Smartlog v. II » MonkeyClaus » Livets ulidelige lethed
Opret egen blog | Næste blog »

Livets ulidelige lethed

20. jul 2007 05:23, Claus

Jeg har ondt af mig selv. Tænk alle de problemer jeg har ved at bo i Kina. Der er meget ”hardship” involveret i at bo langt væk hjemme fra – alle de ting man skal ordne selv:

Problemerne med at få Visa og opholdstilladelse – det ordner vores lokale human ressource afdeling – jeg afleverer bare mit pas og 2 foto

Problemerne med at skaffe en bolig – der stod en lejelighed klar da vi kom til Dalian og det var det.

Rengøring – det er med i lejen til lejeligheden – der kommer en dame hver dag mandag til fredag og gør rent, rydder op, redder sengen, skifter håndklæder hver dag og skifter sengetøj to gange om ugen, vasker gulvet 3 gange om ugen og når jeg er selv hjemme plejer opvasken at være klaret når jeg kommer hjem

Vedligehold – det ordner sig selv

Det elektriske og nettet – når der går noget i stykker eller jeg har problemer med nettet – ringer bare til management i huset og de sender reparatørerne op og ordner det – hvis der er problemer med de hårde hvide varer skiftes de bare (vi skiftede køleskab 3 gange på en uge en gang) – og de kommer naturligvis også hvis man ringer om aftenen klokken 7.

Transporten til og fra arbejde – der holder en bus og venter hver morgen klokken 7.40 og den kører os hjem igen om aftenen klokken 5

Billet til Danmark på sommer ferie – det ordner den lokale human ressource afdeling – jeg fortæller bare hvor, hvornår og hvem

Den ”dyre” børnehave – de henter og bringer børnene – vi har dog fravalgt denne option – er ikke tilfreds med sikkerheden i bussen, så konen bringer og henter Sabrina selv – børnehaven koster hele 1800 RMB (1300 Dkr) om måneden – men så er det nok også den bedste i byen og firmaet betaler de 75%, så det koster mig ca 375 Dkr om måneden. I børnehaven får de morgenmad, frokost og et måltid får de tager hjem og masser af frugt ind i mellem måltiderne – ikke noget bøvl med madpakke her

Alt bøvlet med at lave aftensmad – vi spiser meget ude – mindst 10 gange om måneden – nogle gange op til 20 gange om måneden – og hvis den er helt gal kan vi benytte os af nabohotellets roomservice – de leverer maden ved døren.

Indkøb i weekend and aften – her i Dalian lukker butikkerne klokken 10 om aftenen og weekend er der naturligvis også åbent til klokken 10 begge dage – desuden ligger der 4 døgnkiosker indenfor 100 meter fra hoveddøren

Reparation / vedligehold af bilen – man ringer, de kommer – da konen havde et punkteret dæk ringede hun, de kom og skiftede reservedækket, reparerede det punkterede og satte det på igen – det kostede 10 RMB (7 Dkr)

Sproget – så godt er mit kinesiske ikke – men jeg har jo valgt at gifte mig med en af dem, så jeg har altid en oversætter med

Lønnen – ikke den bedste i verden – men jeg får mere end hvis jeg arbejdede i Danmark og betaler IKKE den dyre danske skat – herude betaler jeg omkring 28 (brutto) – desuden betaler firmaet skatten.

Der er selvfølgelig mange andre ”hardships” ved at bo herude i Kina, men ovenstående var bare et lille udpluk. Jeg har naturligvis ikke medtaget at man IKKE kan smutte en i døgneren og købe lakridser – må pænt vente til der kommer nogen med posten fra DK - er endnu ikke løbet tør i år. Så som det ses kan det nogle gange godt være svært at være en dansker udstationeret i Kina.

Hjemveen. Det er ikke let at være væk hjemmefra og jeg mangler DK – men når man så tager ovenstående og så den lille fact at jeg er lokalt gift, forstås det at vi bliver. Er ikke sikker på at så mange andre derhjemme ville kunne blive her i så mange år – man ser tit at folk tager hjem efter 2 – 3 år ude – mangler DK for meget. Men for mig er det blevet en dagligdag og som min Mor tit siger – kan i klare jer hjemme i DK og ordne alle tingene selv? Efter 9 år ude kan man godt blive forvent.

Og hele ideen med at det skal være så let for os herude er netop at vi er her for at arbejde og firmaet sikre så at vi kun skal bekymre os om at arbejde – de ordner alt det andet. Good deal - hvis man kan leve med at være væk hjemmefra. Problemet er jo så også at man kan forvente at blive flyttet rundt til mange steder hele tiden. Jeg er bare heldig at firmaet har taget vældigt godt hensyn til mig og ladet mig blive i Dalian – de ved jo at konen er lokal og når hun er glad, er Claus glad og arbejder meget bedre – en ren Win/ Win situation.

Kommentarer

  1. Deborah
    20. jul 2007 16:27
    1

    Lige præcis *griner*- du har det godt nok "hårdt" - jeg kunne sandelig godt bruge alle dine "frynser" da, men jeg vil nu gerne blive her ;-)

Skriv en kommentar