Så kom dagen - hele 100. Det lyder ikke af meget og det er det nu heller ikke. Men det er de første 100 og det er dem der bestemmer om det er noget der skal videreføres eller skal afgå ved døden. Og jeg tør vist nok love at det er videreførelse der er på programmet - synes selv at det går godt. Er selv tilfreds med de første 100, også selv om der har været problemer og jeg en overgang gik død. Men nu kører det og jeg er tilfreds med fremskridtene. Det kan blive meget, meget bedre - men det der var målet mener jeg at have opnået.

Dette er mit indlæg nr. 100 her på bloggen. 100 indlæg på 183 dage. Men når man fraregner de over to måneder jeg ikke lavede nogen indlæg, svarer det næsten til 1 om dagen. Ikke så ringe endda. Min produktivitet er steget på det seneste.
Det er faktisk helt sjovt at blogge. Det er meget lettere. Før i tiden fik jeg mig aldrig rigtigt taget sammen til at skrive de mails med vores oplevelser som jeg ville. Nu kan folk bare (familie og venner) kikke forbi og læse hvis det vil - eller ikke vil - det er helt op til dem.
Navnet MonkeyClaus kom jeg på da jeg ville oprette min egen hjemmeside og skulle bruge et unikt navn. Jeg er født i abens år i den kinesisk kalender og derfor kom navnet op. Først ville jeg bare lave en hjemmeside om vores lille familie og så bare skrive lidt engang i mellem. Men det var for besværligt at up- og downloade på den side (hos One.com). Så siden gik hurtigt lidt kold. Besluttede så at blogge rigtigt i stedet. Prøvede mange blogsider, bl.a. jubii, blogger.com mm. Men efter at have oprettet MonkeyClaus alle steder (de er der vel egentligt endnu?), fandt jeg hurtigt ud af at smartlog var lettest og enklest. Derfor smartlog - og jeg er egentligt godt tilfreds - blot er der lidt server problemer en gang i mellem.
Udseendet kunne være bedre og i princippet ville jeg gerne forbedre den - men jeg er IKKE så meget det det med koder. Så prøver mig lidt frem og har da fucket en del op gennem tiden - min hjemmeside fik jeg helt ødelagt da jeg en gang ville pille lidt - tog langt tid at lave det hele igen. Er til tider lidt misundelig på nogle af de blogs som jeg læser - især når de har fedt design og fede foto - alt det jeg gerne ville have. Men - måske en dag i fremtiden! Ville aller helst prøve kræfter med Wordpress, men tør ikke!
Har langt om længe fundet ud af det med foto og lavet mig en konto hos flickr.com (MonkeyClaus). Så jeg går efter at indsætte så mange foto som muligt - går det sjovere og lettere for dem derhjemme at følge med i hvad Sabrina laver. Normalt sender jeg bare store mængder af foto uden kommentarer hjem - her er det med kommentarer.

Mit danske skriftsprog er også blevet forbedret. Jeg har jo i mange år nærmest kun skrevet på engelsk - breve, rapporter, kommentarer, faxer osv.. Så det har været lidt af en udfordring at skulle skrive på dansk igen. Især i starten kunne jeg se at det kneb med stavningen og ordstillingen. Nu er jeg begyndt at bruge Word - det har i al fald hjulpet på stavefejl og "tyrkfejl". Men synes selv det går fremad.
Jeg skriver alt for meget - nogle gange - jeg har alt for meget at ville sige. Der er mange andre bloggere der skriver meget også og jeg læser en del af dem. Men jeg ved også at man tit kan gå hen og stå af hvis man skriver for meget - er sikker på at mange allerede er holdt op med at læse dette indlæg allerede - det er langt og måske også ret kedeligt - er nok mest til mig selv. Men jeg har altid brugt tat skrive meget og jeg er også en af de mennesker der for at sige lidt skal sige meget. Skal altid lige fortælle det samme på flere forskellige måder for at sikre mig at den røg ind på lystavlen - og derved ender det tit med at folk mister tålmodigheden og den så slet ikke ryger ind på lystavlen. Er blevet bedre til at styre mig gennem årene. Især er det et problem med Jiao Jiao - hun er IKKE til lange forklaringer. Det skal være kort!

Og til sidst lidt statistik. Har haft næsten 19.000 hits på min blog gennem tiden. Har tilmeldt mig Chart.dk. Ligger i dag som 132 på listen af de mest besøgte blogs - ikke så ringe endda - det er jo ikke verdens mest interessante emner jeg behandler. Har ca. 15 unikke besøgende om dagen - deraf er den ene jo nok mig selv. Kan også se at når man søger (googler) på nettet kommer min side op i de sjoveste sammensætninger. Det tror jeg vil skrive om en anden gang.
Jeg har selv nogle favoritter blandt mine indlæg - vil skrive et separat indlæg om det.
Min interesse for blogging var før i tiden mest blogge om udlændinge og nogle kinesere i Kina. Det har jeg gjort i flere år. Det er først nu hvor jeg selv skriver blog at jeg er begyndt at kikke på danske blogs - og er blevet fanget af det - læser ikke så mange udenlandske Kina blogge mere.

Og til sidst tak for de kommentarer jeg har fået - det er dejligt. Det viser at der er andre der læser hvad jeg skriver - også selv om det hovedsageligt er til familien derhjemme. Ved med mig selv at jeg tit gerne lige ville kommenterer andre blog indlæg, men jeg får det ikke gjort. Skam dig Claus!
