Ondt i maven
17. apr 2007 02:26, ClausDet var en hård dag i går. Mine forældre forlod os og efterlod et stort tomrum hjemme hos os. Sabrina var ked af det i går og her til morgen vågnede hun klokken 06 (hun plejer at sove til omkring 07.30), hun krammede mig hårdt og sagde så: Farfar er taget hjem. Hun lød helt ked af det, men var helt på det rene med at nu var Farfar og Farmor ikke her mere. Jeg har også gjort meget ud af at fortælle hende at de skulle hjem til Emma og Signe (mine to niecer) - det kan hun godt forstå - hun elsker de to piger lige så meget som sine bedsteforældre.
Så jeg endte op med en datter der stod tidligt op og var ret vågen her til morgen. Vi fik tjekket e-mailen: mine forældre var kommet godt hjem. Så det var både havregrød og det hele hun fik her til morgen - normalt spiser hun jo ellers i børnehaven.
Jeg havde ondt i maven i går - jeg må nok indrømme at jeg også var ked af at mine forældre tog afsted. Det har været ret dejligt at have dem på besøg og vi ser dem jo normalt kun 1-2 gange om året (når/hvis de besøger os i Kina og når vi er hjemme på sommerferie). Så jeg havde lidt ondt i maven i går - det kan også hænge lidt sammen med at jeg spiste et af de Bogø chokoladeæg og den ene (store) pose finsk lakrids som mine forældre efterlod. Ægget var fra Påske - Mor havde alt for meget godt med til Påsken til at vi kunne spise det.
Jeg manglede dem så meget i går at jeg bestilte en blomst til levering i dag til dem - de holder fri i dag og starter på arbejde i morgen. Bestilte en blomst sidst da de havde bryllupsdag - min Mor var meget glad for den og syntes det var en af de flotteste buketter hun nogen sinde havde fået - så bestilte hos samme forhandler igen (Margueritten på gågaden i Aabenraa). Håber den er lige så god denne gang.
Kommentarer
Skriv en kommentar
Links til dette indlæg
- http://www.google.dk/search?hl=da&q=ondt+i+maven+&btnG=Go... ( 4. maj 2007)




17. apr 2007 07:34
Sender lige et trøstekram hjemmefra....Dejligt med Chokolade og lakrids :-)
17. apr 2007 13:43
Tak skal du have. Chokolade og lakrids - det er rigtigt godt og det var svært at sige farvel. But it's life and life must go on