Smartlog v. II » MonkeyClaus » principper
Opret egen blog | Næste blog »

Spritkørsel

21. okt 2006 03:22, Claus

Spritkørsel - en helt accepteret ting her i Kina og noget som alle gør. Om aftenen skal man passe på. Der er mange som køre efter at have fået nogle enkelte eller flere genstande. Det er godt nok forbudt, men der er så at sige næsten aldrig færdselspoliti om aftenen efter klokken 18.30. Så er de gået hjem. Reglen er ellers at man IKKE må drikke og køre. Det sker sjældent at reglen bliver håndhævet. Her til morgen ringede min svoger dog og fortalte at nogle af hans venner var blevet stoppet igår aftes. Det kan blive dyrt for dem. De kommer nok til at betale godt under bordet (de fleste politifolk er til salg her i Kina). Hvis det skal rigtigt for sig bliver man øjeblikkeligt spærret inde og bliver tilbageholdt i mindst 3 uger. Se, det er konsekvens. Blot en skam at politiet kan købes.

Jeg er meget hård. Hvis vi kører, er der nul alkohol til den af os der kører hjem. Kineserne synes også at det er irriterende med dem dumme sikkerhedssele. Vores bil kan dog ikke køre før alle er fastspændt. Jiao Jiao er helt med på det, men det irriterer svigermor: "hvorfor skal jeg det, det er da unormalt!" Sabrina er også altid fastspændt - købte det dyreste barnesæde jeg kunne finde da vi fik bilen (3000). Jeg ser meget tit at folk har børnene stående op foran dem når de sidder foran (lige foran airbaggen). De stakkels børn har ikke en chance. Har før diskuteret det med kinesere med børn og bil. "Jamen, når barnet er med kører jeg bare mere forsigtigt".  De er gale de kinesere. På det seneste er der dog kommet gang i salget af børnesæder, så der er da flere og flere der er bevidste om det. Men rent trafik sikkerheds mæssigt er de altså 30 - 40 år bagefter os i Europa. Airbaggen er der dog i de fleste biler nu.

Det bliver heller ikke bedre af at de kører som en brækket arm. Det er lidt af en slalomkørsel man må foretager nogle gange. De kan altså ikke finde ud af det med at køre bil. Og så er der alt for mange af dem. Mellem klassen har fået mere overskud de seneste år og så skal de altså have en bil. Her i Kina er bilsalget ikke vokset, det er eksploderet. Det tager efterhånden læggere og længere tid at bevæge sig rundt i trafikken ved myldretid. Og så er det slet ikke så galt i Dalian endnu. Andre storbyer i Kina kan være ganske forfærdelige.

Er jeg til salg?

13. okt 2006 06:42, Claus

Jiao Jiao fik en gave fra nogen på værftet den anden dag. En fin gave som ikke var helt billig (prismærket sagde ca 5000, men det er ikke altid det er helt rigtigt). Hun synes da det var fint, men var da også helt klar over at det var noget vi ville give tilbage. Hvad jeg da naturligvis også gjorde. Det er en naturlig ting for en kineser at give "gaver" til andre og så naturligvis forvente at man hjælper dem. Som dansker har vi jo en lidt anden indgangs vinkel til den sag og jeg har en helt klar livsfilosofi på det område. Jeg vil ikke sætte mit gåde navn og rygte på spil. Og jeg hjælper gerne værftet (det er sådan set mit job) og gør det hver dag. Men jeg vil under ingen omstændigheder skylde nogen noget. Der er mange andre nationaliteter på værftet og vil da ikke udelukke at nogle af dem kan falde for fristelsen. Dog kan jeg ikke forestille mig at nogen af mine multikulturelle kolleger gør det - det er en del af vores koncerns kultur, at sige klart nej!

Min svoger har har lige mistet sit arbejde. Han talte igen til sin chef - 2 gange. Første gang var da han havde lovet at hente os i lufthavnen da vi kom tilbage fra Danmark - han ville bare have en ½ time før fri og så i forgårs da han ville hente lidt middagsmad og ikke fik lov af chefen. Ud af klappen! Men som altid kommer så det sædvanlige - kan du ikke lige arrangere han får et job på værftet, det er jo sådan man gør i Kina. Jo, det kunne jeg jo nok også, men så kommer den der med at skylde nogen noget, og at hans job kan bruges som pressions middel imod mig. Jeg siger som sædvanligt derfor "at jeg jo kan prøve", men ikke gør noget ved det. Jeg vil ikke skylde nogen noget!

Så svaret er klar: "Jeg er ikke til salg" og bliver det aldrig. Et princip er et princip, og det holder jeg klart på.