Det ville være dejligt at prøve at sove igennem - bare en enkelt nat eller to. Nu har Sabrina jo være syg i over en uge og hun sover stadig ikke for godt. Hun sover hos os og ved den mindste lyd vågner både jeg og konen - dog vågner jeg også selv om hun ikke rører på sig - skal lige se efter. Det er virkeligt ødelæggende for søvnen at vågne flere gange i timen. Nu har hun det efterhånden bedre og er faktisk i børnehave i dag. Jiao Jiao sendte hende først derud 10.30 og vil hente hende tidligt.
Normalt putter vi Sabrina i hendes egen seng mellem 20.30 og 21.00. Nogle gange kan det tage op til en hel time at få hende til at sove, men oftest tager det 15 - 20 minutter. Normalt vil hun vågne efter 3 kvarter og råbe efter os (nogle gange skal det være mig, andre gange hendes mor) - hun græder også tit bare. Det samme gentager sig efter endnu en 1 time og igen ved midnat. Nogle dage er der kortere tid imellem og enkelte gange længere imellem. Ved midnat kommer hun enten gående af sig selv ind til os og vil op i sengen, eller hun bare kalder på mig (jeg er den bløde). Så vil hun op og sove hos os. Det sker også at hun allerede vil ind til os omkring 23 tiden (hvor vi lige er kravlet i seng).

Sabrina drøner rundt i sengen og sparker dynen af sig hele tiden. Det ene øjeblik får du en fod i hovedet, det næste får du en finger op i næseboret, hun haler dig i håret osv. Det er helt ubevidst medens hun sover. Hun vågner da også op, op til flere gange i løbet af natten. Jiao Jiao har et godt sovehjerte og hader at bliver vækket. Sammen med hendes temperament er det en dårlig kombination. Det ender tit op med at Jiao Jiao hidser sig op og skælder det sovende barn ud - Sabrina vågner naturligvis og bliver ked af det. Så må jeg lige trøste hende. Normalt ender det med at hun vender sin mor ryggen og krammer mig medens hun sover. Efter en halv timer vågner hun så igen og kravler over og krammer sin mor - så er alt forladt.
Så, som det kan ses vågner vi tit, også når Sabrina ikke er syg. Det er ikke noget der fremmer natte søvnen og giver en udhvilet far næste morgen. At jeg så står tidligt op for at gøre alt klart derhjemme, gør det ikke bedre - Jiao Jiao kan ikke komme op om morgenen så jeg gør alt klar så hun bare skal stå op, vaske sige, spise lidt morgen mad og så køre Sabrina i børnehave. Hun behøver derfor ikke at stå op før efter 7.
Derfor kunne det nu være dejligt at kunne få lov til at sove igennem en hel nat - bare en gang imellem. Jeg kunne jo selvfølgelig bare ligge mig ind i Sabrinas seng, men for at være helt ærlig tror jeg ikke at jeg kunne falde i søvn og jeg tror stadigt jeg ville vågne op. En anden mulighed er naturligvis at tvinge Sabrina til at sove i sin egen seng. Det kostede os mange kampe at få hende til det før, men så blev hun syg og siden den tid er hun kommet hver nat. Det er over et år siden nu. Det er nok mest min skyld - jeg er for blød - og det er nu også så dejligt når Sabrina ligger der og krammer en medens hun sover. Det vil jeg nu nødigt undvære. Så det er ikke kun Sabrina der vil det, det er også forældrene. Vi - især Sabrina og jeg - er tryghedsnarkomaner!
Det er selvfølgelig heller ikke fremmende for de ægteskabelige aktiviteter i ægtesengen. Men da vi kender hendes mønster er det med at indrette sig derefter. Det kan dog svipse og hun kommer før tiden. Men af en eller anden grund kommer hun ikke ind til os de aftener hvor hun vågner tidligere og vil ind til os. Hun står så bare i hendes dør og pludre lidt, mens hun venter på at vi kan høre hende og henter hende / kalder på hende. Det må være lydene der advarer hende mod at komme ind til os.