Man må lide for skønheden
1. jun 2007 17:28, ClausVi var ude og handle - Sabrina skulle have nye sko - sommersko (og jeg skulle have haft en 73'er). Der var udsalg i dag - det er jo børnenes dag. Så vi fandt de her helt dejlige bløde lyserøde sko med læder og det hele - dem ville hun slet ikke have af igen da hun fik dem prøvet - så dem købte vi.

Og da vi så var på vej derfra så jeg de der flotte lyseblå jesussandaler (PVC). Kom til at pege på dem og så var skaden sket - dem skulle hun også lige prøve - nøj hvor var hun stolt. Det kneb med at kunne gå rigtigt i dem - men det er også første gang hun prøver sådanne nogle sko. Dem skulle hun bare have - også selv om de måske ikke lige var helt behagelige. Så købt blev de.
Vi gik noget mere rundt og Moren spurgte så barnet - hvad skal du nu - "jeg skal hjem og vise de andre børn på legepladsen mine nye sko!" Se - det er tidligt - hun er kun 2½ og allerede ligger hun under for det. Moren spurgte så om det gjorde ondt at have dem på - nej - og hvis det gjorde kunne hun jo bare puste lidt på det - ikke noget problem. Så hun vraltede derude af og hjem og vise dem frem - synd der næsten ingen børn var da vi kom hjem. Spurgte igen om de gjorde ondt at have på - intet problem var svaret igen. Hun har det ikke nogen fremmede efter - helt som sin Mor - hellere ondt i fødderne (har altid hæle på) end se dårligt ud.



