Det regner i dag og jeg har gjort noget som jeg ikke normalt gør - jeg har brugt hele 3 kvarter af firmaets dyrt betalte (mener de sikkert - jeg har en anden mening) tid på at lave noget der overhovedet ikke har noget med firmaet at gøre - jeg brugte tiden på at tilfredsstille mig selv (og ikke på den måde som i måske kunne få associationer ved at læse det - det var ikke fysisk). Det regner og sner her til morgen og jeg har der ingen inspektioner her til morgen (har bare det mere travlt i eftermiddag). Jeg har som altid noget papir arbejde jeg er bagud med og som jeg burde lave - men nej - hellere tilfredsstille mig selv! Og så hjælpe min kollega Brættet med nogle log-on problem til firmaets intranet
"Mænd der hader kvinder". Jeg brugte altså 3 kvarter af firmaets tid til at læse afslutningen af Stieg Larssons særdeles anbefalelses værdige krimi. Jeg blev ikke færdig i aftes - konen krævede jeg kom i seng 00.30. Fik læst lidt til morgenmaden og måtte altså bare læse resten. Passede mig rigtigt godt at have tid og lejlighed til at kunne læse krimien færdig - og føj for en god krimi. Glæder mig allerede til den næste i trilogien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Den skulle være på vej til Kina snart.
Jeg kan på det varmeste anbefale at anskaffe sig og læse den roman. Den er god og fængslende lige fra starten og den overrasker hele vejen igennem de 523 sider. Der er mange gode vinkler, slægts historie, mord, intriger, fængsel, retssag, og meget mere. Man gætter mange gange og bliver overrasket og gætter igen og bliver overrasket - gætter lidt rigtigt og så vender bøtten igen - det er ikke nogen vild aktion roman, selv om der til tider er en smule aktion. Den er godt nok noget svensk og det ville have sine fordele at være svensker og forstå nogle af de ting der refereres til, men det betyder ikke det store og den viser svenskerne som vi danskere nu godt kan lide at se dem. Og beviser igen igen igen at de bare kan det der med gode spændingsromaner derovre i vores kære broderland.
Og med hensyn til de 3 kvarter som jeg har taget af firmaets tid. Det overlever de nok og jeg havde jo alligevel ikke inspektioner - det regnede jo. Desuden er jeg jo også til tider overarbejde / weekendarbejde og som senior manager får jeg jo ikke overtid - kun interessetid (som de kalder det - oversat betyder det "du får ikke en klejne for det og du har bare at gøre det"). Og for at det ikke skal være løgn - i går meddelte chefen mig at vi jo nok bliver nød til at have mindst en mand på arbejde hver lørdag. Det er nemlig faldet værftet for brystet at jeg med næb og klør hver uge på det kraftigste bekæmper al omtale af weekendarbejde (som jeg jo ikke får betaling for) - weekenden ser jeg som hellig - den er til at tilbringe sammen med verdens omdrejnings punkt og som nævnt før drejer min verden sig om min kære datter Sabrina.
Så nu ser det ud til at jeg skal tvinges til at tilbringe et sted mellem hver anden og hver fjerde lørdag hele dagen på det her lorteværft (ja - jeg vil have lov til at kalde det et lorteværft om lørdagen - det er min dag og ikke deres). Lorteland og lortefirma (samme undskyldning som det med værftet). Møg og pis!
Tak - det hjalp at komme af med det, men det er sgu stadigt noget gylle. Nu må vi se hvad der sker. Man skal ikke hidse sig for meget op på forhånd - det hjælper ikke. Nu er det bare at afvente og se hvad der sker - så når jeg ved mere og har fået styr på det må man jo se om man kan indrette sig eller om der må findes en anden løsning. Come time - come sorrow! Og læs "Mænd der hader kvinder" af Stieg Larsson
