Smartlog v. II » MonkeyClaus » Lykken er
Opret egen blog | Næste blog »

Lykken er

6. jul 2007 03:23, Claus

Lykken er så mange ting - som nu f.eks. hvis jeg havde vundet i Lotto i lørdags - det havde været lykke (særdeles meget lykke). Men nu en dag som i går:

Lykken er at komme hjem og Sabrina kommer løbende og omfavnede mig og er glad. Fortalte alt om hendes aften hos Mormor og hun var så glad - jeg fik adskillige nyssere.

Lykken var også god aftens mad og derefter læse bog med Sabrina. Senere gik vi en tur på legepladsen og hun gyngede (Sabrina gjorde - jeg skubbede). Det skal være hurtigt - hurtigere - vildere - Far - gør det nu - det er farligt - det er sjovt. Lige som hun vil have det.

Lykken er senere at sidde på altanen og læse i Basserne med Sabrina, alt i mens vi spiser vandmelon - uhm - jeg elsker vandmelon.

Lykken er efter at Sabrina gik i seng at læse min bog - den var god. Først sad jeg på altanen og fik kold øl til, men henad 11 tiden blev myggene for nærgående og jeg krøb ind i sofaen. Klokken 1.30 var jeg færdig med bogen og den var god: *****.

Lykken er at Sabrina gav en stor krammer da hun vågnede her til morgen.

Lykken er en stor nysser da jeg skulle ud af døren og på arbejde.

Lykken er ikke at være træt i dag fordi man burde være kravlet tidligere til køjs, men bogen var altså alt for spændende og Salanders skæbne alt for vigtig.

Farver 

Skriv en kommentar