Status over alene hjemme
21. mar 2007 06:28, ClausVi var så alene hjemme i 5 fem dage - Sabrina og jeg. Og spørgsmålet er så om det gik godt eller dårligt. Et spørgsmål det er let at svare på: det gik fint - over al forventning.
En af mine kolleger kommenterede at "det ikke var passende for en mor at tage væk fra sit barn i så lang tid" - det ser jeg dog ikke noget problem i - Sabrina er næsten 2½ nu og det var på tide at de to prøvede at være væk fra hinanden. Og når alt kommer til alt - tror jeg faktisk at det var Jiao Jiao der var mest plaget at afsavnet. Mange kinesere (og Svigermor) mente også at det var uforsvarligt at Jiao Jiao tog af sted i hele 5 dage. Det kan man da ikke - jeg har dog hele tiden sagt (og presset på for) at hun skal tage på en ferietur.
Sabrina græd ikke en eneste gang når talen kom ind på hendes Mor. Faktisk har hun næsten ikke grædt i de 5 fem dage vi var alene hjemme. Nu jeg tænker over det har der faktisk været meget mindre skrig og skrål i de fem dage end der normalt er. Ikke fordi jeg har været mere eftergivende end normalt - men hun har sikkert vidst at der var ingen anden at beklage sig til og så har jeg også temmeligt meget mere tålmodighed end Jiao Jiao. De har det med at hidse hinanden op de to - de ligner hinanden for meget på det punkt - og Jiao Jiao ligner sin Far.Så hvis jeg skal summere op - det var en succes og jeg nød hver et minut - og jeg er ganske sikker på at Sabrina også nød det - hun var glad hele tiden og der var aldrig noget brok. Nævnte Mor flere gange hver dag, og når vi snakkede om at Mor var ude og flyve (og legede at hun var ude og flyve) var alt OK. Jeg er meget glad for at Jiao Jiao tog af sted - nu ved vi at det kan lade sig gøre og Jiao Jiao kan føle sig mere fri. Ikke at hun straks vil farte land og rige rundt - men hun har muligheden og dermed friheden - det er det det kommer an på.
En kollega kommenterede, da jeg bragte emnet op om at konen nok ville tage på en lille ferietur og at jeg skulle passe Sabrina - jamen, tager hun ikke ungen med sig - du har da helt misforstået det, lille Claus. Og det er da rigtigt - med dem ude af byen kunne jeg da rigtigt kaste mig ud i det Dalianske natteliv. Men det var jo ikke det det gik ud på. Konen skulle have noget afslapning (dvs uden "ungen" til at hidse hende op) og set fra min side gik det netop ud på at Sabrina og jeg skulle have nogle gode dage sammen - bare os to. Og det havde vi - rigtigt gode dage. Glæder mig allerede til næste gang!






21. mar 2007 21:17
Uden at jeg skal gøre mig meget klog - det må man af princip ikke, når man ingen har selv, tror jeg den tur har været god for jer allesammen. Og Sabrina skal jo lære at være fra mor også, og det er hun efter min mening stor nok til. Hun havde jo også dig, og det gik jo strålende. Good for you and her... :-)
22. mar 2007 01:58
Jeg er enig og jeg ved nu ikke det med ikke at kunne kommentere når man ikke selv har børn - vi har alle vores meningerom børn - og nogle ændre sig da når man selv får dem - men for mig må jeg sige at der ikke er meget der har øndret sig. Jeg har generelt samme opfattelser nu som før - nu er de bare kraftigere.
Har fuldt med i debatten om ammefrie cafeer i Kbh. Og je synes det er forkert og diskreminerende. Kan godt forstå andre folks reationer, men hvad med alle dem der lugter, ikke ser godt ud, er handikapede osv. Skal de også smides ud? - Men det er naturligvis bare min mening - og så har jeg jo altid elsket børn.
22. mar 2007 17:35
Jeg ved det ikke. Jeg mener af princip ikke at børn har megen glæde af at gå på cafe og restaurant, før de når en hvis alder. Hvis de absolut skal så synes jeg, de af hensyn til andre gæster, skal hve en hvis pli. Og det må jeg sige, at med den standard der hersker hos de fleste, så var det bedre, de blev hjemme. Og ja folk der lugter er da heller ikke lækkert på en restaurant.... Jeg efterlyser ihvertfald valgmuligheder. Jeg ville gerne være fri nogengange. Det er jo ikke ungerne skyld men forældrenes....
23. mar 2007 01:07
Jeg ved hvad du mener og har set dit indlæg på din blog. Det er mere princippet jeg har problemet med. Jeg kan godt se hvorfor, men de glade mødre har vel også brug for at komme ud i den store verden og suge lidt verden til sig - og det er en cafe nu en gang et godt sted at gøre. Men som sagt - kan godt se hvorfor nogle ikke kan lide det - der findes mange irriterende møgunger (dårlig opdragelse eller kemi?), men der findes endnu flere irriterende voksne - måske ikke hjemme i DK, men nu sidder jeg i Kina og jeg siger jer, de voksne kinesere kan være mange gange meget mere irriterende på cafe end børnene - de opfører sig nærmest eksemplarisk. I Kina blive børnene ikke opdraget til at udfolde sig og kan til tiden virke alt for stille. Sabrina skiller sig ud - har altid travt med at skulle se det hele - ikke at hun larmer - men bare meget interesseret.