, fuld optrukken streg er 3 points, udkørsel hvor det ikke er tilladt er 2 points - det var hvad Jiao Jiao fik det ene år - hun holdt sig altså lige under de 12 points, men det kostede 800RMB. Så fik vi os nogle venner blandt politiet - det ordnede den sag, ikke flere bøder der!

Vores "røde lyn" som vi solgte i 2003

Jeg har selv prøvet en gang at ville give en "gave" i en kuvert til en læge der skulle operere Jiao Jiao. Havde gjort mit hjemme arbejde og spurgt kinesiske venner om hvordan jeg skulle gøre det. Men da det var så vidt fuckede jeg det helt op og det endte op med at lægen ikke ville modtage "gaven". Han var nu også en flink fyr og det kan jo være at det bare var fordi han ikke ville bestikkes - men på den anden - han var jo kineser og læge - så jeg heller mest til teorien om at det var mit kluntede måde gøre det på der ødelage det hele. Operation var for øvrigt ingen succes - men det var til dels på grund af forkert medicinering før og da det var overlægen der udskrev medicinen (og ham havde jeg jo heller ikke givet en "gave"), var det nok mest derfor.

Men de var altså det med at det gjorde ondt efter operationen. I januar blev Jiao Jiao opereret for graviditet udenfor livmoderen. Efter operationen og da hun kom til bevidsthed og kom tilbage på sygestuen, havde hun utroligt stærke smerter i operations området. Det gjorde rigtigt ondt kunne jeg se. Sygeplejerskerne kunne ikke give smertestillende og vi måtte vente til lægen kom - var til frokost. De andre læger var der, men ville ikke hjælpe. Lorte land! Så efter 20 - 25 minutter kom de endeligt med en sprøjte. Bagefter da smerterne blev diskuteret, blev Jiao Jiao så spurgt om vi havde betalt operations lægen og anæstesi lægen under bordet før operationen? Det havde vi ikke! Jamen, så var vi også selv ude om det, selvfølgeligt gjorde det så ondt! Det skulle de nok sørge for - som en advarsel til alle andre om, at hvis der ikke betales, vil det gøre ondt. Har senere diskuteret det med kinesiske venner og kolleger. De fleste tror ikke at det kan passe, men trækker alligevel lidt på det - det kunne måske godt ske - man ved jo aldrig.

Hvad kan man lære ved det. Hellere betale "just in case", end sidde der med problemerne bagefter. Og jeg må se at få lært hvordan man gør.

Lao Ni er ved at blive en gammel mand. Han kalder sig godt nok selv Xiao Ni (unge Nielsen), men vi ved bedre. Vi har i alle årene kaldt ham Lao Ni (gamle Nielsen) når han ikke var der. Men i morgen bliver han altså 64. Det er godt klaret at holde ud i så mange år inden for vores job. Og tillykke med det!

Foto fra i går - helt ung ser han jo ikke ud mere - but still going strong

Aksel var min mentor da jeg startede i Kina helt tilbage i 1999. Mange af de ting jeg ved er ting jeg har lært af ham. Faktisk var det Aksel der "giftede os" i Kina i 1999. I Kina starter bryllupsfesten/ceremonien med at mandens chef læser vielses attesten op. Min chef den gang havde jeg ikke det bedste forhold til ,jeg er sikker på at det ville han ikke og desuden var Aksel min mentor og så kunne han snakke kinesisk - så det var ham der læste vielses attesten op og holdt tale - både på dansk, engelsk og kinesisk. Sjov fest - blot husker jeg ikke så meget - de bar mig væk da jeg ikke kunne stå på benene mere - for meget mautai (kinesisk brændevin).  

Vi har drukket mange øl sammen gennem tiderne her i Kina - Aksel har altid har et stort kærligheds forhold til øl!

Ja, sjovt det har vi haft det!

Og nogle gange må man tage de bid tilværelsen giver!

Det ældste foto jeg kunne finde af Aksel - helt tilbage fra 2002 - fra hans fødselsdag tror jeg for øvrigt.

Så Aksel - et stort tillykke med fødselsdagen!

Troede det var et overstået kapitel, men jeg blev forsøgt bestukket igen i går. Shit! Som dansker er det ikke acceptabelt og Rederiet har da også en helt klar politik på det område - bestikkelse tolereres ikke. Det giver os problemer nogle gange når myndigheds personer forventer at bliver bestukket og vi ikke gør det - company policy. At modtage bestikkelse er også en klart proklameret fyringsgrund!

Her i Kina er det en del af samfunds ordenen at der bestikkes.  Især når man har med myndighederne at gøre: politi, immigration, kørekort, læger, overordnede osv. Jeg kan IKKE finde ud af at bestikke folk, og derfor har jeg nogle gange fået problemer, når folk har forventet at skulle bestikkes.

Men problemet er altså at jeg blev forsøgt bestikket i går. Det blev gjort meget indirekte. Hvad de gjorde var at tage hjem til os og forsøgte at give Jiao Jiao en konvolut. Den var meget tyk siger hun - der må altså mindst have være 5000 RMB, men måske endda 10.000 RMB i kuverten. Hun afviste den naturligvis med det samme og bad dem på en pæn måde at forsvinde.

De havde dog en plan-B. Havde noget legetøj til Sabrina - en Barbie dukke. Da det var en person som vi begge godt kan lide og som vi (mest mig igennem arbejdet) mener man kan stole på, valgte hun at tage den gave. Så mistede han heller ikke for meget ansigt - det er vigtigt ikke at tabe ansigt her i Kina. Det var helt OK hun tog den dumme Barbie dukke. Sabrina blev glad for den. Desuden inviterede han mig også ud at spise på søndag og se det fyrværkeri som vi ikke fik set i ferien. Det er helt OK og regner med at tage min DK kollega (med DK familie, sønnen er 10) med, da de heller ikke fik set fyrværkeriet i ferien.

De ved godt på værftet at jeg ikke kan bestikkes - det har jeg markeret flere gange. Men de er under stort pres for tiden og jeg må nok sige at det nok et mig der sidder med magten til at afgøre om det kan løses. Et job som jeg bliver betalt for og som jeg tror jeg gør mit bedste for at tjene Rederiets interesser. Jeg tror ikke at det er det store problem og jeg har allerede hjulpet dem en del, men de var måske bange for at det ikke er nok?

Da de ved jeg ikke kan bestikkes, har de vel tænkt: En kineser kan næsten altid bestikkes og Claus's kone er jo kineser. Hende prøver vi lige at bestikke og ser hvad der sker. Og ja, hun er kineser, men på mange områder reagerer hun meget u-kinesisk og da hun også kender mit klare standpunkt, reagerede hun med det samme. Men hun er da kineser og det kan ikke benægtes - kan være at hun i et sekund eller to har været i tvivl, men heller ikke mere.

Det er noget SHIT!. Men i dag er en ny dag og vi må videre. Må dog lige få markeret kraftigt overfor de personer der tog hjem til konen i går, at det IKKE var acceptabelt og at det ikke skal forekomme igen!

Shit! Fuck! Pis! And that's life!

Læs evt også mit indlæg "Er jeg til salg" fra oktober - sidst jeg blev forsøgt bestukket, dog af andre på værftet.

Jubi, de havde ostehaps i dag. Købte for over 300 Kr - alt hvad de havde. Jeg ved Sabrina bliver glad når jeg kommer hjem. Hun elsker ost og især ostehaps - men hun kan kun lide danske ost og dansk ostehaps. Har prøvet mange andre, men hun vil kun have dansk - en rigtig dansker må man sige - Køb Dansk!

Det er ren lykke for tiden. I sidste uge fik jeg California Sunmaid rosiner - købte næsten 8kg. Dem vi normalt kan købe er noget tørre ellers har været marineret i yogurt og med salt/urter. Havde ellers lige fået Sven til at tage nogle med fra Shanghai, da han var der i Kinesisk Nytår. Hvad jeg købte var i store 500g poser, Sven skaffe mig de små æsker som vi alle kender fra vores barndom - det er noget Sabrina elsker at åbne og spise.

Læs evt. her om manglende ostehaps - mit indlæg fra starten af februar

Tid til at se tilbage på de sidste par uger med fejring af det Kinesiske Nytår. Det blevet til en masse spisning af god kinesisk mad, drikning af Mautai (kinesisk brændevin med en forfærdelig smag - føj for satan!), gnaskning af en masse fuglefrø, tid til at sove og sove, gåture, masser af fyrværkeri, et bragen i en uendelighed, hospitals besøg, bog og magasins læsning, masser af Mahjong (kinesisk brætspil for 4 personer - om penge), hovedpine, mavepine, udveksling af røde kuverter (Hong Bao - kuverter med penge i), dans, whisky drikning, masser af øl, masser af te, mange SMS beskeder, tage på arbejde og spilde tiden, trafik kaos, enormt fyrværkeri show vi ikke så meget af, sauna besøg, massage, fodmassage, "Xing Nian Hao" sagt mange gange ("godt nytår" på kinesisk), sure miner, glade ansigter, latter, glæde, dans, slik spisning i lange baner, frugt, alt for varmt indenfor, mildt udenfor, posthuset var lukket, osv.

Det er grisens år i Kina

En af mine favorit retter i Kina - stegte Silke orme (pubber)

En af mine andre favoritter - dumplings - en vigtig bestandel af maden til Nytår, da deres form minder om kinesiske guldbarrer og derfor bring lykke

Svigerfars 4,2 liter Mautai til kun 18 RMB (14 Dkr). Svigerfar fik kraftig hovedpine af den - det tro fanden  - det må være meget fussel og træsprit i den til den pris skulle man tro. Den grønne flaske er den jeg drikker - jeg kan bedst lide den varm og jeg fik ikke hovedpine.

Svigerfar brænder papirspenge, for at tiltrække sin Fars ånd - ånden skal representere alle familiens forfædre og spise med ved bordet under fejring af det Kinesiske Nytår. Lige efter billedet er taget, knæler Svigerfar og min svoger (Kautow) for ånderne. Ånderne skal også brige lykke i det nye år.

Solsikkefrø (fuglefrø). Kineserne elsker dem (de ristes med nogle få kryderier) og så er det bare igang med at "knække" dem i mellemrummet i fortænderne. Jeg er efterhånden blevet meget habil til det. En vigtig Nytårs tradition. Man lader skallerne ligge på gulvet, da det skal bringe lykke. Men tror ikke Svigermor får meget lykke ud af det i år. Hun var alt for hurtig til at feje gulvet hele tiden.

Masser af te blev drukket

Mig og Sabrina fik gået en del ture

De sover godt de to - vi sov meget i ferien. Af en eller anden grund er vi altid meget trætte og sover længe når vi overnatter hos Svigermor. Vi boede der i næsten en uge - også selv om vi kun bor 25 minutter væk i bil - men sådan er traditionen nu en gang. Synd for min Svoger. Han måtte ligge på gulvet i stuen med en dyne som madras, da vi sov i hans seng (som jeg har betalt). Det må have været hårdt.

Jeg sendte mange SMS'er og fik også mange. Det er en stor del af de nye nytårs traditioner her i KIna at man sender SMS til alle man kender med ønske om godt Nytår, måtte det nye år bringe velstand (meget vigtigt) og måtte man blive velsignet med et godt helbred (i Kina er det brugerbetaling og et dårligt helbred kan blive enddog meget dyrt).

Vi havde det sjovt meget af tiden

Sabrina "kører" bil med sin Morfar. Mormor fik lang beretning om kørerturen da vi kom hjem

Til sidst var Sabrina blevet træt af at gå og jeg måtte bærer hende. Efter 20 minutter blev hun noget tung at have siddende deroppe. Kom til at tænke på at da jeg var på samme alder slæbte min Far mig rundt på hele Bornholm på den måde. Det må have været hårdt. Ringede derfor hjem til min Mor og bad hende købe to gode flasker rødvin til min Far.

Der blev spillet en del Mahjong - kinesisk brætspil for fire personer. Alle kinesere elsker det spil og det skal spillet om penge. Nogle gange spiller Jiao Jiao og nogle af de andre kineser hustruer fra 7 aften til 7 morgen.

Resterne efter noget fyrværkeri - i den obligatoriske røde farve - rødt er Farven her i Kina

Røde konvolutter med penge i skal deles ud til ældre og børn. Tror rundt regnet vi kom af med omkring 4000 RMB i "Hong Bao" i år og Sabrina fik kun 800 RMB. Så det var en "dårlig forretning" i år. Sidste år havde vi "overskud". Grunden var den at i år var de fleste af dem der skulle give bortrejste, mens dem der skulle have var alle i byen.

Bogen som jeg fik læst i ferien medens vi var ude hos Svigermor. God krimi.

Dalian er berømt for fyrværkeri til Nytår. De er fuldstændigt gale i den her by. Men desuden arrangere de hvert år nogle kæmpe fyrværkeri show i forbindelse med nytåret. Det er en halv times intensiv fyrværkeri - vildt godt. I år kom vi godt nok for sent hjemme fra og sad derfor fast i trafikken og så ikke meget af showet - ankom først til de sidste 5 minutter. Bad luck. Men det er ikke kun det show. Hele byen er nærmest oplyst om natten i flere dage optil og under Kinesisk Nytår. Det er enorme mængder af krudt der bliver fyret af. De er krudtgale de kinesere.

Man skulle tro 3. Verdenskrig er brudt ud her i Dalian. Det har braget og buldret de sidste 2 dage - især mellem 7 - 9. I går og i dag er første arbejdsdag efter Kinesisk Nytår for de fleste virksomheder og kontorer. Og da det er første arbejdsdag i det nye (kinesiske) år, skal det skydes ind, så man er sikker på held i det næste år og ikke hjemsøges af onde ånder der ødelægger det hele. Så de helt store kanonskrald, lange løbere af lynkinesere og masser af krysantemum bomber (dem er der gode brag i) har været kosten de sidste morgener. Og hvis man ikke viste bedre kunne man tro at 3. Verdenskrig var brudt ud - men sådan er det hvert år. De er komplet vilde med fyrværkeri og bragen her i Kina - især her i Dalian er de berømte for at gå over gevind. De er sgu ikke rigtigt kloge, kunne man fristes til at mene.

Jeg har ikke været online de sidste mange dage, da vi har været ude hos Svigermor. De har IKKE internet. Vi har haft det udmærket, men til tider har det været lidt kedeligt. Masser af mad og noget at drikke. Svigerfar havde købt noget billigt Mautai (18 RMB for 4,5 liter). Det var for billigt og gav selvfølgelig hovedpine, så han mistede hurtigt lysten til at drikke. Så mod sædvane endte jeg op med at sidde selv og drikke min egen Mautai - men drikkes det skulle det sgu.

Jiao Jiao fik som sædvanligt ondt i underlivet dagen før nytåret igen. Denne gang var der gået infektion i underlivet efter operationen (er jeg hoppet på hende for hurtigt?). Fik noget medicin, og det har taget det. Men Sabrina blev bekymret og derfor afviste hun mig i flere dage og ville sove ved sin Mor, medens jeg ikke måtte sove hos dem - mente hun. Det gjorde jeg dog alligevel. Hun klæbede som fluepapir til sin Mor. Men nu har Jiao Jiao det godt igen og det kan Sabrina godt mærke, så nu er det nærmest mig hun klæber til.

Var på arbejde igår og fik det hurtigt overstået - de var som forventet ikke klare. Arbejde i en time uden at acceptere noget og dermed spildte tiden. Som forventet. Idag er det det samme. Jeg sidder lige og vente på den sidste ting de skal være klare med og så er det hjem - har ikke godkendt noget idag endnu og der er kun den ene ting tilbage - derfor har jeg lige tid til at skrive her.

Regner med at vi flytter hjem fredag aften (håber det i al fald - home sweet home), så skulle gerne have tid lørdag lige at lige nogel foto fra ferien her på. Vi ses

Glædeligt Kinesisk Nytår - det er hvad overskriften siger. Søndag 18/2 er det Kinesisk Nytår - iht. Den kinesiske månekalender. Det svarer til d.25. december for os. Så allerede lørdag fester man om aftenen - ligesom juleaften hos os.

Til Kinesisk Nytår skal alt være rødt her i Kina. Rødt er i det hele taget kinesernes foretrukne farve. I år bliver det til Grisens år.

Da jeg ikke kunne sove i nat, skulle jeg lige slå en lille prut. Desværre viste det sig at min mave ikke var helt i orden og der kom noget "brun sovs" med ud. De underbukser røg ud med det samme. Selv om jeg spiste paragurt har jeg skullet passe på hele dagen!

Det fik mig til at tænke på nogle af de toiletter jeg har været på her i Kina - og der er mange steder at de ikke har toilet kultur - og træk og slip ikke findes. Jeg indsætter lige et par af de toiletter jeg har brugt gennem tiderne. De er fra besøg hos noget af Jiao Jiao familie på landet. Det har gerne taget mig to dage før jeg kunne skide og kun en gang om dagen - normalt gør jeg det mindst 3 gange om dagen. Lokumspapir er gamle aviser, skolehæfter, bøger osv. Har dog altid haft mit eget toiletpapir med.

Men selv om det var nogle dårlige lokums oplevelser, opvejes de i allerhøjeste grad af de gode og sjove minder jeg har fra disse lidt alternative oplevelser på det kinesiske bøhland. Flinke mennesker, god mad, fed natur, primitivitet osv. Minder jeg ikke vil være foruden!

Så er de forsmåede svenskere og en enkelt SF politiker kommet op af stolene igen. Rådet for Støre Trafik Sikkerhed har lavet en ganske underholdende lille film om at sænke farten i byerne. En lille film der er blevet kendt over hele verden. Den er også fremhævet på mange kinesiske hjemmesider.

Hvorfor skal svenskerne altid være så forsmåede. Og hvorfor skulle den SF politiker også lige gøre det. Jeg vil give Rådet ret i at det virker på målgruppen (unge mænd 18 - 25) og at det skaber den nødvendige opmærksomhed omkring emnet: for høj fart i byerne. Og det er nu en gang sådan at bare bryster er noget de (vi) kan lige at kikke på - som min ældre pensions klare kollega siger: "man bliver aldrig træt af at se på piger".

Som dansker er det også sjovt at se kinesernes (mine venner og nogle af kollegerne) reaktion når jeg fortæller dem at det er et officielt dansk organ der har lavet filmen. Det kunne jo aldrig lade sig gøre - men de kikker dog med stor interesse på filmen - og i har jo nok gættet det: det er mandlige kolleger jeg snakker om. Jeg er ikke sikker på hvordan min kvindelig kinesiske kollega vil sige, men hun ville sikkert bliver foraget - ligesom svenskerne.

Se filmen her

Læste i ekstrabladet at folk betaler penge for at lære pole dancing i Beijing. Pole dancing er det, mestens unge piger udøver i forbindelse med afklædningsdans (striptease). Det omtales at pigerne betaler 100 Yuan (80 Dkr) per time. Det skal nok passe - der er mange dyre tilbud til de velhavende i Kina. Men jeg kan nu ikke lade være med at mistænke enkelte af kunderne for at kunne være professionelle.

I Kina er det IKKE tilladt med striptease - al pornografi er forbudt! Men pole dancing er der vel ikke noget i vejen med og det ses. Så sent som sidste fredag aften var jeg lige forbi Alice Club - en bar hvor mange udlændinge kommer. De har pole dancing hver aften (kinesiske piger). Men de er ligesom på billederne - med tøjet på og det bliver på (desværre?!). De er ikke vildt meget tøj de har på, men der er generelt også varmt i baren. Desuden  er der en del filippinske (unge) damer der kan holde folk ved selvskab og snakke lidt med dem. At nogle så oven i købet vælger at tage dem med hjem og "snakke" mere med dem, er deres problem. At "snakke" er for øvrigt også strengt forbudt i Kina.

Det er normalt at der på barer i Kina er unge damer til at opvarte de mandlige kunder (hvis de vil). Det er som om at folk drikker mere hvis der er nogen der snakker med dem. Jiao Jiao og jeg er gennem årene kommet meget på mange af disse barer - især hos Alice. Hos Alice har jeg altid haft en aftale om at jeg ikke skal forstyres af disse unge "øl og drinks salgs fremmende piger". Så jeg får altid lov til at side i fred. Jeg er jo i bund og grund en kedelig fætter og det skulle der jo nødigt laves om på!?

Men jeg er nu ganske sikker på at der findes Striptease ude i byen et sted. I Kina må man intet, man gør det alligevel og betaler sig fra det hvis man bliver taget! Der er dog visse grænser. Som ham gutten der lavede et website med porno her i Kina. Han blev til sidst fanget og fik fængsel på livstid! Sådan! Det er de ikke klar til endnu her i Kina. Det er kun i kunstforretninger (salg af pensler, maling, papir, bøger osv) at man kan købe fotobøger med afklædte piger - så er det jo kunst og det går an?

De 2 foto har jeg venligst lånt ved ekstrabladet - se flere her

Sadismens onde ansigt dukker op over alt i verden: 2 unge piger var på et apotek og bad om at se på noget medicin. De tager medicinen og forsøger at løbe ud uden at betale. Apotekets sikkerhedsvagt forhindre dem dog i at komme ud og tager dem derfor med ind til butiksbestyreren. Butiksbestyreren beordre sikkerhedsvagten til at give dem nogle lussinger! Sådan - kontant afregning!

Derefter bliver vagten beordret til at afstraffe dem mere og han tager dem så med ned i kælderen. De får flere afklapsninger! Vagten får hjælp af et par kolleger, men det er ham der kører løbet. Og så er det, at det rigtigt går galt. Først klipper han håret af dem (de havde langt hår). Der stopper han ikke. Han klipper deres tøj i stykker - stimmel efter strimmel. Til sidst sidder de to piger kun i BH og trusser! Men her stoppede afstraffelserne ikke. Bh'erne klippes også af og nu går det rigtig galt: han tager sin lighter og brænder deres brystvorter. Ren sadisme! De beholder pigerne natten over.

Næste morgen bliver pigerne "løsladt" og bliver smidt for porten. De er heldigvis smarte og går direkte til politiet. De rykker straks ud og anholder ALLE medarbejdere i forretningen - inklusive butiksbestyreren. Den sadistiske vagt havde dog set skriften på væggen og var løbet væk. Kina er et stort land og det kan være svært at finde folk der vil gemme sig. Desværre stod den ene piges brystvorter ikke til at redde - de var så forbrændte at de faldt af!

Hvis de fanger vagten, er jeg ganske sikker på at han får en hård straf og butiksbestyreren står også til hård straf (hvis de da ikke lige kender nogen eller har masser af penge til at bestikke nogle i systemet). I Kina er straffe udmålingen i retssystemet meget kontant og hård. Et kinesisk fængsel er IKKE et sted man vil hen! Er man kommet i fængsel er den eneste mulighed, at man bestikker vagterne og derved få en bedre behandling og evt. endda komme ud før tid!

Hjælp. Der er ikke mere ostehaps. I over en måned har vi ikke haft ostehapser. Sabrina elsker dem - hun er jo også halv dansker. Jeg har kunnet få andre slags ostehaps, men dem kan hun ikke lide. Det skal være dansk (ARLA) ostehaps!

De er et af de største problemer her i Kina. Forsynings sikkerheden er ikke for god. Vi kan få skiveskåret danske Samsø ost, dansk skiveskåret Havarti ost, Dansk camembert og Brie, dansk smør, dansk Kærgården, danske ostehaps og dansk fløde (langtids holdbart). Men nogle gange har de det, andre gange har de det ikke. Tit kan der gå måneder uden. Grunden til at vi i det hele taget kan få det, er der er kommet den tyske kæde METRO til Dalian. Ellers har vi CARREFOUR (fransk) og WALMART (USA). Men de fører sjældent danske produkter.

Og jeg må sige efter lang tids test. Danske mejeri produkter,  især smør / kærgården og fløde smager mange gange bedre end de franske, australienske, new zealandske osv. Især fløden har stor forskel. Jeg var f.eks. heldig at have gemt noget ARLA fløde til jul, for i december kunne vi ikke få det. Ellers havde ris alamanden ikke smagt så godt (den var god!). Der er italienske og franske oste som er gode, men som dansker vil jeg nu hellere have dansk. Helst en god Riberhus - uhm!

Vi bager selv vores rugbrød - vi kan få rugmels blanding i Shanghai (tysk). Noget pålæg kan vi få, mest kinesisk lavet med tysk / italiensk overvågning. Noget er udmærket, men der er nu ikke noget der slår en god rugbrødsmad med en god spegepølse (god dansk enebær røget). Men der er ikke spegepølse at få, kun salami og ikke for gode. Så jeg plejer at tage med fra DK og mine forældre håber jeg tager med ud til påsken når de kommer. Spegepølse mad er min favorit - bedst med lidt grevefedt. Sabrina er er god dansker og elsker også rugbrød. Hun får det dog sjældent. Jeg spiser det til middag på arbejde.   

Sabrina er blevet besat af en ond ånd. Det mener Svigermor. Det er en rigtig god overtroisk kinesisk antagelse. Vi har røde tråde over alt i lejeligheden. Det er Svigermor der har lagt / hængt dem. De skal holde de onde ånder ude og drive dem ud der er! Jiao Jiao er IKKE til den slags - hun er ikke troende, men kan da lige bede en enkelt gang når vi har besøgt et tempel - man ved jo aldrig. Så Jiao Jiao er ved gå ud af sit gode sind - hun kan ikke holde ud at høre på sin mor fable om de onde ånder der har besat Sabrina. Svigermor er berygtet i familien for altid at komme med disse gammel kinesiske antagelse og ingen vil høre på hende - men hun bliver bare ved!

Sabrina er besat af en ond ånd fordi hun har haft feber i lang tid. Alle andre kalder det en meget kraftig halsbetændelse, også kinesiske læger. Sabrina har fået sig en kraftig halsbetændelse. Det er der mange der har for tiden i Dalian. Over halvdelen af Sabrinas børnehave ligger langs med det.

Fredag havde hun 39,5 i feber. Lørdag morgen 40 og vi var til læge og fik antibiotika. Vores børne panodiler (fra DK) virker ikke rigtigt? Lørdag aften havde hun 40,5 og vi hastede på hospitalet hvor hun fik noget andet feber nedsættende. Desuden måtte jeg så nødtvunget gå med til kinesernes foretrukne: Intravenøs Drop.  Først prøvede de at lægge det på hendes hånd. Vi kunne slet ikke holde hende. Hun hoppede og skreg. Jiao Jiao skældte sygeplejerske ud. Sikken et show. Det mislykkedes og hendes hånd er stadig hævet. Så var vi fire mand til at passivere hende og så fik hun lagt droppet i panden. Nej hvor hun skreg! Men det hjalp. Om aftenen havde hun "kun" 38 i feber og løb rundt.

Søndag havde hun generelt mellem 38 og 40 hele dagen. Det var en lang dag. Mandag morgen havde hun det godt, men op ad morgenen steg temperaturen og endte op med 40,3 til middag. Jeg var på arbejde, men hastede til hospitalet. Ankom samtidigt som Jiao Jiao, Svigermor og Sabrina. Denne gang gik jeg nødtørftigt igen med til drop. Det kan jo ikke blive ved. Så nu skal det stakkels barn jo have drop i yderligere 2 dage. Det er synd for hende. Her i dag havde hun det godt.

Tilføjelse: Det viste sig faktisk idag erfter at hun var blevet lyttet 6. gang på lungerne at hun faktisk har lungebetændelse. Det stakkels barn! Det forklarer også den høje feber.

Foto fra November 2005 da Sabrina var indlagt med lungebetændelse. Hun fik drop (som man skal i Kina) og det gennem hårbunden. Det tog lang tid før hun så normal ud med alt det hår de barberede væk.

Som skrevet i sidste uge blev en kvindelig politibetjent her i Kina fyret fordi hende og hendes mand havde praktiseret konebytning. Jeg har så gennem den seneste tid spurgt mange af de kinesere jeg kender om deres holdning til konebytning generelt og fyringen specielt. Og jeg må sige, at der har været nærmest konsensus om at konebytning er socialt uacceptabelt og at det var OK at hun blev fyret.

Jeg er gennem årene blevet spurgt mange gange om jeg havde en eller sågar blevet spurgt om hvor mange jeg havde. Jeg har dog hver gang med god samvittighed kunnet svare at det har jeg ikke brug for, da jeg jo er lykkeligt gift. Jeg tror også det ville være meget usundt for mit helbred hvis jeg tog en, Jiao Jiao har et ret kraftigt temperament.

Jeg var som sagt på kursus i 14 dage i Kunshan i december. 14 dage langt væk hjemmefra (1½ times flyvning til Shanghai og 2 timers kørsel). Det er længe at bo alene på et hotelværelse. Nu havde jeg godt nok travlt med at studere om aftenen. Men der var da også tid til at på noget godt mad og en enkelt øl eller to (jeg tog 3 kg på). På hotellet hvor jeg boede havde de et SPA & MASSAGE klub. Jeg fik mig en massage den ene dag. Da jeg kom undrede jeg mig lidt over ordlyden udenfor klubben. "Denne klub har ikke noget med hotellet at gøre". Det forstod jeg bedre bagefter. På menukortet havde de flere forskellige slags massager: kinesisk krops massage, fod massage, svensk krops massage. Det viste sig dog hurtigt at der var en mere som ikke stod på kortet: Beautiful girl massage. Der skal ikke meget fantasi til at regne ud hvad det gik ud på og at det mest er en service de tilbyder mandlige gæster.

Det er nok derfor at hotellet fraskrev sig ansvaret for klubbens aktiviteter. I Kina er den slags IKKE tilladt, men det findes alle steder.

Efter de 2 dage tog de hjem igen. Det var et dyrt besøg, men det var alle pengene værd. Jeg er og bliver et familie menneske og har det svært med at undvære dem.

Beautiful girl - det er Jiao Jiao i 1999.

Så fik jeg det - mit FROSIO certifikat. Så nu kan jeg kalde mig certificeret FROSIO inspektør nr 3451. FROSIO er norsk organisation som afholder eksamen og certificerer folk indenfor overfladebehandling og maling af stål og beton. Jeg var til eksamen 17. december sidste år og har lige fået mit certifikat. Det er mest for folk der arbejder inden for værfts og off-shore industrien med maling, der er certificeret igennem FROSIO.

Nu har jeg gennem de seneste 8 år ikke lavet andet end at inspicerer nybygning af skibe som maler inspektør, både i DK og i Kina (mest i Kina).

Nogen uddannelse inden for området har jeg ikke. Min baggrund er at jeg er uddannet navigatør og oprindeligt sejlede i Rederiets skibe som overstyrmand. Men nu har jeg altså fået papir på at jeg ved noget om maling.

Jeg har da også lært ret meget gennem de seneste 8 år og desuden var jeg i på kursus i 2 uger før eksamen.

Det var et ret godt kursus. Der var flere ting som jeg ikke vidste før som jeg lærte (mest kemi). Vi var 12 kursister: 2 danskere, 2 indonesere og resten kinesere. Kurset blev afholdt i Kunshan - ca. 2 timers kørsel fra Shanghai. Kurset var ret intenst og trykket var stort, da der jo skulle afholdes eksamen ved afslutningen. Eksamen og kurset var på engelsk. Det er ikke noget problem for mig, men nogle af kineserne havde problemer med sproget. Undervisningen foregik på Hempels (stor dansk malerfirma) fabrik og vores lærere var Søren Pii Johannessen fra Danmark og Gil Dolon fra Philipinerne - begge fra Hempel Academy. De gjorde et godt stykke arbejde og var gode til at formidle og motivere. Det var næsten muligt at holde sig vågen hele tiden, også selv om det var første gang i 14 år jeg var på skolebænken - det var hårdt. Jeg følte også et pres. Den eksamen skulle bestås. Det ville have været flovt at dumpe og skulle til re-eksamen i år. 8 år inden for branchen, ingen sprogproblemer osv. Så jeg følte presset og studerede og løste hjemme opgaver om aftenen som vi skulle. Der blev slet ikke tid til at løbe ud byen og have det sjovt. Kedelige Claus slog til igen. Men jeg bestod! Faktisk var der kun en som dumpede - stakkels ham.

I Kina er den seksuelle revolution på vej. I Beijing var der fornyligt en undersøgelse blandt de 15 - 18 årige omkring deres seksualitet. Det viste sig faktisk at mange af de unge pige allerede havde haft sex i 15 - 16 års alderen. De så det som en naturlig ting og mange mente at hvis deres kæreste eller blot andre genre ville have sex med dem - so what - no problem. Problemet er at seksual undervisningen i Kina er næsten ikke eksisterende og at mange lærer ikke given den undervisning de egentlig skulle. Dertil er emnet stadigt alt for meget tabu og de er for generte. Så mange af disse stakkels piger ender op med at blive gravide - svangerskabs forebyggelse kender de ikke noget til (og hvad med diverse kønssygdomme og AIDS?). De får så aborter - mange på private klinikker og under forhold som kan være tvivlsomme. Skal de på offentlige klinikker skal forældrene jo inddrages og de har ingen anelse om pigernes seksualitet.  Jeg tror ikke mange forældre diskuterer sex med deres børn her i Kina - Tabu Tabu Tabu.

Undersøgelsens resultat overraskede mange - også de forskere der lavede undersøgelsen. Så den seksuelle revolution er på vej nede fra (de unge). De "voksne" er stadigt traditions bundne og kan ikke se de nye tider. Vi har nogle venner. De er lige blevet gift - på papiret. Dog er den traditionelle fest endnu ikke afhold. De bor derfor ikke sammen endnu - først efter festen. Jeg er sku ikke engang sikker på om de har haft sex med hinanden endnu. De er ret kinesiske (i traditionel forstand). Især er han meget bundet af traditionerne. Men jeg tro nu efterhånden at det er et mindretal der følger den vej. Han er også lidt halv gammel - nærmer sig de 40. Det var ved at være sidste udkald! Konen har mange gange arrangeret stævnemøder for ham - det er en meget normal ting i Kina. Men til sidst fandt han altså en der gik an.

Homoseksuelle har også mange problemer i Kina. Det er dog efterhånden blevet sådan at man næsten kan tolerere bøsser. Men også kun næsten. De lesbiske har dog der imod store problemer. Det er stadigt svært for kineserne at tolerere.

Men det var det der med konebytning jeg kom fra. Ikke at det er noget jeg lige havde tænkt mig at praktiserer, men som seksuelt oplyste danskere er det ikke noget der kan overraske os. Hvis folk har det godt med det og det kan bringe lidt mere gang i et kedeligt sexliv - so what! Det kan let vise sig at være godt for alle parter? Det er da i al fald ikke noget der giver mange løftede øjenbryn i DK.  Men i Kina er det noget helt andet. Tabu og traditionerne.

Her er historien. To par som havde kendt hinanden igennem længere tid blev enige om at de ville prøve at bringe lidt mere gang i deres sexliv og blev derfor enige om at prøve konebytning. De prøvede det 2 gange og havde det åbenbart fint med det. Nu opstod problemerne bare. På en eller anden måde slap det ud og det endte op i offentligheden (sensation). Og da den ene af kvinderne var politibetjent var der kun en vej. Det kunne det officielle Kina ikke tolerere. Hun blev fyret! End of discussion! Myndighederne kan ikke tolerere at man falder for meget ud seksuelt - endnu. Dog kan man se at der er nye tider på vej. Aviserne (som i princippet stadigt er kontrolleret af myndighederne) skrev mange artikler om det og hende politibetjenten har fået lov at fortælle og forsvare sig i medierne. Men hun er stadig fyret! Men bare det at der skrives så meget om det vil naturligvis give nogle noget til omtanke. Men en del af øvelsen går vel også ud på at det officielle Kina vil fortælle folket at afvigende seksualitet ikke er acceptabelt - endnu.

Så døde han endelig. Nu har de nedværdiget og bekæmpet hinanden i 40 afsnit. Der var en serie i TV om to kinesiske konger der bekæmpede hinanden. Den ene fangede den anden og holdt ham som slave. Slaven kom dog over på igen efter at have været så grueligt meget igennem. Han søn (arvingen) blev slået ihjel, hustruen voldtaget medens han så på det og han skulle smage på den anden konges (den sejrende) afføring, da denne var syg. Men som sagt, til sidst kom han altså over på igen og vandt en lille krig ved snedighed. Og så døde ham "the bad guy".

Det var en genfortælling af en tusind år gammel begivenhed i Kinas historie. Jeg har ikke noget imod historiske fortællinger og så da også lidt af det. Blot er kinesiske serier mindre action og mere dialog. KEDELIGT! Især når man ikke lige får det hele med (så godt er mit kinesiske sku ikke), og når konen er for optaget af det hele til at ville oversætte / kommenterer. Og i Kina kører en serie med op til tre afsnit om dagen - så det var fra 7 til næsten 10 hver aften - og det hver aften. I Kina kører en serie ikke en gang om ugen (som i DK), men hver dag hele ugen. Så i over 2 uger var konen der bare ikke om aftenen. Hun SKULLE bare se den dumme serie og blev ret irriteret (hun har et stærkt temperament) når Sabrina eller jeg gav udtryk for at nu ville vi gerne have vores Mor og hustru gav os noget opmærksomhed.

Det sidste afsnit fik hun dog ikke at se - det irriterede hende, men hun sagde ikke noget. Vi var ude og spise med værftet onsdag aften hvor afsnittet blev sendt. God middag for øvrigt. Nogle fik for meget øl og kom til at fortælle at den faktisk havde være på Tianmen Pladsen i 1989 (da militæret blev sat ind imod de studerende). Det vidste jeg ikke og det er sjældent det omtales. Politik er ikke noget man tit diskuterer her i Kina.

Men nu er serien endelig slut! Jeg har nedlagt forbud mod flere serier i den kommende tid (som om jeg bestemmer det) og jeg vil have lov til at sige: KONGEN ER DØD - det var på tide!

Kina er et land med kommunistisk regering og vel nok et af verdens mest kapitalistiske systemer. Det er helt klart som i overskriften: har du penge kan du få, har du ingen må du gå. Et af de bedste eksempler hospitalerne. Der er brugerbetaling! Og har du ingen penge må du gå! Jiao Jiao har lige været indlagt. Det var 14 dage på hospitalet (godt nok i en ene stue til 180 RMB om dagen). Det var en simpel kikkert operation og en del medicin. 10.000 RMB (ca 7500 Dkr). Ikke alverden for os og Rejseforsikringen betaler da også det hele.

Men hvis din løn er 1.500 RMB om måneden er det næsten 7 månedslønne. Tyg engang på den! Og 1.500 RMB er en fin løn. Der er folk der arbejder helt ned til 500 RMB om måneden. Hvis du da i det hele taget har arbejde (der er over 10% arbejdsløshed i Kina, nogle steder over 30%). Er man arbejdsløs i byen kan man være heldig at få op til 300 RMB om måneden i arbejdsløshed understøttelse. På landet er der 0 RMB at hente.

Kommer du på hospitalet skal du betale forud hele tiden. Jiao Jiao blev opereret. Jeg havde betalt hvad de forlangte på forhånd og regnede med at nu var alt i orden. Hun kom tilbage fra operationen og havde ondt - meget ondt. Anestesien virkede ikke lige efter hensigten. Samtidigt kom regnskabs afdelingen og ville have mere penge. Ellers var der ikke mere medicin! Jiao Jiao fik en smertetillende sprøjte og så måtte jeg ud og hæve penge. I Kina kan ma sagtens handle med sit danske Mastercard eller kinesiske hævekrot til banken (med VISA Electron). Men man kan ikke betale på hospitalet!? Derfor har vi også altid 15.000 RMB liggende i vores boks til det samme. Men jeg har tit tænkt: hvad nu hvis vi er ude og køre og kommer til skade og lige ikke har mange penge med? De lader os sku nok bare dø.

Der var en sag i avisen sidste år. En politibetjent som havde fri så nogen bliver overfaldet. Han greb ind og blev selv hårdt såret. Hans kone som var med ham fik ham på hospitalet. De ville ikke operere ham! Hun kunne jo ikke betale. Det var livs truende (han var ved at forbløde). Hun tilbød dem alle sine smykker og mobil telefon som pant og lovede straks at tilkalde flere folk med penge. Men nej! Han døde! Lægen udtalte bagefter til avisen at det sker jo hver dag. Det er jo ikke nogen velgørenheds organisation at drive et hospital!

Børnehospitalet her i Dalian udtalte for noget tid siden at kun omkring 10% af de mange børn der fik konstateret leukemi fik behandling - de resterende 90% af forældrene har ikke råd og må derfor se deres børn langsomt og smertefuldt dø. Enkelte er heldige og kommer i avisen og der bliver samlet ind til dem. Her sidst arrangerede nogle af de udenlandske hustruer en velgørenheds middag for at samle ind til et sådant barn - et af de få heldige. Det er næsten ikke til at tænke på, men det er efter devisen: Har du penge kan du få, har du ingen må du gå.

Jeg må da lige nævne at de fleste regulære lønmodtagere har en sygeforsikring gennem deres arbejdsgiver - oftest betaler den 85% af udgifterne. Er du stats ansat, er det en forsikring der fortsætter efter din pension. Men de er mange uregulære lønmodtagere og alle familie medlemmer som ikke arbejder som ikke er dækket af en forsikring. På landet er der ingen sygeforsikring (80% af befolkningen!).

Så glæd jer over det danske system. Blot kan jeg så nævne at har du penge kan du få og få meget. Ikke noget med ventetid. En CT scanning kan du få inden for en halv time, prøv at få det i DK!

Fandt for noget tid siden en side med oversættelse af en kinesisk piges oplevelser da hun opdagede bagsiden af samfundet. Den er værd lige at bruge 5 minutter på.

            http://www.zonaeuropa.com/20060724_1.htm

Der er meget stor forskel på rig og fattig i Kina. Folk dør stadigt af sult i Kina og hvis man ingen penge har kan man ikke komme på hospitalet, i skole osv. Her gælder de "gode" kapitalistiske dyder "har du penge kan du få, har du ingen må du gå!" Inde i byerne er der nogle der er styrtende rige - store BMW og Audi er "normale" biler i bybilledet her i Dalian. Mellem klassen i byerne er også under udvikling. Men hovedparten af Kinas befolkning bor stadig på landet og der er udviklingen og pengene ikke rigtigt kommet ud. Nogle steder er forholdene blevet bedre (i nærheden af de store byer), men hovedparten er stadig dybt fattige og bor under ufatteligt dårlige forhold. Kina er kontrasternes land.

Jeg har være på landet mange gange og har også boet hos noget af Jiao Jiaos familie derude. Det kan være noget af en prøvelse for en behageligt indstillet dansker. Men det er også en god måde at få forståelse på. Det er IKKE sjovt at sove på en seng lavet af mursten uden en madras, det er ikke sjovt at side (stå op) på et udendørs lokum som bare er et hul i jorden hvor du kan se miderne kravle rundt og som ikke er blevet tømt det sidste halve år. Føj for satan. Det er noget der stopper ens naturlige tarmfunktion skal jeg bare lige hilse at sige. Har vist nogle foto - vil se om jeg husker at indsætte dem en dag. Men de har også en glæde ved livet og er meget flinke mennesker. Og som ham udlændingen får jeg altid den bedste seng, det bedste tæppe, den bedste tallerken, den bedste mad osv..