Vi skal løbe
17. sep 2007 03:29, Claus”Vi skal løbe” – det er noget jeg har hørt ofte på det seneste. Sabrina i den grad nød at være i Danmark og i den frie natur at hun hele tiden ville ud og løbe. En gang løb hun næsten 2 km skubbende hendes egen (lidt tunge) klapvogn. Tit skulle vi bare lige ud og løbe en lille tur – enten op af grusvejen ved vores sommerhus eller i de fredede klitter ved sommerhuset. Hun nød det.
I går tog jeg hende med i den lokale park her i Dalian. Og vi skulle løbe og løbe og hoppe og ... . Det kan faktisk godt være hårdt at følge med. Men hun i den grad hyggede sig – det er en hel fornøjelse. Om eftermiddagen var vi ude hos Svigermor – og også her var der krudt – ud og løbe igen og der skulle hoppes – især ”finger dansen og tæer dansen” – en dans vi har opfundet for at kunne klippe negle.
Sabrinas lår er blevet meget kraftigere – man kan se at hendes muskler har godt af det. Nu skal jeg bare finde på noget der kan styrke hende arme også.



