MonkeyClaus

Herude i Kina betyder Partiet alt (der er jo kun det ene og det har magten!). Man kan ikke bare melde sig ind – det er noget man skal gøre sig fortjent til. Sidst da konen havde lidt problemer og skulle have kørt hjælp i stilling kom den op til overfladen igen – havde hun haft partibogen i orden havde hun haft endnu mere magt. Så måske hun skulle se at få ordnet den lille detalje. Og kan hun så blive medlem af Partiet?:

 For:

I Kina er den seksuelle revolution på vej. I Beijing var der fornyligt en undersøgelse blandt de 15 - 18 årige omkring deres seksualitet. Det viste sig faktisk at mange af de unge pige allerede havde haft sex i 15 - 16 års alderen. De så det som en naturlig ting og mange mente at hvis deres kæreste eller blot andre genre ville have sex med dem - so what - no problem. Problemet er at seksual undervisningen i Kina er næsten ikke eksisterende og at mange lærer ikke given den undervisning de egentlig skulle. Dertil er emnet stadigt alt for meget tabu og de er for generte. Så mange af disse stakkels piger ender op med at blive gravide - svangerskabs forebyggelse kender de ikke noget til (og hvad med diverse kønssygdomme og AIDS?). De får så aborter - mange på private klinikker og under forhold som kan være tvivlsomme. Skal de på offentlige klinikker skal forældrene jo inddrages og de har ingen anelse om pigernes seksualitet.  Jeg tror ikke mange forældre diskuterer sex med deres børn her i Kina - Tabu Tabu Tabu.

Undersøgelsens resultat overraskede mange - også de forskere der lavede undersøgelsen. Så den seksuelle revolution er på vej nede fra (de unge). De "voksne" er stadigt traditions bundne og kan ikke se de nye tider. Vi har nogle venner. De er lige blevet gift - på papiret. Dog er den traditionelle fest endnu ikke afhold. De bor derfor ikke sammen endnu - først efter festen. Jeg er sku ikke engang sikker på om de har haft sex med hinanden endnu. De er ret kinesiske (i traditionel forstand). Især er han meget bundet af traditionerne. Men jeg tro nu efterhånden at det er et mindretal der følger den vej. Han er også lidt halv gammel - nærmer sig de 40. Det var ved at være sidste udkald! Konen har mange gange arrangeret stævnemøder for ham - det er en meget normal ting i Kina. Men til sidst fandt han altså en der gik an.

Homoseksuelle har også mange problemer i Kina. Det er dog efterhånden blevet sådan at man næsten kan tolerere bøsser. Men også kun næsten. De lesbiske har dog der imod store problemer. Det er stadigt svært for kineserne at tolerere.

Men det var det der med konebytning jeg kom fra. Ikke at det er noget jeg lige havde tænkt mig at praktiserer, men som seksuelt oplyste danskere er det ikke noget der kan overraske os. Hvis folk har det godt med det og det kan bringe lidt mere gang i et kedeligt sexliv - so what! Det kan let vise sig at være godt for alle parter? Det er da i al fald ikke noget der giver mange løftede øjenbryn i DK.  Men i Kina er det noget helt andet. Tabu og traditionerne.

Her er historien. To par som havde kendt hinanden igennem længere tid blev enige om at de ville prøve at bringe lidt mere gang i deres sexliv og blev derfor enige om at prøve konebytning. De prøvede det 2 gange og havde det åbenbart fint med det. Nu opstod problemerne bare. På en eller anden måde slap det ud og det endte op i offentligheden (sensation). Og da den ene af kvinderne var politibetjent var der kun en vej. Det kunne det officielle Kina ikke tolerere. Hun blev fyret! End of discussion! Myndighederne kan ikke tolerere at man falder for meget ud seksuelt - endnu. Dog kan man se at der er nye tider på vej. Aviserne (som i princippet stadigt er kontrolleret af myndighederne) skrev mange artikler om det og hende politibetjenten har fået lov at fortælle og forsvare sig i medierne. Men hun er stadig fyret! Men bare det at der skrives så meget om det vil naturligvis give nogle noget til omtanke. Men en del af øvelsen går vel også ud på at det officielle Kina vil fortælle folket at afvigende seksualitet ikke er acceptabelt - endnu.

Så døde han endelig. Nu har de nedværdiget og bekæmpet hinanden i 40 afsnit. Der var en serie i TV om to kinesiske konger der bekæmpede hinanden. Den ene fangede den anden og holdt ham som slave. Slaven kom dog over på igen efter at have været så grueligt meget igennem. Han søn (arvingen) blev slået ihjel, hustruen voldtaget medens han så på det og han skulle smage på den anden konges (den sejrende) afføring, da denne var syg. Men som sagt, til sidst kom han altså over på igen og vandt en lille krig ved snedighed. Og så døde ham "the bad guy".

Det var en genfortælling af en tusind år gammel begivenhed i Kinas historie. Jeg har ikke noget imod historiske fortællinger og så da også lidt af det. Blot er kinesiske serier mindre action og mere dialog. KEDELIGT! Især når man ikke lige får det hele med (så godt er mit kinesiske sku ikke), og når konen er for optaget af det hele til at ville oversætte / kommenterer. Og i Kina kører en serie med op til tre afsnit om dagen - så det var fra 7 til næsten 10 hver aften - og det hver aften. I Kina kører en serie ikke en gang om ugen (som i DK), men hver dag hele ugen. Så i over 2 uger var konen der bare ikke om aftenen. Hun SKULLE bare se den dumme serie og blev ret irriteret (hun har et stærkt temperament) når Sabrina eller jeg gav udtryk for at nu ville vi gerne have vores Mor og hustru gav os noget opmærksomhed.

Det sidste afsnit fik hun dog ikke at se - det irriterede hende, men hun sagde ikke noget. Vi var ude og spise med værftet onsdag aften hvor afsnittet blev sendt. God middag for øvrigt. Nogle fik for meget øl og kom til at fortælle at den faktisk havde være på Tianmen Pladsen i 1989 (da militæret blev sat ind imod de studerende). Det vidste jeg ikke og det er sjældent det omtales. Politik er ikke noget man tit diskuterer her i Kina.

Men nu er serien endelig slut! Jeg har nedlagt forbud mod flere serier i den kommende tid (som om jeg bestemmer det) og jeg vil have lov til at sige: KONGEN ER DØD - det var på tide!

Kina er et land med kommunistisk regering og vel nok et af verdens mest kapitalistiske systemer. Det er helt klart som i overskriften: har du penge kan du få, har du ingen må du gå. Et af de bedste eksempler hospitalerne. Der er brugerbetaling! Og har du ingen penge må du gå! Jiao Jiao har lige været indlagt. Det var 14 dage på hospitalet (godt nok i en ene stue til 180 RMB om dagen). Det var en simpel kikkert operation og en del medicin. 10.000 RMB (ca 7500 Dkr). Ikke alverden for os og Rejseforsikringen betaler da også det hele.

Men hvis din løn er 1.500 RMB om måneden er det næsten 7 månedslønne. Tyg engang på den! Og 1.500 RMB er en fin løn. Der er folk der arbejder helt ned til 500 RMB om måneden. Hvis du da i det hele taget har arbejde (der er over 10% arbejdsløshed i Kina, nogle steder over 30%). Er man arbejdsløs i byen kan man være heldig at få op til 300 RMB om måneden i arbejdsløshed understøttelse. På landet er der 0 RMB at hente.

Kommer du på hospitalet skal du betale forud hele tiden. Jiao Jiao blev opereret. Jeg havde betalt hvad de forlangte på forhånd og regnede med at nu var alt i orden. Hun kom tilbage fra operationen og havde ondt - meget ondt. Anestesien virkede ikke lige efter hensigten. Samtidigt kom regnskabs afdelingen og ville have mere penge. Ellers var der ikke mere medicin! Jiao Jiao fik en smertetillende sprøjte og så måtte jeg ud og hæve penge. I Kina kan ma sagtens handle med sit danske Mastercard eller kinesiske hævekrot til banken (med VISA Electron). Men man kan ikke betale på hospitalet!? Derfor har vi også altid 15.000 RMB liggende i vores boks til det samme. Men jeg har tit tænkt: hvad nu hvis vi er ude og køre og kommer til skade og lige ikke har mange penge med? De lader os sku nok bare dø.

Der var en sag i avisen sidste år. En politibetjent som havde fri så nogen bliver overfaldet. Han greb ind og blev selv hårdt såret. Hans kone som var med ham fik ham på hospitalet. De ville ikke operere ham! Hun kunne jo ikke betale. Det var livs truende (han var ved at forbløde). Hun tilbød dem alle sine smykker og mobil telefon som pant og lovede straks at tilkalde flere folk med penge. Men nej! Han døde! Lægen udtalte bagefter til avisen at det sker jo hver dag. Det er jo ikke nogen velgørenheds organisation at drive et hospital!

Børnehospitalet her i Dalian udtalte for noget tid siden at kun omkring 10% af de mange børn der fik konstateret leukemi fik behandling - de resterende 90% af forældrene har ikke råd og må derfor se deres børn langsomt og smertefuldt dø. Enkelte er heldige og kommer i avisen og der bliver samlet ind til dem. Her sidst arrangerede nogle af de udenlandske hustruer en velgørenheds middag for at samle ind til et sådant barn - et af de få heldige. Det er næsten ikke til at tænke på, men det er efter devisen: Har du penge kan du få, har du ingen må du gå.

Jeg må da lige nævne at de fleste regulære lønmodtagere har en sygeforsikring gennem deres arbejdsgiver - oftest betaler den 85% af udgifterne. Er du stats ansat, er det en forsikring der fortsætter efter din pension. Men de er mange uregulære lønmodtagere og alle familie medlemmer som ikke arbejder som ikke er dækket af en forsikring. På landet er der ingen sygeforsikring (80% af befolkningen!).

Så glæd jer over det danske system. Blot kan jeg så nævne at har du penge kan du få og få meget. Ikke noget med ventetid. En CT scanning kan du få inden for en halv time, prøv at få det i DK!

Så sprang de vist nok en atombombe i Nordkorea igår. Ups. Det er jo egentligt meget tæt på Dalian. Vi mærkede nu ikke noget - men de politiske dønninger kan alle jo mærke og tanken om at det er så tæt på. Det giver stof til eftertanke. Mens jeg ledte efter et kort over området fandt jeg også lige en artikel om at de 2011 forvente at tage et atomkraftværk, helt kinesisk bygges og DESIGNET, i brug, lige her udenfor Dalian. Det er ikke så sjovt.

Men den Nordkoreanske situation følges nøje herfra. Kineserne har også et par aktier i den sag.