Smartlog v. II » MonkeyClaus » Lediggang er roden til .....
Opret egen blog | Næste blog »

Lediggang er roden til .....

11. jan 2008 03:34, Claus

Jeg har ikke så meget at lave i disse dage - det projekt jeg arbejder på er på prøvetur og jeg er derfor nærmest arbejdsløs og sidder mestens på min flade røv på kontoret. Meget handigt når der er mange praktiske detaljer der skal ordnes med vores hjemkomst til DK - men de er så at sige ordnet nu. Så jeg hænger lidt for meget og som man siger: lediggang er roden til alt ondt - og det kom i går. Jeg har en tendens til anspændt nakke, ondt i skuldrene og hold i nakken med der af følgende hovedpine (en familie skavank som jeg desværre har arvet). Jeg har en speciel rygpude som skal hjælpe mig med at side rigtigt i min kontorstol og når jeg normalt drøner rundt og har travlt har jeg ingen problemer. Men efter flere dage i stole kom regningen i går - av.

Ikke fordi jeg kan lave noget andet - der er andre projekter på kontoret som jeg kan hjælpe med -men det kræver at de spørger efter min hjælp - vi skal jo huske at jeg er den der er "fyret" her og dem der fortsætter - så jeg laver kun det jeg skal og hvad min samvittighed byder mig. Det projekt som jeg har, laver jeg færdigt før jeg tager afsted herfra og det går jeg op i med live og sjæl - jeg har en faglig stolthed og "fyret" eller ej - så bliver den færdiggjort lige så godt som alle de andre jeg har ledet før - der skal ikke være tvivl om mit engagement der - men når det kommer til at lave noget ekstra uden for boksen - så skal jeg aktivt opfordres og så vil jeg naturligvis gerne hjælpe - men jeg opsøger det altså ikke selv! Så jeg bliver sidden på min flade røv til jeg får en opfordring eller til mit projekt er tilbage i næste uge - forhåbentligt på onsdag. Og jeg må så prøve at sidde ordentligt og undgå lediggangens dårligdomme.

Skriv en kommentar